Klumme

Børn skal ikke standardiseres. Sæt de nationale test i bero, Pernille Rosenkrantz-Theil

De nationale test viser ikke, hvor dygtig den enkelte elev er, men kun hvor en klasse ligger i forhold til gennemsnittet. Alene det, at testene standardiserer børn, så vidt forskellige som sådan nogle unger er, burde være argument nok for at afskaffe dem, skriver Karen Syberg i dette debatindlæg
Karen Syberg opfordrer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at sætte de nationale test i bero. »Hvorfor skal stadig nye børn lide unødvendige nederlag?« spørger hun i dette debatindlæg.

Karen Syberg opfordrer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at sætte de nationale test i bero. »Hvorfor skal stadig nye børn lide unødvendige nederlag?« spørger hun i dette debatindlæg.

Niels Christian Vilmann

Debat
15. februar 2020

DR har ladet sig inspirere af den seneste tids debat om nationale test og lagt en demotest ud på hjemmesiden. Jeg prøvede biologi for 8. klasse, og endte med ni rigtige ud af 15 plus tre delvist rigtige svar. Men ingen forklaring på, hvilke der var forkerte og hvorfor. Får skolebørn heller ikke det?

Jeg valgte biologi, fordi det stod øverst, og fordi dansk fra 2. til 8. klasse trods alt ikke virkede udfordrende. Men da jeg fik resultatet, måtte jeg sande, at det ikke står for godt til med dansk. I det mindste ikke for opfinderne af spørgsmålene.

»Ud af 15 opgaver svarede du 9 rigtige. Udover de 9 rigtige besvarelser, besvarede du 3 delvist rigtige,« stod der. På dansk ville jeg skrive: »Ud af 15 opgaver besvarede du ni rigtigt. Ud over de ni rigtige besvarelser, besvarede du tre delvist rigtigt.«

Der stod også: »En demotest viser, hvordan en national test ser ud, men den er ikke lavet som en rigtig test. Derfor er det ikke sikkert, at resultatet tegner et rigtigt billede af, hvor dygtig du er.«

Øh, det implicerer jo, at den ville tegne et rigtigt billede, hvis det havde været en rigtig test? At dømme efter den seneste tids debat, er det dog netop det, der er i vejen med de nationale test: De viser ikke, hvor dygtig den enkelte elev er, de viser kun, hvor en klasse ligger i forhold til gennemsnittet. Hvad man skal bruge det til, står mig ikke klart, men alene det, at testene standardiserer børn, så vidt forskellige som sådan nogle unger er, burde være argument nok for at afskaffe dem.

Intelligens efter højde?

Nu er testlidenskaben ikke af ny dato, siden 1950’erne er unge mænd blevet intelligenstestet, når de skulle springe soldat. Det er udgangspunktet for en stor artikel i det seneste nummer af Samvirke, hvor pointen er, at »danskere født fra 1940 og frem blev mere og mere intelligente ved sessionen. Sammenligner man folk, der blev født i 1960, med folk, der blev født i 1980, kan man se en fremgang i intelligensen på 10 IQ-point,« hedder det.

I forbifarten bemærker vi lige, at ’danskerne’ i dette tilfælde udelukkende er mænd, men lad det nu ligge. Artiklens pointe er, at væksten i intelligens siden er gået i stå. 1980-generationen skulle være kulminationen, hvilket dels forklares med væksten indtil da i institutioner og i skolegangens længde, dels væksten i højde. Artiklen citerer professor emeritus Erik Lykke Mortensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU for følgende:

»Jo bedre og sundere kost vi får, og jo bedre sundhedsvæsen vi har, jo højere bliver vi. Højde er altså et udtryk for at kroppen udvikler sig optimalt, og dermed udvikler hjernen sig også optimalt.«

Igen: Mænd er ofte højere end kvinder, men heller ikke her indgår kønnet i overvejelserne. Er det klogt?

Man kan, som Samvirke gør, spekulere over, om stagnationen i intelligens har med brugen af pesticider at gøre, og det ville jo være rart at vide, så selvfølgelig kan intelligenstest bruges fornuftigt.

Men graver man i historien, dukker undtagelser op, som ifølge ovenstående ræsonnementer ikke burde kunne lade sig gøre. Et af de mest intelligente væsner, der er registreret og dokumenteret, er Christian Henrich Heinike fra Lübeck, født i 1721. Johannes V. Jensen skriver om ham i mytesamlingen Møllen og fortæller blandt andet, at Christian Heinrich, før han var to år gammel, kunne alle fem Mosebøger udenad »dertil flere hundrede salmer, tre år gammel mestrede han latin og fransk, foruden tysk og plattysk, som han talte med sin amme, og var hjemme i historie, genealogi, geografi, fysik og nogle elementer af anatomi«.

Den lille Christian Heinrich blev imidlertid aldrig høj, han døde fire år gammel, og han kunne knap gå, hvilket alt sammen ikke har forhindret hans hjerne i at udvikle sig.

En undtagelse? Ja da, men netop undtagelserne opfanges åbenbart ikke i de nationale test. Så sæt dem dog i bero, til der er fundet noget bedre, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hvorfor skal stadig nye børn lide unødvendige nederlag?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Børn skal ikke standartiseres. Sæt de nationale test i bero".

Det var ski da det mest fornuftige politiker har sagt til nu

Per Torbensen, Susanne Kaspersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det mest kritisable ved de nationale tests er, ud over at de skaber teaching to test-effekter og objektiviserer eleverne - tilmed på ukvalificeret vis, er at den didaktiske fagkundskab, uden at blive hørt, har kritiseret dem i årevis. I årevis er det blevet påvist at testene ikke kvalificerer hverken eleverne eller vores viden om deres indlæring, måske tværtom, og alligevel har politikerne fastholdt testsystemerne og de betragtelige omkostninger som er forbundet med at drive dem.

Rolf Andersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Hans Houmøller, Mikkel Zess og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man skal ikke glemme formålet med testerne var for at "Udelukke" dem der ikke var danske nok ;-(

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Dejligt med dagens kommentar fra Karen Syberg. Lad det brede sig i avisen.

Testofobien er skadelig irrationel curling over for eleverne i kombination med en rationel frygt for, at nationen løbende skal se data for uddannelssektorens generelle deroute som følge af de mange fejlslagne eksperimenter med skolesituationen.

@ Peder Bahne

Det kommer jo an på så meget - f.eks, hvad du siger?

Tests som dem vi snakker om, er lavet af fagfolk, med det formål at sammenligne testpersonerne på nogle relevante parametre. Det er noget sludder, at de skulle "standardisere" testpersonerne.

De nationale tests fungerer ikke som direkte feedback til eleven, men har det nogensinde været formålet ? De giver en landsdækkende evaluering af den vej vi går ud ad nu

Hvis de nationale tests stoppes, må staten købe data fra facebook, amerikanerne eller kineserne, hvis vi skal finde ud af, om ungerne lærer noget. Nå nej - vi har Google

Selvfølgelig lærer ungerne noget, hvis de der ansættes til at give viden og at bruge den til egen og andres gavn, har den fornødne baggrund og ansvarlighed og lyst til at give de børn der i deres varetægt,viden og menneskekundskab.
De fleste forældre har trods alt også noget at give deres børn,hvis de ellers er ansvarlige.
Børn vil gerne ha viden, men måske ikke altid lige den viden som systemet mener de skal ha for at give profit i den anden ende.

Kvinder er generelt set lavere end mænd, fordi de kommer i puberteten tidligere og derfor ikke har så mange år til at vokse.