Kronik

Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 

Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 

Peter Leth-Larsen

14. januar 2020

I slutningen af november sidste år sendte Coop et åbent brev til klimaminister Dan Jørgensen med et lovforslag om at forbyde trykte tilbudsaviser »af klimahensyn«. Men et sådant forbud vil reelt skade klimaet, og i en tid, hvor politikerne efterlyser forslag fra virksomheder, er det et eksempel på, at det er nødvendigt med kvalitetssikring af klimalovgivning og -forslag.

Coops talsmand, der i brevet til klimaministeren underskriver sig som »Mad- og Måltidsaktivist, og nu også Klimaaktivist«, påpeger, at der går 300.000 træer til papirfremstilling til tilbudsaviser, og at den mængde træer svarer til 336.000 tons CO2. Sagen er, at træer optager CO2, som frigives igen, når træerne dør. Det gør den i øvrigt, uanset om træerne rådner, brændes eller laves til papir.

Men Coop har glemt at tænke på den skovdrift, der leverer disse 300.000 årlige træer. Hvis 300.000 træer svarer til 336.000 tons CO2, så svarer den skovdrift, der er grundlaget for den høst, til en væsentligt større CO2-reduktion. 

Ifølge brevet vil Coop, på betingelse af at forbuddet indføres, donere et engangsbeløb på 25 millioner kroner til en »folkeskov« og »mobilisere medlemmerne (…) så skovene igen vokser – frem for at blive fældet«.

Forslaget hviler altså på den antagelse, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove.

Danske statsskove vokser ifølge Naturstyrelsen for tiden med 600.000 træer om året, heri har de selvfølgelig medregnet de træer, der fældes. Ikke bare træer til tilbudsaviser, men samtlige træer, der går til papirfremstilling, brændsel, træflis og andet.

Det går meget hurtigt galt, når et lovforslag baseres på fejlantagelser som den, at de danske skove bliver fældet. Forslaget er sikkert fremsat i god hensigt. Men når ’gode klimahensigter’ ikke ser tingene i sammenhæng, bliver resultatet heller ikke til sund fornuft.

Kunsten at tælle træer

Lad mig lave et regnestykke. Rødgran, som er et af de mest udbredte nåletræer i dansk skovdrift, fældes ved en gennemsnitsalder på 60 år. Man fælder de gamle træer, fordi de er blevet for store og ofte for syge til, at andre træer kan komme til. For en væsentlig del af skovdrift er også at plante nye træer.

Ifølge Pressens Fællesindkøb plantes der tre nye træer, hver gang der fældes to til papirfremstilling. Hvis træerne gennemsnitligt er 60 år gamle, før de fældes, så betyder det, at der over 60 år plantes 450.000 træer om året for at forsyne papirindustrien med de 300.000 træer, der årligt laves tilbudsaviser af.

I et givent år vil den del af skovdriften, som via gamle træer leverer papir til tilbudsaviserne, med andre ord stå for cirka 27 millioner træer i forskellige aldre. Det er næppe sådan, det i praksis er foregået de sidste 60 år, men det er det omfang af skovdrift, der følger af nutidens tal.

En del skovdrift og papirfremstilling foregår i udlandet. Det er mindre væsentligt her. Det væsentlige er, at danske skove har det fint og faktisk vokser. Og at en lov om at forbyde trykte tilbudsaviser ikke vil redde 300.000 træer, som skal fældes alligevel. Den vil blot stoppe et forretningsgrundlag, som løbende finansierer skovdrift, der vedligeholder cirka 27 millioner træer.

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet kort sagt ikke en årlig CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end der frigøres.

Guld og grønne skove

Filmen knækker helt, når der i Coops lovforslag indgår et løfte om at donere 25 millioner kroner til »en folkeskov« – forudsat, at lovforslaget bliver gennemført.

Jylland og øerne har mange smukke skove, som i forvejen er åbne for og bruges af offentligheden. Så hvad præcis er en »folkeskov«? Hvor skal den ligge? Præcis hvem skal have for langt til den til at få glæde af den i praksis? Er »folkeskov« andet end et vrøvleord, der skal lyde sympatisk? Og er det god stil at fremsætte gyldne løfter med politiske betingelser?

Baseret på DMU’s tidligere prisberegninger på at anlægge skov i Viborg Amt i 2001 vil Coops 25 millioner kroner kunne drive ca. 400 hektar skov i ti til 25 år alt efter etableringsstrategien. Og skovdrift er næppe blevet billigere i de år, der er gået siden beregningen.

En hektar skov svarer ifølge Naturstyrelsen til 3.000 træer. 27 millioner træer, som nuværende skovdriftsstrategier vil vedligeholde for at levere 300.000 træer årligt til trykte tilbudsaviser, svarer dermed til 9.000 hektar skov.

Der er forhåbentlig ikke nogen, der så kan se en idé i at udskifte et løbende driftsgrundlag for 9.000 hektar skov med et tilbud, som kan drive 400 hektar skov i maksimalt 25 år.

Et forbud imod trykte tilbudsaviser ville også koste temmelig mange arbejdspladser i skovdrift, transportfirmaer, papirfabrikker og for trykkere og distributører. Menneskelige omkostninger skulle anstændigvis medtages i en cost/benefit-analyse, hvis et forslag ellers havde potentiale. Men det bør være overflødigt for et forslag, der ikke burde være nået længere end til papirkurven.

Hvis Coop ikke ønsker at støtte skovdriften via tilbudsaviser og hellere vil henvise forbrugerne til mobiltelefoni, der ifølge en undersøgelse lavet af DTU, Aarhus Universitet og Dansk Energi skader klimaet lige så meget som flytrafik, så står det dem naturligvis frit for. Det har bare intet med ansvarlighed at gøre.

Forslag skal kvalitetssikres

Politikerne beder virksomheder om forslag til klimainitiativer, men forslag, der ikke er gennemregnede, kan blive direkte farlige. Coop fik stor opmærksomhed for forslaget imod tilbudsaviser og udgav kort derefter et helt klimaprogram, som nok også bør ses efter i sømmene.

Mine fremlagte beregninger er ikke ekspertberegninger. Det er for eksempel ikke medtaget, at skovdrift selvfølgelig ikke har været ensartet i de seneste 60 år. Men i det store hele så bidrager tilbudsaviser utvivlsomt til en omsætning for skovdriften, som er gavnlig for klimaet. Klimalovgivning kræver derfor kvalitetstjek.

Kun eksperter i både klima og skovdrift kan foretage de samlede beregninger korrekt. Det er undertegnede ikke. Coop og forslagets tilhængere er tydeligvis heller ikke.

Og hvis klimapolitik ender i populisme, og ikke som kvalificerede og gennemtænkte tiltag, så ser det sort ud – både for mennesker og miljø.

Asger Harlung er e-læringskonsulent og projektkoordinator på Aarhus Universitet

Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Emil Davidsen
  • Ervin Lazar
  • Poul Anker Juul
Viggo Okholm, Emil Davidsen, Ervin Lazar og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Asger Harlung (AH) har for så vidt ret i, at Coop anvender en række populistiske kneb, som skal vække sympati, men er forsimplede.

Det proklameres, at Coop vil mobilisere sine medlemmer, så skovene vokser, fremfor at blive fældet: Det lyder flot, men det danske skovareal har allerede længe været stigende, så Coop lægger sig hermed blot i kølvandet af tidens tendens.

Nu bliver det hele lidt mere kompliceret, for skov er ikke bare skov. AH har fx ret i, at en skov, hvor rødgran plantes som sild i en tønde, kan producere mere træ pr. rum- og tidsenhed end naturskov, især hvis plantagen får tilskud af kvælstof, pesticider, etc. Moderne skovdrift minder om moderne landbrug og giver højt udbytte, men minimal biodiversitet, og desuden en række omkostninger, alt i alt et særdeles kompliceret regnestykke.

Det er sympatisk, at AH afrunder med, at det kræver et bredt panel af eksperter at foretage sådanne beregninger, samt indrømmer, at han ikke selv er ekspert.

Derfor bør AH vel også fremføre sine beregninger med en vis ydmyghed, fremfor blot at pukke på Coops populisme. Også hans egne betragtninger har måske en slagside, formet af det miljø, han befinder sig i. AU er desværre kendt for, at man flere gange har udvist ensidighed i tilfælde, hvor alsidig belysning har været formålet med at bestille en sagkyndig undersøgelse.

Og så vil jeg lige afrunde med en for mig at se vigtig detalje. AH gør gældende: "En del skovdrift og papirfremstilling foregår i udlandet. Det er mindre væsentligt her. Det væsentlige er, at danske skove har det fint og faktisk vokser."

Hvad AH finder mindre væsentligt her, er måske i virkeligheden sagens kerne. For selv om vi planter mere skov i smørhullet DK, så importerer vi en stærkt stigende mængde træstof, især til afbrænding i kraftværker, og med tiden antagelig også meget mere til biobrændsel.

Vi har medansvar for den skov i andre lande, som vi udnytter. Vores landbrug har et tilsvarende ansvar mht. import af foderstoffer fra områder, hvor naturskov med høj biodiversitet omdannes til soyamarker. Sagen bør betragtes globalt, ellers flytter vi blot rovdriften til mindre miljøbevidste lande, mens vi hygger os med at plante lukrative juletræer som aflad: Anything goes. At den globale efterspørgsel vil stige, er der næppe tvivl om, så udover drivhusgasser accelererer også tabet af naturskov og biodiversitet. Hvor er der plads til det hele?

I øvrigt er det væsentligt at huske på, at naturskove og mange andre naturtyper faktisk akkumulerer kulstof i form af muld, tørv og i sidste ende det, vi betegner som fossille brændstoffer.
Når naturskov ryddes, er det ofte ikke blot kulstoffet i de levende træers vedmasse, der frigøres, også jordbundens kulstof følger med, bl.a. som følge af afbrænding, erosion, etc. På den måde har enorme mængder kulstof fundet vej til atmosfæren. Og når produktionskov anlægges varer det årtier eller århundreder, før kulstof i tilsvarende mængde bindes. Og de problemer vi står overfor, kan ikke udskydes i årtier eller århundreder.

Gad vide hvor mange km2 produktionskov hele verdens stærkt stigende behov for/forbrug af reklameaviser vil kræve?

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Sören Tolsgaard
Også tak til dig for en i det mindste forholdsvis afbalanceret kommentar.

Du har overordnet ret i dine modsvar - men der er grænser for, hvor mange pointer, der kan pakkes ind i en kronik. Min er forkortet flere steder - af mig selv, for at opnå "kroniklængde".

Et par ting går dog galt med hensyn til afbalancering. Det er når du skriver:
“Derfor bør AH vel også fremføre sine beregninger med en vis ydmyghed, fremfor blot at pukke på Coops populisme. Også hans egne betragtninger har måske en slagside, formet af det miljø, han befinder sig i. AU er desværre kendt for, at man flere gange har udvist ensidighed i tilfælde, hvor alsidig belysning har været formålet med at bestille en sagkyndig undersøgelse.”

