Klumme

Vi skal ikke afkræve Fuglsang eller nogen anden cykelrytter at være et moralsk forbillede

Vi afkræver cykelryttere, at de skal være rene moralske forbilleder. Det skal vi stoppe med. Cykelsport handler ikke om sundhed eller lighed, den handler om at sejre, skriver Victor Boy Lindholm i dette debatindlæg
Søndag afslørede DR, at den danske cykelstjerne Jakob Fuglsang er under mistanke af cykelsportens uafhængige antidopingenhed (CADF) for at havde været i kontakt med den karantænedømte læge Michele Ferrari.

Søndag afslørede DR, at den danske cykelstjerne Jakob Fuglsang er under mistanke af cykelsportens uafhængige antidopingenhed (CADF) for at havde været i kontakt med den karantænedømte læge Michele Ferrari.

Ritzau Scanpix

5. februar 2020

Cykelsport er et spejl for livets grundvilkår. Den udstiller menneskelig lidelse og det psykologiske drama, som vi alle på godt og ondt er en del af. Den er fyldt med helte og skurke, og selv det største ikon er aldrig langt fra at synke ned i synden. Derfor elsker vi den stadig.

Søndag afslørede DR, at den danske cykelstjerne Jakob Fuglsang er under mistanke af cykelsportens uafhængige antidopingenhed (CADF) for at havde været i kontakt med den karantænedømte læge Michele Ferrari.

DR’s anklager er alvorlige. Hvis de altså er rigtige. Ingen andre sportsudøvere bliver så hurtigt moralsk fordømt som cykelryttere, så jeg håber, DR har gjort deres forarbejde grundigt.

Sport er et afgrænset område, hvor man kan annullere samfundets gældende normer. Den er et afløb for nogle primitive drifter, som tydeligvis er uønskelige i et moderne samfund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Kurt Nielsen
Anders Olesen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg forventer ikke renhed og sundhed af cykelryttere, men jeg forventer at de konkurrerer på lige vilkår og dermed uden ulovlig sundhedskadelig doping
Dem der doper sig, snyder andre for ære og sejre og store indtægter.
De bedste cykelryttere har så gode muligheder for lægeassistance at de ikke behøver at blive taget i tilfældig brug af ulovlig doping.
Vi ønsker ikke at blive vidne til flere doping-dødsfald blandt cykelryttere.

Hans Houmøller, Karsten Lundsby, Gitte Loeyche og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg forventer både renhed og sundhed (mere fordi sundhed ligesom er en forudsætning for at deltage - ikke?) af cykkelryttere, ligesom jeg forventer det af helte i andre sportsgrene, at nogle af dem også bliver moralske forbilleder, i det omfang de selv har lyst til at lægge navn til. Jeg har intet til overs for sportsfolk der snyder og doping er snyd. Resten må de selv om.

Hans Houmøller, Mogens Holme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Lidt for nemt at beskylde nogen for noget, uden beviser.
Hvordan skal man forsvare sig mod det.
Går man ud med sådanne beskyldninger eller antydninger, skal der beviser på bordet.
Alt andet er urimeligt.
Ren eller ej.

Jan Høgfeldt Pedersen

Som i al anden topsport, bliver der kørt på grænsen af reglementet. Lidt som have den bedste tuner i motorsport, skal man have den bedste læge i cykelsport, begge går selvfølgelig lige til grænsen, og ind i mellem skal reglementet også udfordres.
Hvis man tror top idræt er sundt, dopet eller ej, så er man nok lidt naiv.
Fuglsang er stadig en af mine helte, som Richard Virenque også stadig er det, selvom han var dopet.

Bent Nørgaard

Hold nu op med vrøvl. Professionen "sport" har INTET med sport at gøre. Det er et erhverv, som så mange andre. Man køber udøverne, som andre indvesteringsobjekter. Man kommer ikke langt i muskelkrævende konkurrencer uden præstationsfremmende stoffer. Men, det betyder så også, at alle i top 10 konkurrerer på samme vilkår!

Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Lundsby, Gitte Loeyche, Kurt Nielsen og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er lidt problematisk, at denne rapport er blevet lækket. Fuglsang er allerede stemplet som en doping-synder, uagtet at der ikke er fremlagt nogle endegyldige beviser. Samtidig forplumrer offentliggørelsen den videre efterforskning - og underminerer derfor også muligheden for at dømme eller frikende Fuglsang.

Anders Reinholdt, Mikael Velschow-Rasmussen, Erik Fuglsang, Karsten Lundsby, John Larsen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar

Artiklen kunne passende perspektivere hvordan professionel sport reelt ikke er sundt. fodboldspillere har tit spillet "på en sprøjte", Iniesta og Zlatan har nævnt det. De har foretaget blodtransfusioner. Kig på en spiller som Ronaldo, der udover at kunne løbe fra en alvorlig voldtægtsanklage, også har ændret sin krop markant siden han startede.

Steffen Ernø, Hans Houmøller, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar

Egentlig troede jeg at sport handlede om at være med, og ikke om at vinde.
Hvis man frigiver al doping så vil de fleste sportsidioter vel tage livet af sig selv, hellere end at tabe og være med.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Jens Erik Starup, Gitte Loeyche og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Det er et sølle syn, når man ser en cykelrytter foran et tvkamera vifte med diverse merchandise og udstyr, evt. pege på det etc. (eller skiløber, eller fodboldspiller). Det siger noget om hvilke kræfter, der styrer udviklingen af sporten. Gad li at vide hvor store beløb, der skal til, for at få udøverne til at agere nikkedukker og forsøgsdyr for kommercielle interesser.

Hans Houmøller, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Tja, den seneste nyhed om denne sag er, der ikke er fundet grundlag for beskyldningerne. Det var rygter, som blev undersøgt i al hemmelighed. Den hemmelige rapport blev desværre lækket og nogle mediers sensationsliderlighed førte til med navns nævnelse at sværte uskyldige. Føj for disse medier

Jeppe Lindholm

Der er nogle regler som skal overholdes for at kunne erklære sig som vinder. Har man brudt de regler må man forlade scenen vanæret. Regler er netop tilstede for at opretholde moralen.

Så Victor Boy Lindholm det har du komplet misforstået. At sejre i sport har i allerhøjeste grad noget med moral at gøre.

Hans Houmøller, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

På sprøjten eller ikke på sprøjten...

Hvorfor skal Københavns kommune betale 46,8 mio. kr. for tourstarten næste år, samtidigt med at kommunen skærer ned over en bred kam på skoler (centralisering), børnepasning (senest omlægningen af pasningstilbud, så vilkårene forringes) osv?

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Karsten Lundsby og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det ender vel med at koste 100 millioner kr. bare fordi et par cyklister skal køre tværs over Danmark en lørdag eftermiddag i juli. Ligesom Storebælts broen går helt i sort. Der kunne bygges mange mange kilometer cykelsti for de penge.

Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Herdis Weins, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Moralprædikanter har altid været til sted i religion og sport.
Og dobbelt moral har også altid blomstret begge steder.

Værst er dog manglen på rettigheder for de personer der bliver udsat for den Kafkaske inkvisition med hemmelige undersøgelser og rapporter uden mulighed for indsigt i eller forsvar for uudtalte anklager.

Miskmasket mellem lovgivning og (private internationale) organisationers regler efterlader sportsudøverer i et Kafkask vakuum, uden rettigheder, overladt til mediernes gisninger, rygter og folkedomstolen.

Her var noget for en vaks journalist at sætte tænder i.

Iøvrigt glæder jeg mig til at se feltet suse forbi:-)

Erik Fuglsang, René Arestrup og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Citat fra indlægget: "Sport er et afgrænset område, hvor man kan annullere samfundets gældende normer. Den er et afløb for nogle primitive drifter, som tydeligvis er uønskelige i et moderne samfund. Med små 20 års konkurrencestatssamfund helt ned i småbørnsalderen er den anden sætning direkte noget vrøvl, for det forholder sig netop modsat. Hvad ville en Trump mon kalde det? PS! Godt, at mistanken i undersøgelsen har vist sig at være forkert - set i forhold til sandheden.

Charley Kristensen

Dette debatindlæg er mindst 20 år for sent på den. Vi skal da vist helt tilbage til før Festina-skandalen for at finde nogen, da troede, at også elitesport, herunder professionel cykling handlede om ’en sund sjæl i en sund krop’, og at de udøvende skulle være moralske forbilleder. Det er naturligvis ikke tilfældet.
Den vigtigste grund til at man efterforsker doping(mis)brug, er at forsøge at bevare et indtryk af, at det kun er nogle få brådne kar, der anvender det – og at de bliver afslørede. Hvis man ikke gjorde det, eller for den sags skyld tillod doping, ville mange, måske alle, sponsorer løbe skrigende bort. Det ville nok være professionel cykelsports død.
Påstanden,som man tit hører, at rytterne konkurrerer på lige fod (da de jo alle er dopede), er vist en sandhed med modifikationer. For det første er det trods alt nok ikke alle, der er dopede, og så er der forskel på hvor godt dopingen virker på den enkelte. Et godt eksempel på, hvor effektiv doping kan være, er Bjarne Riis, der gik fra at være en rimelig hjælperytter, til pludselig at vinde Tour de France, efter at han havde passeret de 30!
Det mest interessante ved professionelt cykelløb er, at selv voksne, rimeligt intelligente mennesker stadig kan finde det spændende. I dag er rytterne f.eks. udstyret med kommunikationsudstyr hvorigennem de af deres chef får besked på, hvad de skal foretage sig. Der er de såkaldte TV-udbrud, hvor sekundære hold får lov til at gå i udbrud, således at også de får promoveret deres sponsorer. Andet formål har de ikke. Og så er der jo dopingen. Det næste bliver vel indbyggede motorer, som der allerede har været rygter om. Jeg ved ikke om rygterne er sande, men hvorfor ikke. Det er vel ikke mere uetisk at forsøge sig med en hjælpemotor, end at at dope sig bedre, end man er. Nej, cykelsport er benhård forretning. Der er ikke meget tilbage af ’sportsmanden’.

Anders Sørensen

"Den (cykelsporten, red.) er fyldt med helte og skurke, og selv det største ikon er aldrig langt fra at synke ned i synden. Derfor elsker vi den stadig.

Ordgejl og fortænkthed. Vi elsker cykelsporten på trods.

Havde cykelsporten - og sport generelt- ikke været ramt af dopingskandaler en masse, ville den være langt større i dag.

René Arestrup

@Charley Kristensen
Skjulte motorer er skam afprøvet. For nogle år siden blev det afsløret, at et cykelhold - vist nok belgisk - havde cykler, hvor der var indbyggede el-motorer i stellet.

I øvrigt tror jeg det er illusorisk at forestille sig, at elitesport på dette niveau - med så mange og store økonomiske interesser på spil - nogen sinde bliver lige så hvid som nyfalden sne.