Kommentar

Stop EU’s klimaskadelige handelsaftale med Brasilien

Mens Brasilien brænder regnskov af og fordriver den oprindelige befolkning, er EU ved at indgå en ny handelsaftale med landet – den såkaldte EU-MERCOSUR-aftale – der vil intensivere landbrugsdyrkningen yderligere, skriver Tobias Jespersen og Johan Keller, aktive i Miljøbevægelsen NOAH, i dette debatindlæg
Brasiliens præsident Jair Bolsonaro vil accelerere udviklingen i Amazonas ved at fælde og afbrænde uhyre mængder regnskov på trods af massive protester fra knap en million mennesker, som altid har levet der.

Brasiliens præsident Jair Bolsonaro vil accelerere udviklingen i Amazonas ved at fælde og afbrænde uhyre mængder regnskov på trods af massive protester fra knap en million mennesker, som altid har levet der.

Joao Laet

Debat
8. januar 2020

En talsmand for Guajajara-stammen i Amazonas i det nordlige Brasilien blev for nylig dræbt og en anden såret, da en gruppe skovhuggere eller minearbejdere gik i gang med at fælde løs af regnskoven i et fredet område – tydeligvis opildnet af landets præsident Jair Bolsonaro.

Bolsonaro vil accelerere udviklingen i Amazonas ved at fælde og afbrænde uhyre mængder regnskov på trods af massive protester fra knap en million mennesker, som altid har levet der. Den dræbte var talsperson for de indfødte i området og har flere gange i europæisk presse advaret om, at der reelt er tale om en udryddelse af den oprindelige befolkning og dens livsgrundlag.

For nylig gæstede udsendte fra indianernes organisation blandt andet Danmark og blev interviewet i tv, og situationen i Amazonas kommer nu til at berøre EU-landene mere direkte.

Samtidig med disse uhyrligheder i Amazonas har den afgående EU-Kommission nemlig pludselig underskrevet en handelsaftale, som har været lagt til side i tyve år, den såkaldte EU-MERCOSUR-aftale.

Det drejer sig om landene Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, der nu skal have lettere adgang til EU’s landbrugsmarked, hvortil de skal kunne eksportere 300.000 ton kød og sukker samt store mængder af soya og vin om året.

Den voldsomt forøgede import af soya vil kunne billiggøre og udvide ikke mindst svineproduktionen i Danmark, og det er næppe bæredygtigt eller CO2-venligt. Til gengæld skal landenes afgifter på importerede biler lempes. Man skal muligvis kigge til Merkels Tyskland og den tyske fossile bilproduktions krise for at forstå grunden til det pludselige hastværk.

En sådan udvidelse og intensivering af landbrugsdyrkningen i de sydamerikanske lande kan næppe undgå at påvirke landenes arbejdstagerrettigheder samt selvfølgelig den allerede intensiverede fældning af regnskoven.

Naturbeskyttelsen i Brasilien er siden den nye brasilianske præsidents indsættelse blevet aldeles nedprioriteret. Det samme er de myndigheder, som har ført tilsyn med de oprindelige folks boområder og dermed har fungeret som en beskyttelse af disse. Ydermere er den brasilianske regering, ligesom de øvrige landes, ikke særlig fokuseret på fødevarestandarder.

Der anvendes således en stor mængde pesticider, som er forbudte i EU, i sydamerikansk landbrug. En sådan import bør klart forhindres. De sydamerikanske landbrugsvarer vil muligvis kunne udkonkurrere visse europæiske bønder, og det kan være et yderligere argument for at modsætte sig aftalen.

Skal bremses i EU

Efter kommissionens underskrift skal aftalen behandles i EU-Parlamentet, og derudover skal den ratificeres i samtlige medlemslande. Fra optakten til CETA-aftalen (EU-Canada) ved vi, at det er afgørende, at MERCOSUR-aftalen standses i EU-Parlamentet, da kommissionen muligvis satser på at gennemføre aftalen, inden den er ratificeret i de enkelte lande.

Derfor hjælper det måske ikke, at Østrig – og måske også Frankrig og Irland – har sagt, at de ikke vil ratificere, så længe Brasilien brænder regnskov af og jager den lokale befolkning væk.

Når formålet er at skabe mere fødevareproduktion, som er det modsatte af bæredygtighed for såvel landarbejdere som afgrøder – og øge bilsalget i Tyskland, bør Folketinget forberede sig grundigt på et forslag om ratificering. En foreløbig blokering i såvel EU som i Danmark bør være den rigtige reaktion for danske parlamentarikere.

I tidligere behandlede aftaler mellem EU og for eksempel USA, Canada, Vietnam og Japan findes der afsnit om at iagttage de regler og konventioner som ILO, den internationale arbejderorganisation, står for til varetagelse af rimelige arbejds- og miljøforhold for de arbejdende i de involverede lande. Men disse bestemmelser står mest som hensigtserklæringer i forordene.

Overholdelsen af ILO-bestemmelserne om arbejdstid, mindsteløn, organiseringsrettigheder osv. skal gøres til en betingelse for at underskrive aftalerne fra EU’s side, og det kræver desuden løbende kontrol af forholdene i de pågældende lande.

Endelig må en vedvarende opfyldelse af Parisaftalens bestemmelser om begrænsning af CO2-udslip m.v. være en forudsætning for alle fremtidige handelsaftaler, som EU indgår. Men det kræver klausuler, som kan stille handelsaftaler i bero, såfremt en af parterne ikke lever op til forudsætningerne.

Tobias Jespersen og Johan Keller, aktive i Miljøbevægelsen NOAH

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Agnete La Cour

Flere og flere tidligere så stærke partier og organisationer - stærke i fastholdelse af idealer og kamp for disse - drukner i parlamentariske og erhvervsmæssige hensyn. Så tak til NOAH for at fastholde fokus mht klima, miljø og menneskenes arbejdsbetingelser. Mange, mange tak!

Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar