Læserbrev

Begge fløje er lige ekstremistiske i den identitetspolitiske debat på universitetet

Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt kritisk tankevirksomhed vi ser hos yderpolerne i den identitetspolitiske debat på Københavns Universitet. Fronterne har skabt en uinteressant debat fyldt med mudderkast og selvmodsigelser, skriver studerende Jon Mangarel i dette debatindlæg
18. februar 2020

I Uniavisen ved Københavns Universitet udspiller sig i disse uger og måneder verdens mindst interessante debat.

Grundlæggende har debatten to modpoler med hver sin ekstremistiske lejr. Ekstremistisk i form af sin ekstreme mangel på kritisk tankevirksomhed. Senest har vi i Information den 10. februar også hørt om debatten fra studerende, der tegner billeder af forskellige syndere, men grundlæggende er debatten stadig defineret af sine ekstreme yderpositioner: Konservative Studerende og mere eller mindre ukendte venstreorienterede plakatvandaler.

På den ene side står Konservative Studerende, som efter at have ført valgkamp med sloganet »Imod identitetspolitik« de seneste måneder har fremturet i Uniavisen med et budskab om et ringe debatklima og manglende plads til højreorienterede holdninger på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 

Konservative Studerende har med andre ord gjort, hvad der svarer til at tage til familiemiddag og sige højlydt, at onkler eller tanter er nogle fjolser, og at vi skal stoppe med at snakke om deres liv og velbefindende for i stedet kun at snakke om vores andres ditto. Efterfølgende har man så i ramme alvor kørt en kampagne om en strukturel problematik i form af manglende accept af førnævnte budskab – uden et strejf af blik for den gjaldende ironi.

På den ene side forstår man frustrationen over Konservative Studerendes succes med at præge debatten med en politisk parole, som emmer af manglende forståelse for den mest basale menneskelige socialitet og almene logik.

For at ville bevare den identitetspolitiske status quo er naturligvis også identitetspolitik, og folk er selvfølgelig i deres gode ret til ikke at ville diskutere med dem, de finder helt tåbelige.

På den anden side må man sige, at når man kæmper for en gruppes rettigheder, så er det også tåbelighed af en anden verden at underminere en anden gruppes rettigheder ved at rive deres valgplakater ned. Det er forhåbentlig ikke et nulsumsspil, hvor målet er at gøre Konservative Studerende til de nye undertrykte?

Er der en voksen til stede, som kan fortælle begge grupper, at det er lovligt at tænke selv? Det er vel også et krav på de fag, som de pågældende studerer.

Jon Mangerel studerer europæisk etnologi på KUA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lasse Kristensen
  • Henning Kjær
  • Steffen Gliese
Lasse Kristensen, Henning Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det drejer sig ikke kun om ekstrem mangel på kritisk tankevirksomhed, men også om følelser og anerkendelse af elementære humane og demokratiske principper i forhold til de mennesker, som man på forskellige måder møder og er uenige med, og som man kan identificere som "dem" i modsætning til "os" og som "fjenden".

Det går galt, når man stirrer sig blind på bestemte former for uretfærdigheder, som ses isoleret fra sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, og som i den proces får sekterisk karakter og beretter til urimeligheder mod andre, der kan karakteriseres som "dumme svin" eller det, der er værre, i den "revolutionære nødvendigheds" tjeneste.

Dermed har jeg ikke sagt, at revolutioner ikke kan være nødvendige i bestemte regimer, men lad være med at føre "hellig krig" mod reaktionære lærere og studerende.