Kronik

Fem ekstra minutter med lægen kan afgøre, om du får den rette behandling

Dårlig kommunikation mellem læger og patienter fører til fejldiagnoser, der i værste fald kan være dødelige. Som patient skal man derfor insistere på at stille de spørgsmål, man ønsker svar på, for de ekstra minutter, spørgsmålene tager, kan afgøre, om man får den rette diagnose og behandling, skriver Frits Bredal i dette debatindlæg
Hvert år får omkring 760 personer erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering i det danske sundhedsvæsen. I gennemsnit dør hvert år 63 personer som følge af patientskader, der opstår på grund af fejldiagnoser, skriver Frits Bredal.

Hvert år får omkring 760 personer erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering i det danske sundhedsvæsen. I gennemsnit dør hvert år 63 personer som følge af patientskader, der opstår på grund af fejldiagnoser, skriver Frits Bredal.

Sara Houmann Mortensen

22. februar 2020

Min mor og jeg sad over for en kvindelig læge på Herlev Hospital. Min mor var alvorligt syg af en kræftsygdom, hun senere døde af. Sammen med hende havde jeg forberedt en række spørgsmål, som kunne afklare de ting, vi var i tvivl om. Vi fik svar på flere af spørgsmålene, men ikke alle.

Lægen var venlig, men havde tydeligvis også travlt, og jeg ville nødig tage for meget af hendes tid. Der måtte jo være masser af andre dødeligt syge patienter, hun skulle tale med.

Siden jeg for fem et halvt år siden begyndte at arbejde i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, har jeg fået et mere realistisk syn på læger og sundhedsvæsenet.

Jeg havde ikke tidligere arbejdet med sundhedssektoren, og som så mange andre lå jeg under for en lidt idealiseret og naiv forestilling om læger som særligt veluddannede væsner, der med deres særlige indsigt og ekspertise kunne se ting, vi andre ikke kunne se.

Og det er jo heldigvis også rigtigt – til en vis grad. Danske læger er dygtige, de har en lang uddannelse og ved meget om sygdomme. Meget mere end mig. Men jeg ved mest om mig selv. Og som pårørende ved jeg også mere om mine nærmeste, end lægen gør.

Desværre får læge og patient ikke altid talt ordentligt sammen, patienter får langtfra altid spurgt ind til det, de gerne vil have svar på, og den dårlige kommunikation fører til fejldiagnoser, der i værste fald kan være dødelige.

Hvert år får omkring 760 personer erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering i det danske sundhedsvæsen. I gennemsnit dør hvert år 63 personer som følge af patientskader, der opstår på grund af fejldiagnoser.

I perioden fra 2009 til 2018 er der udbetalt langt over to milliarder kroner i erstatning i sager med diagnosticeringsfejl.

Alle tallene kan man finde i rapporten Veje til bedre diagnoser, som Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgav i december 2019. Rapporten er baseret på data fra Patienterstatningen.

Forvirrede og usikre patienter

I rapporten kan man også læse, at »der hyppigst (sker) fejl i den fase af den diagnostiske proces, der kan kaldes den indledende diagnostiske vurdering«.

Et andet sted skriver forfatterne, at »det/de indledende møde(r) mellem læge og patient og de vurderinger og ræsonnementer, der foretages i den forbindelse, altså (er) en meget kritisk fase i den diagnostiske proces«.

Rapporten tager udelukkende afsæt i de sager, hvor patienterne har søgt om og rent faktisk har fået erstatning. Mørketallet er stort, og det reelle tal kan være helt op til ti gange større.

En del af løsningen består i, at vi som patienter og pårørende i højere grad stiller spørgsmål og engagerer os i diagnose- og sygdomsforløbet.

Før i tiden havde jeg ikke så meget blik for, at min viden om mig selv og mine nærmeste skulle bringes i spil og bidrage til at kvalificere lægens valg af behandling og pleje, når det gælder sygdom.

Jeg er uddannet journalist og har interviewet hundredvis af mennesker, ofte mennesker med høj status og autoritet, men hver gang jeg sad over for en person i hvid kittel, alene eller for eksempel sammen med min syge mor eller mine børn, udviste jeg en form for tilbageholdenhed.

Lægerne har travlt, tænkte jeg. For læger signalerer ofte, at de har travlt. Desuden, tænkte jeg, kan de hvidkitlede jo med deres faglige professionalisme vurdere, om de har brug for yderligere information for at kunne stille diagnosen.

Der var måske oplysninger, som egentlig kunne være relevante, men hvis tiden var gået, og lægen ikke selv havde spurgt til det, så var det nok ikke så vigtigt.

Jeg er ikke den eneste, der har haft eller har det sådan. Flere undersøgelser bekræfter, at det er en udbredt tendens, og jeg har selv hæftet mig ved, at flere journalister i min omgangskreds giver udtryk for det samme. Frygtløse journalister, der lever af at stille kritiske spørgsmål, at stille magthaverne til ansvar, men som i et sygdomsforløb bliver usikre og forvirrede.

Afgørende for patientsikkerhed

Selv i dag, hvor jeg nu i flere år har arbejdet med netop denne problemstilling – kommunikationen mellem læge og patient – oplever jeg situationer, hvor jeg ikke får stillet de spørgsmål, jeg brænder inde med. Om det er hos den praktiserende læge eller på et sygehus, så går tingene ofte hurtigt.

Jeg skal på kort tid forholde mig til mange nye oplysninger, og jeg glemmer eller når ikke at få spurgt om det, jeg ville.

God kommunikation mellem læge og patient er afgørende for patientsikkerheden. Det står stadig mere klart. Og udviklingen hen imod bedre kommunikation og dialog er nødt til at fortsætte, hvis patientsikkerheden skal højnes.

Vi brugere af sundhedsvæsenet skal blive bedre til at stille spørgsmål, og lægerne skal blive bedre til at lytte, ligesom de skal blive bedre til at svare med et ’godt, du spørger’ i stedet for at kigge på uret.

»Det her er nyt for mig – vil du forklare det igen?«

»Kan du forklare det med andre ord?«

»Hvem kan jeg ringe til, hvis jeg får smerter?«

Når lægen giver plads til disse enkle spørgsmål, oplever patienten at blive mødt som et helt menneske – ikke som en sygdom, et handicap eller et laboratorieresultat.

Spørgsmålene kan være afgørende for hele behandlingsforløbet. De ekstra minutter, man investerer i spørgsmål og svar, kan afgøre, om man får den rette diagnose og behandling.

Sundhedssektoren er til for patienterne. Dig og mig. På engelsk taler man om forskellen på at spørge: »What’s the matter with you?« sammenlignet med »What matters to you?«

Der er en risiko for, at man som patient kan føle sig dehumaniseret og reduceret til et objekt for lægens rent faglige interesse. Hvis læge og patient møder hinanden som mennesker, bliver både dialogen og behandlingen bedre. For i mange tilfælde er det ikke 100 procent entydigt, hvad der er den rette behandling.

Googl dine symptomer

Som patient kan jeg personligt genkende den romantiserede, men urealistiske og forfejlede forestilling om, at lægen sikkert uden videre kan finde frem til netop den latinske betegnelse og behandling, der skal hæftes på mig. Men lægen er ikke Gud – hun kan ikke se alt.

Når først den rette diagnose er stillet, er der måske flere muligheder, man som patient kan vælge imellem.

For ældre og alvorligt syge mennesker kan der ligge et bevidst valg i, om de vil fortsætte en behandling med bivirkninger, eller om de foretrækker at stoppe og blot modtage smertestillende behandling den sidste tid.

Mange moderne mennesker søger viden, råd og vejledning på nettet. Der er selvfølgelig en risiko for, at den viden, man finder, er usaglig eller direkte misvisende, men grundlæggende er brug af dr. Google et sundhedstegn. Et udtryk for, at patienterne engagerer sig i deres egen sygdom og forløb.

Lægen bør sætte pris på, at patienten ikke bare læner sig passivt tilbage. Patientens forberedelser på nettet kan fungere som et udmærket afsæt for den gode dialog, der er forudsætningen for en god behandling.

Generelt er patientsikkerheden høj i Danmark. Også sammenlignet med andre lande. Men der ligger fortsat et stort, uudnyttet potentiale i at forbedre kommunikationen mellem læge og patient. Det kan i sidste ende forebygge fejl og misforståelser og dermed højne patienternes sikkerhed.

Frits Bredal er kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Det er tid til at fokusere på de selvhealingsmuligheder, det enkelte menneske rummer, skriver læge og ejer af Center for Spirituel Vækst Kurt Lindekilde.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Estermarie Mandelquist
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Morten Wieth
Peter Beck-Lauritzen, Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Maj-Britt Kent Hansen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Nogle læger - ikke alle, men nogle tåler ikke, at patienten har medbragt en seddel med stikord til de spørgsmål, man har. Det kan blive påtalt direkte, hvilket er frustrerende og kan hæmme en fornuftig dialog for ikke at tale om den korrekte diagnose.

Karsten Aaen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Niels-Holger Nielsen, David Zennaro, Minna Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror mere, at man skal bruge tiden på, at lytte lidt mere til, hvad lægen har at sige - end at stille
for mange spørgsmål.
Man får nok et bedre resultat ud af det.

Maj-Britt Kent Hansen

Der behøver ikke være tale om spørgsmål fra patient til læge. Der kan være tale om, at patienten giver lægen oplysninger, som er vigtige for, at denne kan stille den rette diagnose og give den rette behandling.

Martin Bach Jensen

Tak for en indsigtsfuld artikel. Som praktiserende læge er jeg enig i, at kommunikationen mellem patient og læge er uhyre vigtig for patientsikkerheden - og at hvert minut tæller. Derfor er det vigtigt at se på faktorer, der stjæler tid fra lægen og patientens samtale. En vigtig ting er at undgå unødig tid brugt på dokumentation og registrering. Vi oplever i disse år skærpede krav til dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), uden at der nogen form for dokumentation for, at det fører til bedre sikkerhed eller bedre behandling. Det er sikkert velment, men hvert minut vi sidder og kigger ind i skærmen og dokumenterer er tid der går fra at snakke med patienten, lytte til hvilke symptomer og bekymringer patienten har. Derfor bør den skriftlige dokumentation gøres kort med fokus på det klinisk relevante. Desværre fyldes journalerne i stigende grad med ikke-informativ skriftlig dokumentation for at gardere sig mod kritik fra Styrelsen side (defensiv medicin) fremfor at have fokus på patientens behandling og skriftlig fremstilling af det, der kan hjælpe patientens forløb. Overordnet kommer vi i de kommende år til at opleve stigende mangel på tid sammen med patienterne. I almen praksis bla fordi der sket et væsentligt fald i antallet af praktiserende læger. (https://www.laeger.dk/nyhed/stort-fald-i-antal-praktiserende-laeger) - i de kommende år vil vi opleve stigende behov for flere praktiserende læger (https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_analyse_behov_for_5000_lae...). Indtil vi har 'tid nok', bør vi se kritisk på, om vi kan reducere 'spildtid' ved at reducere dokumentationskravene, så fokus kommer på det fagligt meningsfulde, fremfor det juridisk ønskelige.

John Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Jensen, Karsten Aaen, Kristian Jensen, Lise Lotte Rahbek, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Anita Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

Kronikkens budskab lyder besnærende, men jeg vil gerne fortælle, hvordan det føles på den anden side af bordet. Jeg er praktiserende læge.
Vi har meget travlt. Antallet af henvendelser er konstant stigende. Vi er for få. Om 2 år vil der her i landet været 300.000 borgere, der ikke kan få en fast, egen læge.
Folk vil til med det samme og have god tid sammen med lægen. De to ting er indbyrdes uforenelige.
Jeg sætter 15 min af pr patient (incl journalskrivning, kodning etc). Patienten har disse 15 min til rådighed og kan bruge dem, som han/hun vil.
Hvis der er et enkelt kompliceret emne, der tager længere tid, sætter jeg natuligvis mere tid af, hvis jeg ved det på forhånd. Jeg sætter imidlertid ikke ekstra tid af, blot fordi patienten har “samlet sammen” og ønsker 8 problemer løst på 15 min. Det kan ikke lade sig gøre. Så løser vi dem, vi kan nå (tag de vigtjgste først) og resten må ordnes i en ny tid.
Hvorfor sætter jeg så ikke bare 30 min af til hver patient? Fordi ventetiden på en ny tid så bliver urimelig lang, der bliver for meget spildtid og fordi økonomien så ikke kan løbe rundt. Ca 60% af vores indtægter er honorar pr konsultation.
Hvorfor kan jeg så ikke bare give en borger 5 min ekstra? Fordi de 5 minutter så skal tages fra den næste patient osv.
Vi taler meget om ulighed i sundhed. Overforberedte patienter fra højere middelklasse og overklasse kan tale meget længe og tiden tages så ofte fra svagere, mindre veltalende patienter, som måske har større brug for hjælp.
Et par gode råd.
Kom i god tid. Forbered dig så du klart og koncist kan fremlægge dine problemer. Har du flere problemer så tag de væsentlige først. Lad være med at bruge de første 10 minutter på snik snak for så til sidst at fortælle, at du forresten har haft ondt i brystet og åndenød ved anstrengelse de sidste uger, eller har være svimmel den sidste måned.
Og husk mail kan bruges med fordel til opklarende spørgsmål.
Mvh
Henrik Keller

John Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Jensen, Karsten Aaen, Kristian Jensen, Lise Lotte Rahbek, Rikke Nielsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Randi Christiansen, Martin Bach Jensen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg er helt enig i kronikørens fremstilling.
Læger skal være bedre til at kommunikere og skære ind til benet. - Patienten har jo ved tidsbestillingen skulle forklare hvad besøget drejer sig om, så lægen er jo ikke helt på bar bund. Man lader vel ikke patienter sidde og snik-snakke 10 minutter. Men snik snak dækker måske over ubehag og usikkerhed hos patienten. En god læge er bevidst om de signaler så som uro eller nervøsitet som patienten udtrykker, og her er det absolut ikke nogen god ide for tydeligt at signalere at der ikke er tid. Det er jo ikke et samlebånd vi sidder ved og vi er alle forskellige. Det er i forvejen ingen nydelse at gå til læge.
Det er selvfølgelig en hjælp at være forberedt men selv det kan glippe når man først sidder i stolen - desværre ofte overfor skiftende læger - hver gang en ny. Lægens jeg alene vide og irritation over patienter der snik-snakker - skinner desværre let igennem som arrogance, hvilket heller ikke er befordrende. Og så håber jeg ikke at lægerne er så økonomisk betrængte, når 60% af deres indtægter er honorar pr konsultation, at de afmåler tiden derefter, men at det er de andre hensyn der tæller. Og jeg skal tilføje at jeg under lægerne en god løn for de har travlt og er uden tvivl fagligt dedikerede men det med kommunikationen halter altså.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Engang var der familielæger. Læger som var tilknyttet familier og kunne tilkaldes (!) . De havde indsigt i familiens/patienterne livsvilkår og kunne drage deres diagnoser ind i en livssammenhæng.
Nu har vi patienter 15 minuttertil at beskrive vores apperats symptomer til en reperatør.

jeg klandrer ikke lægerne. De gør jo blot deres arbejde og deres bedste.
Men det er lidt somom.. altså.. det er ikke så ligetid at være velforberedt til at beskrive sin intimeste kropsfunktioner uden sniksnak - som jo nok bare tjener til at skabe lidt tryghed og kontakt.. Det er måske lidt meget forlangt af et menneske.
Hvis det var min cykel, der er noget i vejen med, så er det nemt nok, og sliddelene kan hurtigt skiftes. kroppe og sind, derimod.... *suk*

Nå, men 15 minutters konsultation er jo så det vi kan få. Og vi skal også være taknemmelige for at der overhovedet findes læger, som gider høre på andres jammer, smarter og gebrækkeligheder.

Anita Pedersen, Søren Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

En del af de 15 minutter går jo også med, at lægen betjener computeren i kortere eller længere tid. Den tid går fra patienten, der (hvis det er mig) ikke taler, så længe lægen er optaget af andet. Jeg er ikke overbevist om, at man kan lytte opmærksomt og samtidig formulere tekst samt udfylde felter.

Mht. at patienten skal have forberedt sig til konsultationen, vil jeg da tro, at de fleste patienter har gjort det, og her kan huskesedlen med stikord igen komme på tale. Den bør have lov at være til stede. Endelig er vi både som læger og patienter forskellige, og i begge grupper er der nogle, som ikke kan udtrykke sig klart og koncist.

Anita Pedersen, Søren Jensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Se nu er de lykkedes med at få patienter og læger til at pege på hinanden i stedet for at pege på den egentlige problemstilling. Det er hverken patienter eller læger der er problemet. Som I kan høre i kommentarerne fra både læger og patienter, så ønsker både lægen og patienten faktisk det samme, mere tid sammen. Det er rammerne, der er problemet. Jeg synes det er synd, at kronikøren fremstiller det som om at patienten skal væbne sig til kamp for at få 5 minutter mere ud af sin lægen. Kan I høre hvor vanvittigt det lyder. Tænk hvis alle patienterne skal presse på hos lægen for at få 5 minutter mere ud af sin læge, som om at lægen går og gemmer på 5 min. hun ikke vil af med og hvis patienten ikke har en velforberedt ledsager med, så risikere han at blive fejlbehandlet. Det virker som en urimelig indstiling at gå ind til en konsultation med. Stedet skal vi kigge på de rammer læger og andre sundhedsfaglige arbejder under, så vi fokuserer mere på kvalitet end kvantitet. Det er der hunden ligger begravet.

Peter Beck-Lauritzen, Søren Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

”Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fungerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.”
”Almen praksis er oftest patienternes førstemøde med sundhedsvæsenet. Derfor er én af almen praksis’ store styrker et kontinuert kendskab til den enkelte patient. Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremtiden selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med.”
Disse to citater er fra første kapitel i gældende overenskomst om almen praksis der er indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og PLO (Praktiserende Lægers Organisation); senest ændret ved aftale af 1. januar 2018.
Længere nede i overenskomsten står der – som note til § 115: ”Kommunikationen mellem læge og patient er af stor betydning for et godt patientforløb, og her har lægen som den professionelle part et særligt
ansvar for at sikre den gode kommunikation.”
Denne note er det eneste sted, hvor overenskomsten pålægger lægen et særligt ansvar for den gode kommunikation med sin patient.
”Dårlig kommunikation mellem læger og patienter fører til fejldiagnoser, der i værste fald kan være dødelige. Som patient skal man derfor insistere på at stille de spørgsmål, man ønsker svar på.”
Sådan indledes Frits Bredals kronik og det er selvfølgelig lægens ansvar at give den mulighed. Det ansvar lever mange læger op til. Men der findes desværre også læger der af patienterne opleves så alvidende at lægens diagnose næsten er stillet inden patienten har sagt Goddag og har taget plads.
Jeg læser Frits Bredals kronik som et opråb til disse læger – men de læser nok ikke ”Den mindst ringe” – og som en opfordring til overenskomstparterne om at flytte betydning af og ansvaret for den gode kommunikation fra en fodnote til en af de sidste paragraffer – helt frem til en, jeg fristes til at skrive en, præambel, hvor det som udgangspunkt anerkendes at almen praksis hviler på og forudsætter den gode kommunikation mellem læge og patient.
Overenskomsten findes her: https://www.laeger.dk/sites/default/files/overenskomst_om_almen_praksis_...

lone hansen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg er også læge og er det af lyst, sådan som jeg tror næsten alle mine kollegaer er det. Som læge kan man vælge specialer med mere eller mindre patientkontakt og nogle endda helt uden. Den læge du møder har valgt sit speciale, fordi vedkommende gerne vil se dig og hjælpe dig med netop din problemstilling. Vi ved jo godt at patienten er beslutningstræfferen og den rigtige information og i den rigtige mængde hjælper patienten til at træffe den beslutning, som er bedst for netop ham, hvilket i sidste ende er det ultimative mål. At du modtager kompetencerne til at træffe det valg, som kommer til at give dig liv, som du bedst kan leve med. Nogle spørgsmål er små og andre store og det er ofte at patienterne ser forskelligt på det sammme spørgsmål, ofte ser de også forskelligt på de samme spørgsmål alt efter hvornår de møder dem i deres liv. De rammer der idag er afsat til at afdække denne problematik er idag ganske enkelt ikke til stede. Vi har ladet politikerne barbere ressourcerne ned til det urimelige og samtidig har vi accepteret et enormt og unødigt spilde af vores tid på alt muligt, som ikke er lægearbejde. Fx er alle læger i Region H med indførslen af Sundhedsplatformen sat til at lave sekretærens arbejde. Så har vi en som Frits Bredal, der prøver at råbe op og jeg ved at der er mange af jer patienter, som også kan mærke at der et problem, lige som vi læger hver eneste dag, på hospitalerne og i Almenpraksisk konfronteres med det hver dag. Vi taler faktisk om det dagligt.
Vi vil jer gerne, men vi mangler ressourcerne, vi har ikke mere tid end det vi har. I skal have fat I jeres folkevalgte, hvis I vil have det bedre. Det er rammerne der er problemet.

John Larsen, Anita Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

Men igen.
Hvis et vist antal patienter skal betjenes af et bestemt antal læger, giver det et bestemt antal minutter til hver patient. Det kan næste ikke være anderledes. Lægen kan kun være eet sted på een gang. Vi har oven i købet så stor lægemangel, at mange ikke man få en læge.
Vi kan selvfølgelig godt give hver patient dobbelt så lang tid, men så vil man også skulle vente dobbelt så lang tid på at få en ny tid og det kan jeg garantere jer for, at det vil den moderne patient ikke finde sig i.
Antallet af kontakter er stigende. Det er der flere årsager til. Dels bliver befolkningen ældre og flere overlever alvorlige sygdomme, men en del er også et resultat af sygeliggørelse og sk disease mongering. Mange (bl.a patientorganisationer, lægemiddelindustri, nogle forskere) har en interesse i, at der figurerer mange patienter med præcis “deres” sygdom i statistikken.
Og nej alle Patienter er ikke velforberedte. Oplever dagligt, at en patient f.eks begynder at tale om sin finger, selvom der står diabetes på programmet. Så afbryder jeg nogle gange og spørger, om det ikke er diabetes, vi skal tale om. Det er det så nogle gange, men andre gange vil patienten bare hellere tale om et andet problem.
Grunden til, at nogle læger kan udtrykke irritation over en huskeseddel er ikke, at de har noget imod, at man medbringer en huskeseddel. Ofte viser det sig imidlertid, at sedlen rummer mange helt forskellige problemstillinger, som patienten ønsker at tale om. Rekorden i min konsultation er 12 forskellige emner. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre. Derfor start med det vigtigste. Så ser vi, hvor meget vi kan nå.
Der blev for nogle år siden lavet en undersøgelse om, hvor længe patienten fik lov til at tale med sin læge. Danmark lå i top. Så vidt jeg husker var det Pakistan, der lå i bund med et gennemsnit på 38 sekunder.
Henrik Keller

Anita Pedersen

https://bmjopen.bmj.com/content/7/10/e017902

Ovenfor ses en nyere undersøgelse, end den jeg refererede til ovenfor. I den nyeste ligger DK i midten mht tid pr konsultation. Man kan dog ikke altid sammenligne landene imellem. I Sverige ser patienten ofte ikke lægen og i det omfang det sker, tager lægen sig kun af en mindre del af konsultationen. Resten foretages af sygeplejersker etc. Det fører til lange arbejdsdage og spildtid fo lægen, der f.eks på en arbejdsdag 08-17, måske kun ser 10patienter og bruger 15 minutter på hver.
Henrik Keller

Jørgen Christian Wind Nielsen

Og det er derfor, at det er så vigtigt, at certificeringen af fremmedsprogstolke i sundhedssektoren er på et højt kvalitativt og professionelt niveau, og det er det ikke på nuværende tidspunkt og i den nuværende høring. Og så er personer, der ikke behersker dansk på et tilstrækkeligt godt grundlag dømt ude på forhånd. Ulighed i sundhed!
https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/01/certificering-af-sundhe...

Peter Beck-Lauritzen

Det er oplagt lægernes rammer, der er for snævre og det er slet ikke i overensstemmelse med politikkernes publisering af, at patienterne skal behandles holistisk. Så, hvorfor ikke bare løse problemet, der er penge i patient-erstatningskassen! Men noget er på vej; ny-udlærte skal "aftjene værnepligt" i provinsen!