Læserbrev

Optagelsesprøver på uddannelser med høje snit favoriserer elitens børn

SF viser en misforstået omsorg for unge, når de foreslår at indføre optagelsesprøver på universitetsuddannelser, der kræver et gennemsnit på mindst ti. Optagelsesprøver risikerer at føre til mere mistrivsel og favoriserer dem med en ressourcestærk baggrund, skriver studerende Marie Milling i dette debatindlæg
15. januar 2020

Det skal være slut med karakterræs på de videregående uddannelser, mener SF. Derfor foreslår partiet, at studerende skal igennem en optagelsesprøve, hvis de søger ind på uddannelser, der kræver ti eller derover i gennemsnit.

Som studerende med en beskeden socioøkonomisk baggrund på en uddannelse med en adgangskvotient på 11,1 forholder jeg mig dog kritisk over for SF’s forslag. Det løser på ingen måde de udfordringer med stress og social skævvridning, som partiet ellers fremhæver.

For det første risikerer SF’s forslag at øge ansøgernes utryghed og mistrivsel, når den eneste afgørende faktor for unges fremtidige uddannelse, liv og karriere er en optagelsesprøve.

Til en optagelsesprøve kan én enkelt fejltagelse få fatale konsekvenser for ens fremtid. Derimod giver det nuværende karaktersystem på ungdomsuddannelserne i højere grad plads til både tanketorsk og chancetagning. Her udgøres ens samlede gennemsnit af summen af utallige opgaver, mundtlige præstationer og afsluttende eksaminer.

En optagelsesprøve kan derfor bedst sammenlignes med at skulle vinde en fodboldkamp gennem en straffesparkskonkurrence. Brænder du din ene chance, er du ude. Det kan få angsten til at pible ned over panden.

For det andet risikerer optagelsesprøver at føre til en større social skævhed i optaget på universitetsuddannelserne sammenlignet med systemet i dag.

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, konkluderer blandt andet, at karaktersystemet skaffer flere mønsterbrydere adgang til universitetet sammenlignet med optageformer som kvote 2 og optagelsesprøver. Det skyldes blandt andet, at optagelsesprøver baserer sig på eksamenstræning og paratviden frem for deltagelse i undervisningen, udvikling af kompetencer i klassefællesskaber og prøver i forskellige opgavetyper.

EVA’s konklusion bakkes op af forskere på UC Berkeley i USA, der viser, at generelle optagelsesprøver i langt højere grad favoriserer elever med en ressourcestærk baggrund sammenlignet med optagelse baseret på karaktergennemsnit.

Før SF’s forslag og misforståede omsorg for unge opnår ureflekteret udbredelse blandt andre partier, håber jeg derfor, at forskning og ekspertviden vil blive taget til eftertanke.

Det nuværende optagesystem fortjener ikke at blive legeplads for endnu et uovervejet politisk eksperiment.

Marie Milling er studerende.

Ambitionen med forslaget er ifølge SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, at skære toppen af det præstationskrav, som mange unge knækker under. »Det er jo den kultur, hvor man hele tiden skal have 12, som vi oplever presser de unge,« siger han til Jyllands-Posten.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Jens Flø
  • Henning Kjær
Morten Lind, Morten Hjerl-Hansen, Jens Flø og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Så vidt jeg har forstået, går trenden for tiden mod karakterfri undervisning i gymnasiet, dvs. at der kun gives karakterer til årsafslutning og eksamen. Hvis det bliver almindeligt, svækkes indlæggets argument om, at karaktergennemsnittet bygger på “utallige opgaver, mundtlige præstationer og afsluttende eksaminer”. Men det er da rigtigt, at optagelsessamtaler heller ikke giver nogen sikkerhed for, at det er de rigtige, man optager.