Kronik

Vi skal stå op mod Kina og støtte Taiwans selvstændighed

Taiwan er en lakmustest på vores evne til at stå samlet bag vores moral og værdier i internationale relationer. I kampen for demokrati og menneskerettigheder er Taiwan et godt sted at starte, skriver formand for Taiwan Corner Michael Danielsen i dette debatindlæg
Taiwan har eksisteret under kinesisk pres i 40 år, og den erfaring bør vi drage nytte af, skriver dagens kronikør.

Taiwan har eksisteret under kinesisk pres i 40 år, og den erfaring bør vi drage nytte af, skriver dagens kronikør.

Chris Stowers

21. januar 2020

Over de seneste 30 år har flere danske akademikere, journalister og politikere argumenteret for, at kritisk dialog med Kina vil åbne landet for demokrati og menneskerettigheder og få Kina til at integrere sig i det internationale system.

Det har været en fejlslutning fra begyndelsen, og vi ser nu konturerne af et autoritært Kina, der sætter sine udemokratiske værdier og dominans i spil på den internationale scene, hvor USA og Europa spiller en stadig mindre rolle.

Taiwan har eksisteret under dette kinesiske pres i 40 år, og den erfaring bør vi drage nytte af. Intet andet land i verden kender truslerne fra Kina bedre end Taiwan.

Selv præsident- og parlamentsvalget den 11. januar i år forløb med militære og økonomiske trusler hængende over hovederne på taiwanerne, men det til trods genvalgte de deres uafhængighedssøgende præsident Tsai Ing-wen fra Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) med 57 procent af stemmerne.

Taiwan gør oprør 

Det, som plager Taiwan, er myterne om Kinas ret til landet. Faktum er, at Taiwan har været en del af Kina i ti år fra 1885 til 1895, og der er ingen gyldige internationale aftaler, der binder Taiwan og Kina til hinanden efter Anden Verdenskrig.

Den kinesiske præsident Chiang Kai-shek flygtede til Taiwan efter den kinesiske borgerkrig, hvor hans korrupte regime administrerede Taiwan på vegne af de allierede, efter at japanerne forlod deres koloni. Taiwan blev et diktatur med undertrykkelse af taiwanerne, indtil de fik tilkæmpet sig demokrati i begyndelsen af 1990’erne.

Præsident Tsai Ing-wen blev valgt med et massivt flertal i 2016, og DPP fik samtidig flertal i parlamentet for første gang.

Under præsident Tsai har forholdet mellem Taiwan og Kina været på frysepunktet. Taiwans historie viser dog, at når Kina opfører sig aggressivt, styrker det taiwanernes sammenhold.

En afgørende faktor for Tsai Ing-Wens popularitet har da også været hendes skarpe værdibaserede reaktion på protesterne i Hongkong, der står i stærk kontrast til den passive reaktion fra de fleste danske og europæiske ledere. Hun har turdet stå ved demokrati og menneskerettigheder, selv om 40 procent af Taiwans eksport går til Kina.

Det kan Taiwan gøre, fordi landet fortsat har en stærk økonomisk position. I Europa har vi en endnu stærkere økonomisk position, men vi bliver gentagne gange fortalt det modsatte.

Truslerne fra Kina mod Taiwan har fået en anden karakter over de seneste fire år. Det vakte stærke bekymringer, da Kinas præsident Xi Jingpin i sin nytårstale til taiwanerne sidste år truede Taiwan med krig. I løbet af 2019 er truslerne taget til i form af flere militære flyvninger tæt på Taiwans luftrum.

De militære trusler er usandsynlige for os i Europa, men ligesom Taiwan skal vi være på vagt. For eksempel over for kinesisk betalte nyheder, som man allerede ser plantet i taiwansk presse. Og over for den økonomiske afpresning, som allerede har været årsag til, at EU ikke i fællesskab har turde kritisere Kina og dermed ikke agere internationalt, som vi ønsker.

For Kina stopper ikke ved Taiwan. De har allerede fået vores erhvervsliv og internationale flyselskaber, hoteller og tøjmærker til at liste Taiwan som en del af Kina. De blander sig i kagekonkurrencer i Birmingham og kunst i London, hvis noget gør ondt på kinesernes følelser. Og det er der meget, der gør. 

Ingen indflydelse på Kina

Kinas behandling af Taiwan og af vores demokratiske institutioner er resultatet af vores manglende evne til at hævde vores moral og værdier. Selv vestlige og danske politikere er bange for at ytre sig om Taiwan. Over de seneste 30 år har de ledende kræfter sat os i denne situation. De har i blind naivitet eller af egen interesse argumenteret for, at Kina med tiden bliver integreret i vores system, men det er aldrig nogensinde sket.

