Kronik

Omdan overskydende grøn elektricitet til brintbrændstof i stedet for at eksportere det

Før vi laver store investeringer i at eksportere vores overskudselektricitet fra vindmøller, bør vi undersøge mulighederne for at bruge det til at producere brint i stedet. Det er nemlig potentielt både et billigere og mere bæredygtigt alternativ, skriver geolog Jens-Ole Koch i dette debatindlæg
I stedet for at sælge strømmen fra vindmøller til udlandet og lave dyre investeringer i at elektrificere al transport bør overskudsproduktionen bruges til at fremstille brintbrændstof ved elektrolyse af vand, skriver dagens kronikør.

I stedet for at sælge strømmen fra vindmøller til udlandet og lave dyre investeringer i at elektrificere al transport bør overskudsproduktionen bruges til at fremstille brintbrændstof ved elektrolyse af vand, skriver dagens kronikør.

Jacob Aban Kjerumgaard

9. januar 2020

I disse tider, hvor det er gået op for de fleste, at klimaet er under forandring, er der to store energipolitiske projekter om vores fælles infrastruktur under opsejling. Det drejer sig om mulig etablering af nye strømeksportledninger til Tyskland og England og om elektrificeringen af det danske tognet.

Disse projekter vil få indflydelse på vores situation i mange år fremover og bør derfor overvejes nøje – ikke kun økonomisk, men også i forhold til bæredygtighed, grad af selvforsyning og klimapåvirkning. Inden beslutningen tages, bør vi overveje alle muligheder, for eksempel at bruge den overskydende strøm til at fremstille brint, der kan bruges til brændstof til offentlig tog- og busdrift og på sigt også til lastbiler, færger og personbiler.

I Danmark er vi kommet langt med produktion af energi fra vindmøller både på land og offshore, men vi har også det problem, at vi ikke kan bruge al strømmen i perioder med meget vind og derfor må lukke ned for nogle af møllerne.

For alligevel at få noget ud af strømmen i perioder med meget vind ønsker det statsejede selskab Energinet at bygge en hovedstrømledning ned gennem Jylland fra Holstebro til Tyskland og en havledning kaldet VikingLink fra Revsing til England.

De samlede udgifter forventes at være omkring 11 milliarder kroner. Strømledningsprojekterne er i øjeblikket under udredning i en miljøkonsekvenshøring og har mødt betragtelig modstand, blandt andet fordi det meste af landforbindelsen ønskes opført som luftlinje på højspændingsmaster i stedet for nedgravet i jorden.

Samtidig er også Banedanmark i gang med at gennemføre elektrificering af det danske tognet med indkøb af nye elektriske tog, elektrisk skinnenet og nyt signal system. Foreløbig er tre mindre strækninger blevet elektrificeret.

Bæredygtig brintproduktion

Men der findes mere bæredygtige alternativer til disse vigtige projekter. I stedet for at sælge strømmen til udlandet til meget lave priser i perioder med overskudsproduktion og lave dyre investeringer i at elektrificere alt transport bør overskudsproduktionen bruges til at fremstille brintbrændstof ved elektrolyse af vand.

Denne proces, som er velkendt og under yderligere teknologisk udvikling af mange selskaber, er helt grøn, idet vand ved elektrolyse spaltes til brint og ilt. Brinten kan så forbrændes med ilt i en brændselscelle for at danne elektricitet, som kan bruges i en elmotor med kun vand som spildprodukt. Der er ingen CO2-udledning og overhovedet ingen forurening.

Brinten vil kunne produceres på anlæg i nærheden af de større knudepunkter på hovedstrømledningerne i Vestjylland, hvor strømmen kommer ude fra de store offshore vindmølleparker. Brintproduktionen kan være svingproducent, altså producere meget brint, når der er meget overskudsstrøm, og meget lidt i perioder uden overskudsstrøm. Brinten opbevares og transporteres i flydende form i trykflasker og kan derfor bruges som brændstof i tog og busser.

