Klumme

Putin er kriminel, inkompetent og sit eget folks fjende

Den russiske præsidents seneste forfatningsændringer, der skal forlænge hans greb om magten ud i al ubestemt fremtid, varsler ilde for Vesten. Men også for et Rusland, der synker stadig dybere ned i korruption og undertrykkelse, skriver klummeskribent Simon Tisdall
Putin er en mand med mange ansigter: machopatriot, højrepopulist, kynisk manipulator og skånselsløs global krigsherre. Alle disse roller er i direkte modstrid med den russiske befolknings bedste interesser og vidner om en fundamentalt fjendtlig indstilling over for Vestens, frihedens og demokratiets principper, skriver Simon Tisdall fra The Guardian.

Putin er en mand med mange ansigter: machopatriot, højrepopulist, kynisk manipulator og skånselsløs global krigsherre. Alle disse roller er i direkte modstrid med den russiske befolknings bedste interesser og vidner om en fundamentalt fjendtlig indstilling over for Vestens, frihedens og demokratiets principper, skriver Simon Tisdall fra The Guardian.

TASS / Ritzau Scanpix

Debat
23. januar 2020

Sidste uges melding fra Kreml om, at Vladimir Putin agter at klamre sig til magten i al ubestemt fremtid, kommer ikke just som en overraskelse. Ikke desto mindre er den bekymrende for alle, der er ofre for Putins magtudøvelse, i første række det russiske folk og Vestens demokratier.

67-årige Putin har styret Rusland i 21 år. Hans jerngreb om magten overgås kun af Stalins, der herskede over Sovjetunionen i 30 år. Som Stalin har han skabt sig mange fjender og forvoldt Rusland umådelig skade.

Under Putins dystre formynderskab er Rusland blevet berygtet for en korrupt oligarkkapitalisme og for undertrykkelse af politiske modstandere og ytringsfrihed, for militær aggression og målrettede destabiliseringsbestræbelser i udlandet.

Ligesom med Stalin er det ikke en mulighed for denne skånselsløse tidligere KGB-agent, der har normaliseret snigmordet som et politisk redskab, at gå på pension . At afgive magt ville invitere til gengældelse, retlig eller fysisk.

Demokratisk facade

Putin agter øjensynligt ikke at gøre, som diktatorer ynder i mange andre lande – at udnævne sig selv til præsident på livstid, som for eksempel Kinas Xi Jinping har gjort. Han foretrækker i stedet at opretholde en facade af demokratisk legitimitet.

Ifølge det forslag, som blev fremsat i sidste uge, kan Putin, når hans præsidentperiode udløber i 2024, enten overtage posten som premierminister eller som leder af statsrådet.

Selv om Putins omrokeringer fremstilles som ønskværdige forfatningsreformer, er det åbenlyst, at de alene tjener ét formål: at give putinismen evigt liv.

Disse manøvrer er muligvis til gavn for for Putin, men for Rusland varsler de en udvikling fra skidt til værre.

I et valg, der reelt var frit og fair, ville russerne fravælge en mand, der skamløst har fremmet korruptionens greb om samfundet, udvist en enorm økonomisk inkompetence og gjort sig skyld i brutal undertrykkelse og magtmisbrug – det vidner de prodemokratiske protester i Moskva i sommer om.

Ødelagt økonomi og undertrykkelse

Putin synes at blive stadig mere intolerant over for enhver form for opposition, mistænkt eller reel, i form af civilsamfundsorganisationer, kritiske medier eller modige og systematisk forfulgte aktivister.

På grund af Putin er Ruslands økonomi i en elendig forfatning. Den er totalt afhængig af indtægter fra energieksport og lider under mangel på udenlandske investeringer og kronisk kapitalflugt. Forklaringen er, at virksomhederne ikke kan regne med, at deres forretninger er beskyttet af retsstatsprincipper, og at afpresning og bestikkelse gennemsyrer hele erhvervslivet.

Putins løfter om økonomisk modernisering og højnet levestandard står i kontrast til et fem år langt fald i den russiske realløn – hertil kommer løbende nedskæringer på de statslige pensionsydelser.

Samtidig står det klart, at Putin frygter enhver form for politisk liberalisering, der kunne fremme en bedre konkurrenceevne og international investeringslyst. Tværtimod stiler hans seneste forslag imod yderligere at stække udenlandsk indflydelse.

En anden hæmsko for russisk udvikling er de fortsatte vestlige sanktioner efter Ruslands illegale annektering af Krim. Endnu et tegn på putinismens negative konsekvenser.

Han spreder gift

Ruslands skadelige indflydelse under Putin rækker langt. Fra fordækte påvirkninger af det politiske liv på Balkan og i Østeuropa til bestræbelser på at splitte EU, cyberangreb mod de baltiske stater og misinformationskampagner, der skal undergrave de demokratiske processer i Storbritannien og USA.

Russisk brug af vetoretten har reduceret FN’s Sikkerhedsråd til et handlingslammet og irrelevant organ i næsten alle spørgsmål. I mellemtiden spreder Putin sin gift i vestlige institutioner, manipulerer Trump, svækker NATO og underminerer de europæiske demokratier.

Putin er en mand med mange ansigter: machopatriot, højrepopulist, kynisk manipulator og skånselsløs global krigsherre. Alle disse roller er i direkte modstrid med den russiske befolknings bedste interesser og vidner om en fundamentalt fjendtlig indstilling over for Vestens, frihedens og demokratiets principper.

Udsigten til, at Putin kan videreføre og styrke sit nihilistiske styre i al ubestemt fremtid, er forfærdende og deprimerende. Putin er fjendens ansigt, og som en fjende bør vi betragte ham.

Simon Tisdall er udenrigspolitisk kommentator for The Guardian

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her