Læserbrev

Anmeldelse af Corydon-bog kører på negative stereotyper om lærere

De primitive stereotyper om lærerne hænger i luften i Informations kritiske anmeldelse af bogen om Bjarne Corydon: Lærerne var forkælede, og efter OK13-forløbet blev de bitre og vrede. Men lærerne har ikke brug for en overfladisk bog, der bekræfter dem i deres følelser, skriver pensioneret lærer i dette debatindlæg
Debat
20. februar 2020

Debatredaktør Gry Inger Reiter giver den 14. februar en kritisk anmeldelse af bogen Bjarne Corydon og nødvendighedens politik. Bogen er vist tyndbenet og lidt enøjet.

Men Reiter anmelder ikke kun bogen – målgruppen får også et par ord med på vejen. Bogen er »guf for bitre lærere«, og den »vil give vrede undervisere den harmdirrende og grundige genfortælling af OK13-forløbet, de søger«.

Søger de vrede lærere det? Og taler hun om en minoritet? Eller er alle lærere vrede og bitre? Det, synes Reiter, ikke er vigtigt at forklare nærmere.

Anmelderen får nogle af de primitive stereotyper omkring lærerne til at hænge i luften: Lærerne var forkælede, så blev de kørt over, og nu er de bitre. Giv dem en tudekiks. Eller en bog, som bekræfter dem i deres sårede følelser.

Historien om lærernes ændrede rolle i samfundet, om det dramatiske tab af status, om de ændrede arbejdsbetingelser, er kompleks og vigtig. Har lærerne i den sammenhæng virkelig brug for en overfladisk, bagudrettet bog, som bekræfter dem i sårede følelser?

Lærernes følelser er meget mere blandede, og Gry Inger Reiters ’regibemærkninger’ forekommer både tyndbenede og flabede.

Peter Jürgensen, pensioneret lærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jo mere, jeg læser om denne bog, jo mere står det klart, at den er en renfærdig gengivelse af det kup, som gymnasielærerne og bagefter folkeskolelærerne blev udsat for fra en ny klasse af magthavere, der ønsker at udslette lærernes traditionelle rolle som samfundets salt: de evigt aktive i alle mulige frivillige og organisatoriske sammenhænge, ved siden af deres job, der stort set har samme funktion.
Det var ikke blot en arbejdskamp, det var en decideret klassekamp fra oven fra alt for magtfulde og alt for højt betalte embedsmænd og politikere med samme uddannelsesmæssige baggrund - nemlig evnen til at opfinde luftkasteller i form af fantasifulde forudsigelser om fremtiden.
Det er der alt for meget af, og desværre konsolideredes denne udvikling i de efterfølgende år, og vi har stadig til gode at se, at senere afgivne politiske løfter om at rydde op i dette maskerede statskup indfris.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Bent Gregersen, Christian De Thurah, Bjarne Tingkær og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar