Kommentar

Pelle Dragsted: Ingen bank vil skrive under på Gladsaxes etiske krav. Det er utåleligt

Hverken Danske Bank eller Nordea vil skrive under på, at de kan leve op til kommunernes nye krav om ansvarlig, etisk bankdrift. Når de private banker nægter at opføre sig ordentligt, må en offentlig bank tage over, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
De to danske bankgiganter Danske Bank og Nordea har alt for længe slidt på befolkningens tillid, skriver Pelle Dragsted.

De to danske bankgiganter Danske Bank og Nordea har alt for længe slidt på befolkningens tillid, skriver Pelle Dragsted.

Mads Joakim Rimer Rasmussen

23. januar 2020

Ingen bud. Ikke et eneste. Det var det overraskende resultat af en udbudsproces, som skulle finde den kommende leverandør af bankydelser til Gladsaxe Kommune.

Der var ellers tale om en stor og lukrativ kontrakt. Men hverken Nordea eller Danske Bank, de to banker, der har volumen til at servicere den folkerige kommune, og som før har haft kontrakten, bød ind denne gang.

Hvad var der sket?

Jo, Gladsaxe Kommune havde ligesom en række andre kommuner formastet sig til at lade udbuddet indeholde en række krav om samfundsansvar og etik. En kommende leverandør skulle blandt andet forpligte sig til ikke at medvirke til hverken hvidvask eller skatteunddragelse. Men det var åbenbart for meget forlangt – og nu står Gladsaxe uden bankforbindelse.

De nye kommunale krav var resultatet af de seneste års skandaler med hvidvask, skattely og udbyttesvindel, der nærmest har fået den danske finanssektor til at ligne en velbetalt og slipseklædt udgave af Corleone-familien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Anders Graae
  • Ib Christensen
  • Michael Waterstradt
  • Chris R. B.
  • Bjarne Andersen
  • Steen K Petersen
  • Jakob Trägårdh
  • Hanne Utoft
  • Lars Løfgren
  • Torben Ethelfeld
  • Tom Andreæ
  • Ole Henriksen
  • Anders Reinholdt
  • Karsten Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Bent Gregersen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Thomas Tanghus
  • Margit Lund Christensen
  • Morten Lind
  • Hans Larsen
  • Alvin Jensen
  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
  • Ivan Breinholt Leth
  • Dorte Sørensen
  • Katrine Damm
  • Marianne Stockmarr
  • Bjarne Jørgensen
  • Carsten Mortensen
  • Peter Knap
  • Torben Lindegaard
  • Tommy Clausen
  • Werner Gass
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Oluf Husted
Christian Skoubye, Anders Graae, Ib Christensen, Michael Waterstradt, Chris R. B., Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Jakob Trägårdh, Hanne Utoft, Lars Løfgren, Torben Ethelfeld, Tom Andreæ, Ole Henriksen, Anders Reinholdt, Karsten Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Bent Gregersen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Margit Lund Christensen, Morten Lind, Hans Larsen, Alvin Jensen, Anker Heegaard, David Zennaro, Ivan Breinholt Leth, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Marianne Stockmarr, Bjarne Jørgensen, Carsten Mortensen, Peter Knap, Torben Lindegaard, Tommy Clausen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Hvorfor ikke gøre det muligt for mindre, ansvarlige banker, fx Merkur, men der er nok et par stykker mere, at ha' en kommune som Gladsaxe som kunde?

Thomas Buch, Mogens Holme, David Zennaro, Ulla Søgaard, søren ploug, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Morten Lind og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Ja , det må da være en opgave for Regeringen at se til at disse griske stor banker overholder lov og etik. Hvis ikke så må de vingeklippes, og sættes under administration eller blive lukket, når de har betalt alle de bankpakker de fik tilbage til folket, skatte betalerne.

Christian Skoubye, kjeld jensen, David Zennaro, Ulla Søgaard, Allan Stampe Kristiansen, Jens Larsen, Tue Romanow, søren ploug, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Hans Larsen, P.G. Olsen, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Carsten Mortensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

@Tommy Clausen, bare så vi kan koncentrere sig om det, artiklen handler om, vil jeg korrigere din kommentar. Bankpakkerne mv. er for længst afviklet og tilbagebetalt.

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen, Frank Hansen, Flemming Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jens Mårbjerg

Gladsaxe kommune kan og bør tage konsekvens og starte sin egen bank, genre i samarbejde med andre kommuner eller staten.
En Veldreven offentlig bank vil være korrupte og samfundsundergravende private banker overlegne på samtlige relevante parametre - måske lige bortset aktionærudbytte.
Men den offentlige banks formål vil slet ikke være at skabe profit og udbytte til aktionære. Det vil derimod være at danne et rimeligt og velfungerende modstykke til de private bankers ekstreme grådighed og moralske fallit.

Christian Skoubye, Anders Olesen, Jan Brunchmann, kjeld jensen, Michael Waterstradt, Poul Reynolds, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, Ulla Søgaard, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Jens Larsen, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, Tue Romanow, søren ploug, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Morten Lind, Alvin Jensen, Anker Heegaard, Marianne Stockmarr og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Er du sikker på at alle 6 bankpakker er tilbage betalt Jens Winther? Jeg ved at nr:2 er.

Allan Stampe Kristiansen, søren ploug, Morten Lind og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Knud Anker Iversen

Jeg vil gerne støtte et borgerforslag om at der skal etableres en offentlig bank der kan tage over når store banker ikke vil garantere at de handler etisk.

Christian Skoubye, Jan Brunchmann, kjeld jensen, Ib Christensen, Michael Waterstradt, Erik Winberg, Thomas Buch, Poul Reynolds, Steen K Petersen, David Zennaro, Ulla Søgaard, Nille Torsen, Tue Romanow, Dennis Tomsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Hanne Ribens, søren ploug, Klaus Lundahl Engelholt, Steffen Gliese, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Morten Lind, Alvin Jensen, Anker Heegaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er Arbejderneslandsbank ikke stor nok til opgaven? Den er da blevet kåret som den bedste bank i flere år.

Michael Gudnæs, Thomas Buch, Poul Reynolds, Steen K Petersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Hanne Ribens, søren ploug, Peter Beck-Lauritzen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
23. januar, 2020 - 08:23

Det er ikke korrekt. I forbindelse med bankpakke 2 solgte staten 30-årige statsobligationer for 90 milliarder kroner til en rente på 4,5 procent. Statsobligationerne udløber i 2039, og finansministeriet har skønnet, at de på det tidspunkt vil indebære en udgift på 120 milliarder kroner for staten. I 2009 skrev daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen i regeringens årlige økonomiske redegørelse, at bankpakke 2 blev finansieret ved at udstede de 30-årige statsobligationerne. Efter at daværende erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Pounlsen, havde beregnet, at statens havde haft et overskud på 17 milliarder kroner i forbindelse med bankpakkerne, påpegde journalist Erik Matzen, at man havde glemt at indregne udgifterne til de 30-årige statsobligationer.

Christian Skoubye, kjeld jensen, Michael Waterstradt, David Zennaro, Kim Houmøller, Jakob Trägårdh, Erik Winberg, Hanne Utoft, Emil Davidsen, Palle Jensen, Tue Romanow, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Jens Larsen, Anders Reinholdt, søren ploug, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Thomas Tanghus, Morten Lind og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth, det var en ualmindelig forenklet - og forkert - udgave af de faktiske forhold og det faktiske forløb! Jeg havde nær sagt: som sædvanlig fra din side....!

Nationalbanken udstedte 15. november 2008 30 årige 4,5% USD-lån svarende til 90 miaDKK. Det var længe inden nogen talte om Bankpakke 2, der som bekendt blev vedtaget 3. februar 2009. Obligationerne blev solgt som led i Nationalbankens almindelige gældspleje og styring/planlægning af valutareserven. Den altovervejende del af obligationerne blev i praksis købt af danske pensionskasser - formodentlig som led i en omlægning af deres eksisterende investeringer i udenlandsk valuta.

Alene det forhold, at der var tale om 30 årige obligationer tilsiger, at pengene ikke skulle bruges til at "lukke et hul", men som led i Nationalbankens langsigtede disponeringer af lån og valutareserve.

3 måneder senere vedtog Folketinget Bankpakke 2, der indebar en mulighed for at yde lån til banker og kreditforeninger indenfor en ramme på op til 100 mDKK i en periode på indtil 3 år. I forbindelse med Bankpakke 2 blev det oplyst, at pakken kunne finansieres via beholdningen af USD fra den tidligere obligationsudstedelse. Den oplysning er blevet misforstået sådan, at lånet var optaget med sigte på Bankpakke 2, hvilket ingenlunde var tilfældet (så havde man naturligvis ikke solgt 30-årige obligationer!). Det reelle indhold er, at bl.a. som følge af det tidligere gennemførte obligationssalg, ville det ikke være nødvendigt for Staten/Nationalbanken at optage lån til finansiering af lånene til bankerne - pengene kunne i de tre år tages fra valutareserven.

Skiftende finansministre har ikke evnet - trods flere forsøg - at give en letforståelig og klar forklaring. Og visse - bl.a. Erik Matzen og Pelle Dragsted - havde et selvstændigt formål med at forplumre tingene for at markedsføre en opfattelse af, at bankerne var blevet tilgodeset urimeligt.

Af Bankpakke 2's samlede ramme på max. 100 DKK blev der i alt bevilget lån på (som jeg husker det) 43 miaDKK, til en gns. rente på 10%. Og lånene var alle indfriet inden 3 års periodens udløb.

Det er jo korrekt, at Nationalbanken over 30 år kommer til at betale i niveau 120 miaDKK i renter (eller rettere et USD-beløb, som pt. modsvarer ca. 120 miaDKK). Men at sætte de 120 miaDKK ind i beregningen af "omkostningerne" ved bankpakkerne er totalt nonsens!

Alene forskellen på 43 miaDKK (lån til bankerne) hhv 100 miaDKK (obligationerne) og op mod 3 år (lån til bankerne) vs. 30 år (obligationernes løbetid) illustrerer forskellen.

MEN, den opgørelse, som Finansministeriet lavede ("Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne") burde - muligvis - være belastet af kalkulatoriske fundingomkostninger på de 43 miaDKK i op til 3 år. I opgørelsen står faktisk, at det er nettorenteindtægter, der er indregnet (dvs. renter fra bankerne fratrukket de statslige fundingomk.) - om det faktisk er tilfældet for de 43 miaDKK i op til tre år er ikke helt klart. Men uanset om man så belaster opstillingen med renteudgifter af 43 miaDKK, vil det fortsat være tale om en gevinst for staten.

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen, Michael Friis, Frank Hansen, Thomas Andersen, Torben Arendal og Leif Tullberg anbefalede denne kommentar

Hvad med coop bank? Ellers kunne Merkur jo overveje at styrke samarbejdet med den tyske GLS-bank, - mit indtryk er, at den er helt OK.

Mogens Holme, David Zennaro, Ulla Søgaard, Flemming Berger, Torben Arendal og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

@Niels Astrup, jeg har en alvorlig mistanke om, at hverken Coop Bank eller Merkur Bank kan tilbyde de ydelser kommunerne efterspørger (har behov for) og tjene penge på det. Bankydelserne har været udsat for et offentligt udbud, og hvis Coop Bank eller Merkur Bank havde kunne lave en fornuftig forretning på at håndtere kommunernes bankforretninger, havde de vel tilbudt det. Ellers burde ledelsen da fyres for at sove i timen.

Mit helt klare indtryk er, at INGEN af de to banker er i stand til at levere/håndtere de bankforretninger, kommunerne har brug for!

Søren Andersen

Hukommelsen er kort. Hvorfor blev Girobank afnationaliseret? Hvorfor skulle staten kunne drive en bank bedre? Er staten ikke netop selv ramt af skandaler efter skandaler? Statsrevisorerne vil ikke godkende statsregnskabet og SKAT taber milliarder af borgernes penge. Skal de drive bank? Vor herre bevares!

Erik Fuglsang, Ole Schwander, Niels K. Nielsen, Michael Friis, Frank Hansen, Thomas Andersen, Flemming Olsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Søren Andersen

Iøvrigt er det naturligvis en falliterklæring fra banksektoren, hvis de ikke kan leve op til kommunernes krav. Med mindre kravene er urimelige. Dragsteds tekst fortæller sikkert kun lidt om kravene.

Rikke Nielsen

Det er alligevel snart så dyrt at være bank, at det giver mening med en offentlig bank med snablen nede i statskassen.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
23. januar, 2020 - 13:37

Du er – ikke uventet – både autoritetstro og naiv. Det første spørgsmål er naturligvis: Hvorfor sælger staten 30-årige statsobligationer midt i en finanskrise? Normalt udsteder staten statsobligationer med 10 års løbetid eller mindre. Den danske stat havde aldrig før udstedt 30-årige statsobligationer. Pensionskasserne købte størstedelen af obligationerne, fordi de pga. krisen havde problemer. https://penge.borsen.dk/artikel/1/135230/finanskrise_draener_pensionskas...
At renten lå på 4,5 procent var ikke en tilfældighed, fordi det er det renteafkast, som pensionskasserne normalt regner med. Obligationerne blev solgt kun et par måneder før bankpakke 2, og formålet var, at trække de danske pensionskassers investerede penge i udlandet hjem. Pengene var investeret i især tyske og franske statsobligationer. Hvis pensionskasserne nu solgte disse og i stedet købte danske statsobligationer, ville kronen blive styrket på grund af stigende efterspørgsel på kroner. De mange euro fra salget ville havne i Nationalbanken, og kunne derefter stilles til rådighed for de banker som lå inde med 'giftige aktiver' i euros og dollars. Selvfølgelig var finansministeriet forudseende. I sidste halvdel af 2008 stod det klart for både regeringen og bankerne, at det kun var et spørgsmål om måneder, før Danske Bank løb tør for likviditet. Når Danske Bank lå inde med så mange usikre udenlandske aktiver, så var man nødt til at øge Nationalbankens valutareserver.

