Læserbrev

Vidensråd om alternativ behandling skal gøre os klogere og styrke patientsikkerheden

Lægeforeningens vidensråd om alternativ behandling skal hjælpe patienter og sundhedspersoner med at navigere i behandlingsjunglen og beskytte imod farlige behandlinger, skriver formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, i dette debatindlæg
10. januar 2020

I Kurt Lindekildes kronik i Information den 23. december kunne man læse, at læger er for kritiske over for de alternative behandlere. Han mente desuden også at vide, at Lægeforeningens forslag om et videnskabeligt funderet vidensråd om alternativ behandling er »et røgslør, der skal dække over Lægeforeningens reelle hensigter« – nemlig: »definitivt at sætte sig for bordenden og overtage styringen af, hvordan det alternative skal orkestreres i Danmark«.

Jeg vil undlade at kommentere på samme dramatiske manér, men i stedet koncentrere mig om at forklare, hvad Lægeforeningens reelle hensigt faktisk er. For vi anerkender, at mange mennesker bruger alternativ behandling og har glæde ved det. Det er derfor ikke vores ærinde at sætte en stopper for det.

Kort fortalt er vores hensigt at beskytte patienters sundhed i mødet med farlig alternativ behandling og at sikre, at patienter, læger og andre sundhedspersoner har adgang til viden baseret på den seneste forskning.

For netop videnskaben, forskning og evidens har reddet millioner af menneskeliv. Dermed ikke sagt, at al behandling, der i dag ordineres, er lige velunderbygget. Men det er jo netop et argument for endnu mere videnskabelig efterprøvning af forskellige behandlinger, så vi kan få dokumentation for virkninger og bivirkninger. Kun på den måde kan vi styrke patientsikkerheden.

Et vidensråd om alternativ behandling skal samle, vurdere og formidle information om forskellige behandlingsformer, så læger og patienter har en samlet indgang til relevant viden. Det skal kunne afsætte midler til forskning i alternativ behandling og mulige effekter og risici ved behandlinger.

Derudover skal vidensrådet rådgive myndigheder, politikere og patienter om alternativ behandling og af egen drift offentliggøre sundhedsfagligt funderet viden om alternativ behandling.

Patienter ville altså få hjælp til at navigere i junglen af forskellige alternative behandlingstilbud, og læger ville være bedre rustet til at tage dialogen med patienter, der overvejer alternativ behandling. Det er også værd at bemærke, at Lægeforeningen og Danske Patienter står sammen om forslaget om et vidensråd om alternativ behandling. Det handler såmænd bare om sund fornuft og intet andet.

Andreas Rudkjøbing er formand for Lægeforeningen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Morten Wieth
Gunilla Funder Brockdorff og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig. Det ville være dejligt, hvis der blev ryddet, bare lidt, op i det såkaldte alternative. Til gengæld måtte man også gerne se mere kritisk på meget af det etablerede

Jesper Madsen

Ædle hensigter omkring sundhed kan de færreste som regel være uenige i. ”… at beskytte patienters sundhed i mødet med farlig alternativ behandling og at sikre, at patienter, læger og andre sundhedspersoner har adgang til viden baseret på den seneste forskning”.

I politik er det bare sådan, at det interessante altid er HVEM der skal sidde med ved bordet i et råd eller et udvalg. Derfor spørger jeg: Forestiller I jer en sammensætning a la Styrelsen for Patientsikkerheds Råd vedrørende Alternativ Behandling, SRAB?

Der har man nemlig samlet præcis de kompetencer, der er brug for. I form af bl.a. forskere, embedsmænd, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Forbrugerrådet, Danske Patienter, og naturligvis de alternative behandlere.

Hvis man forestiller sig et vidensråd af samme skuffe, vil jeg foreslå, at man i stedet ændrer kommissoriet for SRAB og tilfører dem nogle flere ressourcer. Det ville spare både tid, penge og avisdebatter.

Tænker Lægeforeningen i disse baner? Hvis ikke, så hvilke?

Hanne Bess Boelsbjerg

Det glæder mig, at der sker en vis uddybning af formålet med Vidensrådet, men det efterlader stadigt store spørgsmål! Fx hvorfor det udelukkende skal være sundhedsfaglig forskning, som der skal gives eventuelle bevillinger til? Langt den meste forskning på området har krævet tvær-disciplinære indsatser for både at kunne forstå det behandlingsparadigme, som behandlerne arbejder ud fra, samt at kende til bevæggrundene for at opsøge alternative behandlingsformer, hvor virkningen ikke nødvendigvis kan adskilles fra det, der betegnes som 'placebo effekten'. Dernæst undrer det mig, at dette ønske opstår i forlængelse af, at man har lukket den hjemmeside, der var hjemmehørende under Styrelsen for Patientsikkerhed, der netop havde til hensigt at oplyse om den seneste forskning inden for området. Begrundelse for dette var netop, at det var for at HØJNE patientsikkerheden, i følge en tweet fra De Radikales Sundhedspolitiske ordfører Stinus Lindgren. Det fremstår som modsætningsfyldt, at Lægeforeningen virkede til at bakke dette initiativ op, men samtidigt ønske at være med til at etablere en vidensplatform, der har det samme til hensigt. Slutteligt mangler der til stadighed at blive præciseret, hvad der menes med 'farlige alternative behandlingsformer'. Det, der er farligt er vel at droppe sin almindelige behandling hos lægen? Det fortsatte behandlingsforløb sikres ved en bedre kommunikation omkring, hvad patienten reelt foretager sig. Og da lægerne hverken undervises i alternativ behandling på medicinstudiet (hvilket er obligatorisk i Tyskland) eller måske heller ikke får det tilbudt som et efteruddannelsesforløb, så vil ens grundlag at tale med patienten ud fra være yderst begrænset. Det sætter også spørgsmålstegn ved, hvilken rolle Lægeforeningen skulle spille ift. en evt. oprettelse af et Vidensråd, når det måske netop er denne faggruppe, der ved mindst.

Kurt Lindekilde

Forskning i alternativ behandling – men hvilken evidens?
Lige siden alternativ behandling blev`hot stuff`helt tilbage i 1970`erne, har centralt placerede læger bekæmpet det alternative.
Ikke så sært, fordi det alternative bygger på en anden tilgang til krops-og sundhedsforståelse end den læger har.
Hvor lægerne over en bred kam kræver evidens ud fra det, der kaldes for lodtrækningsforsøget (RCT = Randomized Controlled Trial), er denne tilgang utilstrækkelig til at belyse, hvad der sker i alternativ behandling.
Andreas Rudkjøbing – lægeforeningens formand – anfører i sit debatindlæg i Information d. 10. januar, at han vil fremme det reelle vidensgrundlag for alternativ behandling.
Hvis han vil det, må han offentligt anerkende, at 1) lodtrækningsforsøget som grundlag for forskning i alternativ behandling er utilstrækkeligt, at 2) bl.a. en ”cirkulær model” må være den fremherskende tilgang til forskning og evidens, når vi taler om alternativ behandling.
En cirkulær model vil betyde anvendelsen af flere forskellige forskningsmetoder og forskningsdesigns. Forskellige metoder til at besvare forskellige spørgsmål. Der foregår ofte flere forskellige ting i en alternativ behandlingssituation, som IKKE kan belyses tilstrækkeligt med et klassisk lodtrækningsforsøg.
Der findes forskere, som kan håndtere dette, og det er allerede gjort. Dette anerkendes ikke af Lægeforeningen og de klassisk ”RCT-tænkende læger”, fordi vi her går væk fra den virkelighedsforståelse, læger er opdraget i.
RCT tilgangen er god, når vi ønsker udforskning af nye effektive piller til medicinsk behandling, men IKKE når vi skal indhente ny viden om det alternative.
Måske lidt dramatisk af mig at postulere, at Lægeforeningen vil sætte sig for bordenden i et nyt vidensråd om alternativ behandling. Men det vil i praksis være det, der vil ske, hvis IKKE en lang række andre forskningsmetoder får lov at nyde fremme.
Lodtrækningsforsøget SKAL ud på et sidespor, hvis vi skal opnå en brugbar viden om det alternative.
Og det kræver substantiel financiering af et uafhængigt institut tilknyttet et dansk universitet, hvor Lægeforeningen er sat helt uden for indflydelse, så uafhængige forskere kan forske frit i alternativ behandling eller i KAM (Komplementær Alternativ Medicin)

Jesper Madsen, Steen Andersen og Inge Balling anbefalede denne kommentar
Steen Andersen

Jeg bliver meget træt, når jeg læser LÆGE-udtalelser om alternativ behandling og de kobler det sammen med, at de vil "styrke patientsikkerheden".
Det er årtiers gentagelser af brødnid og middelalderlig genopståelse af monopolisering.
Hvad mener lægerne egentlig, når de taler om alternativ behandling?
Er det al behandling, hvor de ikke selv profiterer?
Når kræftpatienter må til udlandet for at få en speciel effektiv kræftbehandling på et hospital, er det så alternativt?
Når en biokemiker eller mikrobiolog arbejder med patienter eller en veluddannet ernæringsrådgiver styrker patienterne, er det så alternativt?
Eller er det kun krystalhealere og RAB-certificerede kinesiologer, der er alternative?
Vi pårørende og patienter er fuldstændig i stand til at vælge de behandlere og de kombinationer, der hjælper os, giver os bedre livskvalitet eller medvirker til helbredelse.
Vi vil have lov at vælge til og fra uanset om det er lægebehandling, alternativ behandling, offentlig eller privat behandling.
Den bedste hjælp til patientsikkerheden vil være, hvis lægerne sørger for at samarbejde på hospitalerne, faglig opdatering via internationale lægekonferencer, bedring af hygiejnen på hospitalerne, mere fokus på fejlmedicinering, offentliggør kerneårsagsanalyser, når der sker overforbrug eller fejldosering af kemoterapi etc.

Skal der være et VIDENRÅD FOR ALTERNATIV BEHANDLING, så skal man endelig huske, at det skal være tværfagligt (fx. biokemikere, mikrobiologer, sociologer, psykologer) og at der hverken skal være læger eller alternative behandlere i dette råd. Så bliver det først et rigtig inhabilt cirkus.