Læserbrev

Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov

Det er rigtigt, at urørt skov muligvis kan være godt for biodiversiteten, men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen, og derfor holder jeg fast i, at produktionsskove er bedre, skriver seniorforsker Niels Heding i dette debatindlæg
17. januar 2020

I Information torsdag den 28. november 2019 havde jeg en kronik med overskriften:

»Mere urørt skov er ikke klimarigtigt«.

Hovedbudskabet er, at urørt skov ikke sparer i CO2-regnskabet i samme omfang som produktionsskov. Dette budskab er Andreas Pedersen, som er bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, ikke enig i. I sit indlæg fra den 28. december 2019 skriver han blandt andet:

»Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversitet. Derfor bør politikerne i energihandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå.«

Der er dog to meget alvorlige fejl i Andreas Pedersens indlæg. Han skriver, at afbrænding af træflis udleder mindst lige så meget CO2 som kul, og at atmosfæren derudover ikke skelner imellem, om drivhusgasserne kommer fra det ene eller det andet.

Men det er netop det, atmosfæren gør. Alt træ, der bliver brændt, udleder CO2, men den mængde CO2 svarer til den CO2, som træerne optog, da de voksede for få år siden. Nettoudledningen er derfor nul.

Fyrer vi derimod med kul, er den CO2, der udledes, bundet for millioner af år siden og er derfor med til at forøge atmosfærens indhold af drivhusgasser. Og det er jo netop det, vi vil undgå.

For det andet skriver Andreas Pedersen, at jeg »overser, at kulstofkredsløbet i skoven under jorden har en vigtig betydning for lagring af kulstof, og at selv meget gammel skov fortsat vil kunne ophobe kulstof også fra dødt ved«. Fordi »meget af det går i jorden eller bliver optaget i økosystemet«.

Hertil er kun at sige, at skovforskningen påviser, at der bindes lige så meget kulstof i jorden i en produktionsskov som i en urørt skov. Der er ingen påviselig forskel.

Til sidst vil jeg være grov og sige, at Andreas Pedersens måde at behandle skovene på vil skabe bunker af råddent træ med nogle muligvis sjældne biller og ingen kulstofbinding, mens produktionskovene binder 1.000 tons CO2 årligt pr. km². Og da drivhuseffekten for mig er det store dyr i verden, holder jeg fast i produktionsskovene.

Niels Heding er seniorforsker (emeritus) og dr.agro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Poul Anker Juul
Jens Flø og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Juul

Er enige med Nils Heding.
En omlægning af østdansk dyrket bøgeskov til urørt skov medfører en øget CO2-udledning til atmosfæren på ca. 1700 tons/ha. i løbet af en trægeneration(ca.120 år).

Thomas Tanghus

Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om produktions- vs. urørt skov, men der, hvor du går galt er:

> men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen

De to ting er lige vigtige! Begge vil lede til masseuddøen - på en mere væsentlig ubehagelig måde end ved et kæmpe meteornedslag.

> Og da drivhuseffekten for mig er det store dyr i verden, holder jeg fast i produktionsskovene.

Fint, at vi kan nyde de store dyr mens de uddør, fordi alle de *små* dyr er væk. Oh, nå ja, menneskeheden uddør også!

Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netto udledningen skal jo ikke være nul, den skal helst bindes i århundreder i træer, der vokser og bliver gamle.
Den eneste brug af træ, der på det grundlag kan have en fordel, er træ til byggeri og møbelproduktion, hvor træer ikke forgår, men fortsat bærer et bundet lager af CO2 i sig - mens der bliver plads til at plante nye træer, der binder CO2 osv osv. ad nauseam.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Sören Tolsgaard og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Niels Heding læser Andreas Pedersens artikel som fanden læser bibelen, og den slags er jo altid muligt, men skal dog ikke stå uimodsagt!

1) "alt træ, der bliver brændt, udleder CO2, men den mængde CO2 svarer til den CO2, som træerne optog, da de voksede 'for få år siden'. Nettoudledningen er derfor nul."

Et noget forvansket billede. Meget af det, som afbrændes, stammer fra oversøiske naturskove, til dels fra meget gamle træer. Kulstof, som har været bundet i årtier eller århundreder, frigives i atmosfæren, og det vil i bedste fald vare yderligere årtier, før en tilsvarende mængde kulstof kan være bundet på samme areal igen. Og i den barske virkelighed er det ofte mere profitable afgrøder, der plantes bagefter, som langtfra vil oplagre tilsvarende mængder kulstof.

2) "skovforskningen påviser, at der bindes lige så meget kulstof i jorden i en produktionsskov som i en urørt skov. Der er ingen påviselig forskel."

Jeg synes ellers dit eget link viser, at der kan være ganske store variationer over tid, og artiklen går endda kun i dybden med en enkelt skov.

Det varer jo år, før en nyplantet monokultúr (hvor alle andre planter holdes nede) binder kulstof som en mere tilgroet skov. På den anden side er det vel ofte sådan, at en skov, bestående af meget gamle træer, binder mindre kulstof pr. tidsenhed, fordi store vedmasser skygger og forrådnelse medfører kulstoftab. En vis dynamik og diversitet vil sikkert gavne på mange måder, og de gamle træer ved Suserup har i nogen grad været selekterede, slanke bøgetræer.

Der kan sagtens findes eksempler på naturskove og andre naturtyper, som i højere grad akkumulerer kulstof. De tykke tørvelag, som ligger under mange tempererede skove og moser, er jo et stadium i den udvikling, som ender med fossilt kulstof.

Så strækker man Niels Hedings argument langt nok ud i tiden, er også det fossile kulstof i balance med naturen. Nettoudledningen er nul. Ved afbrænding giver vi blot atmosfæren tilbage, hvad den mistede 'for få år siden'...

Ikke sandt - ingen hekseri, kun behændighed. Og når artsrige naturskove fældes planter vi nye skove, som 'om få år' (-tier) trækker det afbrændte kulstof ud af atmosfæren igen!

Spørgsmålet er så, om vi har tid til at vente på denne proces? Det ser i hvert fald ud til, at Niels Heding og ligesindede er kommet i modvind, og at afbrænding af træ ikke længere anses for en bærbar erstatning for fossilt brændstof.

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-naturforening-praler-af-co2-...

Men det er store investeringer og statstilskud, der er på spil, så kampen bliver givetvis hård. Forhåbentlig vil det dog lykkes at redde i det mindste nogle enkelte oversøiske naturskove, som stadig fældes nådesløst i Baltikum, USA og Sydamerika, for at skaffe brændsel og svinefoder til kortsigtet økonomisk vækst.

De sidste danske naturskove, som Suserup og Høstemark, er da heldigvis sikret mod den slags, og de udgør i parantes bemærket de sidste levesteder i DK for en lang række svampe, planter, insekter og fugle, hvis værdi kun vanskeligt kan gøres op i penge.

Morten Lind, Knud Ejstrup Larsen, Eva Schwanenflügel, Christian De Thurah og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Vi har en polariseret debat mellem urørt skov og produktionsskov.

Det ville være langt mere nyttigt at diskutere graden af hvor skånsom skovdriften er.

Ðer er forskel på at have monokultur, hvor store de i så fald "skov marker" er. Og så til at have en vis udtynding, og plukke træer ud til høst.
Selv det, at der kører en maskine gennem skoven, kan have en fremmende effekt på biodiversiteten. Men lad debatten køre på graden af skånsomhed, både i Danmark og på verdensplan.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Debatten bør også køre på forståelse af, hvad skov er. Skoven er der jo ikke for menneskets skyld. Den er der for sig selv og alle mulige andre væsner. Når man ikke driver skovdrift med skånsomhed, forbryder man sig ekstra imod naturen. Ligesom ‘Skånsomt kystfiskeri’ burde der være ‘Skånsom skovdrift’.
Bogen, Træernes hemmelige liv, var en øjenåbner for mig. Vi har kun forstået en brøkdel at det naturliv, der er omkring os.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Jens Flø -

Debatten er polariseret, fordi virkeligheden er det.

DKs afbrænding af træpiller (med statsstøtte, fordi det - stadig - betragtes som klimarigtig energi) er nu så omfattende, at langt størstedelen importeres fra især Baltikum og USA, hvor det ofte er værdifuld naturskov, som fældes. Herudover har vi en enorm import af foderstoffer, som også dyrkes efter fældning af naturskov. Det ville naturligvis være dejligt, hvis disse træmængder blev produceret ved skånsom plukhugst, men næppe realistisk.

Endnu er det kun DK, som i den grad har skønmalet sit CO2-regnskab via afbrænding af træpiller, og altså på basis af langt større træmængder, end DK på nogen måde kan producere selv. Hvis store, mere befolkningstætte lande, som UK, Tyskland og Frankrig, for ikke at tale om USA og Kina, begynder at satse tilsvarende på en sådan anvendelse, bliver det ubegribeligt store skovarealer, som skal producere intensivt. Dette ville medføre enorme og irreversible indhug i klodens resterende naturskove, og samtidig foregå i intens konkurrence med behovet for flere arealer til landbrugsafgrøder. Det har man nu indset rundt omkring, og afbrænding af træmasse anses ikke længere som en bærbar løsning i større skala.

Der kan sagtens foregå en nicheproduktion af bæredygtig plukhugst, afbrænding af kvas og andre restprodukter, men det kan langtfra løfte den stigende produktion af træmasse, som i øjeblikket forstærkes af tilskudsordninger.

Der er ikke nogen nem løsning, hvis det globale forbrug af fossilt brændstof for alvor skal udfases. Biomasse viser sig foreløbig som en uholdbar strategi, og der er lang vej, før de mere bæredygtige energikilder, som vind, vand og jordvarme for alvor får betydning. Atomkraft er et kapitel for sig, der skal mange kraftværker til, hvis man for alvor vil satse på det, og jeg vil undlade nærmere beskrivelse af faremomenterne i dette panel.

Den ubekvemme konklusion er, at vi er nødt til at reducere de mere energitunge aktiviteter ganske betragteligt, hvis vi vil undgå de truende miljøproblemer. Mange hovsa-løsninger vil blive lovprist, men kun gøre ondt værre, for det er jo ikke kun politikerne og erhvervslivet, som satser på fortsat vækst, men størstedelen af menneskeheden.

Derfor fortsætter festen, indtil følgerne vokser os over hovedet.

Morten Lind, Knud Ejstrup Larsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar