Kronik

Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 

Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 

Peter Leth-Larsen

14. januar 2020

I slutningen af november sidste år sendte Coop et åbent brev til klimaminister Dan Jørgensen med et lovforslag om at forbyde trykte tilbudsaviser »af klimahensyn«. Men et sådant forbud vil reelt skade klimaet, og i en tid, hvor politikerne efterlyser forslag fra virksomheder, er det et eksempel på, at det er nødvendigt med kvalitetssikring af klimalovgivning og -forslag.

Coops talsmand, der i brevet til klimaministeren underskriver sig som »Mad- og Måltidsaktivist, og nu også Klimaaktivist«, påpeger, at der går 300.000 træer til papirfremstilling til tilbudsaviser, og at den mængde træer svarer til 336.000 tons CO2. Sagen er, at træer optager CO2, som frigives igen, når træerne dør. Det gør den i øvrigt, uanset om træerne rådner, brændes eller laves til papir.

Men Coop har glemt at tænke på den skovdrift, der leverer disse 300.000 årlige træer. Hvis 300.000 træer svarer til 336.000 tons CO2, så svarer den skovdrift, der er grundlaget for den høst, til en væsentligt større CO2-reduktion. 

Ifølge brevet vil Coop, på betingelse af at forbuddet indføres, donere et engangsbeløb på 25 millioner kroner til en »folkeskov« og »mobilisere medlemmerne (…) så skovene igen vokser – frem for at blive fældet«.

Forslaget hviler altså på den antagelse, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove.

Danske statsskove vokser ifølge Naturstyrelsen for tiden med 600.000 træer om året, heri har de selvfølgelig medregnet de træer, der fældes. Ikke bare træer til tilbudsaviser, men samtlige træer, der går til papirfremstilling, brændsel, træflis og andet.

Det går meget hurtigt galt, når et lovforslag baseres på fejlantagelser som den, at de danske skove bliver fældet. Forslaget er sikkert fremsat i god hensigt. Men når ’gode klimahensigter’ ikke ser tingene i sammenhæng, bliver resultatet heller ikke til sund fornuft.

Kunsten at tælle træer

Lad mig lave et regnestykke. Rødgran, som er et af de mest udbredte nåletræer i dansk skovdrift, fældes ved en gennemsnitsalder på 60 år. Man fælder de gamle træer, fordi de er blevet for store og ofte for syge til, at andre træer kan komme til. For en væsentlig del af skovdrift er også at plante nye træer.

Ifølge Pressens Fællesindkøb plantes der tre nye træer, hver gang der fældes to til papirfremstilling. Hvis træerne gennemsnitligt er 60 år gamle, før de fældes, så betyder det, at der over 60 år plantes 450.000 træer om året for at forsyne papirindustrien med de 300.000 træer, der årligt laves tilbudsaviser af.

I et givent år vil den del af skovdriften, som via gamle træer leverer papir til tilbudsaviserne, med andre ord stå for cirka 27 millioner træer i forskellige aldre. Det er næppe sådan, det i praksis er foregået de sidste 60 år, men det er det omfang af skovdrift, der følger af nutidens tal.

En del skovdrift og papirfremstilling foregår i udlandet. Det er mindre væsentligt her. Det væsentlige er, at danske skove har det fint og faktisk vokser. Og at en lov om at forbyde trykte tilbudsaviser ikke vil redde 300.000 træer, som skal fældes alligevel. Den vil blot stoppe et forretningsgrundlag, som løbende finansierer skovdrift, der vedligeholder cirka 27 millioner træer.

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet kort sagt ikke en årlig CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end der frigøres.

Guld og grønne skove

Filmen knækker helt, når der i Coops lovforslag indgår et løfte om at donere 25 millioner kroner til »en folkeskov« – forudsat, at lovforslaget bliver gennemført.

Jylland og øerne har mange smukke skove, som i forvejen er åbne for og bruges af offentligheden. Så hvad præcis er en »folkeskov«? Hvor skal den ligge? Præcis hvem skal have for langt til den til at få glæde af den i praksis? Er »folkeskov« andet end et vrøvleord, der skal lyde sympatisk? Og er det god stil at fremsætte gyldne løfter med politiske betingelser?

Baseret på DMU’s tidligere prisberegninger på at anlægge skov i Viborg Amt i 2001 vil Coops 25 millioner kroner kunne drive ca. 400 hektar skov i ti til 25 år alt efter etableringsstrategien. Og skovdrift er næppe blevet billigere i de år, der er gået siden beregningen.

En hektar skov svarer ifølge Naturstyrelsen til 3.000 træer. 27 millioner træer, som nuværende skovdriftsstrategier vil vedligeholde for at levere 300.000 træer årligt til trykte tilbudsaviser, svarer dermed til 9.000 hektar skov.

Der er forhåbentlig ikke nogen, der så kan se en idé i at udskifte et løbende driftsgrundlag for 9.000 hektar skov med et tilbud, som kan drive 400 hektar skov i maksimalt 25 år.

Et forbud imod trykte tilbudsaviser ville også koste temmelig mange arbejdspladser i skovdrift, transportfirmaer, papirfabrikker og for trykkere og distributører. Menneskelige omkostninger skulle anstændigvis medtages i en cost/benefit-analyse, hvis et forslag ellers havde potentiale. Men det bør være overflødigt for et forslag, der ikke burde være nået længere end til papirkurven.

Hvis Coop ikke ønsker at støtte skovdriften via tilbudsaviser og hellere vil henvise forbrugerne til mobiltelefoni, der ifølge en undersøgelse lavet af DTU, Aarhus Universitet og Dansk Energi skader klimaet lige så meget som flytrafik, så står det dem naturligvis frit for. Det har bare intet med ansvarlighed at gøre.

Forslag skal kvalitetssikres

Politikerne beder virksomheder om forslag til klimainitiativer, men forslag, der ikke er gennemregnede, kan blive direkte farlige. Coop fik stor opmærksomhed for forslaget imod tilbudsaviser og udgav kort derefter et helt klimaprogram, som nok også bør ses efter i sømmene.

Mine fremlagte beregninger er ikke ekspertberegninger. Det er for eksempel ikke medtaget, at skovdrift selvfølgelig ikke har været ensartet i de seneste 60 år. Men i det store hele så bidrager tilbudsaviser utvivlsomt til en omsætning for skovdriften, som er gavnlig for klimaet. Klimalovgivning kræver derfor kvalitetstjek.

Kun eksperter i både klima og skovdrift kan foretage de samlede beregninger korrekt. Det er undertegnede ikke. Coop og forslagets tilhængere er tydeligvis heller ikke.

Og hvis klimapolitik ender i populisme, og ikke som kvalificerede og gennemtænkte tiltag, så ser det sort ud – både for mennesker og miljø.

Asger Harlung er e-læringskonsulent og projektkoordinator på Aarhus Universitet

Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Emil Davidsen
  • Ervin Lazar
  • Poul Anker Juul
Viggo Okholm, Emil Davidsen, Ervin Lazar og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Og så når vi til det tragiske, at jeg læser "Aarhus Universitet" og straks tænker, hvilke kommercielle loyaliteter der mon ligger til grund her...

I øvrigt binder et givent areal vild, moden naturskov langt mere CO2 end et tilsvarende areal driftsskov, hvis jeg husker ret.

Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Jakob Dahl, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Jesper Sano Højdal, Rolf Andersen, Elise Berg, Dina Hald, Tue Romanow, Kurt Loftkjær, Morten Lind, Lasse Glavind, Peder Meyhoff, David Zennaro, Karen Stevnbak Andersen, Knud Ejstrup Larsen, Katrine Damm, Poul Erik Riis, Anders Lund, Steffen Gliese, Palle Yndal-Olsen, Mogens Holme, erik pedersen, Anker Heegaard, Brian Nocis Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Og det er bedre for klimaet, hvis vi alle spiser en kalv om året.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Asger Harlung. Du vrøvler!
"Sagen er, at træer optager CO2, som frigives igen, når træerne dør. Det gør den i øvrigt, uanset om træerne rådner, brændes eller laves til papir."
Så hvorfor bruge masser af energi på at fælde træer og fremstille papir, når forrådnelse fungere på samme måde. Lad træerne være, forrådnelse ordner det hele uden menneskelig hjælp. Når man har været på en papirfabrik, ved man hvor enormt meget energi der bruges til papirfremstilling.
"Skovdrift er at plante og fælde træer", men det kan da kun være relevant når man vil bruge det fældede træ til noget. Hvis man ikke fældede træer og plantede nye træer får man urskov.

Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Flemming Berger, Christian Skoubye, Rolf Andersen, Elise Berg, Flemming Jensen, Lasse Glavind, Peder Meyhoff, David Zennaro, Karen Stevnbak Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Knud Ejstrup Larsen, Poul Erik Riis, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Carsten Mortensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Poul Anker Juul

Troels Ken Pedersen.
Et givent areal driftskov suger mere CO2 ud af atmosfæren end urørt areal fordi når træer bliver 60-120 år vokser de ikke længere så hurtigt,gradvis opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2 ,som frigives ,når døde træer rådner.Desuden kan træ fra driftskov erstatte beton,mursten,metal og plastik.Alle materialer der er CO2-tunge at producere.

Jonathan Larsen, Erik Karlsen, Rikke Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Emil Davidsen, Anker Heegaard, Tommy Clausen og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Over en længere årrække er skovdrift en nulsumspil (CO2 optag (når træer vokser) = CO2 frigivelse (når træerne rådner/brændes). Processen kan forsinkes for det træ der bruges i byggeri.

Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Svend Erik Sokkelund, David Zennaro og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Vi har simpelthen ikke råd til at opgive trykningen af tilbudsaviser!

Hvis ikke der trykkes tilbudsaviser, vil klimaet forværres, og skovene sygne hen!

Er det vitterligt påstanden?

Lige om lidt, når jeg har bidt hovedet af et trebenet firben - den bedste kur mod et for højt kolestorol-tal, efter sigende - vil jeg sætte mig hen i sofaen og se en to tre afsnit med 'Monty Python's Flying Circus'., Bare for at finde lidt ligevægt...

Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Per Torbensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Kofoed, Ebbe Petersen, Jeppe Lykke Møller, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Søren Nielsen, jens rasmussen, Flemming Berger, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Jesper Sano Højdal, Christian Skoubye, Rolf Andersen, Elise Berg, Liselotte Paulsen, Dina Hald, Tue Romanow, René Arestrup, Flemming Jensen, Morten Lind, Torben Bruhn Andersen, Lasse Glavind, David Zennaro, Karen Stevnbak Andersen, Katrine Damm, Anders Lund, Troels Ken Pedersen, Steffen Gliese, Palle Yndal-Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten Mortensen, Mogens Holme, Torben Burkal, Palle Pendul, erik pedersen, Hans Henrik Bruun, Jacob Johansen, Brian Nocis Jensen, Tommy Clausen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

this just in..:

E-læringskonsulent ved Aarhus Universitet finder løsningen på klimakrisen:

Mere Olie!
"Mine beregninger viser, at en ikke ubetydelig del af den danske stats skattegrundlag kommer fra olie- og gasudvindinger i Nordsøen. Jo flere skattekroner, jo flere penge har vi til den grønne omstilling! Al logik tilsiger derfor, at vi målrettet søger at intensivere udvindingen af olie og gas. Ellers svigter vi den grønne omstilling, simpelthen!".

E-læringskonsulenten vedkender sig dog, at han ikke just er ekspert på området..Blot optændt af en rigtig god idé..

Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Kofoed, Ebbe Petersen, Jeppe Lykke Møller, Ivan Breinholt Leth, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, jens rasmussen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Christian Skoubye, Simon Kran Christensen, Svend Erik Sokkelund, Rolf Andersen, Elise Berg, Liselotte Paulsen, Tue Romanow, Flemming Jensen, Morten Lind, Torben Bruhn Andersen, Lasse Glavind, Karen Stevnbak Andersen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Mogens Holme, Palle Pendul, erik pedersen, Hans Henrik Bruun, Tommy Clausen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Løsningen på klimakrisen er så simpel, at man er nødt til skabe forvirring og lægge røgslør ud, for at bruge katastrofen til at fremme egne ideosynkrasier.
Klimakrisen er skabt af os mennesker, fordi vi afbrænder geologisk bundet fossilt brændsel.
Stop afbrænding af olie, kul og gas, og klimakrisen er løst.
Så kan vi spise alt det oksekød, der er til rådighed, fælde Jyllands træer og genskabe de enorme hedestrækninger, uden det kan mærkes på jordens klima.
Kan tilbudsaviser fremstilles uden brug af at olie, kul og gas, er de harmløse for klimaet. Ellers er de på trods af alverdens mærker klimaskadelige, selv om de ikke er miljøbelastende i øvrigt.

Svend Erik Sokkelund, Poul Anker Juul og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

vi skal stoppe med at trykke papir reklamer fordi vi skal bruge at det træ der er til buffer energi, til vores vindmøller når de ikke producere nok strøm.. Ved og undlade og lave unødvendigt papir spare vi også en masse energi.

endeligt, så har det også en positiv indvirkning på vores forbrugs mønstre, at vi ikke bombarderes af reklamer konstant. papir reklamer er dumme og unødvendige. så vi skal ikke stoppe med skovdrift, mens vi skal plante mere skov.

Aksel Gasbjerg

“Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet kort sagt ikke en årlig CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end der frigøres.”

Man kikker på datoen, er det 1. april? Nej det er det ikke. Så må det være en Århus-historie. Oven i købet en af de morsommere af slagsen.

Budskabet i Århus-historien er kort og godt: Producer tilbudsaviser, for de trækker CO2 ud atmosfæren. Når to træ fældes til fremstilling af tilbudsaviser, så skabes omsætning til plantning af tre træer. Genialt. Hvorfor har ingen fundet ud af dette noget før?

Så budskabet til Coop fra Århus er: I skal ikke ophøre med fremstilling af tilbudsaviser. Tværtimod, I skal mangedoble produktionen. Jo flere tilbudsaviser jo mindre CO2.

Nu venter vi i spænding på en beregning fra Århus, der skal vise, hvor mange tons tilbudsaviser, der skal fremstilles for at neutralisere hele Danmarks CO2-udledning.

Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Ebbe Petersen, Ivan Breinholt Leth, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Tommy Andreasen, Tue Romanow, Lauge Floris Larsen, Steffen Gliese, Morten Lind, Karen Stevnbak Andersen, Knud Ejstrup Larsen, Palle Yndal-Olsen, Kirsten Nielsen, Mogens Nielsen, Carsten Mortensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Hans Henrik Bruun

Skovbrugets og tømmerbranchens velorkestrerede propaganda er lykkedes 100% når en e-læringskonsulent sluger det hele råt, ganger med halvanden, og fremstiller det som fakta. De påstande kronikken bygger på er helt frikoblet fra fysikkens og økologiens love. Kulstoffets vej tilbage til atmosfæren tager længere tid gennem træernes naturlige forfald og nedbryderorganismernes respiration end gennem høst af vedmasse, trykning af aviser og til sidst afbrænding som affald.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Tue Romanow, René Arestrup, Steffen Gliese, Morten Lind, Karen Stevnbak Andersen, Knud Ejstrup Larsen, Anders Lund, Palle Yndal-Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten Mortensen, Mogens Holme og Nils Lauritzen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Poul Anker Juul:
Driftskov vil over tid opsuge mere pr. givent stykke tid -- fordi det konstant afgiver det igen. Moden, vild skov holder (meget) mere bundet i alt, men ophører med at opsuge så meget.

Du argumenterer ud fra vores kendte, kommercielle modeller af samfundet - på den præmis har du muligvis ret. Jeg mener bare at de problemer vi står overfor gør at der skal tænkes anderledes. Alt andet lige vil afskaffelse af trykte reklamer mindske belastningen på miljøet. Det er rigtigt at det også vil give problemer for visse erhverv, men det er jo netop her der skal tænkes i andre baner - omfordeling af ressourcer, støre offentligt ansvar(?) etc. Hvis du bliver i den kommercielle vanetænkning, som du demonstrerer i dit indlæg, når vi ikke langt.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ditte Bjerregaard, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

"Ifølge Pressens Fællesindkøb plantes der tre nye træer, hver gang der fældes to til papirfremstilling. Hvis træerne gennemsnitligt er 60 år gamle, før de fældes, så betyder det, at der over 60 år plantes 450.000 træer om året for at forsyne papirindustrien med de 300.000 træer, der årligt laves tilbudsaviser af."

Bedst ville det være, hvis de to gamle træer ikke bare blev til reklamer eller pindebrænde, der futtes af på et øjeblik - og derved frigiver al den optagne CO2 gennem 60 år.

De tre nyplantede træer er mange år om at have opsuget en mængde CO2 svarende til de to gamle træer, man brænder af til reklamerne. Regnestykket hænger overhovedet ikke sammen klimamæssigt.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

Det kaldes vek folkeskov fordi de skove er blevet til ved direkte donationer fra folket, i modsætning til statslig produktionsskov. Og folkerskovene er nogenlunde pænt fordelt over hele landet: https://www.growingtrees.dk/her-planter-vi/

Til gengæld skal man passe på at man ikke lader sig forføre at det tilsyneladende store antal træet: På forsiden af Growing Trees står der “Vi har snart plantet 1.200.000 træer”. Det lyder som en huiens masse træer, og det er det vel osse i absolutte tal, men i klimasammenhæng er det en dråbe i havet: Hvis vi siger at et træ binder 25 kg CO₂ årligt og at en gennemsnitsdansker udleder 10 tons CO₂ i samme periode, så kan de 1,2 mio. træer binde CO₂ udledt af ca. 3.000 mennesker. Dvs., de kan ikke engang dække udledningen fra en lille by som Nexø.

Alvin Jensen, Erik Karlsen, Emil Davidsen og Peder Meyhoff anbefalede denne kommentar
Peder Meyhoff

Hele kronikken hviler på den antagelse at træ kun kan bruges til én ting, nemlig tilbudsaviser. Og det er helt forkert. Træ kan bruges til mange andre ting, og i fremtiden bliver der fx brug for meget mere træ i byggeriet. Så det vil være smart hvis man flytter noget træ fra tilbudsaviser til træhuse.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Jens Larsen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Svend Erik Sokkelund, Liselotte Paulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Pedersen

Det mest væsentlige i denne debat er vist Erasmus Montanus-logikken. Den vil jeg tage med mig ud i dagen. Personligt tror jeg at vi alle glemmer de fuldstændig groteske slutninger der kan opstå, når vi glemmer at stikke fingeren i jorden og vejre den sunde fornuft. Men den er måske gået tabt i alle disse kloge hoveder?

Eva Schwanenflügel og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Lidt som Politiken, der kæmper om at være landets klimaavis nr 1. Men for at tjener penge, udgiver avisen også store tillæg om flyrejser! Igen, moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Bon appetit.

Asger Harlung

Troels Ken Pedersen
Trist, at selv i en avis som Information er der debattører som reagerer på “ubelejlige” beregninger med at antyde, at dem, der fremlægger “uønskede” fakta, “nok repræsenterer kommercielle interessser”, hvorfor det de siger må forkastes, uanset hvor indlysende rigtigt det ellers er.

Jeg (og mit arbejdsområde, som er digital humaniora) har ingen, absolut ingen, kommercielle interesser i noget som helst hvad dette emne angår, hvilket jeg i øvrigt også skrev til redaktionen, da jeg indsendte artiklen.

Jeg er blot interesseret i at undgå at fantaster skader klimaet (og deres medmennesker) med initiativer, der er baseret på fantasi frem for virkelighed.

Men jeg arbejder på et universitet, indrømmet - så derfor er det garanteret løgn og motiveret af kommercielle interesser, hvis jeg påpeger, at 2 plus 2 giver 4!

I øvrigt binder et givent areal vild, moden naturskov langt mindre CO2 end et tilsvarende areal driftsskov.
https://www.stiftsor.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Suserup_litteratur/...

Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Erik Karlsen, Emil Davidsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Henning Kjær
Det er muligt, at du har arbejdet på en papirfabrik, men du har åbenbart ikke sat dig ind i miljøregnskaberne omkring produktet.

Værsågod:
https://www.trae.dk/leksikon/papir-og-miljoe/

Hvis man bare lader tæerne ligge og rådne, så nærmer man sig man nulregnskab, du nævner i et andet indlæg. Naturskov optager ikke lige så megen CO2 som driftsskov. Og så vil det i øvrigt være et skrækkeligt ressourcespild!

Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Erik Karlsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Nyttesynet slår til - igen

Er det ikke lidt modigt at underskrive denne artikel med stillingsangivelse på Aarhus Universitet? Har man ikke problemer nok på det universitet?

Eva Schwanenflügel og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Torsten Jacobsen:
"Vi har simpelthen ikke råd til at opgive trykningen af tilbudsaviser!
Hvis ikke der trykkes tilbudsaviser, vil klimaet forværres, og skovene sygne hen!
Er det vitterligt påstanden?"

Nej, det er det ikke, eftersom jeg ikke siger hverken dét, eller noget, der ligner det. Din udlægning er det, der i argumentationsteori kaldes en stråmand.
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Logik/Str%...

Påstanden er, at et meget begrænset tilbud om kortvarig og beskeden finansiering af skovdrift er et umådeligt dårligt bytte for et langvarigt finansieringsgrundlag for et langt mere omfattende skovdrift, samt at der ikke er klimamæssigt gode grunde til at sætte en stopper for sidstnævnte.

Det er du så åbenbart uenig i. Jeg vil sømmeligt afholde mig fra at kommentere dine “fake news” om olien.

Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Erik Karlsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Aksel Gasbjerg:
"Budskabet i Århus-historien er kort og godt: Producer tilbudsaviser, for de trækker CO2 ud atmosfæren. Når to træ fældes til fremstilling af tilbudsaviser, så skabes omsætning til plantning af tre træer. Genialt. Hvorfor har ingen fundet ud af dette noget før?"

Det er endnu en stråmand.
Eftersom der allerede plantes tre nye træer for hver to der fældes, er det ikke noget, jeg foreslår eller har "fundet på" - det er derimod noget, der foregår, og som jeg påpeger.

Men når man selv ønsker at virkeligheden skal være en anden end den er (da ens egne luftkasteller ellers kræver revurdering), så kan man prøve at fremstille fakta som ønsketænkning.

Gasbjerg fortsætter med to stråmænd mere, hvoraf den sidste lyder:
"Nu venter vi i spænding på en beregning fra Århus, der skal vise, hvor mange tons tilbudsaviser, der skal fremstilles for at neutralisere hele Danmarks CO2-udledning."

Det er muligt, at manden har noget imod tilbudsaviser personligt (og, indrømmet, jeg har ikke), men min artikel pointerer blot, at den nuværende produktion ikke skader klimaet, tværtimod.

Det er ikke antydningsvis det samme som at påstå, at tilbudsaviser er det eneste grundlag for skovdrift, og at man derfor bør mangedoble produktionen.

Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Erik Karlsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Hans Henrik Bruun anklager mig for at have "slugt skovbrugets og tømmerbranchens velorkestrerede propaganda råt".

Nogen har åbenbart slugt propaganda råt, men det er ikke mig. Min artikel bygger på bl.a. Naturstyrelsen, på forskning, og på konkrete tal som ligger til grund for, at danske skove faktisk vokser.

Forskning og tørre tal fra uvildige myndigheder er ikke propaganda, og kan ikke affærdiges som sådan uden at man afslører sig selv som konspirationsteoretiker.

Per Torbensen, Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Erik Karlsen, Emil Davidsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Tine Arnoldi
Tak fordi du som den ene af to debattører, der umiddelbart er uenig med mig, forholder dig sober og argumenterende.
Det betyder ikke at jeg er enig med dig. Jeg mener ikke at "kommercielt altid er godt" - men jeg mener klart, at også erhvervsmæssigt og kommercielt motiveret skovdrift bidrager positivt til klimaet. Skovdrift er ikke kun godt, hvis nogle idealister er ude at plante træer, mens de taler om "folkeskov".
Det er muligvis populært at hade tilbudsaviser fordi de repræsenterer kapitalistisk spekulation.
Fint nok - men det er ikke et klimaargument.

Asger Harlung

Henning Wettendorff
Tak fordi du forsøger at forholde dig sagligt til emnet.

Men du overser noget vigtigt i min artikel. Du skriver:
"De tre nyplantede træer er mange år om at have opsuget en mængde CO2 svarende til de to gamle træer, man brænder af til reklamerne. Regnestykket hænger overhovedet ikke sammen klimamæssigt."

Jo det gør. Som jeg har skrevet, så er der tale om løbende skovdrift, med træer i alle aldre fra de nyplantede og indtil fældningsdalder.

Ligesom Coop tager fejl i grundantagelsen om, at "vores skove bliver fældet frem for at vokse", så overser du, at løbene udplantning er direkte årsag til voksende skovarealer.

Per Torbensen, Hans Aagaard og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Debatten indtil nu rummer omkring 20 indlæg inden mine svar, og flertallet af disse angriber artiklen på usaglige måder. Eneste klare undtagelser fra usagligheden kommer fra Tine Arnoldi og Henning Wettendorff. (Et indlæg eller to yderligere forekommer mig at være pudsige indslag, der mere virker inspirerede af min artikel end som svar på den.)

Den massive modstand er jeg ikke i sig selv ked af, mest fordi jeg ikke er overrasket. Men det er bedrøvende, at selv i Information demonstrerer flertallet af læsere, at når emnet er klima, så har populismen taget over.

Langt størsteparten af indlæg imod min artikel glimrer nemlig ved det fuldstændige fravær af konkrete modargumenter. De benytter i stedet forskellige retoriske kneb, der er designet til at til at bortlede opmærksomheden fra, at de netop ikke er i stand til at komme med saglige modsvar:
- Ad hominem-argumentation (mistænkeliggørelse, forsøg på latterliggørelse),
- Stråmænd - man citerer mig for noget andet end jeg konkret har sagt, som i modsætning til dette lyder dumt, og påpeger så, at det lyder dumt - men har faktisk ikke svaret på noget som helst,
- Latterliggørelse generelt - det er naturligvis ikke argumentation, men blot en sikkerhedsventil for den, der mangler argumenter,
- Misinformation - man udslynger en påstand om at noget er et faktum uden at det er det, hvorfor man selvfølgelig heller ikke kan dokumentere det.

I en god debat vil seriøse debattører reagere på det, de ikke kan argumentere imod ved, som minimum, at sige: "Jeg er endnu ikke overbevist, men jeg har fået noget at tænke over."

Og det de kan argumentere imod, det vil de argumentere imod med gyldige argumenter og fakta.

Jeg har nu svaret på nogen af de værste retoriske snydekneb herover.

Jeg agter ikke at gå i yderligere dialog med debattører, der allerede har demonstreret, at de hverken formår eller ønsker saglig diskussion. Jeg nøjes med at konstatere:

1) At populismen har vundet, selv i Information. Selv her foretrækker flertallet af "debattører" (inklusive deres "likerne") angiveligt det, der er letforståeligt og følelsesmæssigt tiltalende - men skadeligt - frem for det, der kræver beregning og perspektivering - og som virker.
Og
2) At hvis nogen er i stand til at fremstille en modargumentation, der med fakta og tal kan bevise, at det skader klimaet at avle træer, hvis disse engang ad åre når de alligevel fældes bliver brugt til tilbudsaviser, så vil det ske i form af en ny kronik - ikke i form af en kommentar om hvor dum jeg er, fordi jeg har den frækhed at påpege noget som er uromantisk, og som man ikke evner at møde med argumenter.

Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Erik Karlsen, ingemaje lange, Frank Hansen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar

Vi er på vej ud på et skråplan, når vi inddrager den naturlige bæredygtige del af kulstofkredsløbet i klimadiskussionen. Kun hvis vi graver træerne langt nok ned, når væksten stopper, kan vi bryde kredsløbet og binde kulstof uden for atmosfæren. Selv træ som tømmer ender i atmosfæren, med mindre det kun er interessant for vores egen generation med de der 0.0135% atmosfærisk CO2.

Peter Knap, Alvin Jensen, Hans Aagaard og Asger Harlung anbefalede denne kommentar

Der udledes ikke et kulstofatom, som ikke på forhånd er trukket direkte ud af atmosfæren. Udfordringen med atmosfærens forøgede CO2 handler om et millioner af år gammelt optag over millioner af år, som vi futter af over få hundrede år. Det viser en isotop analyse af atmosfærisk CO2. Det er kul, olie og gas, der er kilden til den ekstra sporgas. Pil nallerne væk fra vores bæredygtige kulstofkredsløb.

Peter Knap, Hans Aagaard, Emil Davidsen, Klaus Lundahl Engelholt og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Bea Gustafson

Fældning, medgået arbejdstid,
transport, medgået arbejdstid,
forarbejdningsmaskiner, vandforbrug, medgået arbejdstid,
transport, medgået arbejdstid,
trykkemaskiner, farvestoffer, trykning, medgået arbejdstid,
transport, medgået arbejdstid,
omdeling, medgået arbejdstid,
affaldshåndtering, medgået arbejdstid,
transport, medgået arbejdstid,
sorteringsvirksomhed, genanvendelse af sværtet papir, medgået arbejdstid,
.. har jeg glemt noget?

Alt dette for en farvet tryksag?

Det forekommer mig, at cost-benefit analysen er mangelfuld (se ovenstående liste), og de mange vrede svar fra forfatteren besvarede ingenting. Under alle omstændigheder, bør vores ressourcer anvendes bedre, mere vedvarende og relevant, end til farvede reklametryksager!!!

Eva Schwanenflügel, Marianne Pedersen, Lillian Larsen, Per Torbensen, Kim Vildnis, Viggo Okholm, Elise Berg, Alvin Jensen, Flemming Berger, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Palle Yndal-Olsen, Svend Erik Sokkelund og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Og stråmændende fortsætter:
Peder Meyhoff:
"Hele kronikken hviler på den antagelse at træ kun kan bruges til én ting, nemlig tilbudsaviser. Og det er helt forkert."

Ja, det er helt forkert - eftersom jeg eksplicit nævner andre erhverv, og at tilbudsaviser kun udgør én af de mange ting, træ bruges til.

De ugyldige argumentationsformer viser, at man står på en taberposition, bedømt ud fra hvad der er rigtigt og forkert. Men når sådanne taberpositioner får massivt flertal opstår historiens tragedier.

For nu at citere mig selv: "Hvis klimapolitik ender i populisme, og ikke som kvalificerede og gennemtænkte tiltag, så ser det sort ud – både for mennesker og miljø."

Per Torbensen, Hans Aagaard, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Erik Karlsen, Kim Houmøller og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Bea Gustafson
1) En cost/benefit-analyse kan ikke være "mangelfuld", når der netop ikke er fremlagt en sådan analyse. Der er udelukkende nævnt eksempler på, at en sådan kunne være relevant.
2) Når "kritiske" indlæg består af personangreb og stråmænd, er der ingen reelle modargumenter at svare på - ud over at påpege at personangreb og stråmænd ikke er saglige eller relevante.

Hans Aagaard, Jonathan Larsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Emil Davidsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Kronikøren nævner følgende i en replik til min kommentar:

“Det er muligt, at manden (undertegnede, AG) har noget imod tilbudsaviser personligt (og, indrømmet, jeg har ikke), men min artikel pointerer blot, at den nuværende produktion ikke skader klimaet, tværtimod.”

Det er det lille ord “tværtimod”. Kronikøren mener altså at tilbudsaviser direkte gavner klimaet.

Jeg har i mange år debatteret med folk, der desværre mener, at træpiller i kraftværker er CO2-neutrale. Men jeg har aldrig hørt nogen hævde, at træpiller direkte gavner klimaet. Kronikørens emne er ikke træpiller, men tilbudsaviser, der er endnu mere bearbejdede, transporterede og tilsat farve mv. Og så hævder kronikøren altså, at tilbudsaviser gavner klimaet. Kronikøren må stå meget alene med den groteske påstand.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Palle Yndal-Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er jo allerede mange kommentarer på artiklen - heldigvis er der mange der hurtigt indser at Asger Harlung ikke har den nogen ekspertise til at lave en analyse af problemstillingen. Hans konklusioner er åbent lyst vrøvl set fra et videnskabeligt synspunkt, overordnet fordi næsten al menneskelige aktivitet afstedkommer et negativt aftryk på naturen og i dette tilfælde selvfølgelig også et CO2 aftryk. Kulstofkredsløbet og klimaproblematikken er en delmængde af hele bæredygtighedsproblematikken, derfor påvirke skovdrift ikke bare kulstofpuljen, men også biodiversitet mm. Urørt eller naturnær skov vil andet lige give anledning til større diversitet og ophobe mere kulstof. At argumentere for at skovning og udnyttelse skulle have en positiv klimaeffekt er netop langt ude i skoven: der er selve forringelsen af naturværdierne, der sker en formindskelse af kulstofpuljen, der forbruges energi og udledes CO2 ved hugst, transport og forarbejdning. Asger Harlungs talgymnastik i artiklen er besynderligt: Enhver kan hente tal ud af sammenhænge og bygge tilsigtede argumenter og slutninger på det. Kronikken bliver endda meget tendentiøs i sin kritik af Coop: Et forsøg på latterliggørelse af ordet folkeskov. Betragtningen om økonomiske tab og samfundsmæssig aktivitet gør hele artiklen endnu mere absurd: set i et miljømæssigt perspektiv er det uden nogen som helst rimelighed at holde gang i aktiviteter der skader miljø og natur blot for at holde gang i dem. Konklusionen på denne sag må være at det bestemt er spild af ressourcer at bruge papir på Asger Harlungs betragtninger og private øvelser i retoriske greb. Aller værst er det dog at spilde Informations læseres tid med den slags sludder og evt. vildlede nogen til at tro dette synspunkt sandt! Sidste spørgsmål her er til Asger Harlung: er der nogen form for skjulte motiv bag indlægget der gør det vigtigt at skabe mistro til Coop? MVH. Jens Koed

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Asger, at rykke ud til forsvar for tilbudsaviserne i en klimasammenhæng har nok trykket på en vis kontakt hos mange. Måske du også er optaget af at studere debatkulturen i sig selv, nok om det - og tilbage til mit argument, som du åbenbart gerne diskuterer:

Jeg overser at løben(d)e udplantning er direkte årsag til voksende skovarealer, og at der derfor ikke er en CO2-manko ved løbende skovdrift...
Den pointe køber jeg gerne ift. eksisterende skovdrift gennem mange år. Men i det øjeblik, man fælder andre typer af skov i den ædle hensigt at OPSTARTE den type af drift, du taler om, så opstår der en CO2-manko svarende til ca. et halvt århundredes optag, ikke sandt?
Derfor giver det jo udmærket klimamening, at COOP vil etablere ny folkeskov uden at fælde gammel skov først - uanset hvilken fremtidig funktion den nye skov vil få.

Kim Houmøller

Denne debat nærmer sig det rene idioti. At fremstilling af papir skulle være en kæmpe miljøsynder holder ikke ( forbyd toiletpapir). På hundrede år er det et 0 rums spil. Der er bundet mere Co2 i danske tørvemoser end i samtlige skove i vort land.

Rikke Nielsen

Pointen er vel, at mange klimaforbedrende forslag er fremsat uden nok viden omkring emnet.
Og at det skal blive godt med et klimaborgerting, så skal der nok komme styr på tingene...
NOT...

En papirskov deponerer max 1% af det omsatte kulstof. Den ene procent er brugt flere gange på at fremstille papiret, trykke på det og udbringe tryksagen. Altså en desperat gang vrøvl.

Troels Ken Pedersen

Asger Harlung:
De tre prikker til sidst i mit oprindelige indlæg fik det nok til at fremstå nok unødigt sarkastisk, må jeg tilstå. Det var ment som en kommentar om det sørgelige for debatten i at Aarhus Universitet har undergravet sin egen troværdighed i den grad, som tilfældet er.

Anden del, om moden vild skov vs. driftsskov, var et angreb på dit argument. Hvis du havde fokuseret på blivende byggematerialer, og hvis de havde udgjort en større del af den anvendte træmasse end tilfældet er, så havde du haft en pointe. Men når vi taler om tilbudsaviser, så ryger CO2-en direkte ud i atmosfæren igen, og så hjælper det lige fedt, at træet har bundet det i en kortere periode.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Vi kan ikke 'gemme' kulstof på klodens overflade. Hvis vi lægger Danmark ud i fri skov, vil vi ha' en periode med et større CO2 optag, indtil der igen opstår balance i skovens kulstofkredsløb. Herefter er der ikke noget nettooptag af CO2 fra den del af jordens overflade.

Diversiteten i en udbredt skov i forhold til det åbne land med spredte mindre skovarealer er ikke nogen gevinst.

Hvis vi senere får et større behov for fødevarer til 10 eller 11 milliarder munde, skal vores efterkommere betale den klimagæld, vi stiftede ved at ændre arealanvendelsen hen mod en mindre klode for flere mennesker. Det kan de kun gøre ved at fælde træerne og rydde arealerne for ved og betale CO2 gælden tilbage til atmosfæren.

Hvis vi ta'r eksemplet kød. Vi producerer store mængder af proteinstærk føde ud fra den CO2, vi kan trække ud af atmosfæren i sommerhalvåret uden at stifte nogen klimagæld til vore efterkommere. CO2 er trukket ud af atmosfæren - på forhånd. Det er bæredygtig fødevareproduktion på både kort og lang sigt.

Sandheden i den her diskussion betinges kun af, hvor langt vi løfter blikket.

Hvis vi ta'r eksemplet pind. Vi producerer store mængder af kostbar pind ud fra den CO2, vi kan trække ud af atmosfæren i sommerhalvåret uden at stifte nogen klimagæld til vore efterkommere. CO2 er trukket ud af atmosfæren - på forhånd. Det er bæredygtig skovdrift på både kort og lang sigt.

Asger Harlung

Henning Wettendorff
Tak for endnu et sobert indlæg. Det kunne hele klimadebatten godt trænge til meget mere af. Så længe du ikke følger flertallets eksempel og skriger "buh" ad noget, du ikke på forhånd er enig i, så diskuterer jeg gerne med dig. At du oveni det faktisk er både nysgerrig og uddybende, har jeg stor respekt for.

Du har ret i, at jeg har trykket på en knap ved at påpege fejl i en vanetænkning, det vidner alle automatreaktionerne tydeligt om. Det er jeg langt fra den første, der får ballade for. Men det er ingen undskyldning for mudderkastning. Det eneste gode, der kan siges om et buh-kor er, at det er en stærk indikator for, at den, der råbes ad, nok har fat i noget.

(Det er jo direkte patetisk, når folk anklager min artikel for at være "videnskabeligt forkert", "tage alvorligt fejl", være personligt "ude efter Coop", eller at "manipulere med tal". Altsammen påstande som slynges ud uden det mindste belæg, hvilket siger meget påstandenes afsendere og om klimadebattens tilstand - og absolut ingenting om andet. Man behøver ikke at studere debatkultur for at kunne se, at debatkulturen omkring klima var rådnet op længe før min artikel blev publiceret. Desværre!)

Som jeg forstår dit spørgsmål så peger du på det problem, at der nogle steder i verden foregår regulær skovrydning. Og det medgiver jeg bestemt er et problem, specielt når der ryddes skov for at lave areal til dyrkning af afgrøder, der udpiner den ryddede jord på få år. Men det har jo ikke noget med dansk papirfremstilling at gøre.

Jeg har ikke hørt om eksempler på, at man rydder skov for at opstarte ny skov, hverken her til lands eller i Nordeuropa. Hvis det er tilfældet, er det muligvis et problem. Det kunne godt lyde sådan, men det vil afhænge af meget; for eksempel hvilken skovtype man rydder, og hvad motivet for at opsætte en anden skovtype er. Har du konkrete eksempler?

Med hensyn til at Coop vil etablere en folkeskov, så har jeg skam intet problem med det, hvis altså de bare ville gøre dét. Jeg kritiserer, at de stiller den betingelse, at deres forslag skal gennemføres på bekostning af langt mere skovdrift, end de tilbyder i bytte. Det er hverken sund fornuft eller god stil!

Store koncerner giver ofte donationer til dette og hint, og det vil da absolut klæde Coop at donere penge til en folkeskov eller fem – men uden at stille betingelser, vel at mærke. Det stod også i mit oprindelige udkast, men det måtte skæres væk for at nå "kroniklængde" :-)

Asger Harlung

Rikke Nielsen
Tak for din kommentar. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er netop disse pointer, jeg ville ønske, der kom mere opmærksomhed på.

Asger Harlung

Troels Ken Pedersen
Tak for den uddybende bemærkning, som jeg besvarer, fordi du præciserer at din bemærkning om mit arbejdssted ikke var ment som et ad hominem-angreb.

Du har ret i at det er tragisk, at der med Aarhus Universitet kan findes uheldige eksempler, som kan trække opmærksomheden væk fra sagen og vække mistro i sig selv. Eller misbruges til ad hominem-angreb. Det gælder de fleste større forskningsinstitutioner; det er ingen undskyldning, men Aarhus Universitet er jo bare i frisk erindring.

Jeg skriver da heller ikke som repræsentant for Århus Universitet. Jeg er bare ansat dér. Gad vide hvad visse personer kunne have fået ud af det, hvis jeg f.eks. var skorstensfejer...

Du har ret i, at det var sådan, jeg forstod dit indlæg, også fordi du fortsatte med yderligere kritik.

Med hensyn til spørgsmålet om driftskov: For det første binder driftskov mere CO2 end urskov. Især, når den løbende udbygges og vokser. (Du påstod det modsatte, og der er simpelt hen ikke belæg for det - jv. linket i mit første svar. Man kan finde "videnskabelige" artikler som siger det modatte, men ikke uden at de er besvaret med sønderlemmende kritik, ledsaget af stærk dokumentation - fra forskere.)

Træet anvendes til mange ting, og du kan nok have ret i at det er bedre, når noget anvendes til byggeri eller møbler end til papir. Du har imidlertid ikke ret i, at papir derfor er "dårligt".

Dels er papir et meget miljøvenligt materiale (betydeligt mere miljøvenligt end de mobiltelefoner, som jeg mistænker hele buh-koret for at have pantsat hele deres intellektuelle potentiale til ;-), som belaster miljøet minimalt og kan genbruges adskillige gange.

Og dels er bindingsperioden ikke spor kort: Det træ, der går til papir har vokset i gennemsnitligt tres år først, hvor det han indgået i en skovdrift, hvor nye træer gradvist vokser op og "tager over" for de fældede. Og træerne til papir trækkes ikke væk fra møbel- eller byggeindsutrien. Det er bare "tiloversblevent" træ, som anvendes frem for at blive kasseret.

Kasserede man det i stedet (eller lod dem ligge og rådne), ville CO2-frigivelsen være den samme som ved papirproduktion. Man ville bare ikke få noget ud af dem. Det ser jeg ikke rigtigt nogen fordele ved :-)

Jeg er ikke indstillet på at fortsætte over i en lang diskussion om træ- og skovtyper. Som Kim Houmøller så udmærket skriver, så holder det bare ikke at fremstille papir som en kæmpe miljøsynder.

Regnestykkerne om skovdrift understreger blot, at reduktioner af skovdriften ville være langt ude i hampen, også selv om man ikke lige kan lide det, som noget af træet bruges til.

Når man tæller dyrkning af træerne, transport, forarbejdning m.m. med ender reklamer som en kæmpe forurener og co2-udleder. At påstå noget som helst andet er idioti. Jeg bor på landet, så jeg ved det.

Sider