Kommentar

Bank på chefens dør, og spørg, hvad din arbejdsplads gør for klimaet

Ingen enkeltperson, politik eller teknologi kan alene løse klimakrisen. Derfor skal vi spørge os selv, vores venner, naboer og chefer, hvad vi fra vores position kan gøre for at starte den nødvendige omstilling af hele samfundet, skriver vicerektor på Københavns åbne Gymnasium i dette debatindlæg
15. februar 2020

Hvem ejer den grønne omstilling? Det korte svar på spørgsmålet er: Det gør du. Ja, dig, der netop nu sidder og læser disse ord.

Men du er ikke alene, som Sebastian så fint synger. Du ejer den sammen med 7,7 milliarder artsfæller verden over. I er blevet tildelt en ejerandel ved fødslen.

Selv om dette svar efterhånden er indlysende for mange, så er det, som om det hverken er tilfældet for hovedparten af den danske politikerstand eller den herskende opfattelse i den brede befolkning.

Her tror man stadig på, at vi kan nå i mål med den grønne omstilling, hvis blot godhjertede politikere forhandler en god aftale hjem i EU eller FN. Eller når kreative ingeniøropfindertyper udtænker smarte, teknologiske løsninger til vores energi- og transportsektorer.

Og vupti, life goes on – og vi andre behøver hverken at ændre vaner, adfærd eller livsstil.

Måske sker det. Måske sker det ikke. I skrivende stund findes der endnu ikke den politiske aftale eller de teknologiske quickfix, som med et fingerknips kan løse problemerne for os.

Nødvendig transition

Da den socialdemokratiske regering inden sommerferien fandt sin form, fik klimaet, og bredere endnu den grønne omstilling, en central position i dansk politik.

Særligt målsætningen om at reducere den samlede CO2-udledning i Danmark med 70 procent i 2030 er interessant. Det er et ultraambitiøst og prisværdigt mål – også i global sammenhæng. Men regeringen har langt fra alle de nødvendige løsninger, som skal bruges, hvis vi skal nå i mål.

Så hvad skal vi bruge tiden til, mens vi venter på regeringen?

Vi skal minde hinanden om oktober 2018, hvor FN slog fast, at hvis vi skal »begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius, [så vil det] kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet«.

De sidste fire ord er vigtige. For ingen politik, enkeltperson, virksomhed eller teknologi har berøring med eller mulighed for at påvirke – og dermed omstille – hele (verdens)samfundet på én gang.

Men alle er i berøring med dele, som kan have betydning for helheden. Derfor bør vi efter devisen ’ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget’ begynde at spørge os selv, vores venner, naboer og kolleger, hvad vi fra vores position i verden kan gøre nu og her for at starte den nødvendige transition af samfundet.

Når det er regeringens erklærede mål at reducere CO2-udledningen med 70 procent, er det ligeledes på sin plads at spørge:

Hvem ejer den ambition? Er det Mette Frederiksen? Dan Jørgensen? Regeringen? Folketinget?

Om igen. Det korrekte svar er: Det gør alle danskere.

Snak med chefen og kollegerne

Lad os tage ambitionen til os og opgaven på os. Et helt oplagt sted at begynde er på de tusinder af offentlige institutioner og virksomheder, som er spredt rundt omkring i landet, hvorfra hundredtusindvis af danskere modtager deres løn.

Er du medarbejder, så er det oplagt at bruge årtiets første måneder på at banke på chefens dør og spørge, hvad hun egentlig gør sig af tanker om reduktionsmål for jeres fælles arbejdsplads.

Er du selv offentlig chef, er det lige så oplagt at bruge det næste personalemøde på at spørge dine medarbejdere om deres input til konkrete reduktioner. Forlang af din bestyrelsesformand, hvis du har sådan en, at der indskrives en 2030-målsætning for institutionen i din resultatlønskontrakt eller bonusordning – hvis du har sådan nogle.

Sidder du i forældrebestyrelsen i en børnehave, folkeskole eller lignende, så sæt 2030-målsætningen på dagsordenen på de kommende forældre- og bestyrelsesmøder.

Insistér på et bredt samarbejde, uanset hvem du er, og hvad dine indflydelsesmuligheder er. Vi er fælles om ejerskabet og ansvaret for den grønne omstilling, og derfor også fælles om løsningerne.

Start med alle de nemme tiltag – de er lige foran os. Det er vigtigt at starte med sejre, også selv om de kan virke små. Men stop ikke her. De sværeste forandringer er vi også nødt til at tage hul på. Og når den tid kommer, er det vigtigt at være oppe i fart og have en masse gode erfaringer med sig i bagagen.

Jeg er hverken socialdemokratisk partisoldat eller klimapolitisk naiv, men vi skylder klimaforandringerne, at vi tager dem alvorligt. Og det kræver en indsats af os alle.

Og når du engang har vovet pelsen og indledt den svære snak med dine kolleger og/eller medarbejdere om, hvad I kan gøre for at forandre jeres arbejdsplads og dermed reducere jeres del af CO2-udslippet, så lyt på ny til Sebastians sang, og mærk selvværdet stige.

»Vi er ikke alene
der er flere der viser trods
Og det er helt på det rene
de har det ligesom os«

Mads Strarup er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium og forfatter til bogen ’Hva’ nu? Dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Anker Heegaard
Thomas Tanghus og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer