Kommentar

Det bedste håb for fremtidens klima er, at det nye ungdomsoprør bliver permanent

Den egentlige ældrebyrde i det 21. århundrede er, at høje idealer og oprørsånd med alderen slår om i sin modsætning. Den generation, der gjorde oprør for 50 år siden, er nu blevet den mest klimabelastende og systemkonforme i kapitalismens historie, skriver ph.d. og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC Peter Nielsen i dette debatindlæg
Debat
12. februar 2020

Vi er vant til at se ældrebyrden som et økonomisk problem. Det er økonomer, der dominerer samfundsdebatten, og for dem er ældrebyrden et demografisk problem, der vokser i de kommende år, når stadig flere går på pension, og der ikke kommer tilsvarende flere i arbejde. De ældre er en finansiel byrde for velfærdsstaten og hæmmer væksten i samfundet.

Den eskalerende klimakrise giver imidlertid grund til at se ældrebyrden i et helt nyt lys.

De seneste år er et nyt ungdomsoprør vokset frem, præcis 50 år efter det ungdomsoprør, der begyndte i 1968. På mange måder er der tale om en gentagelse af kendte temaer. Centralt står en generationskonflikt: det er de ældre, der er fjenden; det er dem, der har skabt og fastholder problemerne. De problemer, der omtales, er for så vidt også velkendte: miljøproblemer, klimakrise, hovedløs vækst og ulighed.

Selv klimakrisen, som vel af mange i dag ses som noget nyt og epokegørende, blev også tematiseret i det foregående ungdomsoprør. Forskellen er, at det, der dengang var fremtidsmusik, i dag er en realitet, ikke mindst fordi udledningen af CO2 i mellemtiden er godt og vel tredoblet på verdensplan.

Ungdomsoprøret mislykkedes

Vi må altså konstatere, at det foregående ungdomsoprør ikke lykkedes. Tværtimod. Problemerne er derimod blevet meget værre, ikke kun hvad angår klimaet, også i forhold til miljø, ulighed og vækstmani. Sagt på en anden måde: Den generation, der gjorde oprør for 50 år siden, er nu blevet den mest klimabelastende og systemkonforme generation i kapitalismens historie.

Stort set alle de tidligere oprørere er i disse år efter årtiers tro tjeneste på arbejdsmarkedet på vej mod et pensionistliv præget af overforbrug og vækstbegejstring med tårnhøje friværdier og hurtigt voksende pensionsformuer i bagagen. Det kan man da kalde en ældrebyrde. Men problemet med ældrebyrden stikker meget dybere.

I tiden efter ungdomsoprøret i det 20. århundrede er oprør netop blevet til et ungdomsfænomen snarere end en permanent livsstil. Tidligere i kapitalismen var oprør særligt forbundet med arbejdslivet, og det var derfor et livslangt fænomen. Med ungdomsoprøret blev det snarere årene før arbejdslivet, der blev arena for opgør og alternativ livsstil, mens arbejdslivet til gengæld blev præget af accept og tilpasning.

Dette forhold har siden bundfældet sig, sådan at det nu forventes, at man gør oprør mod forældre og andre autoriteter, når man er ung, ligesom det så samtidig forventes, at man for evigt begraver oprørsånden, når man selv får børn og arbejde.

Radikale krav bliver omsat til tomme ord og systemtilpassede hverdagsbekymringer. Og stort set alle lever op til denne model. Siden 1968’erne har vi set det samme ske for punkere, bz’ere, globaliseringsaktivister og internetanarkister.

Den egentlige ældrebyrde

Ungdomsoprør er blevet en del af systemet i en sådan grad, at det ikke kun let kan rummes, men faktisk agerer motor for systemet ved at kompensere for et egentligt oprør og skabe nødvendige nyskabelser inden for systemets rammer. Ungdomsoprør giver uundværlig inspiration til udvikling af politik, arbejde og forbrug. Det skaber liv og innovation i et samfund, der ellers ville sande til i stilstand og konformitet.

Dét er den egentlige ældrebyrde i det 21. århundrede: At høje idealer og oprørsånd slår om i sin modsætning, både individuelt og på samfundsplan, idet stort set alle, når de bliver ældre, medvirker til at fodre og fremme det system, der ellers var genstand for foragt og modvilje i ungdommen.

Det bedste og eneste håb for fremtidens klima og samfund er derfor, at det nye ungdomsoprør bliver permanent og breder sig, at de unge gør op med ældrebyrden og præger også nye generationer med bæredygtige og solidariske værdier. Omvendt er der en reel risiko for, at også de nye og endnu yngre oprørere med årene rammes af ældrebyrden, bliver satte og magelige, og umærkeligt glider ind i livsformer, som på bundlinjen er i systemets tjeneste.

Klimakampen er altså ikke kun en kamp mod det nyliberale forbrugssamfund, det er i lige så høj grad en kamp mod den forestilling om ansvarlig dannelse, der er blevet indarbejdet og almen i de seneste årtier: Ansvarlighed indebærer i dag, at barndommens vildskab og ungdommens kampvilje undertrykkes, når vi som dannede voksne finder os til rette med samfundets overleverede institutioner, hvormed intet grundlæggende forandrer sig, mens samfunds- og klimaproblemerne kun forværres.

Peter Nielsen er ph.d. og lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Helt rigtigt set.

Mantraet "vi har det jo så godt i Danmark" er en farlig sovepude.

Der er meget stor forskel på, at gøre op med landets ledelsesstruktur som i ungdomsoprøret og at kæmpe mod et veldokumenteret, ødelæggende problem som klimakrisen.
Dagens unge kan ikke bare blive "voksne" og leve på minderne. Klimaet tillader det ikke.
For 10 år siden, klimaændringerne i Informations kommentarspalter måske en fremtidig mulighed. For fem år siden, var det vel en 50-50 blandt de kommenterende. I dag er det svært at finde indlæg, som ikke anerkender klimaproblemet. Om 5 år er det hele blot meget, meget værre.
Har vi et ungdomsoprør eller en realistisk ungdomserkendelse?
Jeg kan for den rynkede læsergeneratinon anbefale "Bedsteforældre mod klima".

Christian De Thurah

Ungdommen er ikke nogen entydig størrelse, og bevidsthed er ikke handling.
For et par dage siden kunne man i en avis læse, at en stadig stigende del af eleverne på ungdomsuddannelserne dropper cykel og kollektiv trafik til fordel for egen (eller forældres) bil.

Bent Nørgaard, jørgen djørup og Niels Jacobs anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er så glad for min Tesla,
jeg kommer hurtigt langt omkring,
og det fordi i en Tesla
går det let som ingenting.

En Tesla larmer ikke og bruger nul benzin
en Tesla oser ikke som andre oliesvin.
Jeg er så glad for min Tesla
jeg kommer hurtigt langt omkring,
og det fordi i en Tesla
går det let som ingenting.

Må en boomer lige gøre opmærksom på følgende:

Kampen mod forurening, bevægelsen for vedvarende energi, for økologi, unødvendig emballage, overforbrug osv., alt sammen var en del af ”oprøret i 68”.
Og mange af oprørerne fortsætter kampen den dag i dag.

Og ser med glæde at ungdommen melder sig under fanerne!

Søren Albrektsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Poul Åge Hersland og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Søren Kristensen nej det er rigtigt. En Tesla sviner kun der hvor bilens råmaterialer bliver udvundet, bearbejdet og transporteret og der hvor den til sidst bliver produceret for igen at blive transporteret til dit hjem hvor så rigtigt nok den kun sviner der hvor strømmen til den bliver produceret.

Hvor er den dog dejlig grøn lige der i på din matrikel når den er slukket :)

Bent Nørgaard, Frank Hansen og Frank Klevenhaus anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Fra en GenX: Mange BZere jeg kender/kendte, er nu også blevet ved med at være aktivistiske, nu indenfor politik og socialt arbejde. Klimakrisen var desværre ikke lige på agendaen dengang.

@Kent Nørregaard - undskyld mig, men jeg har på fornemmelsen, at du trænger til lidt nuanceret og dokumenteret oplysning:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/krig-i-kommentartraaden-er-elbiler...

Kent Nørregaard

Dina Hald tak for dit link til en løst forfattet og faktafattig DR artikel.

Og tak for din bekymring men jeg tror at du har brug for lidt basal oplysning omkring hvor meget bedre kollektiv traffik er end privatbilisme for miljøet generelt. Jeg antager at du aldrig har lagt mærke til Elon Musks konstante tweets omkring hvor trist kollektiv traffik, busser og tog er? Det gør han for at få en masse småbegavede forbrugere til at tro at privatbilisme i en Tesla er et fint alternativ til kollektiv traffik.

En elbil kan kun være marginalt “grøn” når man virkeligt er naiv og rigtigt gerne vil retfærdiggøre at ens hang til privatbilisme er forenelig med en grøn livsstil. Det er den bare ikke.

Jeppe Lindholm

Fremtiden tilhører ungdommen. Og god fornøjelse med den.

Jeppe Lindholm

Når jeg vil føle mig ung igen fyrer jeg bare denne her af :-)

https://www.youtube.com/watch?v=IHknoSQZibU

Ungdomsoprør.... hvor?

Jeppe Lindholm

68'er oprøret har ført os hen til, hvor vi befinder os i dag.