“Årsagen til, at man udsteder den 30-årige statsobligation, er, at man vil have pensionskasserne til at sælge deres tyske og franske statsobligationer, og på den måde øges valutareserven, så der kommer euro i statskassen, som kan veksles til dollars. Det er rigtigt, at særligt Danske Bank havde et stort udestående i USA og derfor behov for at kunne få vekslet kroner til dollar, så man kunne betale gælden tilbage. Og det er rigtigt, at det i efteråret 2008 stort set var umuligt at købe dollar på markedet, hvilket gav Danske Bank et problem.” (Jesper Rangvid)

I utallige forklaringer og samråd efter forløbet har Krtistian Jensen påstået, at salget af 30-årige statsobligationer udelukkende skyldtes, at man ville øge Nationalbankens valutareserver for at opretholde den faste kurs over for euroen. Som om at dette ikke har nogen sammenhæng med finanskrisen og risikoen for adskillige bankers bankerot. Kristian Jensen påstod, at det ikke var nødvendigt at udstede obligationerne for at finansiere bankepakke 2. Der var 200 milliarder i statskassen, påstod Kristian Jensen. Men danske banker havde i efteråret 2008 amerikanske dollar-lån for 400 milliarder kroner. Ingen vidste på det tidspunkt, hvad bankpakke 2 ville koste. Man kan vælge at købe Kristian Jensen halve forklaring – hvis man er tilstrækkeligt naiv.

“Kreditpakken finansieres således ikke ved at optage lån i år, men ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank. Dermed bliver kreditpakken finansieret via de ekstraordinære udstedelser af det 30-årige lån i 2008.... Der er med Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter givet mulighed for et statsligt kapitalindskud i penge og realkreditinstitutter på ca. 100 mia. kr. i ny kernekapital fra staten, såfremt alle kreditinstitutter fuldt ud benytter sig af tilbuddet. Der
er foreløbigt indregnet et træk på 50 mia. kr., som finansieres ved træk på statens
konto i Nationalbanken.” (Claus Hjort Frederiksen, Økonomisk Redegørelse, Maj 2009, side 178) Det fremgår af konteksten, at 'kreditpakken' er bankpakke 2. Trækket på 50 milliarder kroner stod Danske Bank for.

Ib Christensen, Michael Waterstradt, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård, Jakob Trägårdh, Erik Winberg, Hanne Utoft, Palle Jensen, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Søren Andersen
23. januar, 2020 - 21:38
Ja, det er noget rod. Men vælgerne kunne måske løse problemet ved at undlade at stemme på uduelige politikere, som har den grundholdning, at staten er roden til alt ondt.
I tiden efter 2. verdenskrig var 70 procent af den franske banksektor statsejet. 60 procent i UK, 80 procent i Spanien og 100 procent i Grækenland. Det var den længste krisefri periode i kapitalismens historie. Ingen statsejede banker har mig bekendt nogensinde udløst en finanskrise, og ingen statsejet bank har nogensinde hvidvasket penge for en mafia.

Christian Skoubye, Michael Waterstradt, Jan Brunchmann, Thomas Buch, Steen K Petersen, Jakob Trägårdh, Erik Winberg, Hanne Utoft og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Søren Andersen 23. januar, 2020 - 21:38 - "SKAT taber milliarder af borgernes penge." -
Ja desværre - MEN det skyldes mere, at Fogh Rasmussen og et flertal i Folketinget omlag og beskar SKAT.
De dygtige skattefolk blev fyret eller rejste osv........... samt kontrollen af erhvervslivet mv. blev næsten lig nul.

Jan Brunchmann, kjeld jensen, Thomas Buch, Steen K Petersen, Mogens Holme, Carsten Munk og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen, næh, det skyldes at nogle få SKAT-medarbejdere uden den mindste omtanke udbetalte 12 miaDKK i store enkeltbetalinger. Det store flertal af begæringer om refusion af udbytteskat var falske så det havde været uendelig let at afsløre svindelen.

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen, Carl Chr Søndergård, Kim Houmøller og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

Ivan Breinholt Leth, det er det samme hver gang med dig!

Jeg skriver, at bankpakkerne alle for længst er tilbagebetalt og afviklet (FAKTUM). Du svarer, at et 30-årigt statslån ikke er tilbagebetalt.

Det var ikke et statslån, men en obligationsudstedelse fra Nationalbanken. Desuden har finansieringen af bankpakken ikke noget med bankerne at gøre. De har tilbagebetalt al deres gæld fra bankpakkerne - og staten har tjent en minimum god håndfuld milliarder på den affære. (FAKTUM).

Så refererer du en masse forskellige udtalelser, som ikke har noget med de grundlæggende spørgsmål at gøre (er bankpakkerne afviklet og har staten tjent på dem?).

Nu antyder du så, at der er noget lusk i Nationalbankens obligationsudstedelse.

Du synes at se bort fra, at det er Nationalbankens opgave at sikre et velfungerende pengevæsen i Danmark og at sikre en fast kronekurs. Det er ikke muligt at sikre en fast kronekurs uden en valutareserve af en vis størrelse. Og i en international finanskrise er kravene til valutareserven meget større, fordi det naturlige valutaflow i en periode ikke fungerer. Det er ikke kun et spørgsmål om bankernes låntagning, men også de udenlandske investeringer i Danmark påvirkes negativt. Der lå - og ligger - en stor mængde danske realkreditobligationer i udlandet. Hvis der kommer tilbageløb på den, stiller det krav til valutareserven. I normal-billedet ønsker Nationalbanken ikke en større valutareserve en nødvendigt - for det koster penge. Når behovet for en større reserve så opstår, så må man øge den - selvom det så sker på et mindre optimalt tidspunkt.

Bare lige en enkelt yderligere korrektion: det samlede faktiske træk under Bankpakke 2 var 46 miaDKK, og Danske Bank trak 26 miaDKK (og ikke 50 miaDKK, som du påstår - igen totalt fejlagtigt!).

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen, Thomas Andersen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jens Winther - men når kontrollen er skåret til næste EN mand og denne er ikke hel ren i kanten - så skal det da gå galt.
Nedskæringer og omlægningerne i SKAT var Fogh Rasmussens og et flertal i Folketingets "fortjeneste". Det kan bare ikke tørres af på SKAT,s medarbejdere.

Jan Brunchmann, kjeld jensen, Thomas Buch, Steen K Petersen, Mogens Holme, Carl Chr Søndergård, Anna Regine Irgens Bromann, Torben Arendal og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen, der var ikke kun én mand i den pågældende afdeling. Det er muligt, at de i afdelingen har følt sig presset - men det undskylder ikke, at de undlod at tage hovedet med på arbejde.

Desuden var afdelingen ikke mere presset, end at en eller to af medarbejderne havde tid til at hente en af svindlerne i Københavns Lufthavn og give den pågældende en rundvisning til Københavns turist-attraktioner inden de kørte til Taastrup, hvor medarbejderne beredvilligt forklarede svindleren, hvordan man lettest og hurtigst fik ansøgninger om udbytteskatsrefusion igennem hos SKAT.

Det kan ikke bare tørres af på Anders Fogh Rasmussen!

Niels K. Nielsen, Michael Friis og Thomas Buch anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
24. januar, 2020 - 16:41

Så fik du igen vendt kendsgerninger på hovedet. Allerede som ny skatteminister i 1987 begyndte Anders Fogh Rasmussen en drastisk omlægning af sit ministerium og indførte en række nedskæringer. Told og Skat, som havde været selvstændige direktorater, blev i 1989 lagt sammen til en ny skatte- og afgiftsstyrelse. Fogh Rasmussens omlægning af skattesystemet kulminerede med etablering af Skat i 2005. Resultat: Svindel med udbytteskat, kollaps af et fælles inddrivelsessystem kaldet EFI og nedbrud i systemet for ejendomsvurderinger. Hele miseren kan ikke tørres af på Fogh Rasmussen, men han lagde grunden og bærer et stort ansvar.

Michael Waterstradt, Hans Larsen, kjeld jensen, Thomas Buch, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård, Jakob Trägårdh og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
24. januar, 2020 - 12:18

Det er det samme med dig hver gang. Du benægter kendsgerninger, og du fordrejer, bortforklarer og modsiger dig selv. Er du ikke økonom? Hvis du er det, så må du vel vide, at staten under visse omstæmdigheder sælger statsobligationer for at dække en udgift. Bankernes lån er tilbagebetalt, men det er de udgifter, som staten har haft i forbindelse med bankpakkerne ikke. Staten har tabt på bankpakkerne (FAKTUM). For det første er de 30-årige statsobligationer, ikke indregnet i Troels Lund Poulsens regnestykke (overskud på 18 mia). For det andet er bankernes fradrag i forbindelse med tab heller ikke indregnet. Mht. det sidste påpegede Frank Aaen dette i 2011. Det Økonomiske Råd erklærede offentligt, at her havde de desværre begået en fejl. Som Hjort Frederiksen skrev i redegørelsen så stillede bankpakke 2 ca. 100 mia. kr. til rådighed i “ny kernekapital fra staten”. 75 milliarder til bankerne og 25 milliarder til realkreditten. Heraf 26 milliarder til Danske Bank.

“Statens tab på de to bankpakker, der blev vedtaget under krisen i 2008 og 2009, løber op i mindst 2,6 milliarder kroner. Det viser beregninger, Enhedslistens Frank Aaen har lavet, og som blåstemples af flere skatterevisorer og bankeksperter. Skatteyderne var ellers blevet lovet, at staten stod til at tjene omkring 4,5 milliarder kroner på redningsaktionen. Men i regnestykket har man undladt at medtage, at bankerne kan trække en lang række af de udgifter, de har haft i forbindelse med bankpakkerne, fra i skat..... Det er helt klart misvisende, at man ikke har inddraget skat i resultatopgørelsen af bankpakkerne, siger Finn Østrup, der er professor i kreditret ved Copenhagen Business School.” https://www.berlingske.dk/virksomheder/frank-aaen-bankpakker-koster-stat...

Dertil kan du lægge de indirekte tab, som følger af, at staten på mystisk vis ikke fik den upside deal, som man gik til forhandlingerne med. “Når jeg ser på den kurs, vi købte ind til, og den kurs aktien står i nu, må det siges at være danmarkshistoriens bedst organiserede tyveri af skatteydernes penge.” (Henrik Sass Larsen) https://www.berlingske.dk/virksomheder/staten-gaar-glip-af-milliarder-pa...

Når jeg citerer Claus Hjort Frederiksen for at skrive: “Dermed bliver kreditpakken finansieret via de ekstraordinære udstedelser af det 30-årige lån i 2008....” Så skriver du gudhjælpemig, at jeg bringer citater, som ikke har noget med sagen at gøre. Hvis disse 30-årige statsobligationer indgik i finansieringen af bankpakkerne, og de udløber i 2039, har det så ikke noget at gøre med om staten har tjent eller tabt på dem? “Det var ikke et statslån, men en obligationsudstedelse fra Nationalbanken.” Du digter. Ordet statslån forekommer ikke i min tekst. “Desuden har finansieringen af bankpakken ikke noget med bankerne at gøre.” Altså når staten optager lån for at låne ud til bankerne fordi de er i selvskabt likviditeteskrise, har det ikke noget med bankerne at gøre?!

Du er så langt ude i din argumentation, og så forvirret, at du ikke er værd at spilde tid på. Hvis du er så hamrende naiv, at du tror på, at en udstedelse af 30-årige statsobligationer på 90 mia – med en omkostning for staten på 120 mia kr – midt i en finanskrise ikke har noget at gøre med finanskrisen, så er det dit problem. Du skriver ovenikøbet selv at “i normal-billedet ønsker Nationalbanken ikke en større valutareserve en nødvendigt - for det koster penge.” Det var altså ikke et “normalbillede”. Selvfølgelig var det ikke det. Staten solgte de lange obligationer, fordi der var en krisesituation. Havde finanskrisen så ikke noget at gøre med finanskapitalen? Du har vel lært på universitetet, at finanskriser ikke eksisterer?

Kristian Jensen vil have os til at tro, at denne ekstraordinære udstedelse af statsobligationer udelukkende blev foretaget for at holde kronens binding til euroen. Det er så stor en omkostning, at det burde have give anledning til en overvejelse om denne binding er pengene værd. Kristian Jensen er fuld af løgn og bortforklaringer. Men selv hvis Kristian Jensen har ret, så foreligger der altså en omkostning, som er et resultat af en finanskrise. I din optik har bankerne naturligvis ikke noget ansvar for en finanskrise. De er uskyldige som små lam, og den satans stat bærer hele ansvaret. Sov du blot videre Jens Winther. Lad dig endelig ikke forstyrre af den virkelighed, som du har brugt et helt universitetsstudium på at fortrænge.

Michael Waterstradt, Hans Larsen, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Gængse økonomiske teorier og modeller bygger på et par væsentlige antagelser, den mest tungtvejende af hvilke er: "En perfekt finansiel sektor"; det kan forstås som at den finansielle sektor er bl.a. ærlig, gennemskuelig, og hæderlig. Inden man har lavet denne antagelse bevæger man sig ikke til matematikken, hvilket er den økonomiske forudsigelser baserer sig på. Netop her har vi grunden til at de fleste økonomer står og ser måbende til under finansielle kriser - "den havde vi ikke set komme!".

Det er værd at spørge sig selv hvor "perfekt" den finansielle sektor i virkeligheden er... For eksempel: Hvor magtfuld en position sidder egentlig en centralbank i, den som fastsætter rentekursen? (I Danmark hedder centralbanken "Nationalbanken"). Sikkert og vist er det, at den der fastsætter rentekursen vil have en umådelig fordel i forudsigelser angående børsmarkedet. Så hvis nu nogle øverste ansvarlige i Nationalbanken kendte nogle rige investorer, kunne de så... ?

Nationalbanken er en "selvejende" institution, i følge dens egen hjemmeside. Er der mon nogen der har et godt forslag til hvad det betyder?

​​​​"Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det er en selvejende og uafhængig institution. I lov om Danmarks Nationalbank fra 1936 fremgår Nationalbankens uafhængighed ved, at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter." Kilde: http://www.nationalbanken.dk/da/om_Nationalbanken/Sider/default.aspx

@Ivan Breinholt Leth, det er Nationalbanken (ikke bankerne), der beslutter, hvordan Nationalbanken tilvejebringer sin valutareserve.

Der blev stillet en 3-årig facilitet til bankerne, finansieret fra en del af det af Nationalbanken tidligere hjemtagne 30-årige obligationslån. Nationalbanken kunne have udbudt obligationer med en løbetid på 3, 10, 25, eller 100 år - eller den kunne have finansieret faciliteten ved træk på valutareserven eller ved revolverende hjemtagelse af 3 måneders lån. Desuden var obligationslånet mere end dobbelt så stort som bankernes træk på faciliteten. Og endelig ligger de USD, som Nationalbanen modtog for obligationerne jo ikke i stor bunker af grønne sedler i Nationalbankens kælder i det omfang, de ikke er udlånt til bankerne. Valutareserven anbringes som indskud i udenlandske banker og investering i udenlandske værdipapirer. Altså har de samlede renter over 30 år af USD for 90 miaDKK absolut intet at gøre med omkostningerne til at finansiere de 46 miaDKK lån til bankerne i knap 3 år. Egentlig ret indlysende og at påstå andet er idioti.

Om skat: det står direkte i Finansministeriets redegørelse for indtjeningen ved bankpakkerne, at man har regnet før skat. Det er der en god grund til: forsøg på at regne efter skat ville afføde så mange spørgsmål, at redegørelsen ville blive endnu mere diskutabel og uforståelig end den allerede er. Fx.: renterne på 90 miaDKK obligationerne bliver jo beskattet hos modtageren (størstedelen af obligationerne er købt af danske pensionskasser) - skal den skatteindtægt med i opgørelsen? (i alle 30 år? kun med PAL-skatten eller med den endelige skat?). Skal bankernes skattefradrag på tab affødt af finanskrisen medtages? (størstedelen af tabene er urealiserede) og når bankerne nu tilbagefører hensættelser giver det jo en skatteindtægt til staten - skal den medtages i regnestykket? Osv. osv.

Desuden kunne man jo meningsfuldt sammenligne med de samfundsmæssige tab, det ville have affødt, hvis man bare havde ladet bankerne sejle. Det var jo alternativet til bankpakkerne. De tab havde været astronomiske. Tænk over de gigantiske tab, man globalt havde undgået, hvis FED havde levet op til sine forpligtelser og havde stillet midlertidig likviditet til Lehman Brothers i stedet for at lade banken gå ned (nå, det er nok for meget at forvente af dig...).

Jo, naturligvis har bankerne da en del af ansvaret for finanskrisens opståen. Men også centralbankerne og de regulatoriske myndigheder har deres store del af ansvaret. Det er helt fornuftigt med regulering, alt andet ville være uansvarligt. Men med regulering følger med-ansvar, det kan ikke være anderledes. Hvem traf beslutningen om lukning af Amagerbanken? Bestyrelsen? Næh - det gjorde Finanstilsynet. Banken havde rigelig likviditet, men blev teknisk insolvent grundet nedskrivninger på låne-engagementer. Hvem bestemte størrelsen på hensættelserne? Det gjorde Finanstilsynet! Var det realiserede tab? Næh, hensættelser til imødegåelse af tab. Blev tabene realiseret? Ja, i et vist omfang - men langt-langt fra hensættelsernes størrelse. På trods af den hurtige afvikling blev de faktiske tab langt mindre end hensættelserne. Banken var reelt solvent, da den blev besluttet lukket - Finanstilsynet havde anlagt en ubegrundet pessimistisk vurdering.

I modsætning hertil anlagde Finanstilsynet en for positiv vurdering, da de i årene op mod 2006 beordrede Roskilde Bank til at tilbageføre hensættelser, banken havde foretaget. Finanstilsynet anså det (i modsætning til banken!) for unødvendigt at hensætte på engagementerne med fx Stones Invest, Correll og flere af samme kaliber. Engagementer, som der blot 2-3 år senere blev realiseret store tab på.

Virkeligheden er en hel del mere nuanceret end dine lommefilosofiske rablerier! Men når man som du ikke er belastet af indsigt og forståelse, ser verden enkel ud - sort og hvid.

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Finansiel Stabilitet som en del af bankpakkerne overtaget de danske krakkede bankers "dårlige lån" og har her fortsat over én milliard kroner ude at svømme, så selv i 2019, koster bankparkkerne staten penge. 11 år efter krakket.

https://www.information.dk/indland/2017/03/finansministeren-kommet-frem-...

Virkeligheden er en hel del mere nuanceret end Jens lommefilosofiske rablerier! Men når man som Jens ikke er belastet af indsigt og forståelse, men ser verden som - sort/blå, så er rablerierne forståligt.

Steen K Petersen

Men artiklen handler om, at Danske Bank og Nordea, nægter arrogant at leve op til helt basale krav om ansvarlighed og etik. Det er en helt utålig og uacceptabel situation.

@Steen K Petersen, Finansiel Stabilitet har nedskrevet rigeligt på de tilbageværende udlån (og disse nedskrivninger er allerede indregnet i opgørelsen). Hvad der derimod ikke er indregnet, er de hundredevis af millioner, Finansiel Stabilitet har tjent på at sælge overtagne låneporteføljer til underpris (ja, underpris - for de var nedskrevet helt overdrevent, så selv underpris gav fortjeneste) til udenlandske finanshajer lokaliseret i skattely-lande.

Statslige selskaber har nemlig ingen fine fornemmelser i forhold til at medvirke til skatteunddragelse!

Ja, @Steen K Petersen, jeg beklager, men jeg er faktisk belastet af både indsigt og forståelse - sagt i al beskedenhed.

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

"Pelle Dragsted: Ingen bank vil skrive under på Gladsaxes etiske krav. Det er utåleligt "

Prøv at gå ned i supermarkedet og forlang at de skal opføre sig som du synes. Og kom så tilbage og fortæl hvordan det gik.

Ivan Breinholt Leth

Niels Bøjden
Hvad skal vi bruge det til? Det er ikke supermarkeder, som er anklaget for hvidvask af kriminelle penge og rådgivning i skattely.

"Hvad skal vi bruge det til? Det er ikke supermarkeder, som er anklaget for hvidvask af kriminelle penge og rådgivning i skattely."

Man kan ikke forvente at et privat firma skriver under på noget som helst kunderne kommer med.

Hvis kommunerne ikke kan lide den bank de har så fiind en anden. Hvis du ikke kan lide dit supermarked, så find et andet. Der er ingen forskel.

Kommunerne skal ikke til at diktere private firmaer noget som helst. Kommunerne kan sætte nogle rammer for hvem de vil handle med. Og så efterleve det.

Men forlange at private firmaer skal opføre sig på en bestemt måde bare fordi en tilfældig kunde ønsker det, det giver ingen mening overhovedet.

Ivan Breinholt Leth

Der er tale om et reelt oligopol, som ovenikøbet er anklaget for hvidvask af penge. Danske Bank har allerede tilstået, for der var ikke noget, der kunne bortforklares. Problemet for kommunerne er jo, at der ikke er noget alternativ. De mindre pengeinstitutter har ikke tilstrækkelig kapacitet. Det er simpelt ikke fair, at en offentlig forvaltning kan tvinges til at lade sig betjene af forbrydere. Derfor har kommunen valgt dette initiativ. Hvis vi skal følge din sammenligning, så svarer det til, at jeg kun har fire supermarkeder at vælge imellem, og at de allesammen bevisligt snyder i skat. Jeg har altså ikke andet valg end at støtte skattesvindlere. Dit frie valg er et blålys, og din sammenligning med et supermarked holder ikke. Men det burde være statens opgave at regulere markedet, således at forbrugerne har reelle valg. Det har staten ikke gjort, og derfor vælger en kommune denne metode.