Kommentar

Sådan bliver Alternativet relevant igen: Begå fadermord på Uffe Elbæk

Her er fire ting, jeg ville gøre, hvis jeg blev ny politisk leder i Alternativet, skriver demokratiforsker og tidligere medlem af Alternativets hovedbestyrelse Silas Harrebye i dette debatindlæg
Alternativets nye leder er nødt til at sætte sig for bordenden fra start og frigøre sig fra partiets store autoritet og mentor. Kun sådan kan man få og tage det ansvar, som politikken forudsætter. Kun sådan kan Alternativet se, hvad det eventuelt kan blive uden Elbæk som leder, skriver lektor Silas Harrebye.

Alternativets nye leder er nødt til at sætte sig for bordenden fra start og frigøre sig fra partiets store autoritet og mentor. Kun sådan kan man få og tage det ansvar, som politikken forudsætter. Kun sådan kan Alternativet se, hvad det eventuelt kan blive uden Elbæk som leder, skriver lektor Silas Harrebye.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
21. januar 2020

Det seneste årti har nye partier rykket ved de etablerede magtbastioner. I Danmark har Alternativet med Uffe Elbæk som kaptajn skabt røre i andedammen. Han har gjort det godt, men nu træder han tilbage. Hvad kræver det af en ny leder, hvis Alternativet fortsat skal være relevant?

Her er fire ting, jeg ville gøre, hvis jeg blev ny politisk leder i Alternativet:

1. Begå fadermord.

Uffe Elbæk har grundlagt og defineret Alternativet fra dag et . Han er på mange måder Alternativet. Han gebærder sig på atypiske måder, og gør en dyd ud af det. Han er nysgerrig, modig og sårbar. Han er festen, man ikke vil gå glip af. Han er også en dygtig iværksætter og en stærk leder. Han har svært ved ikke at blande sig.

Alternativets nye leder bliver af alle disse grunde nødt til at sætte sig for bordenden fra start og frigøre sig fra den store autoritet og mentor ved at begå, hvad man i psykologien kalder et fadermord.

Jeg ville begå dette på den offentlige scene, mens alle spotlights lyser. Fuld gennemsigtighed. Maksimalt drama.

Kun sådan kan en ny leder få og tage det ansvar, som politikken forudsætter. Kun sådan kan Alternativet se, hvad det eventuelt kan blive uden Elbæk som leder.

2. Fortsætte med at være den mest ambitiøse, seriøse grønne stemme. Mange kommentatorer har set det seneste valg som et nederlag for Alternativet, fordi det er gået fire mandater tilbage. Jeg så det som en kæmpe sejr, fordi vi fik det første såkaldte klimavalg, der blot fire år tidligere var utænkeligt for de mange mennesker, der dengang latterliggjorde Alternativets ambitioner.

Da klimaudfordringerne nu tages alvorligt af de fleste partier i Folketinget – af enten eksistentielle, ideologiske eller strategiske grunde – skal Alternativet finde en ny grøn rolle.

Fra at forsøge at få klimaet på dagordenen til nu at sætte nye ambitioner for den, kvalificere den konkrete politik på området og danne brede internationale koalitioner. Det er der brug for, og det er der historiske muligheder for at gøre netop nu.

3. Vælge opdateringen af vores demokrati som ny mærkesag 

Alternativet bør udvikle sig ved at flytte politiske hegnspæle – én kritisk mærkesag ad gangen. Hvis ikke iværksætterenergien skal fise ud af Alternativet, skal en ny leder vælge en ny mærkesag frem mod næste valg.

Jeg ville vælge demokratiet. Klimaets og demokratiets krise er tæt forbundne. Det er løsningerne på dem derfor også.

Vi har en forældet forfatning, socialt skæv deltagelse, historisk lav tillid til politikere og demokratiske institutioner og en offentlig samtale, der er gået i stykker.

Et udviklingsprogram kunne involvere et nyt andetkammer i Folketinget, videreudvikling af borgerforslagsordningen, hyppigere og bedre brug af borgersamlinger, nye typer af budgetmedbestemmelse, afprøvelse af matrixdemokrati, en ambitiøs digital dannelsesreform, opdyrkelse af flere kooperative platformsøkonomier og et opgør med markedets kolonisering af civilsamfundet.

4. Fokusere på kvalitet og bevægelse frem for opmærksomhed og mandater 

På et skæbnesvangert møde mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen blev en klar forskel på Elbæk og mig hurtigt tydelig.

Han og resten af Christiansborg-gruppen havde på et sommergruppemøde, ikke længe efter de var stemt ind, sat det mål, at de ville fordoble vores mandater ved næste valg.

Jeg frygtede, at vi i iver efter at vokse ikke ville kunne følge med organisatorisk. At medlemmerne ville føle sig afkoblet, at vi ville begå for mange fejl, og at vi ikke ville have overskud til at fokusere kreativt på at kvalificere vores forslag og fremstå som eksempler til efterfølgelse.

Tænk stort

Hvis vi vil skabe en ny politisk kultur, må vi selv gå forrest. Hvis Alternativet skal bestå efter Elbæk går af, skal bevægelsen styrkes, og Borgen åbnes op – det sidste er aldrig rigtig lykkedes.

Jeg håber, at Alternativet får en god valgproces. Det er afgørende for valgets legitimitet. Jeg er dog bange for, at den nye leder, uanset hvem, der vinder, negligerer det første punkt i min plan, holder krampagtigt fast i den grønne fane og derfor ikke springer ud i et nyt engagerende projekt, fordi vedkommende først og fremmest vil sikre sig mandatvækst.

Mandater er måske den hurtigste og sikreste måde at få reel parlamentarisk indflydelse på, men det er ikke den mest bæredygtige måde at skabe forandring på.

Jeg håber dog på det bedste, for vi har brug for et parti, der tør tænke stort. Der ikke er bange for at åbne det politiske rum op. Der ikke venter på svar fra en leder, men leder efter svar – sammen.

Alternativet er derfor måske at undlade at vælge en ny leder i traditionel forstand. At give den folketingsgruppe, der er valgt af befolkningen, mere magt. At give den hovedbestyrelse, der er valgt af medlemmerne, mere magt. At gentænke politisk ledelse, som vi kender den. Det ville være alternativt.

Silas Harrebye er lektor og studieleder på Roskilde Universitet. Han forsker i demokrati og sociale bevægelser og er tidligere medlem af Alternativets hovedbestyrelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

" Jeg er dog bange for, at den nye leder, uanset hvem, der vinder, negligerer det første punkt i min plan, holder krampagtigt fast i den grønne fane og derfor ikke springer ud i et nyt engagerende projekt, fordi vedkommende først og fremmest vil sikre sig mandatvækst."

Så fadermord er alligevel det vigtigste?

Jeg er ikke helt så sikker som forfatteren til dette på af Alt er det parti der er mest grønt. Men jeg må dog indrømme af det er jer der fik gjort det populært.
Jeg håber at I bliver på borgen med jeres forfraskene (småskøre) ideer som bare skal files lidt til, før de kan være de gode ideer som vinder i siste ende.

Arne Albatros Olsen

Hvor fanden er Alternativet ?

Alle kandidaterne er jo fedtet ind i en helt traditionel magtkamp !

Uffe Elbæk har sagt i forbindelse med sin afgang, at håber på en slags nestorrolle. Jeg ved ikke, hvad der menes. I så lille en folketingsgruppe er der ikke plads til, at nogen ikke knokler for deres ordførerskaber, så selve partiets overlevelse vil også afhænge af, at der ikke sidder et Jacob Haugaard-mandat i gruppen med fødderne oppe på skrivebordet.