Klumme

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Asger Ladefoged

21. januar 2020

Der var faktisk også gode nyheder her i begyndelsen af januar. Præstationsræset blandt unge på vores uddannelser er ikke nær så stort, som mange tror, lød det fra forskere, lærere og elever i Berlingske.

Et af argumenterne mod præstationssamfundets eksistens var, at gymnasiet er fyldt med umotiverede og dovne unge.

Størstedelen af eleverne hænger bare uopmærksomt hen over bordet og rækker kun sjældent hånden op. Derfor er al snakken om 12-talspiger, præstationspres og karakterræs overdrevet og kørt op af medierne, mente et par forskere.

Godt nok viser Børne- og Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse blandt 83.000 gymnasieelver, at 70 procent af pigerne og halvdelen af drengene føler sig pressede på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet.

Men forskerne mener, at de dårlige trivselsmålinger mest skyldes den udbredte forestilling om, at vi lever i et konkurrence- og præstationssamfund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Christian Skoubye
  • Svend Erik Sokkelund
  • lars søgaard-jensen
Christian Mondrup, Christian Skoubye, Svend Erik Sokkelund og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

De beskæftigelsesmæssige og indkomstmæssige krav fra samfundets side er heller ikke uvæsentlige.
En videregående uddannelse kræver minimum 30 timers indsats om ugen. Og i eksamensperioder ca. 40 - 50 timer om ugen. En SU på 6.000 kr er ikke rigtig nok til hverken at leve eller dø af, så der skal også laves arbejde ved siden af. (En kollegiebolig kan koste fra 3000 kr og opefter, og så er der mad, elektronikforbrug, forsikring, investering i indbo, osv)
Det er selvfølgelig forskelligt, men ca 8-10 timers arbejde om ugen er ikke usædvanligt, så vidt jeg kan se.

Så hvornår er det vi ønsker, at de unge skal anamme glæden ved bare at blive klogere - de skal jo også alt det andet?

Søren Kramer

Erstat karakterer med optagelsesprøver og prøver efter halvt og helt år.
Alle andre alternativer er værre.
Men mon ikke vi havner det mest ineffektive, ulidelige og overgrebsagtige sted.
Optagelses samtalen.
Denne bedrevidende perversitet mod kritisk egen-tænkning. Kvalmende, omsluttende og dødsstødet for kreativitet og egen identitet.