»’Once Upon a Time … in Hollywood’ er næsten tre timer lang,« sagde Ricky Gervais i sin åbningsmonolog, da han natten til mandag var vært for The Golden Globes.
»Leonardo Di Caprio var med til premieren, og da filmen var slut, var hans date for gammel til ham.«
Publikum lo, og jeg lo for mig selv, da jeg så klippet på min telefon om morgenen på en café, for DiCaprio er 45 år, og hans modelkæreste er 22.
Fem gange har Gervais været Golden Globes-vært, og fem gange har han været en skandalesucces. I 2010 trådte han ind på scene med en øl i hånden og sagde: »Jeg holder lige så meget af at drikke som alle andre. Medmindre den anden er Mel Gibson.« Så dukkede alkoholikeren Mel Gibson frem fra kulissen for at overrække en pris.
I år er en stump af Gervais’ monolog gået viralt og blevet hyldet af både venstreorienterede og republikanere som en velfortjent opsang til den afsondrede Hollywood-elite.
»Apple er kommet ind i tv-kampen med ’The Morning Show’,« sagde Gervais med henvisning til den nye serie, Apple har produceret til streamingtjenesten Apple TV+.
Publikum klappede, og kameraet zoomede ind på Apples CEO, Tim Cook, der sad i salen i smoking.
»Et fantastisk drama om vigtigheden af værdighed og om at gøre det rigtige. Lavet af et firma, der har sweatshops i Kina.«
Han så alvorligt ud over salen.
»I siger selv, at I er woke, men de selskaber, I arbejder for … jeg mener, Apple, Amazon, Disney. Hvis ISIS startede en streamingkanal, ville I ringe til jeres agent. Så hvis I vinder en pris i aften, så lad være med at bruge det som en anledning til at holde en politisk tale. I har ingen ret til at belære befolkningen om noget som helst. I ved intet om den rigtige verden, de fleste af jer har gået kortere tid i skole end Greta Thunberg. Så hvis I vinder: Kom op, tag imod jeres lille pris, tak jeres agent og jeres Gud og fuck så af.«
Så begyndte showet.
Livet er et kompromis
Jeg så klippet og tænkte: Ja! Sådan en flok idioter, der lever i en boble, som har penge i skattely, som har dækket over Weinstein, og som nu ubesværet ifører sig den politiske aktivismens retoriske gevandter, som var det modetøj. De er hyklere.
Så sad jeg lidt og drak kaffe.
Og så kom jeg alligevel i tvivl. For hvad er det egentlig Gervais siger? Jeg køber jo selv bøger på Amazon, og jeg ser Disneyfilm med min søn på vores iPad. Skal jeg også bare fucke af?
Vi er jo alle sammen hyklere. Alle har oplevet at svigte sine idealer. At lyve, fordi det er det letteste. At flyve, selv om man vil have en grøn klimapolitik. At råbe ad sine børn.
Livet er ét langt kompromis mellem, hvordan vi bør være, og hvordan vi rent faktisk er.
Gervais’ tale havde først mindet mig om Malcolm X, der pegede på forfatningens løfte om ligeværd, så alle kunne se, at samfundet ikke levede op til det. Men nu syntes jeg mere, det lød som moralisme.
For Gervais lader, som om det kun er de dumme filmstjerner, der hykler. Og han konkluderer, at hyklere skal holde kæft. Den ultimative konsekvens er, at ingen kan sige noget. For lad den, der er ren kaste den første sten …
Som Kristian Thulesen Dahl sagde om klimamarchen i maj:
Det er samme argument som Gervais’.
Og i denne uge skrev Søren Pind, at kritikerne af au pair-ordningen var hyklere, fordi de jo køber produkter fra Kina.
Idealer former verden
Den nemmeste måde at undgå anklagerne om hykleri på er at droppe alle idealer.
På grund af klimaet var Golden Globes-festen i år vegansk. Det er åbenlyst hyklerisk, fordi stjernerne samtidig ankom i store limousiner og bor i små slotte med fire biler og privatfly. Men ville det så være bedre, hvis festen kun serverede rødt kød?
Skuespillerinden Cate Blanchett holdt en tale, hvor hun takkede de frivillige brandmænd i Australien. Skulle hun være fucket af, fordi hun selv er millionær?
Nej. Idealer former verden. De inspirerer andre, og de forpligter dem, der har dem. Selv om de ikke lever op til dem.
Christian Bennike, du har en pointe. Vi er alle hyklere. Men af en eller anden grund forekommer hykleriet bare mere monumentalt, når det bliver båret frem af mennesker med magt, indflydelse og rigdom.
I den forstand var Gervais' tale både velvalgt, ætsende og morsom.
Jeg holder meget af dig Ricky Gervais selvom du er kynisk, unuanceret og anti-intellektuel. Tag denne liste med næste gang du går i byen. Tingene er ikke så indviklede.
Hollywood har lært os og lærer os:
1. At kønne børn er de mest elskelige.
2. At folk med et godt udseende er særligt værd at lytte til og derfor skal have særlig plads og råderum og at de tilmed er morsommere.
3. At ægteskaber kan være lodret smukke.
4. At alle forældre elsker deres børn på en måde som børnene også kan mærke.
5. At hjemløse ikke har skizofreni.
I en lidt anden ende af underholdningsindustrien skal FC. Barcelona, Real Madrid, Alletico Madrid og Valencia i disse dage spille den spanske Supercup i selveste Saudi Arabien. Landet har betalt astronomiske 120 mio. euro (900 mio. kr.), for værtsskabet i tre år.
Den italienske supercup mellem Juventus og Lazio blev også spillet i Saudi Arabien i december måned.
Lidt hykleri af os der ser det. Meget hykleri for klubberne og ligaen, som ellers promoverer deres pletfrie omdømme og alverdens identitetspolitik og politisk korrekthed, og nu altså promoverer et land, der ikke respekterer menneskerettigheder og hvor der ikke er ytringsfrihed.
Og sværest for os barca-fans som mener at klubben er lidt bedre, og også i morgen bærer Unicef-mærket på armen i kampen mod Atletico, mens Saudi Arabien bomber i Yemen.
Vi mangler en Ricky Gervais i fodboldverden.....
"Men vi er alle hyklere"
Yep. Men der er en forskel imellem en hyklere og en moralsk prædiken hykler.
"Vi er jo alle sammen hyklere. Alle har oplevet at svigte sine idealer. At lyve, fordi det er det letteste. At flyve, selv om man vil have en grøn klimapolitik. At råbe ad sine børn.
Livet er ét langt kompromis mellem, hvordan vi bør være, og hvordan vi rent faktisk er."
Ja, Christian, men vi får ikke alle proppet en mikrofon i fjæset nærmest dagligt fordi alverdens store medier går meget op i hvilke holdninger vi signalerer. Og vi bliver ikke alle FN-ambassadører og inviteret til at underholde blandt konger og diktatorer og andre indflydelsesrige mennesker. Der er tale om en klasse af mennesker. Ikke universelt set, heldigvis. Alle skuespillere i verden er ikke "Hollywood". De er en klasse i kraft af geografi og at visse kulturer i verden behandler skuespil som noget meget prestigefyldt (og det at blive succesfuld, som noget endnu mere prestigefyldt).
Gervais rammer såmend helt plet i forhold til når han angriber den tankegang at Hollywoodstjerner er, eller endnu værrere, ser sig selv som "rollemodeller", som mennesker hvis adfærd og holdninger har betydning også selvom deres eneste arbejdsfunktion egentlig kun er at læse replikker foran et kamera.
Men på den anden side... det er jo ikke dem selv, der har givet "stjernerne" denne status, denne prestige. Med prestige følger der ingen særlig indsigt, tværtimod er der endda en risiko for at dem med høj prestige og dem der lader sig forblænde deraf, mister noget af evnen til at kende forskel på hvad der er reel viden og hvad der prestige-"viden". Det går igennem hos flere Hollywood-stjerner, deriblandt hos Trump, men også typer som Jim Carey, Tom Cruise, Oprah Winfrey, Gwyneth Paltrow, m.fl.
Og "prestige-viden" er ikke kun et Hollywood-fænomen. Det er det samme fænomen som det man kan læse i "Kejserens nye klæder" og "Jean de France", bare uden at det nødvendigvis skal handle om at kopiere kejserens mode og tale. Så man en særlig gruppe, individer, fra et særligt land som mere prestigefyldte end andre, så kopierede man det fordi man ønskede at deres status, deres prestige skulle "smitte af".
Og det er den status Hollywood stjerner har i deres samfund. Som når de f.eks. siger: "Der skal være mere ligestilling", "der skal være mindre race-diskrimination", "mindre seksuel udnyttelse af medarbejdere" og det f.eks. viser sig at det er dem selv og ikke resten af samfundet der er længst forud i alle tre kategorier. Eller lægger det at bruge et sæt tøj mere end én gang op på diverse sociale medier og får bifald for at opføre dig "modigt".
Det er noget specielt at opleve en journalist på Information som praktiserende spindoktor for en kynisk amerikansk film og serie industri.
Jeg tænker her ikke på Hollywoods mediestjerner, men på de selskaber, som de arbejder for.
Det er økonomi og politik, det primært drejer sig om, og ikke mediestjerners moral. Men det kan måske være svært at se tingene i det perspektiv, når man som journalist er en del af "den kreative klasse".
Problemet er ikke et spørgsmål om moral blandt mediestjerner, men om den måde, som underholdningsindustrien fungerer på i et kapitalistisk samfund, med de teknologiske muligheder og de medier, der er til rådighed i dag.
Gennem deres underholdning fylder de folk med løgn eller giver dem snarere et fordrejet billede af den verden, vi lever i. I dag er det i den vestlige verden ikke så meget religion, der er "opium for folket", som underholdningsindustrien.
Specielt inden for film og tv - serier er der tale om nøje kalkulerede produktionsprocesser, om en gennemført markedsgørelsen og instrumentalisering, der typisk efterlader meget lidt til det, man kunne kalde for det kunstneriske.
Selv om dagbladenes kritikere i deres anmeldelser typisk stadig bilder deres læsere ind, at det gælder om at vurdere film og serier, som man ideelt set i dele af modernismen vurderede kunst, som noget der befandt sig inden for en billedramme, uafhængigt af den verden, de var blevet skabt i.
Krav om ideologisk renhed bliver oftest til det rene lort.
Ja, Jesus citatet, er en fin påmindelse om hvor ufattelig lidt vi som mennesker har flyttet os på Ca 2000år, havde det ikke været for vores teknologiske udvikling. Vores stenalderhjerne fungere på samme måde og er modtagelig for samme "frivillige" manipulation og selvbedrag, dengang som nu. Vi er alle hyklere men værst er dog dem der ikke erkender det i deres prædiken!
Ricky Gervais har selvfølgelig en pointe, men den svækkes noget af, at han lever af den selv samme underholdningsindustri som dem, han står og udskammer. Uanset den kritiske tilgang er han systemets mand, ganske som hofnarren er kongens. Det lader da heller ikke til, at Hollywood lader sig gå særlig meget på af hans kritik. Hvis det var tilfældet, ville man nok ikke bruge ham som konferencier gang på gang.