Klumme

Ungdomsoprøret skabte det system, som kan gøre Bernie Sanders til præsident

Det var ungdomsoprøret, som revolutionerede den politiske proces i USA og skabte det system med primærvalg og ’caucuses’, som gjorde, at Trump kunne vinde valget i 2016 – og som gør, at socialisten Bernie Sanders kan blive USA’s næste præsident, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
»Der står intet i den amerikanske forfatning om, hvordan partierne skal udvælge deres præsidentkandidater, fordi de, der skrev forfatningen, ikke kendte til fænomenet politiske partier. Det har derfor været op til partierne selv at udvikle en procedure til at finde deres kandidater.« sådan skriver Rune Lykkeberg.

»Der står intet i den amerikanske forfatning om, hvordan partierne skal udvælge deres præsidentkandidater, fordi de, der skrev forfatningen, ikke kendte til fænomenet politiske partier. Det har derfor været op til partierne selv at udvikle en procedure til at finde deres kandidater.« sådan skriver Rune Lykkeberg.

Jordan Gale

Debat
1. februar 2020

Det lyder umuligt, men det er ikke usandsynligt, at USA om ti måneder får en socialistisk præsident. Markederne tror i hvert fald på det: Bernie Sanders er bookmakernes favorit til at blive demokratisk præsidentkandidat. 

Autoriteterne i hans eget parti frygter det. Hillary Clinton har kort og godt stemplet ham som uduelig og usympatisk ved at udtale, at ingen i partiet kan lide ham, og at han aldrig har udrettet noget. Og Barack Obama har advaret mod ham ved at postulere, at demokraterne risikerer fire år mere med Trump, hvis de lader sig forføre af græsrodsbevægelser og progressive paroler.

De bryder sig om ikke udsigten til en socialistisk præsident. 

Der er en forklaring på, at en mand, som er frygtet og foragtet af lederne i sit eget parti, kan blive partiets præsidentkandidat: ungdomsoprøret.

Det var indtil 1968 de gamle ledere i de to store partier, som udpegede præsidentkandidaterne under møder indhyllet i cigarrøg bag lukkede døre. Kandidaterne afholdt vælgermøder og mødte op til primærvalg i de enkelte stater, hvor partimedlemmerne tilkendegav, hvem de foretrak. Men det havde ingen indflydelse på den endelige kåring af kandidaten, som blev foretaget af ledelsen og fejret sommeren inden valget på de store partikongresser. 

Men på demokraternes partikongres i 1968 i Chicago nægtede medlemmerne at anerkende ledelsens valg. Establishmentet havde udpeget Hubert Humphrey, der var tilhænger af Vietnamkrigen og i øvrigt ikke havde deltaget i et eneste primærvalg. 

Der var voldsomme Vietnam-demonstrationer på gaderne uden for bygningen, hvor kongressen blev afholdt. Og indenfor opstod der opstandelse og kaos. Aktivister og politikere kom op at slås, tv-journalisten Dan Rather modtog en berømt mavepumper, og meget lidt politisk korrekte beskyldninger cirkulerede i salen.

Begivenheden blev på nationalt tv overværet af op mod 90 millioner amerikanere, partiet blev ydmyget. Krigsmodstanderne tabte den konkrete kamp, men deres protester førte til en reform af hele valgsystemet.

Et enestående eksperiment

Der står intet i den amerikanske forfatning om, hvordan partierne skal udvælge deres præsidentkandidater, fordi de, der skrev forfatningen, ikke kendte til fænomenet politiske partier. Det har derfor været op til partierne selv at udvikle en procedure til at finde deres kandidater. 

En kommission nedsat i Det Demokratiske Parti besluttede efter kongressen i Chicago, at magten til at vælge præsidentkandidaten skulle flyttes fra ledelsen til dem, som stemmer ved primærvalg og deltager i såkaldte caucuses. Republikanerne har siden overtaget den procedure. 

Primærvalg er valghandlinger organiseret af den enkelte delstat, hvor de, der identificerer sig som demokrater, stemmer på deres foretrukne kandidater. Det er den mest udbredte måde at gøre det på.

Men i enkelte stater afholdes disse caucuses, som er borgermøder i forsamlingshuse og på biblioteker. Her stiller vælgerne sig foran den kandidat, de tror på. Hvis deres foretrukne kandidat får under 15 procent af stemmerne, skal de vælge en anden.

Det er en åben proces, hvor vælgerne diskuterer og prøver at påvirke hinanden offentligt. Stemmerne i primærvalg og caucuses omsættes til delegerede, som tager til partikongressen med deres mandater.

Det første caucus, som afholdes mandag i Iowa, og det første primærvalg, som finder sted i New Hampshire næste tirsdag, tilskrives stor betydning. Ikke fordi, der er mange delegerede på spil, men fordi det angiver momentum og skaber offentlige billeder af tabere og vindere.

Det amerikanske demokrati er således blevet til et enestående eksperiment, hvor kampen om verdens mest magtfulde position indledes med gammeldags møder og samtaler i forsamlingshuse og afsluttes med en kolossal tv-begivenhed.

Det er på grund af denne revolution i den politiske proces, at Donald Trump, som var forhadt blandt republikanske ledere, kunne blive præsident i USA. Også han er således et barn af 1968. Men det vil omvendt være en utrolig fuldbyrdelse af en indsats over et halvt århundrede, hvis ungdomsoprøreren og Vietnam-modstanderen Bernie Sanders i 2020 ender med at blive amerikansk præsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God informerende artikel. Men at kalde Bernie Sanders socialist er mildt sag en overdrivelse. Målt efter danske forhold er han ca socialdemokrat. Amerikanske unge ønsker sig ganske enkelt lige så gode forhold og fremtidsudsigter som nordeuropæiske unge har. Og det kan man vel ikke fornægte dem. Derfor stemmer de på Bernie. Hilsen fra mig som er dansker, bor i USA (på godt tyvende år) og er mor/bonusmor til 4 unge amerikanere i aldermen 22-36 år.

Morten Lind, Chris Ru Brix, Ib Gram-Jensen, Lars Løfgren, Jan Damskier, Torben K L Jensen, Gitte Loeyche, Bent Gregersen, Eva Schwanenflügel og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Man kan frygte, at Barack Obama ender med at få ret.

Torben K L Jensen

Det siges for tiden meget om populisme og Corporate demokrats Både Sanders og Trump kaldes for populister - af corporate medier ejet af multimilliarder der er imod begge og den kamp kan de ikke vinde når man tænker på hvordan medielandskabet har ændret sig de sidste 15 år.

Torben K L Jensen

milliardærer.