Læserbrev

Mindre ulighed er forudsætningen for grøn omstilling og omvendt

I Informations leder skrev man, at vi ikke skal være bange for ulighedsskabende afgifter. Men det skal vi, for lighed og velfærd er en vigtig forudsætning for, at vi kan gennemføre den nødvendige omstilling, skriver Emil Ulrik Andersen i dette debatindlæg
13. januar 2020

Varig grøn omstilling kræver, at vi integrerer klima i velfærd og velfærd i klima.

Laura Friis Wang skriver i en leder i Information d. 27. december, med udgangspunkt i den netop vedtagne finanslov, at øget ulighed ikke må være et argument imod at indføre grønne afgifter.

Men hvis vi indfører flade grønne afgifter, hvor det ikke sikres, at afgifterne ikke rammer socialt skævt på fødevarer, som for eksempel kød, så vil det ramme de svageste hårdest, mens dem, som har mest, intet vil mærke. Så slipper de rigeste og de største klimasyndere faktisk billigst.

Vi kan ikke være bekendt at lægge ansvaret for klodens fremtid på dem, som har mindst, ligesom vi heller ikke kan være bekendt at efterlade de unge med problemet.

Derfor må de rige og landbruget ikke længere ufortrødent spise bøffer og fortsætte den enorme kødproduktion. Klimakrisen er simpelthen for vigtig til, at vi kan lade de store klimasyndere slippe, mens vi kræver, at den enlige mor og de studerende ændrer kost og adfærd.

For at sikre, at vi får reduceret vores drivhusgasser tilstrækkeligt, er der derfor to væsentlige pointer:

Det er ikke nok, at kun visse befolkningsgrupper reducerer deres forbrug. Flade afgifter betyder mest, for dem som har mindst. Derfor vil de ændre adfærd, mens direktøren fortsat vil spise mange entrecotes. Det vil simpelthen ikke batte nok. Alle skal ændre adfærd, og dem, som skal mærke det mest, skal være dem, som har det største CO2-aftryk. Det er de velhavende og industrien.

Hvis klimatiltag især går ud over dem med mindst og de svageste, mens overklassen kan fortsætte deres livsstil uændret, vil klimadagsordenen forbindes mere med stigende ulighed end med forbedret klima. Og så vil dagsordenen miste den brede opbakning i befolkningen.

Det kan vi allerede se et eksempel på i Frankrig, hvor klimadagsordenen er sat langt tilbage af Macrons socialt skæve og fejlslagne benzin- og dieselreform, som ledte til De Gule Vestes protester.

Vi er nødt til at tænke klima og velfærd sammen: Intet klima uden velfærd og ingen velfærd uden klima. Så når Laura Friis Wang skriver, at »det bliver dyrt for alle, og nogle vil mærke det mere end andre«, må vi ikke lade det blive dyrest for dem, som i forvejen har mindst. For klimaets skyld.

Emil Ulrik Andersen er kemiker og medlem af Enhedslisten Københavns bestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Eva Schwanenflügel
  • Margit Kjeldgaard
  • Thomas Tanghus
Jens Flø, Eva Schwanenflügel, Margit Kjeldgaard og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

Tak! Jeg var ærligt talt også ret skuffet over den leder. Den passede bedre til Berlingeren.

Eva Schwanenflügel, Hannibal Knudsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar