Kommentar

Meditation er også en vigtig del af den grønne omstilling

Meditation og mindfulness er alt andet end navlebeskuende, som flere kritikere hævder. Faktisk kan meditation hjælpe os med den store mentale udfordring ved klimakrisen, der handler om, at vi som mennesker skal hæve os over os selv og handle for det fælles bedste, skriver cand. psych. Kaspar Meitil i dette debatindlæg
Nyere forskning viser, at meditation gør os mindre selvoptagede, og vi bør ikke se det som en eller anden form for wellnesseskapisme, men derimod som en vigtig del – en mental del – af den grønne omstilling, lyder det i dagens debatindlæg. 

Nyere forskning viser, at meditation gør os mindre selvoptagede, og vi bør ikke se det som en eller anden form for wellnesseskapisme, men derimod som en vigtig del – en mental del – af den grønne omstilling, lyder det i dagens debatindlæg. 

Sigrid Olsson

4. januar 2020

Som underviser i meditation og mindfulness møder jeg ofte følgende fordom: Meditation er sådan en wellnesskur, som handler om at pille sig selv i navlen, indtil man får det dejligt. Og i bæredygtighedsdebatten bliver meditation ofte brugt til at vise, hvor uansvarlige vi privilegerede vesterlændinge er: Så tager vi i retreat for at få det lidt lækkert med os selv, imens isen på polerne smelter og havene stiger.

Meditation er bare det seneste skud på neoliberalismens rådne stamme – noget amerikanerne har fundet på for at få os til at rette alle vores problemer indad, glemme fællesskabet og rådne op i vores selvoptagethed, imens verden brænder.

Men det er en fuldkommen forfejlet kritik, der bygger på en række grundlæggende misforståelser om meditation. Meditation handler overhovedet ikke om at pille sig selv i navlen. Nyere forskning viser derimod, at meditation gør os mindre selvoptagede, og vi bør ikke se det som en eller anden form for wellnesseskapisme, men derimod som en vigtig del – en mental del – af den grønne omstilling.

Meditation handler decideret om at holde op med at pille sig selv i navlen. Det handler grundlæggende om at komme sin kompulsive selvoptagethed til livs. ’Hvad tænker de andre om det, jeg sagde? Hvad synes de om mig? Hvad synes de om, hvordan jeg ser ud? Er jeg god nok?’

Selvoptagethed er tyngende for den enkelte, men det er også selvoptagethed og den manglende evne til at sætte sig ud over sig selv, der gør, at vi ikke er i stand til at handle på klimaforandringerne. Den store mentale udfordring ved klimakrisen ligger i, at vi som mennesker skal hæve os over os selv og handle for det fælles bedste.

Det kræver en enorm mental kapacitet, som vi desværre ikke bare kan tage for givet. Det handler om at udvikle bevidsthed fra at være udelukkende lokalt forankret i hvad er vigtigt for mig og mine, til at centrere sig om det fælles – ’hvad er vigtigt for alle mennesker og hele økosystemet’. Vi har med andre ord brug for metoder, der udvikler global bevidsthed, og det er meditation designet til.

Ikke særlig neoliberalt

I disse tider, hvor vores mentale sundhed og trivsel også er truet – stress-, depressions- og angststatistikkerne boomer – er det svært at forstå, hvorfor folk, der kæmper for den grønne omstilling, bruger deres tid og energi på at kritisere metoder, som er sundhedsfremmende, og som i øvrigt kan være med til at skabe noget af det overskud, det kræver at skulle kæmpe for klimaet uden at brænde ud på det.

Den grønne omstilling kommer desuden til at kræve en større omvæltning af vores samfund. En forandring, som kræver, at menneskene i samfundet er i stand til at forandre sig. Den franske tænker Michel Foucault mente, at spirituelle praksisser er altafgørende for, om store samfundsomvæltninger kan finde sted.

Det er de, fordi de hjælper mennesker til at ’hæve sig over sig selv’ og de samfundsskabte subjektpositioner, de er underlagt, så de bliver i stand til at forandre sig og tilpasse sig det, der kommer efter omvæltningen. Meditation er altså også et redskab til at skabe den nødvendige sociale forandring. Og så er det i øvrigt ikke særlig neoliberalt.

Det er en sær kritik af en 2.500 år gammel metode, som kommer fra Indien. Kritikken lyder som et ekko af Svend Brinkmanns kritik af alle de psykologiserende og individualiserende praksisser, vi har i dag, men den er skudt helt forbi, og Brinkmann har også selv offentligt understreget, at han ikke kritiserer mindfulness.

Metoder moderniseres

Mindfulness, som det praktiseres i vesten, har formodentlig fået sin liberale, individualistiske klang, fordi det har skullet udbredes til vesterlændinge. Og det er da også vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke i vesten misforstår østens metoder og praktiserer dem med omvendt fortegn, så det, der skulle lede til uselviskhed, bare bliver et nyt egotrip.

Men metoderne er grundlæggende de samme, som man i østens kollektivistiske kulturer har praktiseret i årtusinder. Med andre ord hverken særligt neo eller særligt liberalt.

Meditation, mindfulness og andre kontemplative praksisser skyller i disse dage ind over den vestlige verden. Det skyldes dels, at der er solid videnskabelig evidens for, at de virker, og dels, at det er omkostningseffektivt, da én underviser kan give metoderne videre til mange, fremfor mindre omkostningseffektive en-til-en-metoder som for eksempel terapi eller coaching.

Nogle taler om en decideret ’kontemplativ kulturstrøm’, hvor gamle spirituelle metoder moderniseres og dokumenteres videnskabeligt. Metoder der har fokus på uselviskhed, kærlighed og harmoni mellem mennesket og naturen. Metoder der fremmer vores mentale sundhed.

Lad os da byde den udvikling velkommen frem for at kaste med mudder mellem folk, der arbejder for samme vision.

Kaspar Meitil er cand.psych, blogger og medstifter af Kontemplatoriet.

Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg anser meditation for uundværlig for at gennemføre den grønne omstilling.
Som alle andre arbejdsmetoder kan man bruge den til at få magt, men i bund og grund drejer det sig om at få magt over sig selv og således tragte efter andet end at få magt over andre. Ja, ligesom den unge mand, der meldte sig ind i en bokseklub og straks mødtes af denne besked: “Her kommer du ikke for at slå løs på andre. Det bliver en kamp med dig selv”.
Som klimaaktivist drejer det sig heller ikke om at tvære klimabenægterne ud. Tiden går med at finde ud af, hvorfor tingene er som de er og gøre noget ved dem. Her er meditation en god metode, der holde en i balance.