Kommentar

Ved borgersamling havde We Do Democracy og forvaltningen koreograferet hele processen

We Do Democracy siger, de vil skabe verdens bedste borgerting, men da de havde chancen i København, bestemte de sammen med forvaltningen på forhånd konceptet, fravalgte uafhængige eksperter og styrede dialogen stramt, skriver formand for Rådet for Bæredygtig Trafik i dette debatindlæg
Debat
18. januar 2020

I denne tid er indførelsen af et borgerting på den politiske dagsorden. Det skal primært bruges som middel til, at borgerne gennem demokratisk meningstilkendegivelse skal få beslutningsdygtige politikere til at tage de fornødne beslutninger mod et mindre klimabelastende samfund.

Flere konsulentbureauer er gået i stilling for at varetage jobbet som kurator af denne proces, heriblandt We Do Democracy. I kronikken 27. december gjorde Johan Galster, der er strategisk rådgiver for firmaet, sig tanker om, hvordan opgaven kan gribes an.

Galster formulerer nogle fornuftige principper for hele processen omkring nedsættelsen og sammensætningen af borgertinget og dets beslutningskraft over for politikerne. Han skelner mellem en borgersamling, der midlertidigt behandler et specifikt emne, og et borgerting, der er et permanent organ.

Ifølge Galster skal der gives et klart mandat til borgertinget. Derudover skal der etableres et »tredjepartssekretariat«, som We Do Democracy er mere end villig til at udfylde.

Tredjepartssekretariatet »skal sørge for sikkerhed i, at den viden og de eksperter, der skal bistå borgerne i processen, er uafhængige og upartiske«, mens »man skal undgå at lade embedsværk eller konsulenter skrive anbefalingen, så borgernes egen stemme og autonomi sikres og bringes direkte til politikerne«.

Umiddelbart kan man kun være enig i We Do Democracys anbefalinger. Men da jeg deltog i et borgersamlingsprojekt, hvor de styrede dialogen, var jeg vidne til, at processen var stærkt koreograferet af forvaltningen og We Do Democracy.

Uafhængige eksperter som oplægsholdere var stort set fraværende. Og dialogen blev stramt styret af rådgivningsfirmaet med udvalgte spørgsmål og meget kort tid til besvarelse.

Fastlagt på forhånd

Udgangspunktet for borgersamlingsprojektet, der hed ’Borgersamling om Middelalderbyen – mindre biltrafik og bedre hverdagsliv’, var to ret ens udtænkte scenarier udarbejdet af Københavns Teknik- og Miljøforvaltning i samarbejde med blandt andet konsulentbureauet Via Trafik og We Do Democracy.

De to scenarier havde en målsætning om at reducere biltrafikken i Middelalderbyen med henholdsvis 40 og 75 procent. Det skulle opnås via skiltning.

Et af problemerne var, at scenarierne på forhånd lå fast inden afholdelsen af borgersamlingen, så borgerne ikke ville få mulighed for at påvirke udformningen af det overordnede koncept.

Og hvad værre er: Den tilsigtede bilreduktion blev bundet til en fastlagt geografisk ramme, hvor afgrænsningen af begrebet ’Middelalderbyen’ ikke stod til diskussion, og hvor de større gennemkørende veje, primært Bremerholmgennembruddet, Stormgade, Holmens Kanal og Christians Brygge, ikke var omfattet af bilreduktionen.

Samlet set ville de fremlagte scenarier ikke nedsætte bilkørslen, men snarere føre til en omfordeling, så endnu flere biler skulle flyttes over på de tilgrænsende og de gennemkørende veje. Bilreduktionsprojektet blev derfor ikke en aktiv del af den overordnede klimaproblematik.

Analyser af scenarierne siger ikke noget om, hvordan den forudsete bilreduktion vil komme til at indvirke på Københavns samlede biltrafik, men begrænser sig til at pege på, at byens samlede trafikafledte CO2-belastning bliver reduceret med mindre end én procent som resultat af projektets gennemførelse.

Helt grotesk er det, at det tidligere bilfredede Vester Voldgade nu skal affredes, fordi der skal bygges et overflødigt parkeringsanlæg under Dantes Plads. Bilbelastningen af Middelalderbyen betyder tillige, at Københavns centrale dele hører til de mest luftforurenede dele af kommunen.

Et stækket borgerting

Slutresultatet af borgersamlingen var rapporten »Borgersamlingens anbefalinger«, der blev udgivet i november 2019, og den er i flere henseender bemærkelsesværdig. Anbefalingerne lagde sig tæt op ad det andet scenarie med den mest vidtgående bilreduktionsmålsætning på 75 procent. Men de ovennævnte forudsætninger for at opnå en sådan effekt blev ikke fremlagt og fik derfor ikke indflydelse på resultatet.

Selvfølgelig skal der fastlægges rammer for et kommende borgerting. Men borgersamlingsprojektet i forbindelse med Middelalderbyen viser, at borgerne bør få langt større indflydelse på scenariernes udformning. Også i forbindelse med den igangværende høringsproces om forslag til Kommuneplan 2019, hvor der i alt indkom 1.693 høringssvar. Her var nogle af høringssvarene fra kommunens fagudvalg.

Vi skal undgå et fra starten stækket borgerting. Både eksperter og kritiske ngo’er skal medvirke – også til at skabe rammerne for borgerinddragelsesprocessen.

Vi har brug for et borgerting, som kan foreslå og give legitimitet til de nødvendige initiativer, som politikerne tøver med at vedtage og handle på.

Kjeld Allan Larsen er formand for Rådet for Bæredygtig Trafik

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

18/jan/2020

Fy for Fanden,
We Do Democracy og forvaltningen
hylder / gavner alene Das Kapital :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Rikke Nielsen

"Vi skal undgå et fra starten stækket borgerting."
Det er jo basalt set formålet med et borgerting - at agere som syndebuk for beslutninger med konsekvenser. Specielt et klimaborgerting, hvor ingen "normale" borgere vil have en kinamands chance for at gennemskue kompleksiteten i klimaændringerne.