Kommentar

Modebranchens klimaløsning er at sælge os dyrt tøj af dårlig kvalitet

Modebranchen satser på i fremtiden at sælge os tøj af genbrugsmaterialer af ringe kvalitet. Det kalder de bæredygtighed. Men det er et uholdbart forsøg på at fortsætte forbrugsræset i stedet for at indse, at vi skal købe mindre tøj, skriver tekstilkunstner Susanne Nielsen i dette debatindlæg
Tøj, der skifter ejere en eller flere gange, er en meget mere skånsom metode for miljøet end upcycling, skriver Susanne Nielsen.

Tøj, der skifter ejere en eller flere gange, er en meget mere skånsom metode for miljøet end upcycling, skriver Susanne Nielsen.

Christian Lindgren

Debat
1. februar 2020

Et retursystem til tøj med såkaldt upcycling af brugte tekstilfibre lyder besnærende, men jeg kan oplyse, at det ingen problemer løser. Det fastholder kun modebranchen i en syg forretningsmodel, der har evig vækst som mål.

Derfor må jeg advare mod Lene Lange og Anne Axholms idé om en tekstilmølle, som de præsenterer i Information den 28. januar i anledning af modeugen.

Materialelære havde en fyldig plads på skemaet, da jeg var ung studerende på kunsthåndværkerskolen for 40 år siden. Vi sorterede uldhamme fra forskellige fåreracer, lærte hvordan de forskellige racer havde forskellige uldtyper, der kunne spindes efter forskellige metoder og efterfølgende væves eller strikkes til lige så forskellige stofkvaliteter. Med hænderne i den lanolinholdige uld lærte vi, hvad alle kokke siger i dag: Det handler om gode råvarer. I mad som tekstil er fundamentet gode råvarer.

I 80-året for Danmarks Besættelse er der efterhånden ikke mange, der husker det tøj og de metervarer, som var tilgængelige i de fem forbandede år. Men både min mor og mormor talte om dem hele livet. Og om hvor fantastisk det var, da man igen kunne købe gode tekstiler i god forarbejdning.

Maksimalstoffer var under krigen betegnelsen på stoffer, der indeholdt et minimum af gode materialer, ligesom der var fastsatte regler for, hvor stor trådtætheden måtte være, alt sammen i et forsøg på at strække de begrænsede råvarer til det yderste, så der alligevel blev tøj til alle. Dengang hed det ikke upcycling, men opkradsning. Opkradsede fibre udgjorde en pæn del af det tøj, man kunne få. Det betød, at stoffet krøllede og fnuggede, det var ikke formstabilt, og det blev alt for hurtigt slidt op.

Ringe produkter

Opkradsede fibre er for korte til, at de kan spindes igen. De skal derfor sammenspindes med nyt materiale. Men det medfører samtidig en forringelse af det nye materiale. Tekstiler, der indeholder opkradset materiale, kan ikke opkradses og genbruges én gang til. Slutproduktet bliver simpelthen for ringe. Som retursystem har metoden altså stor begrænsning.

De mange processer fra sortering over spinding til farvning, vævning eller strikning samt tilskæring, syning og transport er desuden omkostningstunge og medfører stort CO2-udslip. Det er næppe den vej, man skal gå, hvis CO2 skal reduceres.

Nogle vil indvende, at man med nutidens teknologi må kunne fremstille langt bedre tekstiler af genbrugsmaterialer, end man kunne i 1940’erne. En forudsætning for genbrug er en separering af de forskellige fibre, men den metode er endnu ikke fundet.

Meget tøj – især det billige – er fremstillet af blandingsmaterialer. Fire forskellige fibertyper i tøjet er ikke usædvanligt. Kemiske fibre blandet med både vegetabilske og animalske fibre.

Jeans indeholder i dag enten lycra, elastan og/eller polyester. Det betyder, at tekstilet ikke kan genanvendes. Man kan skære de gamle jeans i strimler og væve kludetæpper af dem. Men ligesom det er begrænset, hvor meget tøj verden har brug for, så er det også begrænset, hvor mange kludetæpper verden har brug for.

Lene Lange og Anne Axholm skriver, at upcycling vil styrke modebranchens konkurrenceevne samt resultere i højere pris for tøj, der måske er produceret i Norden ved hjælp af upcyclede fibre.

Højere pris for ringere tøj? Som om det ikke var ringe nok i forvejen!

Opkradsede fibre var engang svaret på en mangelsituation. I dag er det blevet svaret på, hvordan en syg modebranche agerer. Når branchen om nogle år ikke længere har lov til at afbrænde bjergene af usolgt tøj, så skal det upcycles.

Verden mangler ikke tekstilmaterialer, men den mangler i allerhøjeste grad en respektfuld omgang med materialerne. Verden mangler heller ikke tøj, den mangler oplysning om tøj.

Alle jer, der sidder derude og gerne vil gøre noget, hvad kan I gøre? Gå i tøjstrejke for klimaet! Køb ingenting. Klædeskabene bugner allerede af tøj.

Mangler du tøj? Så find det i en genbrugsforretning.

Tøj, der skifter ejere en eller flere gange, er en meget mere skånsom metode for miljøet end upcycling.

Fandt du ikke, hvad du ledte efter? Så køb nyt tøj i den allerbedste kvalitet. Tøjet findes ikke på hvert andet gadehjørne, men det findes. Det er dyrt, men du vil elske det hele livet. Gode materialer i smuk tilskæring og forarbejdning går aldrig af mode. Det ville min mormor også have sagt.

Susanne Nielsen er væver og tekstilkunstner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Nemlig!

Henrik Rosengren

Helt enig.
Modebranchen blive igen og igen taget med "bukserne nede" (smuk metafor om lige dem ikke :), når det kommer frem hvordan de i årtier har modarbejdet varedeklarationer, brugt kemikalier de vidste var skadelige, børnearbejdere, skattely osv.
Desværre er det et helt generisk træk ved vores økonomiske model, at virksomheder skal minimere udgifter helt til- eller over stregen for at være konkurrencedygtige.

Og grundtrækket er naturligvis vækstforventningen. Men det er ikke er en naturgivet konstruktion, men et produkt af vores finansielle rentesystem, som kræver procenter af stadigt større afkast.
Og konstant årlig vækst er en exponentialfunktion og MANGE økonomer HAR indset at det ikke kan fortsætte uendeligt.

Hvis man søger på 'growth+madman+economist', vil man hurtigt se at økonomer, forskere, filosoffer og kendte alle er enige (her af Sir David Attenborough):
"Anyone who thinks that you can have infinite growth in a finite environment is either a madman or an economist."

Mvh Henrik