Resultaterne af vores politik har i stedet været overførsler af teknologisk og økonomisk styrke til et autoritært Kina. Et Kina, der undertrykker demokratiprotester i Hongkong, sætter muslimer i interneringslejre i Xinjiang-provinsen og udsætter dem for tortur og hjernevask, ligesom det undertrykker og forfølger munke i Tibet og jager advokater og dissidenter i Kina.

På flere europæiske universiteter findes der endda ifølge en engelsk undersøgelse stasi-agtige angivere, der sikrer, at kinesere er bange for at ytre sig frit. Det er også dokumenteret i Canada og i Australien. Herudover har Kina oprettet ulovlige kunstige øer med militære installationer, der skal bruges til at gøre krav på hele Det Sydkinesiske Hav.

Danske kinaforskere har set Danmarks engagement som en positiv indflydelse på den politiske udvikling i Kina. Udmeldinger om, at Kina ønsker en fredelig udvikling, og udtalelser som:

»Kina overopruster ikke« kommer fra skattebetalte forskere fra Kina-studier ved Københavns Universitet og CBS, der tidligere lagde hus til det kontroversielle Konfucius-institut, der modtog direkte støtte fra den kinesiske stat. 

Disse kræfter hævder fortsat, at ensidig brug af dialog er vejen frem for ikke at risikere at »miste muligheden for at drage nytte af og påvirke udviklingen i Kina«.

Angsten for Kina flyder over i det politiske forhold til Taiwan. I Taiwan Corner oplever vi politikere med stor frygt for at såre Kinas følelser. Det er alene Dansk Folkeparti, der konsekvent har støttet Taiwan.

Socialdemokratiet har gennem Mogens Lykketoft forsøgt at se Taiwan som kinesisk. Han skrev i en kronik i Jyllands-Posten den 7. maj 2008, at valget af præsident Ma var »en bekræftelse på øens kinesiske identitet«, selv om kun seks procent opfattede sig som kinesere på det tidspunkt – en identitet, der i dag er faldet til to-tre procent.

I 2014 turde Danmarks udenrigsministerium ikke rette på et kort over Kina, som fejlagtigt medtog Taiwan som en del af Kina – direkte imod Danmarks officielle politik. Igen og igen helt op til i dag bøjer vi os for Kina, som da kinesiske embedsfolk i sommer tvang Zoologisk Have til at ændre et landkort, hvor Taiwan havde en anden farve end Kinas.

Sammen mod Kina

Taiwans løsning på disse problemer er blandt andet at gøre sig mindre afhængig af Kina. Taiwans DPP-regering har styrket forholdet til de sydasiatiske lande, og flere taiwanske firmaer flytter fra Kina til andre asiatiske lande eller tilbage til Taiwan.

Vi har hidtil opfordret til dialog og en fredelig løsning på konflikten mellem Taiwan og Kina, men vi kan ikke forvente en dialog om en fredelig fremtid mellem Taiwan og Kina, da parternes forhold ikke er ligeværdigt. Den eneste måde, Taiwan kan få international beskyttelse mod Kina, er, hvis de får mulighed for selvstændighed.

Derfor skal udgangspunktet for den europæiske politik være, at Taiwan ikke anses som en del af Kina, hvilket det da også er i dag. Men EU skal begynde at behandle Taiwan som et land i alle henseender.

Når Taiwan er parat til at ændre forfatningen og blive et selvstændigt land, skal vi stå klar med diplomatiske relationer og international støtte.

I mellemtiden kan vi allerede frit invitere Taiwans præsident til Danmark og Bruxelles, så embedsmænd og ministre kan mødes og handel blive nemmere.

Taiwan er en lakmustest på vores evne til at stå samlet om vores moral og værdier i internationale relationer. Vi står midt i en global værdikamp, og vi må og skal kæmpe for demokrati og menneskerettigheder hver dag. Taiwan er et godt sted at starte.

Michael Danielsen er formand for støtteorganisationen Taiwan Corner

Tsai Ing-wen sikrede sig lørdag den største sejr til en præsidentkandidat i Taiwans demokratiske historie. Her ses en gruppe af hendes støttere. 
Læs også
Andelen af taiwanere, der er tilhængere af en tættere politisk integration med Folkerepublikken Kina, er de seneste to år steget fra 15 til 26 procent, og prokinesiske demonstrationer som her er ikke et særsyn i Taipei.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Vi kunne jo begynde med at sende de to pandaer retur med tak for lån. Sjældent har man dog set politikere sleske så meget for så lidt.

Taiwan Repræsentations Kontor og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar