Kronik

Transportministerens nye bro vil ødelægge fredet natur og kun gavne Danfoss

Det er ubærligt, at den sydfynske natur står over for at blive ødelagt af en broforbindelse mellem Als og Fyn. Broen anbefales ikke af eksperter, og transportminister Benny Engelbrecht forsøger tilmed at gennemføre den i skjul for offentligheden, skriver læge og stifter af Foreningen mod Als-Fyn Broen Vibeke Næser i dette debatindlæg
Det er ubærligt, at den sydfynske natur står over for at blive ødelagt af en broforbindelse mellem Als og Fyn. Broen anbefales ikke af eksperter, og transportminister Benny Engelbrecht forsøger tilmed at gennemføre den i skjul for offentligheden, skriver læge og stifter af Foreningen mod Als-Fyn Broen Vibeke Næser i dette debatindlæg

Sara Houmann Mortensen

8. januar 2020

Som en del af en gruppe unge akademikere, som efter endte studier forlod storbyen for at få lys, luft og højbede, faldt min og min families valg på Sydfyn.

For Sydfyn besidder nogle af Danmarks smukkeste naturområder. Det kan ses både i danske storfilm som Lykke-Per og Hævnen og i antallet af naturturister, som hvert år kommer her for at cykle, vandre og sejle.

Flere områder til lands og til vands er desuden udpeget som Natura 2000-områder – områder, som af EU er udpeget for at beskytte en række truede og sårbare dyre- og fuglearter, planter og naturtyper.

Derfor er det så meget desto mere ubærligt, at disse områder nu risikerer at blive ødelagt af en broforbindelse mellem Als og Fyn, hvilket en uvildig rapport fra Vejdirektoratet i januar 2019 beskriver vil »gøre uoprettelig skade på både natur- og dyreliv«. Rapporten har i ti måneder været skjult for offentligheden.

Magtfuld lobby

Transportminister Benny Engelbrecht udtalte for nylig til TV 2, at han er parat til at udarbejde et beslutningsgrundlag for en statslig forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

Kort fortalt vil en Fyn-Als-forbindelse dels medføre en broforbindelse mellem Sønderjylland (transportministerens egen valgkreds) og Sydfyn og dels en motorvej, som skal gennempløje det naturskønne Sydfyn og flere af de føromtalte Natura 2000-områder såvel til lands som til vands. Det sker på trods af en stærkt bekymrende FN-rapport fra i år, som påviser en alvorlig nedgang i biodiversiteten over hele kloden, og på trods af, at regeringen gik til valg med en klimavenlig dagsorden.

Herudover har flere eksperter sået tvivl om, hvorvidt forbindelsen overhovedet giver mening samfundsøkonomisk og i forhold til at løse trafikale problemer i regionen på lang sigt.

Vejdirektoratet har udarbejdet en foreløbig rapport, som de dog efterfølgende har indrømmet indeholder fejlberegninger – fejl, som Transportministeriet på forespørgsel ikke vil forholde sig til på trods af, at transportministeren vil forsøge at samle et flertal for en forundersøgelse, der vil koste skatteborgerne et tocifret millionbeløb.

En magtfuld lobby bestående af Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem mange år ført lobbyvirksomhed for en sådan bro- og motorvejsforbindelse – faktisk har Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune brugt millioner af borgernes skattekroner på lobbyvirksomhed. Lobbyvirksomhed, hvor man sorterer i og udvælger de oplysninger, som tjener sagen, i stedet for at fremlægge en samlet, saglig vurdering – altså en de facto-vildledning af borgerne for vores egne skattekroner.

Man har sågar brugt et millionbeløb på en rapport fra COWI, der lovpriser de økonomiske gevinster, som forbindelsen vil skabe for regionen. At rapporten senere er blevet kritiseret for fejlslutninger og beregninger nævnes ikke med ét ord, ligesom det faktum, at en tidligere bestilt rapport fra 2007 viste, at forbindelsen var en decideret dårlig forretning og heller ikke bliver nævnt.

En ekstra Monarch-tank

Det er yderst naivt, at borgmester Hans Stavnsager (S) tror, at Faaborg-Midtfyns Kommune vil opleve øget turisme ved at plastre 28 procent af kommunens samlede areal til med motorvej og motorvejsstøj beregnet med en afstand på 1,5 km fra linjeføringen. Ligeledes er det mildt sagt urealistisk at tro, at tusindvis af sjællændere dagligt vil benytte en eventuel forbindelse til at komme til Tyskland, når de kan benytte Femernbroen uden at skulle betale for en overfart over Storebælt først.

Det sidste formål med broen er angiveligt at aflaste trafikken over Lillebælt. Det er dog »den løsning ud af flere, der vil løse færrest trafikale problemer«, har den førende trafikforsker på området, Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, poienteret på baggrund af flere analyser.

Men når naturen er ødelagt i Faaborg-Midtfyn Kommune for en ekstra Monarch-tank og to deltidstankpasserjob, og de tusindvis af turister, der alligevel ikke vil feriere op ad en sydfynsk motorvej, udebliver, vil det være for sent at sadle om. Og vi nytilflyttede akademikere vil for en stor dels vedkommende også være flyttet videre, for vores drøm om landet indebar ikke en tresporet motorvej i baghaven.

Øget sundhedsrisiko

Danmark har i forvejen et af verdens mest udbyggede vejsystemer, for eksempel har vi ifølge foreningen NOAH fire gange så mange kilometer motorvej pr. indbygger som Storbritannien, og ud over de skadelige virkninger for natur- og dyrelivet viser flere og flere studier, at trafikstøj og partikler er forbundet med en øget sundhedsrisiko.

Et nyt studie i ’Environment International Volume 134’ fra februar viser eksempelvis en sammenhæng mellem eksponering for trafik og risiko for for tidlig fødsel og fosterdød. Miljøministeriet refererer da også til studier, som har påvist skadesvirkninger såsom nedsat mental sundhed, øget disponering for hjerte-kar-lidelser og lignende. At ødelægge noget af den sidste, bevaringsværdige frie natur i Danmark, som vi i forvejen har så lidt af sammenlignet med de øvrige nordiske lande, er forstemmende. Specielt set i lyset af, at nytteeffekterne slet ikke står mål med skadesvirkningerne.

Jørgen Mads Clausen fra Danfoss har i over 15 år plæderet for broen til såvel danske som tyske politikere, men indtil nu uden held, da man ikke har kunnet redegøre for en tilstrækkelig økonomisk eller trafikal fordel.

Broen har da også fået det mere folkelige navn ’Mads Clausen-broen’ i Sønderjylland grundet Clausens personlige engagement i sagen – for som Fernando Møhge, der ville have sin buste i anlægget, vil Jørgen Mads Clausen have sin bro.

Hvis en sådan bro var vital for Danfoss’ fortsatte trivsel og overlevelse, ville man kunne forstå manden, men Danfoss er en virksomhed med store milliardoverskud, som ifølge deres offentligt tilgængelige regnskaber klarer sig glimrende. Vi lever i en tid, hvor det ville klæde de store virksomheder og erhvervsledere at se ud over egne interesser og udvise samfundssind og ordentlighed over for fællesskabet, specielt i virksomheder, som til overflod har råd til det.

Efter sidste års tumult med ’Tulle-banen’ og Kim Christiansens omfartsvej ved Mariager kunne man også have håbet på en trafikpolitik, der baserede sig på viden og fakta og den bredere befolknings interesser.

Derfor virker det yderst besynderligt, at en politiker som Benny Engelbrecht, hvis regering gik til valg på en grøn dagsorden, som den første transportminister bringer ideen videre. Endda på trods af en rapport, der entydigt tilkendegiver, at broen vil være katastrofal for naturen, og ekspertudtalelser, som anbefaler en udvidelse af det eksisterende vejnet.

Det klæder hverken transportministeren eller Sønderborg og Faaborg-Midtfyn Kommune, at man ud over at ødelægge vores natur og biodiversitet suspenderer den demokratiske proces ved at skjule og fortie centrale ekspertudtalelser og kritiske rapporter for offentligheden.

Vibeke Næser er læge og stifter af Foreningen mod Als-Fyn Broen

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder det »helt afgørende« med borgerinddragelse og påpeger, at klimaloven har taget udgangspunkt i borgerforslaget om en klimalov, der fik over 68.000 underskrifter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Poul Erik Pedersen
  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Lars Jørgensen
  • Flemming Berger
  • Tom Andreæ
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Beck-Lauritzen
Alvin Jensen, Poul Erik Pedersen, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Lars Jørgensen, Flemming Berger, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Utroligt hvis transport ministeren bruger penge på det undergraver det klimaet. Penge skal gå til udbygge kollektiv trafik også på Sydfyn og Als. Socialdemokratiet vil ikke klimaet!

Alvin Jensen, Lone Pedersen, Poul Erik Pedersen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Erik Winberg, Flemming Berger, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Karin Mette Petersen

Endnu et eksempel på en overflødig motorvej, som stærke lobbyinteresser vil presse igennem, selv om den er udtryk for kulsort transportpolitik og i direkte modstrid med regeringens ERKLÆREDE intentioner om at passe på klima og natur. Vi får først chance for at stoppe nye motorveje, når retten til at klage til uvildig instans genindsættes i lovgivningen. Den blev taget ud i forbindelse med kommunalrefomen i 2007. Den nystiftede Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk motorvejsproces kæmper bl.a. for klageret i forhold til anlægsprojekter. Det kommer I til at høre mere om her i 2020.

Per Delphin, Alvin Jensen, Lone Pedersen, Poul Erik Pedersen, Birte Pedersen, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Erik Winberg og Anna Dorthe Bertelsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Jeg bor i Sønderborg og er heller ikke tilhænger af broen. Jeg kører ellers ofte til Odense ifm. arbejde og vil få gavn af broen.

MEN ulemperne, der følger med broen står ikke mål med fordelene. Broen vil forvandle Als til en stor motorvej og et fredeligt hjørne af Danmark vil blive forvandlet til et helvede af støj og luftforurening.

Så hellere køre omvejen eller tage Boyden-Fynshav færgen. Færgen kan anbefales da man så kan opleve det smukke sydfyn fremfor, at koge på motorvejen.

Fam. Tejsner, Per Delphin, Alvin Jensen, Karin Mette Petersen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Liselotte Paulsen, Lars Jørgensen, kjeld jensen, Finn Egelund, Erik Winberg, Flemming Berger, Kim Houmøller, Anna Dorthe Bertelsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Morten Gjeddebæk

Alsfynbroens komité har undladt at undersøge mulighederne for en forbedret færgeløsning også med batterifærger. To-tre batterifærger i halvtimesdrift vil kunne servicere mulig pendlertrafik og holde trafikmængden gennem Horneland nede på 5000 og ved Svanninge Bakker nede på 8-9.000.
Udgiften til færger og batteristationer vil være under en tiendedel af en bro og lægge arbejdspladser på Sydfyn.
Med afgiftsbelagt motorvejsbro bliver trafiktallet ved Svanninge Bakker 25.000 i døgnet og uden afgift 40.000, som E20 ved Nyborg.
I Faaborgmidtfyn Kommunes landskab vil værdien ligge i sparede chaufførtimer og diesel, som er ikke herboende, på samme måde som transittransporten i Brennerpasset.
Faaborgmidtfyn Kommune vil alene få ødelagt natur og sundhedsskadelig trafik i afstanden 800 meter og hørbar støj længere.

Alvin Jensen, Karin Mette Petersen, Birte Pedersen, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, Finn Egelund og Anna Dorthe Bertelsen anbefalede denne kommentar
Morten Gjeddebæk

Alsfynbroens komité med Jørgen Mads Clausen i spidsen har bedt Cowi om rapport om trafikstøj, men har givet Cowi tre falske forudsætninger.
1. Cowi bruger trafiktal på motorvejsbro til støj-skøn ved Svanninge Bakker. Det er falsk fordi der i forvejen kører 6-7000 køretøjer forbi Svanninge Bakker. De skal lægges til.
2. Cowi forudsætter afgift på broen, men Jørgen Mads Clausen vil ikke have broafgift som klart udtalt på møde i Jylland og refereret af Jyske Vestkysten. Ingen afgift giver væsentligt højere trafiktal.
3. Cowi forudsætter motorvejen sænket 4 meter under terræn, men udgiften hertil fremgår ikke som en ufravigelig del af projektet. Og i øvrigt vil den afgravede jord anbragt i tre bunker på Horneland fylde som tre Cheopspyramider hver dækkende fem hektar og hver 145 meter høje. Horne Kirkespir er 33 meter.
Vejdirektoratets ikke offentliggjorte støjunderøgelse regner ikke med 30 kilometer nedgravning på Fyn, men med fem kilometer støjvold i en side.

Per Delphin, Alvin Jensen, Karin Mette Petersen, Birte Pedersen, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, kjeld jensen og Anna Dorthe Bertelsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg ser frem til denne bro bliver opført. Den vil være til stor gavn for erhvervslivet og turismen på ikke bare Als, men hele det sydøstlige Sønderjylland. Når den står færdig vil det kun være en smuttur at besøge Fyn og Odense og omvendt. En masse CO2 forurenende kilometer kan spares. Ikke mindst blandt de 6.000 lastbiler, som dag og nat drøner op gennem hele Sønderjylland. En stor del af dem kan nu tage en smutvej over Als og herfra hurtigt videre til Storbæltsbroen. Samtidig bliver der løst op for trafiktrægslen på den befærdede Sønderjyske motorvej og lagt over på Sønderborg motorvejen, hvor der i dag ikke er særlig meget trafik. Hvis der tillige blev anlagt et dobbelt elektrificeret jernbanespor kan denne Als/Fyn bro ligefrem erstatte en kommende rasende dyr Femernforbindelse.

Så selvfølgelig skal Als/Fyn broen bygges. Det kan kun gå for langsomt.

Peter Hansen, Carl Chr Søndergård og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I øvrigt hvad Danfoss angår, så ville Sønderborg ikke have været andet end en lille ubetydelig by. Ingen Danfoss (selvsagt), heller ingen Linak, ingen Borgen, ingen Alsion, ingen Alsik, ingen Syddansk Universitet, ingen Elgiganten, ingen Bilka osv.

Sønderborg ér Danfoss.

Morten Gjeddebæk

Jeppe Lindholm
Svanninge Bakker har ligget siden sidste istid og er uerstattelig natur;
hvor længe ligger Danfoss i Sønderborg?
Danfoss købte kugleventilvirksomhed i Glamsbjerg på Fyn i 2001
og solgte den i 2014 og sendte folk på gaden.

Når kinesere kan købe Volvo, kan de også købe Danfoss - og Linax.
Danfoss på Als er kun en mindre brik af Danfoss-koncernen.

Og ganske rigtigt, Sønderborg er en lille by som folk fraflytter: Prognosen siger ned fra 70.000 til 58.000 i disse tiår.
Faaborg har ikke brug for nogen Fynsik og Fynsion, men holder en smuk, gammel byggestil præget af beskedenhed og indlejrethed i natur og landskab.
Faaborg har en tiltalende mangfoldighed af virksomheder og skal ikke domineres af anmassende enkeltkoncern.
Derfor bor vi her og ikke i Sønderborg.

Thomas Christensen, Alvin Jensen, Lone Pedersen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Dina Hald, Kenneth Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, kjeld jensen, Carl Chr Søndergård og Karin Mette Petersen anbefalede denne kommentar

Det handler ikke kun om natur, men om sammenhængskraft og udvikling i hele Danmark!

Her har man enestående chance for at opgradere landsdele fra udkant, til sammenhængende effektive udviklings områder, det gælder ligefra bosætning, erhvervsliv, jobskabelse, trafikaflastning (Trekantsområdet), til sygehusvæsen m.v. en fastforbindelse, bro eller tunnel, vil opgradere Sønderjylland og Sydfyn til en helt anden liga af muligheder, hvorfor er det det kun København, Østjylland og andre få steder der må have mulighed for udvikling og vækst?

Når det er sagt, så mener jeg ikke at det ene udlukker det andet, man kan sagtens både beskytte naturen, oprettet ny og generelt i vores moderne tid også tage hensyn til denne, og ideen med også at sørger for et sammenhængende elektrificeret jernbanenet med nye stationer og muligheder for at tage toget den vej, er helt sikkert også et plus i den henseende.

Kenneth Jacobsen

Der er en hel del drømmeri i disse tanker om trafikkens velsignelser for "afsides" landsdele. Faktum er, at vi har veje, ja endda motorveje overalt i vores lillebitte land. Ikke så få af dem har vist sig at være overflødige - de ligger ikke mindst i landsdele, som nu rask væk kaldes Udkantsdanmark. Hvor blev væksten af, som motorvejen som med naturlivsgaranti ville bringe? Nej, vel. Måske er det på tide at besinde sig angående den slags drømmerier? Skaderne er højst reele, men overskygges af forhåbningerne til tvivlsomme gevinster ved at kunne spare en time hist og her - og så iøvrigt fortsat at fremme bil- og lastvognstrafik i en tid, hvor al rimelighed siger, at vi bør sadle om. Nok er nok.

Per Delphin, Alvin Jensen, Karin Mette Petersen, Anna Dorthe Bertelsen, Lone Pedersen, Poul Erik Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Naturlivsgaranti?! Læs: naturlovs-...
Endnu engang: hvornår åbner Information for rettemulighed?

Thomas Christensen, Anna Dorthe Bertelsen, Alvin Jensen, Karin Mette Petersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Problematikken er såmænd også kendt i den nordlige ende af Jylland. Problemet her er at forbindelsen mellem Himmerland og Vendsyssel er trængt, fordi den tunnel (med tilhørende motorvej) der blev bygget under Limfjorden i de sene 1960-ere er ved at have kapacitetsproblemer - for mange biler og deraf afledte kødannelser.
Løsningen for nogle politikere og erhvervsinteresser(!) er så at få ført en motorvej vest om Aalborg, over den lille ø; Egholm, der ligger lige uden for bagdøren af det vestlige Aalborg. Øen har været beboet stort set siden oldtiden, er i dag en mindre naturperle både med vild natur (herunder fredede arter) og landbrugsjord. Om sommeren besøges øen af en del aalborggensere, der nyder denne fredelige plet så tæt på storbyen. - Men går det efter borgmesterens og erhvervsinteressernes planer, så vil det ikke vare længe inden der er ført en motorvej tværs over - angiveligt for at aflaste det allerede eksisterende vejnet. Argumenterne der høres er såmænd også nøjagtigt de samme, som dem vi kan finde for det sønderjydske projekt: hvis IKKE den tredje Limfjordsforbindelse vest om Aalborg anlægges, så vil vi tabe arbejdspladser og konkurrencefordele.
Over for dette står så til stadighed det problem, at vi de kommende år SKAL sikre en grøn omstilling der bla. indebærer en radikal omstilling af hele transportsektoren. Det er i den forbindelse nærliggende at tænke på, om ikke også en sådan omstilling med nødvendighed må medføre en BEGRÆNSNING af biltrafik. Modsvaret fra erhvervslivet til dette er et nej, for om føje år vil hele den eksisterende bilpark blive erstattet af CO2-neutrale el-biler. Om den antagelse så holder stik? Men: hvis man nu alligevel fastholder overvejelserne over det med at begrænse trafikken, med fokus på den grønne omstilling, så er det vel et spørgsmål om der er fornuft i, til stadighed, at udbygge vejenettene og dermed undergrave muligheden for at nå i mål med omstillingen.
I et lidt mere overordnet perspektiv: vi bliver nødt til, som samfund, at forholde os kritisk til den etablerede visdom at udbygningen af vejnettet er den lige vej til vækst og velstand. Fordi: i et samfund der reelt bliver nødt til at forholde sig til hvordan vi forbruger vore ressourcer og til hvilke formål vi gør det, er det ikke nødvendigvis sikkert at forøgelsen af den individuelle transport, biltrafikken, kan have første prioritet.
mvh. poul.

Per Delphin, Alvin Jensen, Karin Mette Petersen, Hans Hüttel, Anna Dorthe Bertelsen og Lone Pedersen anbefalede denne kommentar
Anna Dorthe Bertelsen

@Peter Jansen
Det handler om NATUR, biodiversitet og klima i en tid med NØDVENDIGHEDEN af den grønne omstilling pga. Klimakrise og en Naturkrise, der er erkendt af statsminister Mette Frederiksen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) på det historiske Marienborg-møde 4. nov. 2019, hvor forhandlingerne om en Natur- og Biodiversitets-pakke blev skudt igang.
Artiklens forfatter henviser til DEN SUNDE FORNUFT i miljøbeskyttelsesorganisationen NOAH's høringssvar 13. marts 2019 til KVAL-regeringens Infrastruktur-forslag: "Vi har et af verdens mest udbyggede vejsystemer. Nok det mest udbyggede. Vi har således mere end 4 gange så mange kilometer motorvej pr. én million indbyggere end UK, der ellers er velforsynet."

Karin Mette Petersen, Per Delphin, Alvin Jensen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Peter Hansen: Der er jo for så vidt ikke nogen der anfægter, at det da ville være ideelt hvis vi kunne sikre en jævnt fordelt udvikling over hele landet. Pointen er bare at de sidste 50 års udvikling er foregået i stik modsat retning. Diverse forskellige kommunalreformer siden 1970-erne har jo understøttet en udvikling hen imod centralisering - ikke det modsatte. Denne udvikling har, generelt set, bevirket at en hel del af de mellemstore provinsbyer i Danmark er blevet tømt for funktioner, som var med til at sikre et velfungerende lokalsamfund. I flæng kan nævnes nedlæggelse af mindre hospitaler, posthuse, bemanding af stationer og hvad har vi ellers.
Dette er jo ikke, nødvendigvis, en naturlov, det er tværtimod et resultat af en bevidst politisk prioritering.
Når man taler om sammenhængskraft i et lille land, som Danmark, så burde opmærksomheden være rettet mod de langsigtede effekter af denne politik. At tingene kan være anderledes, kan man studere lige syd for den danske grænse. Her findes stadig mindre kommuner, selvstændige posthuse og bemandede banegårde - hvor man (man tror det er løgn) kan få kvalificeret information om hvor og hvornår toget kører af dertil ansat personale. Så der er altså ikke nogen naturnødvendighed i at den politik vi fører i Danmark, er den eneste mulige for at sikre et velfungerende samfund. En betragtning jeg egentligt også tror vi begge kan se rimeligheden i - er det modsatte tilfældet, må du endelig korrigere mig.
En sidste ting: klimakrisen bevirker vel også at vi, til stadighed bliver nødt til at overveje med os selv - som samfund - om det vi "plejer at gøre" er en hensigtsmæssig adfærd. Altså om denne adfærd virker produktiv eller kontraproduktiv, set i forhold til de problemer vi SKAL have fundet løsninger på. Som situationen er nu er det vel temmelig oplagt, at yderligere investeringer i motorvejsnettet ligger i den kontraproduktive ende. Den erkendelse ser så ikke, i skrivende stund, ud til at have indfundet hos de nordjyske beslutningstagere!
mvh. poul.

Anna Dorthe Bertelsen, Karin Mette Petersen, Per Delphin og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Glimrende kronik af Vibeke Neser og hatten af for hendes engagement mht.at kæmpe mod broplanerne!
Ud over Als-Fyn-broen er der i kommentarerne nævnt Egholm-forbindelsen. Jeg kan supplere med nok en motorvej, nemlig Hærvejsmotorvejen ("Hærværksmotorvejen"), der er påtænkt at gå fra Haderslev til Hobro. For strækningen Haderslev-Give er en VVM-undersøgelse i gang, og VVM-rapporten skulle være lige på trapperne.
Hærvejsmotorvejen har også sine ivrige lobbyister, og så er der alle de "klassiske" negative konsekvenser knyttet til den: Værdifulde, smukke landskaber og geologiske interesseområder gennemskæres og skæmmes; værdien af talrige naturområder som levested for en række dyre- og plantearter, herunder truede og sjældne, ødelægges eller forringes; endnu flere dyr dræbes i trafikken, og for visse "lavmobile" dyrearter virker vejen som en barriere for deres spredning i landskabet; i et område omkring vejen vil beboere i byer og landsbyer samt beboere af enligt beliggende ejendomme generes af vejstøj, i værste fald med sundhedsmæssige følger; vejen vil krydse et antal vandre-, cykle- og rideruter, friluftsområder samt områder med fortidsminder og kulturhistorisk vigtige områder; et betydeligt antal ejendomme vil skulle eksproprieres, mens ejendomme omkring vejen, der ikke eksproprieres, falder i værdi, og beboerne stavnsbindes; hertil kommer udledning af CO2 og kvælstofforbindelser fra bilerne - og mikroplast fra bildækkene - og lysforurening, når det er mørkt (-og der er endnu flere negative konsekvenser!).

Det er en myte, at en ny motorvej automatisk giver vækst overalt i dens opland. Det er påvist, at motorveje flytter rundt på væksten - og det kan gå begge veje - men mange motorvejstilhængere er ikke til sinds ikke opgive den dejlige myte. Det er desuden karakteristisk, at motorvejstilhængere yderst sjældent forholder sig til de talrige negative konsekvenser af en ny motorvej, men udelukkende ser på de forventede store økonomiske fordele, og sker det endelig, at de negative konsekvenser omtales, bagatelliseres omfanget af dem. Man kan angiveligt godt bygge en motorvej og samtidig "tage hensyn til" naturen. Dette hensyn består i at undgå de allerværste indgreb, men anlæg af en ny motorvej er og bliver et brutalt indgreb i naturen.
Til sidst skal nævnes, at den gængse metode til at udregne rentabiliteten af en ny motorvej hviler på nogle højst kuriøse beregninger, hvor bl.a. meget kort fortalt "luftpenge" (nytteeffekter omsat til monetære værdier) sammenholdes med "rigtige" penge. For eksempel er det negativt for samfundsøkonomien, når man bliver forsinket på turen til moster Karens 80-års fødselsdag! Motorvejsglade politikere benytter dog gladeligt de samfundsøkonomiske "hokus pokus-regnestykker" i deres argumenter for en ny motorvej.

Anna Dorthe Bertelsen, Karin Mette Petersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Og så bare en fodnote til den hele elendighed: man kan jo overveje med sig selv - og måske spørge politikere og trafikforskere til råds - hvad det egentligt var, der drev udviklingen efter 2. verdenskrig. Den udvikling, der på den ene side resulterede i at et vidtforgrenet jernbanenet blev nedlagt og på den anden at vejnettet blev udbygget ganske kraftigt. Hvorved politikerne understøttede den individuelle bilisme på bekostning af den kollektive trafik.
Denne udvikling modsvarer temmelig nøjagtigt en solid vækst i antallet af biler, i samme periode.
Nogle har set det som en eller anden form for naturlov, ihukommende salig Arne Melchior der jo mente at det var bilen(!), og ikke dens fører, der helst ville kunne køre uhindret over Storebælt - det lå jo ligesom i bilens indre natur.
Men det er vigtigt at fastholde at den eksisterende infrastruktur ikke er et resultat af guddommelige naturlove, men resultatet af bevidste politiske prioriteringer og deraf følgende valg. For det betyder nemlig at vi kan prioritere anderledes - den aktuelle situation taget i betragtning: så er det vel et påtrængende spørgsmål om ikke vi bliver nødt til at genoverveje, hvad vi vil give første prioritet. Vil vi prioritere vores individuelle, menneskelige, komfort - eller vil vi prioritere det fælles samliv med alle de andre skabninger, vi nu en gang deler jorden med. Derpå står det - som V. Hørup sagde det (ganske vist i en anden sammenhæng).
mvh. poul.

Anna Dorthe Bertelsen, Karin Mette Petersen og Per Delphin anbefalede denne kommentar