Læserbrev

Selvfølgelig er by og natur modsætninger. Og nye bebyggelser er ved at ødelægge naturen

Befolkede landskaber med høje bygninger, legepladser og sportsbaner bliver ikke mere naturlige af, at arkitekter anlægger enkelte grønne arealer, der skal forestille at være ’natur’. Naturen er det, der ligger uden for menneskers indflydelse, skriver landskabsarkitekt Svend Algren i dette debatindlæg
14. januar 2020

De sidste uger har der i Information været en interessant diskussion af naturens rolle i byerne, efter at Elisabeth Friis og Frej Pries Schmedes den 18. december anklagede arkitekterne bag nybyggeriet på Amager Fælled for at skade biodiversiteten, selv om arkitekterne hævder at være grønne.

Netop fordi urbaniseringen buldrer derud af, er det vigtigt, at vi forholder os til naturen som en afgørende faktor i hele vores eksistens – også selv om vi er byboere.

Hvis man forstår natur som et økosystem, der hviler i sig selv kun underlagt vind og vejr, er der nok ikke så meget af det i Danmark.

Definerer man i stedet natur som uberørte områder med meget ringe indgreb i form af drift og pleje og uden væsentlig påvirkning af menneskelige aktiviteter, har vi heldigvis stadig en hel del natur.

Men hvis man, som arkitekterne gør i Information den 3. januar, påstår, at by og natur ikke er modsætninger, så må man have et helt anderledes syn på natur. Så taler man om det befolkede landskab med legepladser, sportsbaner, stier og fitnessanlæg. Alt sammen kaldes natur, bare det er grønt, og der er nogle fugle og insekter.

Men undskyld, det er ikke natur. Det er ’kunstig natur’ på linje med ’kunstig intelligens’, kunstisbaner og skibakker af plastik.

Natur er det, der ligger uden for vores indflydelse, og som netop i kraft heraf kan give os en anderledes og langt dybere oplevelse af vores sind og vores eksistens.

Urbaniseringen har desværre forfladiget vores syn på og respekt for naturen. Nu er den en ressource, som skal udnyttes til menneskelige aktiviteter for at have berettigelse. Det er, som om naturen udelukkende er til for at blive udnyttet af os mennesker.

Uberørt natur har funktioner ud over, hvad der kan måles eller vejes, og mennesker kan ikke stuves sammen i alt for høje og tætte bebyggelser, uanset om ’urbanitet’ er in, og uanset at man som arkitekt har en intention om at anlægge nogle udearealer, der skal være ’natur’.

Det er da en rosværdig intention, men natur bliver det aldrig – eller i hvert fald ikke før menneskene er væk. Kald det hellere noget andet.

Svend Algren, landskabsarkitekt

»Det er smart, men virkeligheden er, at byggeprojektet selvfølgelig reducerer hovedstadens biodiversitet ved at umuliggøre eksistensen for en række arter,« skriver Frej Pries Schmedes og Elisabeth Friis.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Thomas Tanghus
David Zennaro, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Urbaniseringen har desværre forfladiget vores syn på og respekt for naturen. Nu er den en ressource, som skal udnyttes til menneskelige aktiviteter for at have berettigelse. Det er, som om naturen udelukkende er til for at blive udnyttet af os mennesker.

Ramt lige i plet.
Ligesom mennesker nu må have lønarbejde for at have en eksistensberettigelse, har flora og fauna kun eksistensberettigelse, hvis mennesker har gavn af det.

Marianne Stockmarr, Mogens Holme og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Der mangler vist mindst én definition af 'natur' ovenfor (i artikel og kommentar): 'Naturen som det hele'. Jeg opfatter menneskene som en del af naturen på linje med andre arter. Og jeg opfatter byer og bebyggelser som menneskelige myretuer og det opdyrkede land som natur skabt af menneskene. Guderne må vide, at menneskene ikke altid er lige gode til at vogte deres egen del af naturen, men opfattelsen af 'naturen som det hele', gør menneskene meget mere - ikke mindre - ansvarlige. Menneskene er ikke guder, som sidder på en trone uden for naturen, betragter den og overvejer, hvad der skal ske med den! Vi skal undlade at mishandle den del, vi selv er ansvarlige for - herunder undlade at sprøjte den til med gift, udrydde andre arter, afbrænde skove og meget, meget mere. Om ikke andet, så for vores egen skyld. Vi kæmper som de andre arter for den bedst mulige tilværelse, og i øjeblikket bevæger vi os mod udryddelse af vores egen art. De andre skal såmænd nok klare sig - og som vi handler nu - formentligt bedre uden os. Jeg gør, hvad jeg kan for at gøre min egen lille myretue 'grønnere', mindre giftig, mere rig på arter. Det gør de mennesker, som gør de store byer grønnere jo også. Så er det vel egentligt (næsten) lige meget, hvordan vi definerer 'natur'.

Karen Stevnbak Andersen og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Kan hænde det var mere ærligt at spare på brugen ar ordene "natur" og "grøn" i nyt by-byggeri, men det ville være bedre ikke at gi' anledning til misbruget/overforbruget af ordene. Fx ved flittigt anlæg af grønne ørkner, også kalder plæner, hvor der lige så godt kunne ha' groet vilde blomster...

Fam. Tejsner, Marianne Stockmarr og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvilke alternative ord kunne anvendes? Hvis altså "natur" og "grøn" ikke slår til, er for upræcise og giver anledning til misforståelser. Er f.eks. de stæder på Jorden, og især udenfor denne som så at sige er "uberørte" (nogle bjergtoppe områder i Antarktis, Månens bagsideo.s.v.) i grunden sagen? Eller er det vores sameksistens (man er vewlkommen til at finde bedre udtryk), med det der ellers lever? Måske endda levewr uden at mennesker kontrollerer det i alle ender og kanter?