Vi skal have et retursystem til tøj, ligesom vi har til flasker

I denne uge er det Copenhagen Fashion Week, hvor skandinaviske modebrands sender modeller på catwalken i det tøj, som forbrugerne kan købe og gå i til efteråret.

Danske modehuse som Bestseller, Designers Remix, Ganni og svenske H&M ligger helt i front, når det gælder omlægning af tøjproduktion til større bæredygtighed, og der bliver investeret flittigt i CO2-kvoter som aflad for negative aftryk på klimaet. At være bæredygtig er blevet den nye license to operate for modebranchen, som udgør Danmarks fjerdestørste eksporterhverv.

Men de gode takter ændrer desværre ikke ved, at den globale mode- og tekstilbranche ligger på en trist andenplads efter olieindustrien, når det gælder belastning af klodens miljø og klima: Årligt produceres godt 150 milliarder stykker tøj på verdensplan, hvilket udleder ti procent af verdens CO2. Det er lige så meget som fly- og shippingbranchen tilsammen.

Den største klimasynder er det materiale, tøjet er lavet af. Bomuld kræver et enormt forbrug af vand (en almindelig t-shirt i bomuld koster 1.400 liter vand at producere), energi, landbrugsareal og pesticider – og det belaster med CO2-udledning både under forarbejdning af tekstilerne, og når de usolgte tøjbjerge bliver brændt som affald. Materialer står for op mod to tredjedele af en modevirksomheds negative klima- og miljøaftryk.

Samtidig er der en stor spildprocent hos forbrugerne: En dansker køber i snit cirka 16 kilo nyt tøj om året, og det meste ender i skraldespanden. Heldigvis tyder meget på, at tøj i dag får et længere liv, fordi flere og flere forbrugere donerer aflagt eller ubrugt tøj til venner, genbrug eller sælger det videre på nettet eller i genbrugsbutikker.

Enestående grøn eksportmulighed

Udvikling af ny teknologi til genbrug af tekstilfibre er i centrum i de anbefalinger, som Danmarks Bioøkonomipanel netop har afleveret til den socialdemokratiske regering. En af hovedpointerne er, at Danmark mangler et landsdækkende retursystem, som indsamler tekstiler på samme måde, som det sker med flasker i dag.

Sådan et bør skabes, og så bør forskere, modebranche, biotekindustri og landbrug gå sammen om at udvikle teknologier til en tekstilfibermølle, som ved hjælp af enzymer (og andre grønne teknologier) kan rense fibre fra danskernes aflagte tøj.

Disse rensede tøjfibre kan så blive til en ny råvare, som kan genindfarves mere miljøskånsomt og blandes med fibre, som stadig er lange nok til at blive spundet, vævet eller strikket op til nyt tøj. Det er en stor udfordring at gøre denne upcycling-teknologi både skånsom, effektiv og kommercielt rentabel, og derfor kræver det et tæt samarbejde mellem forskningsdiscipliner og industrielle kompetencer.

Tekstilfibermøllen vil kunne mindske det globale forbrug af nye råvarer – og give Danmark en mulighed for teknologieksport. Både til industrinationer og udviklingslande.

Mange landmænd er parate til miljøskånsomt at dyrke nye fiberafgrøder som hør og hamp, som kan indgå i fremtidens tekstilproduktion i Danmark sammen med fibre fra grønne bioraffinaderier, som er under udbygning flere steder i landet.

Tilsvarende kan fibre fra træaffald også indgå i design og produktion af nye typer tekstil. Og ikke mindst vil produktion af tekstiler på basis af genbrugte og lokale fibre betyde, at modebranchen får mulighed for at styrke konkurrenceevnen og få højere pris for tøj, der er designet og måske endda produceret lokalt i Norden ved hjælp af upcyclede fibre.

Et nyt EU-affaldsdirektiv sætter fra den 1. januar 2025 en stopper for, at overskudstekstiler brændes. Det vil i sig selv fungere som en driver for sortering af tøj og upcycling af fibre. Fra om kun knap fem år er hele EU således forpligtet til at indsamle tekstiler separat. Herved skabes en stort volumen af tilgængelige råvarer for fibergenbrug.

Derfor bør regeringen sætte sig et mål om, at Danmark skal være klar med nye fibergenbrugsteknologier, inden direktivet træder i kraft. Hvis vi agerer hurtigt og fokuseret i Danmark, har vi en enestående mulighed for at gå forrest med udvikling af avanceret tekstilfiberforarbejdning i stor skala, som kan komme en klimaambitiøs modebranche, dansk eksport og kloden til gavn – uden forbrugerne går glip af tøj med klare farver og smukt design.

Lene Lange er ph.d., dr. scient., medlem af det danske Bioøkonomipanel, Vice Chair for EU Biobased Industries’ Scientific Committee og ejer af LLa-BioEconomy, Research & Advisory.

Anne Axholm er mediechef for IN, Søndag og Femina