Læserbrev

At se neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form er et fejlskud

Det er en misforståelse, at én samlet ph.d.-tekst er mere udtryk for intellektuelle dyder og grundighed end en artikelbaseret ph.d.-afhandling. Det er blot to forskellige måder at arbejde med intellektuelt udfordrende problemstillinger på, skriver lektor Anders Blok i dette debatindlæg
17. januar 2020

Information bragte den 15. januar 2020 en artikel om en ph.d.-afhandling med et vigtigt emne: Vilkårene for ph.d.-uddannelser på de danske universiteters samfunds- og humanvidenskabelige fakulteter.

Artiklens overskrift antyder dog, at en ph.d. om ph.d.-forhold lyder som en joke, hvilket er mig ubegribeligt. Vi taler om karrierestigen på en samfundsbærende institution. Jeg tvivler på, at man ville have kaldt forskning i virksomheders eller centraladministrationens karriereveje en joke.

Artiklen rapporterer fra forskerens, Signe Skovs, ph.d.-forsvar. Men det lyder desværre til, at Skovs egen formidling – eller journalistens gengivelse heraf – rummer visse problemer.

Som ansat på et samfundsvidenskabeligt institut genkender jeg alle elementerne i skellet mellem den ’intellektuelle’ og ’instrumentelle’ logik, der brydes på dagens universitet. Men måden dette forbindes til spørgsmål om ph.d.-tekstens form, virker skæv på mig.

I Skovs fremlægning er det tilsyneladende sådan, at én sammenhængende ph.d.-tekst er udtryk for intellektuelle dyder såsom dybde og grundighed, alt imens en artikelbaseret afhandling er udtryk for instrumentel interesse i egen karriere eller samfundsøkonomisk afkast. Sådan må det være, for artikelformatet er importeret fra naturvidenskaben, og den neoliberale forskningspolitik måler institutter på deres artikelproduktion.

Begge dele er for så vidt rigtigt. Og måske tænker mange ph.d.-studerende på landets samfunds- og humanvidenskabelige fakulteter ud fra den firkantede formel, som Skov synes at sætte op – måske fordi deres vejledere gør det?

Men det underkender, at også forskningsartikler handler om at skabe troværdig og ny viden om centrale og nok så intellektuelt udfordrende problemer. Præcis som en sammenhængende ph.d.-afhandling; forskellen er meget mindre, end Skov gør den til.

Jeg deler den bekymring for kraftig instrumentalisering af viden, som synes at ligge under Skovs arbejde, og som har formet de seneste mange års universitets- og forskningspolitik. Men når man ser neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form, vil jeg ikke mene, at man hverken bidrager til nuancering eller kritik af forskningspolitikken.

Man bidrager dog om noget til mere tvivl blandt ph.d.-studerende.

Anders Blok er lektor i Sociologi ved Københavns Universitet

Signe Skov fortæller, at flere og flere ph.d.-studerende ønsker at aflevere deres afhandling som artikler frem for et langt værk – en såkaldt monografi. Hun peger på, at den udvikling er kommet i takt med vidensøkonomien og den neoliberale styring af universiteterne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Agnete La Cour
Agnete La Cour anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Det ville ellers være nemt: Er afhandlingen i ét, jamen så er det nok seriøs forskning, som man bør læse. Er afhandlingen på artikelform, jamen så er den nok især beregnet på at fremme forfatterens karriere, og nok ikke i samme grad værd at beskæftige sig med. Jamen det må jo da vel så også gælde de peer review'ede forskningsartikler, forskeren skal læse for at udføre sit job. Sagen er vel, at man skal have de kritiske briller på, ligegyldigt hvilken form et videnskabeligt værk har. Og ligegyldigt hvilken form en publikation har, er formålet - ud over hovedformålet: præsentationen af ny viden - at fremme forfatterens karriere.

Agnete La Cour

Det ville ellers være nemt: Er afhandlingen i ét, jamen så er det nok seriøs forskning, som man bør læse. Er afhandlingen på artikelform, jamen så er den nok især beregnet på at fremme forfatterens karriere, og nok ikke i samme grad værd at beskæftige sig med. Jamen det må jo da vel så også gælde de peer review'ede forskningsartikler, forskeren skal læse for at udføre sit job. Sagen er vel, at man skal have de kritiske briller på, ligegyldigt hvilken form et videnskabeligt værk har. Og ligegyldigt hvilken form en publikation har, er formålet - ud over hovedformålet: præsentationen af ny viden - at fremme forfatterens karriere.