Kommentar

Det er åbenbart værre at svindle som offentligt ansat end som topadvokat

Mange synes, at Britta Nielsens dom var for mild, men i sammenligning med domme i andre svindelsager virker den faktisk hård – og især hård i forhold til bankerne, der helt uden konsekvenser hæler de stjålne penge, skriver Niels Elbæk i dette debatindlæg
Sagen om Britta Nielsen kan sammenlignes med en nyligt afsluttet sag mod topadvokat Johan Schlüter og hans to partnere Susanne Fryland og Lars Halgreen, der ikke fik nær den samme medieopmærksomhed eller straf, på trods af at de også havde svindlet for over 100 millioner.

Sagen om Britta Nielsen kan sammenlignes med en nyligt afsluttet sag mod topadvokat Johan Schlüter og hans to partnere Susanne Fryland og Lars Halgreen, der ikke fik nær den samme medieopmærksomhed eller straf, på trods af at de også havde svindlet for over 100 millioner.

Siphiwe Sibeko

27. februar 2020

To nylige sager om bedrageri i stor målestok over en årrække har fået megen forskellig medieopmærksomhed og strafudmåling. Sammenligner man sagen om Britta Nielsen og sagen om advokatfirmaet Johan Schlüter, får man lyst til at stille spørgsmålet: Slipper banditter i habitter billigere end os andre?

Det kan være svært at sammenligne domssager, men det er helt almindeligt i retssager, at både anklager og forsvarer drager parallel til lignende sager og kræver enten en strengere eller mildere straf, så lad mig også prøve. 

Den såkaldte Britta Nielsen-sag har fyldt medierne gennem længere tid. Det er der gode grunde til. Den har alle elementerne til en god og spektakulær historie. Det er en slags Olsen Banden-historie, hvor jævne folk har scoret den store gevinst og gennem mange år ført en tilværelse med dyre biler, heste, ejendomme og udlandsrejser – sågar et krokodilleanlæg med otte krokodiller. Hvem har ikke en drøm om det?

Sagen handler om en enkelt person, der over en årrække var økonomisk trængt og blev fristet over evne til at snyde et system med manglende kontrol. Forargelsen har fra dag et været stor, også hos den daværende konservative socialminister. For tænk at tage penge fra de fattigste. Det har dog ikke voldt de samme politikere helt samme problemer at skære ned på ydelserne til de fattigste over en lang periode.

Anklagerne i sagen havde ønsket en skærpelse af straffen på op til 12 år, men straffen endte på seks et halvt års ubetinget fængsel. Efter retsafgørelsen fandt DR naturligvis flere personer på gaden, som mente, at straffen var alt for mild for Britta Nielsen. Det skulle selvfølgelig afspejle den formodede folkestemning. 

For det er virkelig slemt, når en forvalter af offentlige midler misbruger systemets tillid, som Britta Nielsen har gjort. Men i min optik er det mindst lige så alvorligt, når banker eller advokater gør det.

Bankernes hæleri

Britta Nielsens tre børn er nu alle anklaget for hæleri. Den forbrydelse beskrives således i straffelovens paragraf 290:

»For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.«

Når man læser hæleriparagraffen, virker det overraskende, at der ikke også er rejst tiltale mod Danske Bank og Nordea. For det virker helt usandsynligt, at ingen ansatte i bankerne har opdaget, at man har været medvirkende til at skjule, opbevare og transportere de mange midler, som Britta Nielsen gennem årene har ført gennem bankerne.

De færreste bankkunder er i tvivl om, at bankens ansatte kigger over skulderen på privatøkonomien – især hvis konti er i fare for at blive overtrukket. 

Blandt andet har Britta Nielsen ifølge TV 2 hævet 17 millioner i Danske Banks hæveautomater og overført over syv millioner gennem Nordea til sydafrikanske bankkonti. Et ekstremt pengeflow for en ordinær statsansats konti. 

Alt dette uden indgriben og sandsynligvis kun med en enkelt indberetning til SKAT i 2012. Skal det være uden konsekvenser?

Advokater får kort straf

Sagen om Britta Nielsen kan sammenlignes med en nyligt afsluttet sag mod topadvokat Johan Schlüter og hans to partnere Susanne Fryland og Lars Halgreen, der ikke fik nær den samme medieopmærksomhed eller straf, på trods af at de også havde svindlet for over 100 millioner.

De tre tiltalte havde selv konstrueret og varetaget et system for filmproducenters rettigheder, som de havde misbrugt over en lang årrække, og retten fandt det bevist, at de havde overfaktureret kunder for over 100 millioner kroner. 

Den 75-årige Johan Schlüter fik i byretten en straf på fire års betinget fængsel grundet sin høje alder og personlige forhold. Han ankede ikke, men Landsretten endte med at nedsætte straffen for de to, der gjorde.

Susanne Fryland fik i byretten den hårdeste straf, der lød på fem år og seks måneders ubetinget fængsel. Østre Landsret skar et år af hendes straf, så den i stedet lyder på fire og et halvt års ubetinget fængsel – altså to år færre end Britta Nielsen har fået.

Den tredje tiltalte, Lars Halgreen, fik oprindeligt ni måneders betinget fængsel, men fik dommen nedsat i landsretten til seks måneders betinget fængsel.

Sammenligner man de manglende konsekvenser for bankerne og de korte straffe til advokaterne med Britta Nielsens dom, er det vist tydeligt, hvem der slipper billigst. 

Niels Elbæk er kandidat i kommunikation og har været domsmand gennem 12 år 

Advokaten Johan Schlüter har over årene udviklet en sindrig model til at fordele de mange copyrightmillioner mellem danske og udenlandske produktionsselskaber som Zentropa, Warner Bros. og Nordisk Film.
Læs også
Britta Nielsen idømtes tirsdag fængsel i seks år og seks måneder og skal have konfiskeret godt 113 mio. kr. samt betale sagens omkostninger.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Hanne Utoft
  • Bjarne Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Claus Nielsen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Alvin Jensen
  • Mikkel Zess
  • uffe hellum
  • Gert Romme
  • Jens Flø
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Torben Ethelfeld
  • Hans Larsen
  • Christian Skoubye
  • Ole Meyer
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
  • Bjarne Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Werner Gass
  • John Damm Sørensen
  • Tommy Clausen
  • Dorte Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben Lindegaard
Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Olaf Tehrani, Claus Nielsen, Flemming Berger, ingemaje lange, Alvin Jensen, Mikkel Zess, uffe hellum, Gert Romme, Jens Flø, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt, Torben Ethelfeld, Hans Larsen, Christian Skoubye, Ole Meyer, David Zennaro, lars søgaard-jensen, Bjarne Jensen, Poul Anker Sørensen, Werner Gass, John Damm Sørensen, Tommy Clausen, Dorte Sørensen, Peter Beck-Lauritzen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Tak til NE. Interessante sammenligninger. Måske Britta skulle skifte tøjstil, til habit! Kom i tanke om Kurt Thorsen og Rasmus Trads. Sidstnævnte var "pennefører" på de falske underskrifter, men slap billigst. Var selvfølgelig også juridisk uddannet, hvilket Kurt ikke var. Disse forskelle efterlader dyb undren.

Randi Christiansen, Jørgen Larsen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Mikkel Zess, uffe hellum, Henrik Leffers, Gert Romme, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Jens Erik Starup, Irene Sørensen, Bjarne Jensen, Mogens Holme, Werner Gass og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Det er ikke altid et spørgsmål om hvilken slyngel, der er mest slyngelagtig.
Der er også et arbejdsmiljø, der bliver væsentlig forringet, hvis den daglige tillid skal erstattes af kontrol. Brittas forbrydelse er ikke blot et spørgsmål om penge, men om vores tillid til et rimelig ubestikkeligt embedsværk. Vi ønsker ubestikkelige og ærlige embedsmænd, og det opnår vi desværre kun ved strenge straffe af embedsmisbrug.

Randi Christiansen, Markus Lund, Danny Hedegaard, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, Hannibal Knudsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Man kan ikke regne med at de personer på gaden,der svarer på spørgsmål OG HVOR SVARENE BLIVER BRAGT PÅ TV repræsenterer den generelle mening.I dette tilfælde at Britta Nielsen er sluppet for billigt.Det kan bestemt godt være sådan,men der kan også have været 50 personer,der mente at hun blev straffet for hårdt og som ikke blev bragt på TV.Vi kan ikke vide det.

Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Britta Nielsens bedrageri kunne let have været stoppet for længst, hvis Socialstyrelsen havde haft en edb-system der ikke gav én og same person/hende adgang til at lave udbetalinger og til at lave alle mulige ændringer i udbetalingerne.
Britta Nielsens chefer har været total ukvalificerede.
I de private firmaer jeg har arbejdet i, skulle alle betalinger altid godkendes af 2 uafhængige og godkendte personer. Ikke engang direktøre kunne svindle alene.

Randi Christiansen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Danny Hedegaard, Bjarne Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, Jan Damskier, Ete Forchhammer , Alvin Jensen, uffe hellum, Gert Romme, Britta Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

hovhov, der er ingen sammenligning, hun har jo bl.a. ikke brugt nogen penge på at understøtte poliske partier eller på anden vis bidraget til parnasset, så hun skal da straffes hårdere. Det må være samme forklaring, der gør sig gældende, når politikerne ikke kan finde ud af at skaffe pengene hjem fra diverse skattelyl.

Hans Larsen, Ete Forchhammer , Egon Stich, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Mikkel Zess, uffe hellum, Jens Erik Starup, Gert Romme, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ikke alene var Brittas dom proportionalt set i den meget hårde ende.
Til sammenligning fik Svend fra SKAT 5 år, selvom han var ansvarlig for svindlen med udbytteskat til tonerne af 12 milliarder.
Begge er embedsmænd.

Men det værste er næsten, at ingen ansvarlige chefer er blevet draget til ansvar, selvom de var vidende om at der var stor risiko for bedrageri.

Det allerværste er at storsvindlerne aldrig kan røres.
De har de dyreste advokater, som selv ofte er implicerede.

Og de har forbindelser til samfundets top, det ville være uheldigt at belyse..

Randi Christiansen, Holger Madsen, Jørgen Larsen, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Michael Waterstradt, Ete Forchhammer , Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Markus Lund, Bjarne Andersen, Peter Beck-Lauritzen, lone hansen, Claus Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Alvin Jensen, John Damm Sørensen, Mikkel Zess, Liselotte Paulsen, uffe hellum, Henrik Leffers, jens christian jacobsen, Gert Romme, Torben Arendal, Mogens Holme og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Sammenligning med Johan Schlüter holder vist ikke helt - Britta snød/stjal fra os allesammen. Schlüter fra forretningspartnere.

Derimod er det interessant at kigge på bankernes rolle. Selv NÅR de bliver anklaget holder anklagererne sjældent. Enten er bagmandspolitiet ikke i stand til at gennemskue forretningsmodellerne (har ikke resourcerne til det), alternativt vil de ikke (modtaget penge) eller også er de anklagede bare sådan nogle pæne mennesker, som man let kan identificere sig med som økonomisk efterforsker....

Randi Christiansen, Egon Stich, Markus Lund og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Martin Kristensen,

Er du på overførselsindkomst, Martin Kristensen?

Spørgsmålet er relevant, fordi satspuljemidlerne faktisk er tyvstjålet fra personer på overførselsindkomster for at give til nogle, der er endnu mere trængende. Det må skyldes, at de ansvarlige politikere mener, at det er personer på overførsel, der er skyld i de førnævntes situation, og dermed er det ikke en sag for statskassen.

Jeg syntes, at når man forvalter andres midler, uanset om man først har stjålet dem, så har man en skærpet forpligtelse til at sikre disse midler mod misbrug. Og det har dem, der har stjålet pengene fra overførselsmodtagerne i hvert fald ikke gjort.

Randi Christiansen, Bjarne Andersen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Mikkel Zess, Jens Erik Starup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gert Romme har ret.

Og Brittas underslæb af millionerne er ikke det mest graverende ved dette tyveri fra overførselsindkomsterne.

Faktisk aner man ikke, hvor flere milliarder er blevet af.
Det hele har sejlet i Socialstyrelsen og diverse ministerier i årtier.

Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Ejvind Larsen, Gert Romme, Markus Lund, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Claus Nielsen, Alvin Jensen, Mikkel Zess og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Mon ikke forskellen på sagerne er, at Britta Nielsen var en betroet medarbejder. Og at det er en skærpende omstændighed.

Eva Schwanenflügel

Rikke Nielsen, Svend var skam også en betroet medarbejder.
Så betroet, at han sad helt alene og godkendte svindlernes udbyttekrav uden at cheferne blandede sig..

Randi Christiansen, Bjarne Andersen, Ete Forchhammer , jørgen djørup, Ejvind Larsen, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, Knud Chr. Pedersen, ingemaje lange og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Men er det en opgave for den offentlige mening at diskutere straffen i enkeltsager?

Jeg mener generelt ikke man burde kunne slippe med kortere tid i fængsel, end den tid det tager at tjene den sum man stjæler ved almindeligt arbejde. Hvis vi siger en gennemsnitsdansker med almindeligt arbejde har 100.000 kr. til fornøjelser om året (ud over det absolutte eksistensminimum) bør man sidde minimum et år i fængsel for at snuppe 100.000 kr. 10 år for en million, og 100 år for 10 millioner.

Hele straffesystemet er latterligt og meget mildt i forhold til udlandske forhold. Hun skulle være idømt samfundstjeneste svarende til værdien af sin svindel, hvilket de facto ville binde hende til trældom resten af livet, så længe gælden eksisterer. Det er det eneste retfærdige. Fængsel derimod risikerer at slå hende ihjel, og så får vi aldrig pengene igen. Ingen vil ansætte hende alligevel, så hun kan lige så godt leve en statsbetalt lønfri arbejdertilværelse med rationeringsmærker.

@ Henrik Brøndum,

Egentlig har du ret: Når dommerstaben har kendt skyldig, og nøje udmålt straffen, så bør dommernes arbejde i hvert fald ikke diskuteres.

Men - der er lige 2 andre forhold:
1. De lovgivne politikere tillader sig ublufærdigt, diskuterer og kritiserer afsagte domme og dermed dommerstanden.
2. Dommerne dømmer udelukkende i henhold til de love, som de lovgivne politikere har skabt.

Men her er altså yderligere det forhold, at det ikke er politikernes egne penge. Det er faktisk andres penge, som politikerne har tiltaget sig retten til at forvalte for andre. Og netop dette må give politikerne et skærpet ansvar for at sikre pengene. Og enhver kan vel indse, at det ansvar har de lovgivne politikere altså ikke taget alvorligt overhovedet.

I stedet for har de lovgivne politikere igen og igen lovgivet for solide nedskæringer i administrationen, og herved er kontrollen med pengene faktisk totalt ikke-eksisterende.

Men man har faktisk ikke hørt blot den mindste kritik og selvkritik fra de lovgivne politikeres side. Og de har jo heller ikke efterfølgende lovgivet for deres eget ansvar.

OG I DEN SITUATION, Henrik Brøndum, DA MENER JEG; DET ER ABSOLUT NØDVENDIGT AT DISKUTERE DENNE SAG.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Nej, jeg er ikke på overførselsindkomst, Gert Romme. Jeg er en privatansat skatteyder der finansierer såvel Britta som diverse andre offentlige snydere (og selvfølgelig en masse gode tiltag også).

Spørgsmålet er dog ikke så relevant. Britta stjal penge, indbetalt af skatteyderen og øremærket til sociale formål. At disse penge tidligere havde været beregnet til noget andet er sådan set ligegyldigt ift. Brittas moralske forfald.

Forskellen til Svend er nok at Britta var "hjernen" bag svindelen (ikke at den var så kompliceret) mens Svend var en håndlanger og at hendes personlige udbytte var betydeligt større.

Men jeg er nu enig i at han burde have været straffen hårdere end tilfældet var.

Tak for kommentarerne og de mange (1425) delinger. Jeg ønskede med debatindlægget, at sætte fokus på to ting: 1. Bankernes ansvar for at skjule og medvirke til de store pengestrømme, som de hverken er anklaget endsige dømt for. 2. Samt en sammenligning af strafudmåling i to sammenlignelige sager med cirka samme bedrageribeløb og begge over en lang årrække. Interessant at mange kommentarer mest handler om at straffen burde være højere for Britta Nielsen. Måske skyldes det artiklens illustrationsvalg med foto af Britta Nielsen?