En af de helt store fordele ved brint er netop, at den kan oplagres på trykflasker med lave oplagringsomkostninger til forskel fra elektricitet, som må oplagres i dyre batterier, der må skiftes med jævne mellemrum og tager lang tid at lade op.

Ved at bruge overskudsstrømmen til at producere brint kan Danmark få flere fordele: Vi kan opnå signifikant reduktion af CO2-udslip ved at erstatte diesel og benzin med brint fra grøn vindmøllestrøm. Vi kan opnå en øget grad af selvforsyning ved at bruge overskudsenergien til brint og transport i Danmark frem for at sælge den som billigt strøm til udlandet.

Vi kan opnå øget værdi af strømmen ved at bruge strømmen til brint nær vindmølleparkerne og dermed undgå energitab i ledningsnettet. Og vi kan undgå de store investeringer i planlagte hovedledninger til Tyskland og England og i elektrificeringen af den resterende del af tognettet.

Brint på vej frem

Brintproduktionen er for tiden allerede i fuld gang med HyBalance-projektet i Hobro. Projektet er et EU-støttet forskningsprojekt med seks partnere, der administreres af Energinet. Den nybyggede brintfabrik består af elektrolyseanlæg, transformeranlæg, kompressoranlæg samt et anlæg til påfyldning og distribution af brinten via flasker og tanklastbiler.

Opførelsen af produktionsanlægget blev påbegyndt i 2016 og indviet den 3. september 2018 og forventes at kunne producere cirka 230 kubikmeter brint om dagen. Det svarer til at holde mindst 1.000 brintbiler kørende.

Vi har også allerede verdens første kommercielle brinttog, Coradia i Lint, fremstillet af firmaet Alstom, der fungerer med brændselscelleteknologi og elektromotor. To toge blev sat i drift i september 2018 i Tyskland vest for Hamborg, og de drives af trafikselskabet LNVG. Togene kører op til 140 km/t og kan køre omkring 1.000 kilometer på en tank, hvilket er nok til en dags kørsel. Togene er cirka 50 procent mere støjsvage end dieseltog, og så udleder de kun vanddamp.

LNVG har bestilt yderligere 14 Coradia i Lint-tog hos Alstom til levering i 2021. Med denne store ordre og planer om også at levere brinttog til Storbritannien er der allerede grundlag for at masseproducere brinttog hos Alstom.

Brintbusser er også på vej frem. Region Nordjylland og Aalborg Kommune har indgået kontrakt på levering af tre brintbusser samt opførelse af brintproduktions- og tankanlæg, der som landets første bliver klar til drift i løbet af 2020. Yderligere 200 brintbusser skal indsættes på de danske veje gennem det EU-støttede H2BusEurope-projekt – de første kommer også i 2020. I Holland er der planer om 50 nye brintbusser. 20 af busserne er allerede bestilt og ventes i drift i løbet af næste år. De resterende vil være køreklare senest i 2021.

Brint som brændstof i biler og lastbiler er under udvikling af mange selskaber, og der findes allerede flere forskellige modeller på markedet fra for eksempel Toyota, Mercedes og mange andre. Gennem et stort EU-projekt kaldet Hydrogen Mobility Europe med mere end 40 partnere fra ni lande samles teknisk viden fra transport-, energi- og brintsektorerne, og antallet af brintbiler forventes at stige med 1.400, mens antallet af brinttankstationer vil stige med 47 i de næste år.

I Norge er der planer om at indsætte verdens første brintfærge på en kort rute på tre kilometer over Hjelmelandsfjorden på Norges vestkyst. Færgen forventes i drift i 2021. Desuden får det europæiske innovationsprojekt Flagships EU-støtte til konstruktionen af to brintdrevne skibe, der skal indsættes i henholdsvis Lyon og Stavanger og ventes at være klar til indsættelse i 2021.

Udredning savnes

Som det fremgår af denne gennemgang, er der stor gang i udviklingen og brugen af brint som brændstof i vores transportsektor i Europa, og brint vil utvivlsomt blive en betydelig faktor i den fremtidige energiinfrastruktur.

Det i kombination med muligheden for at producere brinten fra billig overskudsstrøm fra vindmøller udgør et interessant grønt alternativ med signifikant reduktion af CO2-udledning og store potentielle besparelser i forhold til de planlagte infrastrukturinvesteringer i nye hovedstrømledninger til eksport af overskudsstrøm og elektrificering af jernbanenettet.

Brintproduktion som alternativ til eksport bør derfor udredes så hurtigt som muligt – for eksempel som en del af regeringens Energistrategi 2050. Det er vigtigt, at der fremskaffes et solidt og tidssvarende grundlag, før vi laver store investeringer i infrastruktur, så vi undgår fejlinvesteringer.

Jens-Ole Koch er pensioneret geolog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Christian Skoubye
  • Steen K Petersen
  • Poul Anker Juul
  • Petter A. Urkedal
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Flemming Berger
  • Lillian Larsen
  • Bjørn Pedersen
  • June Beltoft
  • Ervin Lazar
  • lars søgaard-jensen
  • Agnete La Cour
  • Morten Lind
  • Niels Jakobs
  • Peter Knap
Estermarie Mandelquist, Christian Skoubye, Steen K Petersen, Poul Anker Juul, Petter A. Urkedal, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Lillian Larsen, Bjørn Pedersen, June Beltoft, Ervin Lazar, lars søgaard-jensen, Agnete La Cour, Morten Lind, Niels Jakobs og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

‘Kun’ brint udvundet fra bæredygtig energi er interessant i forbindelse med, at minimere klimakatastrofen, der er drivhusgas udledende brint produktion og bæredygtig brint produktion.

Brintproduktion fra bæredygtig overskudsstrøm er ‘ikke’ et quickfix på energiforsynings problematikken, men et vigtigt bidrag i omstillingen.

20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug, er ikke elektrisk energi forbrug.

Så er det bare at konstater, at regnestykket ikke hænger sammen og politikere kan derfor ikke længere presse mere global vækst ud af denne 80%-20% fordeling uden, at det generere acceleration af fatale menneskeskabte klimaforandringer.

Der er kun mindre forbrug i værktøjskassen for Danmark, EU og resten af verden, den tid der er til bæredygtig omstilling, er den altoverskyggende vigtige faktor.

Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Her er en liste over det overforbrug vores folkevalgte politikere må adressere, hvis der skal opnås målbar rettidig omhu for CO2 reduktion i Danmark.

Slut med de største huse.
Slut med sommerhuse.
Slut med hjem nummer to.
Slut med prestige biler.
Slut med SUV biler.
Slut med to biler.
Slut med et liv konstant på farten.
Slut med et hyppigt flyver liv.
Slut med et business/first class flyver liv.
Slut med et eksorbitant overforbruger liv.

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den ‘globale’ CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Hydrogen electrolysis plant
Fra link:
Electrolysis consists of using electricity to split water into hydrogen and oxygen. Electrolysis of water is 70-80% efficient (a 20-30% conversion loss)The (electrical) efficiency of electrolysis is expected to reach 82-86% before 2030, Water electrolysis can operate between 50-80 °C, Due to their use of water, a readily available resource, electrolysis have attracted the interest of the scientific community.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Hydrogen_production

Knud Ejstrup Larsen, Estermarie Mandelquist, Liselotte Paulsen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, lars søgaard-jensen, Torben Arendal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Brint til biler og den tilhørende teknologi vil være billigere end batteri/fossil biler om 10 år. Hele omstillingen med brand farlige batteribiler er en blindgyde, som vil koste så mange spildte milliarder at vi beder om den sunde fornuft snart indfinder sig.

Superinteressant indlæg . Der må være nogle vægtige grunde til, at de bestemmende dele af samfundet ikke har valgt at følge den udviklingsvej. Lad os få dem at høre.

Flemming Berger, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Claus Bødtcher-Hansen, Lars N. Jensen, Jens Flø og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

det er privatbilismen som er en blindgyde, at tale om brandfarlige batteribiler og så ignorere at brintbiler potentielt vil være farlige som en følge af store mængder brandfarlig/eksplosiv gas opbevaret under højt tryk, er da vist mildt sagt ikke objektivt,
i mine øjne handler det for fortalerne om at de forestiller sig en bæredygtig version af privatbilismen, hvilket ganske enkelt er ren utopi,
og med hensyn til elektrificering af jernbanen kontra brinttog er det vistnok tvivlsomt hvad der er mest energieffektivt, der er et tab ved transmission af strøm i højspændingsledninger ja, men der er jo også et energiforbrug når brinten skal transporteres, og derudover er der tab af energi ved elektrolysen (20-30%) og et nyt tab (xx-xx%) efterfølgende når brændselscellerne skal lave brinten til strøm, med andre ord får man ikke brugbar energi af alt den strøm man bruger til formålet,
som teknologien ser ud lige nu tror jeg at elektrificering er klart mest effektivt og hvis man i fremtiden kan transmittere strøm uden eller, med mindre tab ( superledning ) vil forspringet jo øges, desuden vil transmissionsvejen være lille når en del af produktionen er lokal ( vindmøller tæt på banenettet ) hvilket igen giver elektrificering en fordel fremfor brint, og så bruger et eltog ikke tid på tankning ;o) "smart bøv" lol

Niels-Holger Nielsen og Knud Ejstrup Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Brint kan IKKE komprimeres til flydende vædske, som alle andre gasser. Brint kan komprimeres til ekstremt høt tryk, men da brintmolekyler er verdens mindste er tæthedskravene til kompressorerne meget store, Brint og stål er heller ikke en god kombination. Brintmolekyler siver langsomt gennem stål og brint i stål gør stålet skørt.

Niels-Holger Nielsen og Aske Madsen Emilong anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Den bedste virkningsgrad af brændselsceller jeg har hørt om er omkring 60%.Sammenholdt med tabet ved elektrolysen,20-30% betyder det,at over halvdelen af den oprindelige energi mistes.Det er ret meget.Det skal man lige huske,selvom strøm-brint-strøm måske godt kan være en god ide - nogen gange.Jeg vil nu være lidt bekymret over at have "brintbomber" kørende rundt på vejene.

Hennring Kjær,det mindste molekyle er helium,ikke brint.Brintmolekylet er lettere,men større.

Niels-Holger Nielsen, Knud Ejstrup Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

En af de største, og lige nu tilsyneladende oversete, energi fråsere er energitabet i transmissionsnettet fra produktion ud til forbrugeren. Det samme gælder energitabet i omsætning af kul til el, bioflis til el, naturgas til el. Mener op mod halvdelen af den energi, som udvindes ved omsætning af kul til elektricitet går tabt i processen. Dertil kommer så energitabet i transmissionsnettet.

Resultatet er, at måske maksimalt 25% af den afbrændte kul ener som elektricitet hos forbrugeren. Her skaber de forskellige elektriske apparater også et tab af energi under omsætning til varme, bevægelse, fladskærm osv. Så energitabet er enormt.

Så det ville være en kæmpe energi gevinst, hvis energien blev skabt direkte ude hos forbrugeren. Det kan f.eks. gøres gennem husstandsvindmøller, brændselsceller, solceller, sol opvarmning af vand, batterier til energi oplagring. Tillige spares en del af transmissions infrastrukturen og vedligeholdelse af denne.

Der vil være områder, hvor det ikke er realistisk. Men meget vil kunne gøres her på sigt.

Niels K. Nielsen, Leif Iversen, Bent Gregersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

På Bornholm har der for nylig været debat om en stor havvindmøllepark ud for Rønne, med søkabler til baltiske lande. Den overskydende strøm forestiller man sig spaltet til brint og ilt, som omtalt i artiklen her, og det har været nævnt at de 40% af energien der angiveligt går tabt som varme ved elektrolysen kan anvendes som fjernvarme. Endvidere har det været foreslået at brinten kunne kombineres med CO₂ til metan, som med tiden vil kunne anvendes brændstof i færger, hvor Bornholm ligger fordelagtigt som optankningssted for skibe til og fra den Botniske Bugt.

Jeg kan ikke afgøre hvor realistisk sådan et projekt er, men som koncept synes jeg det lyder spændende.

Knud Ejstrup Larsen, Aske Madsen Emilong, Poul Anker Juul, Susanne Kaspersen, Bent Gregersen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Lav afgiftsystemet om så strømmen er billigere når der er overskud af vindstrøm, så flytter vi forbrugende maskiner som vaskemaskine, opvaskemaskine, varmepumpe, fryser, køleskab, tørretumbler og lignende fra peak tidspunktet til lavpunktet. Men det kan ikke lade sig gøre politisk, for så bliver det udbud og efterspørgsel og ikke politikerne på Christiansborg der kommer til at bestemme (frit oversat fra svar på mit spørgsmål til ministeren).

Henning Kjær

Henrik Poulsen. Du har ret heliummolekylet er det mindste.

Jeppe Lindholm.
Enerrgitab i transmissionsnettet og omsætningstabet ved at omsætte kul, ole, gas til elektricitet er ikke overset af nogen er arbedjer med området. Det er kun dig der har været uvidende på området.

Der er en god grund til at meget energi ikke bliver skabt direkte ude hos forbrugeren.
Mange store kedler, generatorer, vindmøller m.v. har betydeligt højere virkningsgrad end de små enheder, og den højere virkningsgrad kan fint kompensere for transmissionstabet.
Hvad vi kalder tab er til forhandling. Når dagen er er gået, er al energi brugt i mit hus (opvarmning, belysning, madlavning, kaffebrygning, bagning, tøjvask, køleskab) blevet til tab, men et nødvendigt/uundgåeligt tab.

Hilbert Larsen

PtX er selvfølgelig et af de tiltag der på sigt skal indgå i den grønne omstilling - og der arbejdes da også på sagen:
https://winddenmark.dk/nyheder/128-mio-til-to-p2x-projekter
https://app.bwz.se/vindmolle/b/uf/file/22_Elektrolyse_PtX%20i%20DK%20-%2...
Det er dog vigtigt at prioritere de lavere hængende frugter først (elbiler, varmepumper, intelligent elforbrug/-net, grønne afgifter, besparelser, adfærdsomlægning osv.) - og det skal altså gå hurtigere end hidtil, hvor politikerne/lovgiverne har sovet i timen.

Ideen med brintbiler er absolut ikke ny eller uprøvet. For i Bayern har BMW og Audi gennem snart mange år solgt brintbiler til fuldskala-test. Man har simpelt hen lavet aftale med tankstationer overalt i Bayern om salg af brintbrændstof. BMW lader deres biler selv fremstille brint af vand og el, medens Audi får produceret brændstoffet på tankanlægget under tankning.

Men også andre steder i verden anvendes brint som drivmiddel til biler. Og i Sverige er der gennem det sidste 1½ års tid etableret ubemandede tankstationer, hvor brinten fremstilles af vand ved hjælp af el fra tankstationens solceller. Og når solen skaber el, fremstilles brinten, der lagres i tankstationens brint-tank.

Mange såkaldte eksperter anslår da også, at el-biler egentlig blot er en overgangsfase mellem andre muligheder - f.eks. vådgas.

Og flere store lastbil- og traktorfremstillere arbejder allerede nu med færdigkøbte brændselsceller. Videre bliver en række udslidte motorer i lastbiler industrielt udskiftet med disse færdigkøbte brændselsceller, hvorefter lastbilen i renoveret form får et nyt liv.

Knud Ejstrup Larsen, Susanne Kaspersen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

nej brint kan ikke komprimeres til flydende væske i praksis, ( selvom illustreret videnskab skriver om metallisk faststof brint ved komprimering ) men det kan afkøles til flydende form under tryk, det er dog ikke en brugbar løsning da energien brugt til køling/komprimering er voldsom, og fordi en brugbar brændstoftank også kræver køling for at forhindre kogning, det ville dog være teoretisk muligt på skibe, mener også man i dag bruger flydende brint i visse raketter men er ikke sikker.

Thomas Tanghus

Emnet er øjensynligt mere kompliceret end som så. Som nævnt ovenfor, er der stort energitab ved produktionen, og en stort etableringsudgift. Endvidere vil der blive brug for "vores" overskudsstrøm til de lande i Nordeuropa, som ikke har fulgt med udviklingen, så de små prise kan snart være en saga blot.

Jeg læste for nyligt en artikel i Ingeniøren, hvor fordele og ulemper blev belyst i kommentarsporet. Ganske relevant om opførelsen af et elektrolyseanlæg ved Avedøre:

https://ing.dk/artikel/oersted-bygger-brintfabrik-ved-avedoere-231081#sh...

torben - nielsen

Mon ikke det er Hydrazin (N₂H₄), der her tænkes på. Her kan man få meget brint i flydende form.

Men det er nu noget giftigt stads, og i sagens natur, også brandfarligt.

Der har også været forsøg, med at benytte Hydrazin i brændselsceller i stedet for brint, og med lovende resultater, men som sagt, - det er giftigt, men effektivt.

@Philip B. Johnsen, du påstår, at hvis de 10% rigeste i EU reducerer deres CO2-udledning til EU-gns., vil den totale udledning blive reduceret med 33%. Det forudsætter, at de 10% rigeste i gns. udleder 6,75 gange så meget pr. person som de 90% knap så rige gennemsnitligt gør.

Jeg tvivler umiddelbart på, at du kan underbygge den påstand.

Philip B. Johnsen

@ Jens Winther
Beklager jeg har begået en fejl, jeg takker for, at du var opmærksom.

Rettet tekst.
Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i verden.

2. lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i verden til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af alle verdens borgere reducere ikke deres CO2 udledning overhoved.

Resultat:
Den ‘globale’ CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Beregninger er fra Kevin Anderson.
(@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.
Link: https://youtu.be/5voJj0DMHiI

Philip B. Johnsen

Det kan beskrives på mange måder, men det vigtige budskab er, at der kun er minder forbrug i værktøjskassen for verdens politikere og forbruget er ulige fordelt.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.

Alle beslutningstagere på det sidste COP25 og snart kommende COP26, har siden 1990, hvor den første IPCC rapport udkom, været vidne om at de menneskeskabte klimaforandringer overvejende handler om de rigeste 10-20% og deres overforbrug, der leder til CO2 udlednings udfordringen i kølvandet.

I 2018 er CO2 udledningen 67% højere end i 1990.

CO2 udledningen stiger fortsat i 2018 med 1,6%

Niels-Holger Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Jesper Lykke Jacobsen

Interessant artikel. En væsentlig indvending er dog, at dampreformering af naturgas (metan) for tiden er den billigste og derfor mest anvendte proces til at fremstille brint. Elektrolyse koster cirka 3 gange mere, se nedenstående link:

https://en.wikipedia.org/wiki/Hydrogen_production#Industrial_output_and_...

Desværre afhænger dampreformering af fossil energi, og i tilgift opnås CO2 som biprodukt.