Kronik

Theresa Scavenius: Alternativet skal ikke tage til takke med greenwashing og klimapopulisme

Det som i dag bliver præsenteret som klimapolitik af regeringen, burde betegnes som erhvervsstøtte og udvidelse af subsidieordninger for de sorte industrier. Alternativet tog til takke med en tandløs klimalov, det må ikke ske igen, skriver Theresa Scavenius, der er kandidat til posten som leder af Alternativet
Theresa Scavenius lover, at Alternativet med hende som formand vil påtage sig rollen som drengen i ’Kejserens Nye Klæder’ og på en skarp og seriøs måde indgå i politiske forhandlinger med det formål at få Folketinget og regeringen til rent faktisk at være deres politiske ansvar bevidst ved at give konkrete svar på konkrete problemer.

Theresa Scavenius lover, at Alternativet med hende som formand vil påtage sig rollen som drengen i ’Kejserens Nye Klæder’ og på en skarp og seriøs måde indgå i politiske forhandlinger med det formål at få Folketinget og regeringen til rent faktisk at være deres politiske ansvar bevidst ved at give konkrete svar på konkrete problemer.

Andreas Merrald

Debat
30. januar 2020

En af forårets vigtigste politiske opgaver er at forhandle de kommende klimahandleplaner. Så når medlemmerne af Alternativet i weekenden skal vælge ny politisk leder efter Uffe, vælger de også, hvem der skal være forhandlingsleder for Alternativet.

Her er der to meget klare muligheder. Valget står imellem at rykke Alternativet tættere på regeringen eller at nægte at tage til takke med små kommaer, greenwashing, klimapopulisme og pæne ord.

Jamen skal man ikke samarbejde og kunne indgå kompromiser, spørger alle mig. Jo, selvfølgelig. Men det er ikke det, det handler om her. Her handler det om, hvorvidt man som forhandlingsleder kan gennemskue det blufnummer, man bliver udsat for.

Selvfølgelig skal politiske partier gå på kompromis med deres politiske programmer og konkrete politiske forslag. Men der hvor vi ikke kan gå på kompromis, er på, hvorvidt vi rent faktisk er i gang med at lave en helhedsplan, der kan effektuere en damage control-plan for klimakrisen. For hvis vi medvirker til at oversælge små lapperier som et historisk klimapolitisk vendepunkt, bidrager vi til en politikerlede, der ikke er det danske demokrati værdigt.

Og der er i den grad stadig behov for en skarp og kritisk forhandlingsleder i forbindelse med klimahandleplanerne. For det som i dag bliver præsenteret som klimapolitik af regeringen, burde i virkeligheden betegnes som erhvervsstøtte og udvidelse af subsidieordninger for de sorte industrier – under dække af ønsket om en mere bæredygtig verden.

Klimamål er slet ikke klimamål

Men har vi ikke lige fået vedtaget en klimalov, vil du måske tænke. Er alle netop ikke blevet enige om, at NU sker der noget i Danmark?

Umiddelbart kunne det godt se sådan ud jo. Hvis man læser pressemeddelelser, er der ikke grænser for, hvor grønne og ambitiøse de nuværende politiske ledere er. Men hvis man sætter sig ned og læser alle aftalerne og papirerne, er det en helt anden virkelighed, som tegner sig.

Derfor er det meget vigtigt, at klimahandleplanerne ikke får en så let gang igennem Folketinget, som det har været tilfældet med klimaloven, der, når man går den efter i sømmene, kan pilles fuldstændig fra hinanden.

Klimaloven bliver fremstillet som ambitiøs med bindende klimamål i 2025 og 2030. Det lyder jo godt. Og det er godt, at forhandlerne har taget delmål med i klimaloven, men de burde være årlige, og de burde starte fra 2020 og 2021, og ikke i 2025.

Og så er klimamål ikke blot klimamål, men også noget, som skal ske så »omkostningseffektivt« som muligt under »hensyntagen til erhvervsudvikling, konkurrencekraft og beskæftigelse«.

Det lyder ikke som det historiske vendepunkt, klimaloven ellers blev solgt som. Tværtimod er det business as usual og en videreførelse af den tidligere VLAK-regerings sorte klimapolitik, der prioriterer kortsigtet økonomisk gevinst for private virksomheder over miljø, klima og mennesker.

Og så er målene for 2025 og 2030 slet ikke årlige mål, men derimod »indikative mål«, der laves som »intervaller« og »gennemsnitsmål over tre år«.

Det som klimaloven forpligter regeringen på, er ikke handlinger, men derimod at fremsætte målsætninger. I 2020 skal der laves et mål for 2030. Og henimod 2030 skal der så ske en »øget konkretisering« af initiativer. Og det bliver værre: Når vi nærmer os 2030, skal regeringen i »stigende grad sigte mod at nå 2035-målet eller mål længere fremme«.

Fortsætter det sorte samfund

Rammen for klimaloven er klimaneutralitet i 2050. Her skal man være skarp på begreberne. De fleste tænker på målsætningen i 2050 som en målsætning om et fossilfrit samfund, hvor vi ikke udleder noget CO2. Men det er ikke det, begrebet klimaneutralitet dækker over. Det dækker over, at vi kan udlede så meget, vi vil, i 2050 med den ene hånd, så længe vi har noget, som kan trække CO2 ud af luften med den anden.

Det er også forklaringen på, at regeringen fortsætter investeringer i fossil infrastruktur. Klimaministeriets logik er, at vi fortsat skal være en sort økonomi. Vi skal blot udvikle nogle teknologiske løsninger, som kan trække CO2 ud af luften.

Når man først har forstået det, giver regeringens klimapopulistiske strategi god mening. Det er også derfor, at de – som den tidligere regering – kalder sig selv for supergrønne, samtidig med at de giver flere licitationer til blandt andet France Total til at søge efter mere olie i Nordsøen. Og slet ikke taler om at udfase den olie, der i forvejen bliver trukket op.

Det interessante er i øvrigt, at regeringens og De Radikales bedste argument for at hive mere olie op af Nordsøen er, at Saudi-Arabien ellers vil sælge den olie, vi ville have tjent penge på. Dels er det argument selvfølgelig klimapolitisk nonsens: Klimaet er ligeglad med, om det er dansk eller saudiarabisk olie. Dels er argumentet moralsk fuldstændigt forkasteligt. Tænk, hvis vi brugte samme argument, når vi snakkede ligestilling eller slaveri.

Farvel til uafhængigt Klimaråd

Nå. Vi må tilbage til flere frygtelige ting i klimaloven. De fleste medier har de seneste uger fokuseret på, at klimaloven nævner ideen om at oprette et borgerting, ’hvor borgerne kan få deres stemme hørt’. For det første har vi allerede sådan et ting: Det hedder Folketinget. For det andet: Hvilket problem skal sådan et borgerting løse? Har vi et problem med, at borgerne ikke er engageret i klimapolitik? Nej, vel? Og hvis det var tilfældet, ville sådan et borgerting så løse det problem? Men det er ikke det værste, for sandsynligvis vil sådan et borgerting ingen skade gøre.

Noget, de fleste har overset, er nemlig, at Klimarådet – som klimaloven ellers tilsyneladende vil styrke – nu skal pakkes ind i et såkaldt »dialogforum«, som reelt vil være et lobbyistkontor for den fossile industris store aktører, plus et par grønne organisationer, som skal »afgive skriftlige kommentarer til Klimarådets anbefalinger og øvrige udgivelser«. Her får vi sort på hvidt en statsautoriseret politisering af klimavidenskaben.

Ja, sådan kan man også lukke munden på kritiske forskere. Hvor den tidligere regering fyrede den tidligere formand for Klimarådet for at være for kritisk, har den nuværende regering gjort noget endnu mere radikalt: Den har ophævet rådets politiske uafhængighed. Så klimaloven er et farvel til Klimarådet som en relevant samfundsinstitution.

Så her er, hvad vi har efter klimaloven:

En direkte fortsættelse af dansk vækstøkonomi baseret på primært sort energi. Vi har fået afmonteret Klimarådets politiske uafhængighed. Og vi har fået et sæt teknokratiske rammeværktøjer, der kan bruges til at skjule, hvor lidt klimapolitik der foregår i Danmark.

At det kan sælges som et historisk vendepunkt, hvor ingen kan få armene ned, er en gåde, hvortil der intet andet er at gøre end at påtage sig rollen som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder og råbe: Jamen, de har jo ikke noget tøj på!

Hvis jeg bliver valgt på lørdag, vil Alternativet påtage sig rollen som drengen i Kejserens Nye Klæder, der på en skarp og seriøs måde indgår i politiske forhandlinger med det formål at få Folketinget og regeringen til rent faktisk at være deres politiske ansvar bevidst ved at give konkrete svar på konkrete problemer.

På samme måde som vi fik dem tvunget til at blive mere grønne i ord i forbindelse med sidste års valgkamp, skal vi tvinge dem til at blive grønne i handling.

Theresa Scavenius er klimapolitisk forsker og kandidat til posten som politisk leder for Alternativet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Okkels

Theresa Scavenius skriver: 'Hvis jeg bliver valgt på lørdag, vil Alternativet påtage sig rollen som drengen i Kejserens nye klæder ... ' - det må vist siges at være temmelig alternativt.

Til sidst i eventyret står der nemlig: " ( ... ) Ingen af kejserens klæder havde gjort så stor lykke. - 'Men han har jo ikke noget på!', sagde et lille barn. -  'Herre Gud, hør den uskyldiges røst"' sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. - 'Han har ikke noget på, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget på!' (...)

Fejlcitatet er klassisk, altså meget udbredt. Det gør det ikke rigtigere. Men pr. automatik at ændre 'barn' til 'dreng' er lidt ironisk, hvis man er kvinde og vil efterfølge Uffe Elbæk.

Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Hosbo Poulsen, Bent Gregersen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mette Frederiksen er ‘IKKE’ børnenes statsminister.

Borgerne i Danmark kan ikke være tjent med den førte politik, hvor regeringen ønsker at fremstå, som omstillingsparate til et bæredygtigt samfund, men fusker med oplysninger om den reelle udledning af CO2 med klimaloven.

Theresa Scavenius har en vigtig pointe.
Regeringen er i lommen på olie, gas industrien og lyver vedvarende om deres reelle hensigter for Danmark, hvor regeringen med klimaloven i den virkelige verden bevist og overlagt stjæler alle vores børns fremtid.

Fra NOAH ‘Reduktionsveje i klimaloven’.
“BECCS, BioEnergy-Carbon Capture and Storage, indregnes i flere af IPCC’s scenarier for at modvirke en midlertidig ’overshoot’.

BECCS forudsætter helt urealistisk, at der kan dyrkes biomasse (læs industrialiseret skovdrift/plantager) på enorme arealer på størrelse med Indien (BE-delen), og at CCS virker tilfredsstillende.

(CCS er Carbon Capture and Storage, som endnu ikke er demonstreret effektiv i stor skala trods to årtiers intensiv forskning og udvikling.)

At lade en klimastrategi være afhængig af, at BECCS kan realiseres i stor skala, er at spille russisk roulette med kommende generationer.

Tilmed er teknologien både dyr, energikrævende og uden garanti for, at den oplagrede CO2 bliver i undergrunden, eller at nyplantede træer til erstatning for de fældede og afbrændte, ikke går til i de stadigt hyppigere skovbrande, og endelig har fortalerne for BECCS aldrig redegjort for, hvor de krævede arealer til dyrkning af biomassen skal findes.”

Citat slut NOAH ‘Reduktionsveje i klimaloven’.

Fra 2019 Global Sustainable Development Report.

“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”

(...)

“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:
Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
(...)

“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

PS. Jeg ønsker alle i Alternativet et godt valg i weekenden.

Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er medlem af Alternativet eller f.eks. tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har snart tredive år som selvstændig bag mig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

’Enrich Not Exploit’

Morten Lind, Kirsten Lindemark, Klaus Lundahl Engelholt, henning husum, Knud Ejstrup Larsen, John Hansen, Bent Gregersen, Palle Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Knud Ejstrup Larsen

Undsiger Theresa Scavenius ikke Alternativets hidtidige politik når hun skriver at det bedste man kan sige om borgerforsamlinger, bestående af ikke-politikere, er at de ikke gør skade? Og at der ikke behøves andre borgerforsamlinger end Folketinget?
Hun undervurderer efter min mening det kolossale fald der er sket i befolkningens tillid til de politiske institutioner gennem de seneste 10 år, fra 68 % i 2008 til 55 % i 2017. Det må betyde at uanset hvilket regeringsflertal der kommer med forslag til at imødegå klimakrisen, så vil deres forslag blive mødt med en kæmpestor forhåndsmistillid i store dele af befolkningen. Hvilket igen vil betyde at jo større ændringer i levevis og afkald på tilvante goder et forslag kræver, jo større negativitet og utilbøjlighed til at give det en chance. Det er her borgerforsamlinger kommer ind som demokratiske fora, bestående af repræsentative udsnit af befolkningen med adgang til ekspertise, og hjælp til strukturering af debat, bearbejdning og formidling af viden. Gjort rigtigt, kan det give lovforslag en legitimitet som Folketinget - desværre - ikke kan give dem.
Læs f.eks.:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/taet-paa-hver-anden-dan...

Knud Ejstrup Larsen

Nå, ja. Tilliden er åbenbart vokset lidt efter det seneste valg:
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/efter-15-aars-nedtur-vael...

René Arestrup

'Og så er klimamål ikke blot klimamål, men også noget, som skal ske så »omkostningseffektivt« som muligt under »hensyntagen til erhvervsudvikling, konkurrencekraft og beskæftigelse«.'

Dér står det. Sort på hvidt.

Det er svært at tro på, at menneskeheden har en fremtid på denne klode.

Morten Lind, Kirsten Lindemark, Hanne Utoft, Klaus Lundahl Engelholt og Jeanette Dahl anbefalede denne kommentar