For det første har du lige før denne passus påpeget, at jeg netop udviser en vis ydmyghed. For det andet har mit arbejdssted intet med dette emne at gøre, og jeg udtaler mig som privatperson.
For det tredje synes du at antyde, at der er en slags “lige for lige”-situation. Det er ikke tilfældet; Coops henvendelse til klimaministeren er rent vrøvl, ledsaget af lokkemad; i mit indlæg kan du blot finde nunacer, der kan diskuteres yderligere.

Men bortset fra, at dit forsøg på at dele sol og vind lige er noget misforstået, holder du dig til emnet. Så som svar på de betragtninger, der vedrører danske tilbudsaviser og danske skove:

Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvor papir kommer fra, eller hvordan det er fremstillet. Men det er dog korrekt at Coops forslag handler om dansk skovbrug, og på det grundlag forfejler hele sit rationale, eftersom vores skove stik imod Coops udsagn vokser støt.

Jeg forsøgte kort at tage højde for, at skovdrift ikke kun er et dansk spørgsmål, fordi jeg overordnet set er ret enig med dig. Det er derfor, jeg nævner det - men derpå korrekt bemærker, at det er uvæsentligt for spørgsmålet om, hvordan danske skove har det – hvilket er det, Coop lader være omdrejningspunktet. Og tilbudsaviser kommer alt andet lige heller ikke fra skovrydning i Amazonas, men – i mange tilfælde - fra andre europæiske lande, hvor der også er behov for både arbejdspladser og skovdrift :-)

Man kunne med held se på, hvor gode miljøhensyn der tages med tilbudsaviser, og det konstaterer jeg lige nu, at DR har gjort for få dage siden:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kun-en-af-supermarkedernes-tilbudsavis...

... og så kræve, at de kæder hvor miljøhensynene ikke er på plads bliver bedre til at leve op til disse, inklusive hvordan forholdene er i de lande, der evt. fortsat importeres fra.

Det er i den forbindelse værd at bemærke i DRs undersøgelse, at netop Coop har den kæde, som har mindst styr på miljørigtigheden i tilbudsaviserne.

Sören Tolsgaard

Asger Harlung -

Hatten af, når en kronikør vover sig ud i forum!

Nu har jeg jo - endnu ;) ikke anklaget dig for at have leveret et bestilt arbejde, men blot antydet, at der i miljøet på AU i flere tilfælde er konstateret en tendens til faglig ensidighed, som muligvis kan tænkes at øve suggesiv/smitsom påvirkning, selv når der er tale om en mere personlig tilkendegivelse ;)

Jeg tillader mig at antyde noget sådant, fordi du udover de forbehold, som du fornuftigvis fremfører, for mig at se virker lige lovlig ensidig og buldrende i dine beregninger til forsvar for skovdrift med henblik på reklameaviser.

Det er jo trods alt næppe sådan, at skovdrift i DK vil være i fare for at blive urentabel, hvis reklameaviser forbydes. Som jeg antydningsvis gjorde gældende, er der flere kommercielle former for skovdrift, som er kraftigt tiltagende, så det vil snarere være omstilling end afvikling, der kan komme på tale. Og derved kunne vi i bedste fald reducere den umådeholdne træhugst i oversøiske naturskove, som vi i øjeblikket medvirker til.

I det store perspektiv har vi det problem, at vi kun har én jordklode, hvis dyrkbare areal ikke er stort nok til, at alle kan opnå en livsstil med det forbrug af brændstof, fødevarer, transport, reklamer og meget andet, som moderne livsstil lægger op til. Og dersom vi udover de intensive afgrøder ønsker at bevare blot et minimum af naturens mangfoldighed, kræver det jo også plads!

Prioritering slipper vi ikke for og helst på kvalificeret grundlag.

Mvh: Sören T

Ebbe Petersen

Når jeg læser ovenstående debatindlæg så kommer jeg til at tænke på citatet af fysikeren Wolfgang Pauli "That's not right. That's not even wrong.". Grundlæggende er budskabet i indlægget, at jo flere træer vi fælder, jo flere træer plantes der og det er godt for CO2 regnskabet. Og da produktion af reklameaviser resultere i et øget forbrug af træ, så er reklameaviser af det gode, og dermed er ethvert forsøg på at begrænse antallet af reklameaviser dermed til skade for klimaet.
Men forfatteren begår flere fejl - dels giver det ingen mening at betragte skove alene fra en CO2/klima-vinkel. En skov har betydning for meget andet end CO2 - herunder ikke mindst biodiversitet. Og når vi taler biodiversitet, så er en produktionsskov med dens monokultur en meget mindre værdifuld skove end en naturskov / urskov.
Dels overvejer forfatteren slet ikke om man kunne motivere til plantning af nye træer på anden måde end at øge forbruget af træ - og dermed fældning - af træer (fx skatter/afgifter, fradrags-/tilskuds-/støtte-ordninger eller simpelthen lovgivning), eller om mere CO2-binding/CO2-reduktion kunne opnås for de samme midler inden for helt andre områder, fx hvis pengene der nu går til at producere reklamer i stedet gik til øgede investeringer i VE.
Dels kan det godt være at skovene øges i Danmark og skovfældning ud fra den synsvinkel derfor kan forsvares, men det er bestemt ikke tilfældet i store dele af resten af verden - så direkte at opfordre til at fastholde en unødvendig produktionen af reklamer alene for at øge træforbruget, i stedet for at forsøge at anvende træet til at substituere træ fra ikke-bæredygtig "skovdrift" anser jeg for at være direkte uansvarligt.
Og endelig - hvis vi skal tale klimaforandringer - savner jeg en samlet opgørelse over CO2 regnskabet - det er ikke nok kun at kigge på CO2 der bindes i træerne - i det aktuelle eksempel med reklameaviser, er der fx et energiforbrug til skovdrift (plantning, pleje og fældning af træer), produktion af papir, produktion af reklamaviser, transport fra skov->fabrik->trykkeri->forbruger->genbrug/forbrænding. Alle disse aktiviteter giver anledning til energiforbrug og dermed CO2-emissioner. Hertil kommer hele diskussionen om binding af CO2 i skovbunden i forskellige skovtyper.
Og hele "regnestykket" står og falder i sidst ende med påstanden om at der ikke bindes mere CO2 når en skov når en vis alder - noget der bestemt ikke er enighed om. Se fx. https://ing.dk/artikel/gor-gamle-traeer-bedst-gavn-skoven-eller-ovnen-23....
_Grundlæggende er hele den problematik som tages op i ovenstående artikel meget mere kompleks en forfatteren lægger op til.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Flemming Berger, Sören Tolsgaard og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

En lille kommentar fra en helt uvidende amatør med baggrund i bondesamfundet og pædagogkarriere.
Vores klima og forbrug skal i fokus og jeg hverken kan eller vil påstå jeg har argumenter som holder vand i forhold til debatten her
Men er det egentlig ikke positivt at en debattør vover sig ud i nogle nye synspunkter i en dialog og debat omkring årsag og virkning, uden nødvendigvis at skule have "klø" fordi han går imod COOP og er fra Århus?
Hele den proces vi er igang med er meget kompleks fordi den både indeholder kolde fakta og i den grad udfordrer vores dagligdag og vaner og uanset hvad der sker vil udfordre vores velstands vanetænkning som mange af os (tro jeg) vil have meget svært ved at sige farvel ti.
Men i min optik bør alle som bruger computer vel sige nej tak til tilbuds aviser, for da vi ved at debattere her allerede bruger /misbruger naturens ressourcer vil det måske gå i nul?

Asger Harlung

Sören Tolsgaard

Helt enige er vi ikke. Jeg er ikke "buldrende" i mine beregninger. Tal er tal, og jeg har faktisk rundet ned flere steder. Især har jeg bevidst undgået at vælge kilder som ville gøre mine beregninger endnu mere graverende for Coop.

Dette har ikke noget med arbejdsmiljø at gøre, hverken den ene eller den anden vej. Det skyldes alene, at jeg hverken kan eller prøver på at lave ekspertberegninger.

Jeg havde hverken grund til eller interesse i at overdrive. Som jeg skrev til redaktionen i forbindelse med at de bad mig supplere med en kilde mere end jeg havde anført, så kan man let finde kilder som ville fremstille Coops forslag endnu ringere, men det er bevidst undgået. Pointen bliver ikke desto mindre den samme.

Min pointe er nemlig lige præcis,
1) At hvis man tager alment tilgængelige oplysninger og en lommeregner, så er Coops forslag af en art, hvor nogen virkelig burde sige: "Jamen, han har jo ikke noget tøj på", og
2) At det derfor er aldeles skræmmende, både at en så stor koncern overhovedet lægger navn til forslaget, og
3) At ingen har kritiseret forslaget for at være et åbenlyst fejlskud, men - som også debatten her vidner om - drives af sympati for det der lyder tiltalende rigtigt i en grad, så den kritiske sans går fløjten.

Når du skriver om det store regnskab, fjerner vi os fra emnet, og bevæger os over en en blanding at det hypotetiske og det overordnet og principielt vigtige.

Her har du ret i, at vi kun har en jordklode og bliver nødt til at prioritere. Men dét er faktisk en anden, større og langt mere problematisk debat. Og efterso, er det udelukket at en sådan grad af global monokultur vil opstå - uanset formen og hvad der kommer i stedet.

Derfor tror jeg, at en realistisk tilgang må starte med bottom-up-løsninger, baseret på hvad der er bæredygtigt i den enkelte sag.

Hvis vi holder os til emnet, tilbudsaviser og skovdrift, så finansierer tilbudsaviser et omfang af skovdrift, som på ingen måde er afgørende. Hvis de hentes i udlandet bør det dog stadig sikres, at det også sker på et grundlag af bæredygtig skovdrift.

Er det opfyldt, så får man - også globalt set - mere skovdrift ved at have et "kredsløb med tilbudsaviser" end ved at forbyde tilbudsaviser og oprette en lille folkeskov i smørhullet Danmark :-)

Det er helt korrekt, at vi er ude i marginaler. Men Coop mener jo, at tilbudsaviser skal forbydes for at vinde en marginal; jeg påpeger, at ved at beholde dem vindes der en marginal, som er mange gange større, uanset hvilke kilder man beregner det ud fra.

Om tilbudsaviser er "gode" eller "onde" er i sidste ende en smagssag, langt mere end det er et klimaspørgsmål. Men ser vi på marginaler, så er de mere gode for klimaet end onde, så længe de finansierer den del af skovdriften, der skal sikre deres fremstilling.

Jeg er i øvrigt - som en pudsighed - livslangt medlem af Coop og normalt en fortaler for dem. I 2005 holdt jeg et oplæg for Samvirkes redaktion, som udløste en ny redaktionel linje, som til min glæde præger bladet den dag i dag.

Men de har selv, som koncern (dvs. det er besluttet på ledelsesniveau), valgt at lægge navn og økonomisk støtte til et lovforslag, som ikke hænger sammen.

I denne historie har de gjort sig selv til et skoleeksempel på en form for "klimaaktivisme" som er mere interesseret i hvad der lyder godt end i hvad der virker. Det er farligt - for alt og alle - så for mig var det et moralsk valg at sætte kritikken over sympatien.

Det forekommer mig, at der er en tendens til at efterlyse overgreb på, hvordan andre ønsker at leve og agere i form af forbud, frem for at satse på positive tiltag og fælles fodslag. Sådan en tilgang giver altid bagslag, og smager af en opdeling af fællesskabet i "de gode" og "de onde"; dem med rigtige meninger og dem, der skal tvinges til at makke ret.

Det går aldrig godt. Jeg er lige ved at tilføje: Heldigvis.

Så det er en sidste pointe, en metapointe indeholdt i helheden:
Forbudskultur er ikke vejen frem. Vejen frem er at styrke positive tiltag, med et kvalificeret fokus på, hvad der virker.

Mvh

Asger

Asger Harlung

Ebbe Petersen
"Grundlæggende er hele den problematik som tages op i ovenstående artikel meget mere kompleks end forfatteren lægger op til."

Nej, det er den faktisk ikke. Jeg holder mig bare til mit afgrænsede emne, som er, at der er noget alvorligt galt med Coops forslag på flere punkter, hvilket er udtryk for en farlig tendens omkring klimadebat og "klimaaktivisme".

I den forbindelse nævner jeg faktisk også, at der er andre hensyn og perspektiver - hvilket du ikke er den første kritiker, der overser. Men det er af nødvendighed ganske forbigående: De mange andre og større perspektiver er hverken artiklens emne, eller noget pladsen tillader at gå dybere ind i.

Du har også tendens til at lægge mig ord i munden; jeg opfordrer f.eks. ikke til at "øge forbruget" - jeg påpeger blot, at et rationale omkring nuværende forhold er forkert. Din tone er for sober til at jeg tror, det er overlagt eller ment som et angreb, men du stirrer dig blind på, at min artikel går i rette med hvad der umiddelbart kan forekomme rimeligt. Det er du heller ikke den første kritiker, der gør.

Men det er netop det, jeg problematiserer:
God klimapolitik skal ikke lyde rigtig - den skal være rigtig.

Så du har ret, og du har uret:

Du har ret i, at der er mange og andre større perspektiver.

Og du har uret i, at det er en fejl ved min artikel, at den holder sig til sit emne.

Asger Harlung

Viggo Okholm
Tak for et forfriskende indlæg :-)

Blot en minisvar: Om vi bruger computer eller læser trykte tilbudsaviser betyder forsvindende lidt i det store regnskab. Jævnfør mit svar til Sören kort før dette, så taler vi virkelig om marginaler, hvor mange ting, f.eks. mobiltelefoni, skader klimaet væsentligt mere end både computere og tilbudsaviser.

Vi lever, og hvis vi af klimahensyn ikke må debattere eller kigge en trykt tilbudsavis igennem ved morgenbordet, så nærmer vi os det sted, hvor vi bare skal bringe det ultimative klimaoffer og hænge os :-)

Dette sagt i både spøg og alvor: Vi har brug for positive tiltag - ikke for forbud og fravalg, som skal skille de frelste fra synderne, og som er mere symbolske end virkningsfulde.

Asger Harlung

Sören Tolsgaard

En sætning faldt ud midt i mit svar til dig:

Og eftersom kloden ikke kan oppebære ti milliarder mennesker, som alle skal have biler, mobiltelefoner og tilbudsaviser, er det også udelukket at en sådan grad af global monokultur vil opstå - uanset formen og hvad der kommer i stedet.

Mvh
Asger

Asger Harlung

Jeg oplever debatten som ved at være udtømt. Jeg har afvist personangreb og mere eller mindre overlagte fejludlægninger, og insisteret på, at argumenter skal og må mødes med argumenter.

Dette er heldigvis kommet gradvist ind i debatten, men der er ikke meget mere der kan siges nu:
Angreb og stråmænd er fortsat falliterklæringer, og ikke værd at svare på. Detaljer om mit konkrete emne er udtømt. Og perspektivering ud over mit ærinde har jeg forholdt mig til i en beskeden udstrækning - men de fører også væk fra emnet, og er "ikke min opgave".

Jeg ønskede at kritisere farlige tendenser i klimadebatten; tendenser til at løbe afsted med hvadsomhelst der lød godt, og til at søge imod en forbudskultur, som er mere interesseret i at fordømme end i at være konstruktiv.

Coop, som jeg normalt er glad for, måtte lægge for. Det var lidt trist, men en del af deres ledelse har angiveligt ikke tænkt sig om, og det resulterede i et rent skoleeksempel på de tendenser, jeg ville kritisere.

Selv om jeg fortsat synes, at klimadebatten er blevet betændt på en måde, som kan skade både mennesker og klima, så er der en lille fortrøstning i, at min insisteren på saglighed synes at have resulteret i, at debatten langsomt slog over i, at der kom flere sobre og dialogorienterede indlæg. Tak til de debattører, der rent faktisk forsøgte at møde argumenter med argumenter.

Jeg har ikke "opgivet", men har andet at lave, og jeg ser ikke, at der kan siges mere uden at køre i ring eller komme væk fra emnet.

Så jeg takker af med denne afslutning - som jeg hverken tager ansvar for eller kan tages til indtægt for; det er blot så apropos, så jeg deler det.

I dialogen med Sören Tolsgaard faldt jeg i går over dette notat fra Grakom.dk:
https://grakom.dk/media/8940/notat-store-negative-effekter-af-forbud-mod...

Det har større fokus på erhverv og mindre på klima end min kronik. Jeg tager ikke stilling til det, men det forekommer at give nogle nye vinkler, som kan være interesante for de, der ønsker perspektivering. Bl.a. kan man læse nogle ganske interessante ting om klima- og miljøberegninger.

Dette er til inspiration; jeg har ikke ansvar for Grakoms notant, og hverken tid eller energi til at diskutere, om Grakom har ret, tager fejl, overser noget, arbejder for bestemte interesser, eller andet. Det må man selv forholde sig til.

Tak for kampen :-)

Asger

Sören Tolsgaard

Det forekommer mig, at AHs buldren fortsætter ufortrødent og dermed udbygger de ensidige påstande, som indledningsvis blev lagt for dagen.

Hvis perspektivet udelukkende er at bekræfte overskriftens påstand, bl.a. ved at se bort fra de omstændigheder, som kunne forstyrre billedet af dansk skovdrifts helt igennem velgørende virkning på både miljø, produktion og beskæftigelse, så er det lykkedes ganske godt.

Ikke mindst udgør den senest tilføjede skrivelse fra Grakom, som er så elendigt redigeret, at jeg ikke fatter, at en kommunikationsvirksomhed lader den publicere, en helt igennem ensidig beskrivelse af trykte reklamers positive betydning, mens ethvert alternativt perspektiv savnes. Bevares, man forventer heller ikke andet fra en grafisk lobbyvirksomhed!

Forum har efterhånden barslet med en række mere eller mindre lødige indsigelser, men AH undviger tilsyneladende konsekvent ved at henvise til, at vi hermed går udover artiklens emne. Den enkelhed, hvormed sagen beskrives, fastholdes i sin ensidige karakter, som i værste fald kan udvikle sig til dogmatik.

Som sagt er AU flere gange blevet taget med bukserne nede, når rungende ensidige konklusioner er blevet draget i universitetets efterhånden ret så erhvervsstyrede tågekamre. Væsentlige, forstyrrende synsvinkler er åbenbart ikke AHs ærinde her, men i et offentligt forum må man jo leve med, at endimensionelle beskrivelser perspektiveres - og hurra for det ;)

Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Jens Koed, Anders Reinholdt og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg kan se at jeg ikke har gjort mig fortjent til en tak fra Asger Harlung for mit indlæg, men der kommer dog lidt ud mellem linjerne til mig også.
Jeg vil til enhver tid hævde at de betragtninger der gives udtryk for i artiklen på ingen måde lever op til den standard jeg forventer af skrifter der beskæftiger sig med biologiske og geografiske spørgsmål. Jeg kan simpelt hen ikke se hvordan den kan forsvares fagligt set fra et naturvidenskabelig vinkel.
Jeg synes at videnskaberne skal respektere hinandens genstandsområder og de resultater de opnår. Derfor føler jeg mig kaldet til at påtale Asger Harlung "undersøgelse og konklusion" set fra en naturvidenskabelige vinkel. Selvfølgelig vil et forbud mod tilbudsaviser ikke skade klimaet, det kan der ikke argumenteres for ved at tælle træer og andet pjat. En fuldstændig udredning af sagen kræver ikke optælling af træer, men beregninger af alle de puljer af biomasse der påvirkes ved hugst, genplantning, skovrejsning, geografiske fordeling, skovtyper osv. samt desuden en analyse af forarbejdningsprocesser, distribution, brug og bortskaffelse af papiret. Og som jeg tidligere har skrevet er der også en påvirkning af naturværdier og biodiversitet på spil.
Jeg mener at det ville være anstændigt af Harlung at finde en fagperson der kan analysere problemstillingen på et ordentligt videnskabeligt grundlag Hvis han skulle vise sig at have ret i sine påstande vil jeg bøje mig for det og undskylde min polemiske indgang til sagen her. I modsat fald vil det vel være på sin plads at bringe et dementi og i fremtiden være mere ydmyg overfor faggrænser.

Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Stop udvinding og afbrænding af fossiler brændsler som olie, kul og gas. Så er bliver klimabelastningen ikke større end den er nu.
Alt for mange indlæg peger snart i øst og snart i vest i et fortvivlet forsøg på ikke at se de meget tydelige og helt indlysende grunde til klimakatastrofen.

Sidste lille kommentar til Harlung og Information: Jeg ærgrer mig grundigt over at se den aktuelle artikel i information fordi jeg og mine kolleger der er fagligt uddannede, hver dag gør os umage for at give elever på gymnasier og universiteter grundig forståelse af bæredygtighedsproblemerne og klimasammenhænge, for at højne den fælles forståelse og sikre en kvalificeret debat. Når en avis som information, der normalt har en høj standard, bringer indlæg af så ringe faglig troværdighed er det i min verden et anslag mod en fornuftig og ansvarlig formidling af hele problemet omkring bæredygtighed og klimaforandringer. Sagen her er jo ikke et spørgsmål om tro eller holdning og indlægget kunne derfor være have været sorteret fra af redaktionen pga. manglende kvalitet og risiko for misinformation. Hvis der gives plads til uvidenskabelige betragtninger og påstande, kan det skabe grobund for konspirationsteorier og afsporing af debatten, hvilket kan intimidere alvoren og engagementet i den grønne omstilling.

Hans Henrik Bruun

Asger Harlung:
Træbranchen har længe forsøgt at sælge sloganet at "Skoven først gør klimanytte når vi bruger træet".
Det er dette budskab jeg fastholder at du har slugt ukritisk, når du i din kronik lader ræsonnementet hvile på at mere skovdrift er godt for klimaet.
Og nej, jeg er ikke konspirationsteoretiker. Jeg forsker til hverdag i det emne, som du udbreder dig om i kronikken. Og jeg må afkræfte din selvforståelse: Din kronik hviler ikke på empirisk forskning, men på katastrofale misforståelser.

Asger Harlung

Jeg kommenterer Hans Henrik Bruuns indlæg af én og kun én grund, nemlig at jeg konstaterer, at han faktisk har en forskerstilling indenfor biologi og økologi.

Når en forskeransat inden for feltet nedgør mit indlæg, og samtidig groft misrepræsenterer hvad jeg har skrevet, ser jeg mig nødsaget til at påpege dette.

Jeg startede på at skrive et svar, hvor jeg tænkte, at Bruuns misrepræsentationer kunne skyldes udmattelse af lange faglige kampe med de brancher, han langer ud efter, og som ganske rigtigt ikke spiller rent, hvis de siger, at "træ først gør klimanytte, når det bruges". Det er åbenlyst, at det er mens det lever, at det gør klimanytte.

Men da jeg ville finde kilden til, at CO2-udslippet fra et fældet træ tælles fra fældningstidpunktet konstaterede jeg imidlertid, at jeg åbenbart er blevet boksebold for Bruuns frustrationer over, at han er blevet kritiseret sønder og sammen af forskerkolleger. For kilden var et forskersvar til Bruun!

Eftersom Bruun misrepræsenterer mig, så kan han også have misrepræsenteret de brancher, han langer ud efter. Jeg er ærligt talt lidt ligeglad, eftersom mit indlæg og min redelighed intet har med disse brancher at gøre!

Jeg vil blot ikke lade det sidde på mig, at jeg er uredelig - med overlagte fejlcitater! Og det fra en forsker, som angiveligt ser ud til selv at have netop dette problem!

Bruun har i otober 2019 været medforfatter på en artikel, som blev repræsenteret på Videnskab.dk, og som kritiserede brug af træ som brændsel (hvilket min kronik ikke handler om).

Artiklen blev kritiseret sønder og sammen af tre forskere, heraf to seniorforskere, fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Kritikken gik ud på, at Bruun og kolleger 1) undlod væsentlige forbehold, 2) fejlberegnede (!) kulstofoptaget i dyrkede skove, 3) brugte et ugyldigt eksempel som sammenligningsgrundlag med "urørte" skove (nemlig en skov der ikke havde været urørt længe nok til at kunne betegnes som "urørt"), 4) påstå at hugsten i danske skove er større end væksten, til trods for det det forholder sig modsat, 5) fejlagtigt at påstå, at CO2-udslippet fra et fældet træ afhænger af, hvordan træet bruges, og endelig 6) at fejlanvende oplysninger i danske statistikker ved at undlade at tage højde for ændrede beregningsmetoder imellem de valgte data.

Dette link skulle føre direkte videre til de udfoldede kritikpunkter:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/vi-braender-de-traeer-der-skulle-hen...

Når Bruun misrepræsenterer mig, er det altså fordi han ser rødt - ikke over at jeg skriver "noget forkert", men modsat: Fordi jeg korrekt påpeger, at dyrkning af levende træer er klimanyttigt, hvilket han af mig ubekendte årsager åbenbart opponerer imod - og fået fagligt på puklen for at misrepræsentere data og metoder.

I sit første indlæg skrev Bruun, at undertegnede kronikør har, citat: "Slugt skovbrugets og tømmerbranchens velorkestrerede propaganda råt".

Mine kilder er bl.a. Naturstyrelsen, skolematerialer støttet af samme, og tværinstitutionelle samarbejder imellem flere uafhængige forskningsinstitutioner. (Konspirationsteoretikere kan så lange ud efter forskningsinstitution X eller forskningsinstitution Y, men troværdighedsangreb kræver dokumentation for, at der er fremlagt noget falsk - ellers afslører de kun afsenders eget troværdighedsniveau). Selv Pressens Fællesindkøb, som er min eneste "kommercielle" kilde, ville vel, uanset om man kan anfægte deres uvildighed, tøve med rent ud at lyve om, hvor mange træer der udplantes. Og det stemmer med Naturstyrelsens budskab om, at skovene vokser!

Hvis man uden at kunne bevise det (og jeg mener ikke "sandsynliggøre", jeg mener bevise!), hævder, at disse kilder er "propagandaapparater" for "skovbrugets og tømmerbranchens velorkestrerede propaganda", så er det fuldstændigt og klokkerent konspirationsteoretisk.

Der er ingen indikationer på, at disse kilder og de tal de oplyser ikke er troværdige; tværtimod har jeg om flere forhold tjekket andre kilder internationalt, som siger nogenlunde det samme.

I sit første indlæg skriver Bruun videre:

"De påstande kronikken bygger på er helt frikoblet fra fysikkens og økologiens love. Kulstoffets vej tilbage til atmosfæren tager længere tid gennem træernes naturlige forfald og nedbryderorganismernes respiration end gennem høst af vedmasse, trykning af aviser og til sidst afbrænding som affald."

Det er forkert: CO2-frigørelsen fra et træ regnes formelt og per videnskabelig vedtægt fra og med fældning, som den mængde, der var bundet i træet. Dette er netop et kritikpunkt i den kilde, jeg referer ovenfor.

I Bruuns andet indlæg skriver han:
"Træbranchen har længe forsøgt at sælge sloganet at "Skoven først gør klimanytte når vi bruger træet".
Det er dette budskab jeg fastholder at du har slugt ukritisk, når du i din kronik lader ræsonnementet hvile på at mere skovdrift er godt for klimaet."

Jeg har aldrig hørt om det åbentlyst forkerte ræsonnement, at træ først gør klimanytte efter at det er fældet.

Som sagt, så kan dette meget vel være en misrepræsentation af, hvad brancherne faktisk siger; det synes unægteligt at være en "faglig metode" hos denne, hmmm... forsker.

I hvert fald er det en misrepræsentation af mig! Jeg siger nemlig udtrykkeligt, at træer gør gavn ved at blive plantet og få lov at stå i mange år!

Det er sådan cirka det stik modsatte af det slogan, som Bruun lægger mig i munden at være talsmand for - om det så findes i andre tekster end hans egne eller ej.

Hvilket bringer mig til Bruuns sidste passus:
"Og nej, jeg er ikke konspirationsteoretiker. Jeg forsker til hverdag i det emne, som du udbreder dig om i kronikken. Og jeg må afkræfte din selvforståelse: Din kronik hviler ikke på empirisk forskning, men på katastrofale misforståelser."

Her er Bruun igen helt væk fra enhver rimelighed: Jeg har aldeles ikke "påberåbt mig" at min kronik hviler på "empirisk forskning. Jeg har tværtimod påberåbt mig, at den netop hviler på alment tilgængelig viden og evnen til at lægge to og to sammen. Med andre ord basisviden, som ikke kræver forskning overhovedet, men blot tilstedeværelsen af et minimum af fornuft.

Kort sagt: Jeg er ikke blevet "sat på plads af en forsker"!

Tværtimod: Af de mange debattører, som har klandret mig for udsagn, som man ved egen læsning kan konstatere, at jeg ikke har sagt - sidder Bruun i en forskerstilling, men er blevet taget med bukserne ned i en lang række graverende fejl vedrørende CO2 og skovdrift.

Nu er han også blevet taget med bukserne nede i at afreagere med misrepræsentationer og fejlcitater, når en civil debattør (jeg optræder nemlig ikke som forsker her, men som lægmand) siger, at det er godt med levende skov.

Som man siger: "Den lader vi stå lidt!"

Dette er ikke er svar til Hans Henrik Bruun. Hvis denne havde noget fornuftigt at sige (hvilket jeg ud fra tidligere adfærd og faglige meriter betvivler), så skulle han have gjort dette fra starten. Jeg har begået den fejl at prøve at gå i dialog med én debattør, som lagde ud med ad hominem-angreb. Den begår jeg ikke igen.

Asger Harlung

P.S. Præcisering til evt. (oprigtigt) interesserede:
Det skal nok passe, at der er forskel på hastigheden af CO2-frigivelse afhængigt af anvendelse og omsætning. Men selve CO2-frigivelsen er den samme, og beregnes i forskningen derfor konsekvent som træets optagne CO2 ved fældningstidspunktet.

Sören Tolsgaard

Kære Asger Harlung -

De faglige kampe, som HHB og kommentatorer er ude i, foregår såvidt jeg kan se i nogenlunde god ro og orden, som det sig hør og bør i den akademiske verden.

Kommentatorerne indleder med, at sagen handler om spørgsmål, "som er både centrale og vigtige, og ikke simple at svare på", hvorefter påpeges en række fejl eller utilstrækkelige analyser.

HHB et al. foretager de relevante rettelser og præciseringer, men det overordnede ræsonnement forbliver dog som fremført: Afbrænding af træ markedsføres som vedvarende energi, men bidrager reelt til mere CO2 i atmosfæren.

Spørgsmålet er under politisk bevågenhed og revision, og det er i alle tilfælde vigtigt at huske på, at den politisk vedtagne definition på, hvor og hvornår CO2 skal tages i betragtning, ikke nødvendigvis harmonerer med det reele CO2-kredsløb. Hidtidig definition af træafbrænding som 'bæredygtig energi', har reelt forøget den globale afskovning og det globale CO2-udslip.

Når du hævder, at tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de financierer skovdrift, er det nærliggende, at du bygger på den forudsætning, at skovens markedsværdi er forudsætningen for dens eksistens. Du indicerer, at blev de 9000 hektar dansk skov, som ifølge dine beregninger anvendes til produktion af tilbudsaviser, ikke længere anvendt til dette formål, ja, så ville skovarealet skrumpe kraftigt.

Lad os nu antage, at 90 pct. af befolkningen frivilligt afviser tilbudsaviser (de mest hjælpeløse pensionister skal naturligvis stadig have deres avis, eller i hvert fald have hjælp til at udprinte den digitale tilbudsavis). Der vil så kun være behov for 900 hektar skov til de langt færre tilbudsaviser. Men vil skovarealet mon derfor skrumpe tilsvarende?

Næppe, for skov er en særdeles knap ressource. Måske vil fortjenesten blive lidt mindre, hvis tilbudsavis-markedet kollapser, men skovejeren klarer sig nok. Og i den bedste af alle verdener vil borgerne blive enige om, at de 8100 hektar, som er sparet (faktisk en ganske stor skov), udlæggges som naturskov.

I stedet for en monokultur af tætpakkede graner, i hvis skygge intet kan gro, opstår en broget naturskov, hvor talrige dyre- og plantearter trives.

Det er fint nok Asger Harlung, at du går i rette med Coops populisme, men pas trods alle gode hensigter på, at du ikke selv begår fejl eller utilstrækkelige analyser, når du henholder dig til Naturstyrelsens eller ikke navngivne foskningsinstitutioners, for slet ikke at tale om Grakoms, letfordøjelige materiale.

Der kunne trods alt også være noget i dine ekkokamre, der ikke er helt så simpelt at redegøre for, som du sikkert i bedste hensigt har tilstræbt.

Mhv: Sören T

Sider