Læserbrev

DR-serien ’Mandefald’ stigmatiserer mænd, der lever alene

Dokumentarserien ’Mandefald’ definerer ’det gode liv’ som et liv med parforhold, sund livsstil og lange snakke om følelser. En så snæver definition er med til at stigmatisere mænd, der lever et godt liv alene, skriver Peter Tværmose Nielsen i dette debatindlæg
20. februar 2020

DR har i den seneste tid kørt dokumentarserien Mandefald, der handler om, at mænd af en vis type er blevet overflødige i det moderne samfund.

De deltagende mænd er sympatiske med underlige vaner og skæve tanker, og jeg kan genkende lidt af mig selv i dem alle sammen. De medvirkende psykologers konklusioner er forstemmende: Mænd vil gerne have familie, men de selvkørende kvinder vil ikke have dem, og mændene går til i livsstilssygdomme og for tidlig død.

Der ligger underforstået en definition af ’det gode liv’ i hele serien: parforhold, sund livsstil og snak om følelser, det er sådan man skal leve.

Men præmissen er med til at stigmatisere mænd, der lever alene, og som ikke genkender den definition af det gode liv, der tages som en selvfølge i udsendelserne.

Hvad nu hvis det ikke nødvendigvis handler om at leve et langt liv med kone, hus og job? Hvis essensen i livet er noget andet?

En af deltagerne siger, at det ultimative mål da bør være at få en kone og en familie. Det lille ’da’ antyder, at det er han nok ikke helt sikker på selv, og det antyder også, at han henviser til en samfundsnorm defineret af andre end ham selv.

Vi skal holde op med at stigmatisere enlige mænd og betragte deres liv som forkert, som noget der skal rettes op på. Vi skal holde op med at have så travlt med at definere, hvad der er godt for andre.

Jeg tror, vi vil fjerne meget pres og skyld fra mændene ved at anerkende, at livet kan leves på mange måder, og at versionen med parforhold og lange snakke om følelser kun er en af dem.

Det er ikke nødvendigvis et problem, at mænd lever alene, men det er et problem, at vores forestilling om det gode liv i 2020 er så snævert defineret.

Peter Tværmose Nielsen, bibliotekar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Kim Øverup
  • Johnny Christiansen
  • Mikkel Zess
  • Anker Heegaard
  • Maj-Britt Kent Hansen
Mikael Velschow-Rasmussen, Kim Øverup, Johnny Christiansen, Mikkel Zess, Anker Heegaard og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Cristina Nielsen

Hvad sker der med alt det her krænkelsesparathed? Vi kan snart ikke diskutere noget som helst mere, hvis alle hele tiden føler sig krænket. Det, der diskuteres i programmet er et overordnet udvikling i samfundet, og statistiske data illustreres med nogle udvalgte eksempler. Det betyder ikke at den enkelte individs frihed til at leve sit liv som han vil indskrænkes af den grund.

Torsten Jacobsen, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Man kan ikke definere stigmatisering som blot "det som ikke nævnes når nogen taler om 'det gode liv' ". Stigmatisering er lig at blive set ned på og det er jo ikke det programmet gør. De mænd der deltager, deltager jo selv i programmet fordi de selv føler et behov for at få hjælp. Det er jo ikke automatisk lig en stigmatisering af alle andre mænd.

Du har ret, Peter, i at man ikke bør stigmatisere enlige mænd, heller ikke dem der lever enligt i lange perioder eller permanent, men jeg tror du har rettet blikket mod noget forkert her. Der er netop folk, både mænd og kvinder, der ikke lever alene fordi de ønsker at leve alene. En hjælp til dem som selv kalder på det, er ikke en fornærmelse af dem der ikke spørger om eller ønsker hjælp.

Torsten Jacobsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

Uden at kigge i statistikker eller noget, tilsiger logikken så ikke at der må være rundt regnet lisså mange kvinder der lever alene?

Markus Lund, Anina Weber, Claus Nielsen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Kim Øverup, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Der er meget der har ændre sig i dynamikken mellem kønnene, og hvordan samfundet har skiftet. På godt og ondt

Mandefald.
Men vi vil slet ikke snakke om hvor ”gynocentric” vores samfund er blevet. eller hvor meget vi i vores samfund/medie udskamme mand og tale kvinde op. eller hvor meget mandes problemer betyder i forhold til kvindes problemer. og den køns kamp/debat der forgå, og hvordan dette påvirker kvindes syn på manden og mandens syn på sig selv.

Mandens identitet
Før havde mand en gulerod til at arbejde som en god plovhest.
Der var kvinder og børn en gulerod. Som han kunne beskytte og tage sig af.

Faderroller.
For slet ikke at snakke om drenge mangle på faderroller og de mange enlige møder, og den effekt vi se med disse problemstilling som dette medføre. specielt når vi ikke vil/må snakke om disse problemer. Derved kunne anerkende dem, og så kunne kompensere mere for dem.

Dating pool(Hypergamy)
kvinde har stærke tilbøjelighed til at gifter sig op.
Dette betyder at når mænd der har en lav uddannelser, bliver han valgt fra, så bliver kvinde og mands dating pool mindre. Dette sat samme med den medie kampagne der er imod manden og denne betydningen dette har for mandes selvværd. Og synet på manden, som igen gør dette svære.
For slet ikke at snakke om hvad dating apps har gjort ved dynamikken mellem kønnene.

Og som Altid, jeg snakke i tilbøjeligheder ikke ikke absolutter.

Kent Nørregaard

Programmet hylder familielivet og fremhæver gerne at mænd i forhold lever længere. Muligvis rigtigt. Men at mænd fravælger forhold siger også noget om at forhold og giftemål slet ikke er i mænds interesse.

Der er brug for mande-frigørelse der kan fremhæve de gode ting ved at leve alene og fravælge afhængigheden af et andet menneske. Kvinderne har været igennem det og det skal mænd også.

Hvorfor er kvinder der bor alene stærke mens mænd der bor alene er svage, ynkelige og noget må da være i vejen? Tre muligheder. Enten ser vi kvinder som afhængige af mænd og at det er imod alle odds at hun kan selv. Ellers ser vi mænd som kun værende "rigtige mænd" hvis de får famile. Eller det kan være en blanding af de to.

Claus Nielsen, Flemming Olsen, Markus Lund, Torsten Jacobsen, René Arestrup og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

@Klaus Lundahl Engelholt
”tilsiger logikken så ikke at der må være rundt regnet lisså mange kvinder der lever alene? "
Har du børn, så lever du ikke alene.

@Kent Nørregaard
Ja og nej, lidt hårdt og firkantet sagt:
Vi har nogle biologiske drifter/tilbøjeligheder, både mand og kvinde, og de er ikke ens

Kvinden, i sin såkaldte selvstændighed, kan stadigvæk nemmer få stimuleret en del af sine biologiske drifter/tilbøjeligheder ved sin ”frihed”, manden har det ikke så nemt.

mande-frigørelse
Men ja mand skal vågne op, for der er nye spilleregler, og han skal også lære, at han ikke behøves at følge disse ny spilleregler som ”kvinde” eller samfund forsørger at trække ned over ham. Men at han kan gå sin egne vej... og ikke lytte til denne shamaing af manden, som et i forsøg på kontrol. Han skal stoppe med at være plov hest, og den er svær

Leaving the plantation
”Leaving the plantation means rejecting the traditional gender roles assigned to men - provider and protector of others - and putting your own interests first, particularly in areas of relationships with women. It means rejecting the trad-con fantasy notions about the roles of men and women in relationships because one side of the equation left all those rules behind decades ago and yet dumb men still blindly go along with whatever propaganda they are fed "

Jeg ved, at det er en fy fy ting at snakke om, for vi er så selvstændige og frie væsner. For man kan ikke komme uden om, at biologi spiller meget ind i dette. Og de fleste vil ikke tage dette med i deres regnestykke. Jeg ved ikke selv nok om dette, men jeg ved, at det påvirker i massiv grad vores adfærd. Dette er der lavet nok af dyre observationer og dyreforsøg om dette.

Hvor meget der er samfunds og biologisk betinget, det må guderne slås om.

Og som Altid, jeg snakke i tilbøjeligheder ikke ikke absolutter.

René Arestrup

@Kent Nørregaard
Du kom mig i forkøbet - og jeg kan ikke være mere enig.

Det er specielt interessant, at tidens dominerende narrativ er, at alt feminint er godt. Næsten pr definition, mens maskulinitet i bedste fald er problematisk.

Det er en forfalds-historie, inficeret med fordomme, misforståelser og en pæn portion feministisk chauvinisme.

Jeg tænker nogle gange, at det feminine frisættelses-projekt er at ligne med et tog, der har opnået tiltrængt momentum, men nu buldrer afsted med en hastighed, som gør det umuligt at bremse før sporet hører op.

Claus Nielsen, Flemming Olsen, Mikkel Zess, Torsten Jacobsen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Det er lidt at sammenligne med den i medierne kastrerede Israel-kritik. Heller ingen tør virkeligt sige hvad de mener om den moderne feminismes totale afsporing fra sit originale projekt af frygt for konsekvenserne. Nogle vil frygte for deres arbejde i medierne, andre for beskyldninger om en eller anden form for -isme og oplyste politikere frygter for deres videre karriere.

Vover man at sige fra overfor de to ting går et uhelligt apparat straks igang med at svine en person til og fratage personen enhver værdighed og mulighed for også i fremtiden at påpege urimelighederne og projektets åbenlyse fordærv.

Interessant som kommentarsporet flyder over af krænkelse...
Men ellers nogle fine mænd, der var med i udsendelsen, og jeg synes overhovedet ikke, de blev stigmatiseret.

Torsten Jacobsen

René Arestrup, Kent Nørregaard,

Bestemt, sådan er tegnene i tiden..

Og ganske som mandschauvinismen langt om længe fødte sit eget modsvar, lige så nødvendigt er/bliver et kraftfuldt modsvar til tidens feministiske excesser..

Blot kan man så håbe, at Hegels fejlagtige analyse trods alt rummer i det mindste en gran af sandhed, i den forstand at en form for syntese måske og trods alt er mulig..?

(Jeg undskylder på forhånd min tilsidesættelse af tidens non-binære trendyheder - man kan ikke for alvor lære gamle hunde nye tricks, desværre..)

For et modsvar til dette 'feminsmens frisættelsesprojekt' bør for mig at se ikke være fejg følgagtighed, ej heller en simpel forstærkning af allerede hævdvundne 'maskuline positioner'. Og endnu mindre bør svaret da være en stille klynken i mødet med DR-producenters tidsbevidste tilklipning af en mere kompleks virkelighed..

Jeg ved vitterligt ikke meget om kvinder, ej heller om feminister. Og dog er jeg et menneske, med et menneskes forstand og intuition.

Nej, noget siger mig, at selv de mest forbenende feminister i sidste ende ikke ønsker sig et spejlbillede af sig selv ved alteret, ved sengegærdet, ej heller en 'mand' i fosterposition, som uden at kny retter ind efter selv det mindste vink. For intet vil i så fald i sidste ende være vundet, magtpolerne blot vendt om..

Nej, mon ikke feminismen i sidste ende - som en nødvendig konsekvens af kampen for at skabe rum for sig selv - blot søger at vække en mand til live, som ligeledes formår at definere sig selv, blot uden at han i samme bevægelse definerer hende med? Og er det ikke netop dette 'modtryk' fra feminismens 'frisættelses-projekt', vi som mænd kan finde så knusende? Dette krav om at definere os selv, uden skelen til 'hende'?

Og halter DR-producere og andre 'kulturforvaltere' ikke som altid blot en anelse bagefter, i deres leflen for laveste fællesnævner? De knap så hurtigt opfattende? Genudsender de ikke stadig Matador, derinde på milliardfabrikken?

Så fat mod, Peter Tværmose Nielsen: Det handler ikke om at leve i overensstemmelse med flertallet efter opskrifter udstedt fra DR.. Det handler om at leve i overensstemmelse med sig selv. Det handler om at leve meningsfuldt..Og hvis den barre er sat for højt, så i det mindste om at finde en form for mening i livet..

Gør man blot det, er selv fordømmelsens pile som regn i et mod himmelen opløftet ansigt..

Velbehagelige..

Sådan tror jeg, det er..Omend omridset af en tanke kun her er tegnet i sand..

René Arestrup

@Torsten Jacobsen
Omend det bliver svært helt at se bort fra en vis kønsspecifik dialektik, tror jeg du har ganske ret i, at det maskuline frisættelsesprojekt netop handler om 'at leve i overensstemmelse med sig selv'.

Kent Nørregaard

Problemet med den moderne feminisme er ikke at den vil kvinder det godt men at den samtidig har fået smag for at ville mænd det dårligt. Den har, som så mange andre -ismer før den, fået facistiske tendenser og er blevet totalitær, intolerant og selvhævdende i sin verdensanskuelse.

Den har efter min mening været med til at muliggøre den mere klassiske national-facismes genopståen fra graven. I dag er det for mig utydeligt hvem der er de mest intolerante, de progressive eller de højredrejede.

René Arestrup

Mænd har nu også været lidt for nemme ofre. Hvis ikke de har fastholdt en eller anden form for anakronistisk machismo, har de på det nærmeste lagt sig fladt ned for den militante feminismes absurditeter.

For nogen tid siden var der fx en ung stakkel, der skrev en brødebetynget kronik i nærværende medie under overskriften: Er jeg en småpervers lummerbuks når jeg kigger på smukke piger?

Den unge mand var tilsyneladende blevet overbevist om, at der var noget galt med ham. At han både tænkte og opførte sig forkert - at han - Gud bedre det - var en mandschauvinistisk og kvindeforagtende sexist.

Læsningen kunne foranledige til at tro, at det var tale om en raffineret morsomhed. Men det var helt alvorligt ment. Han havde et problem, mente han selv.

Så meget for det feminine frisættelses-projekt...

Kent Nørregaard, Claus Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Uden at jeg nødvendigvis er krænket over noget, så er det da sjovt at studere, hvordan rollerne historisk set er ændret i løbet af de sidste århundreder. I gamle dage var den ugifte kvinde en patetisk tragedie, hun blev kaldt frøken til hun døde, mens en mand var hr. uanset om han var gift eller ej. Bare hør de engelske betegnelser, "bachelor" lyder attraktivt, hedonistisk og tilbagelænet mens "spinster" nærmest fremmaner billedet af en mager gnaven gammeljomfru. Den ensomme kyske mand var den beundrede idealist, eneren, romantikeren, med Beethoven og Newton i spidsen, som havde ofret det almene for at nå et højere mål. Mens den ugifte kvinde nærmest på forhånd havde forspildt sit liv.

ingemaje lange, Anina Weber og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar