Kronik

Vi skal firdoble danskernes aktive deltagelse i omstillingen, hvis vi skal nå i mål

Det er fint og godt med høringer og borgerting. Men skal det for alvor batte, skal vi mindst firdoble det folkelige engagement gennem vores lokalsamfund, arbejdspladser og kommuner. Staten og virksomhederne kan ikke klare det alene, skriver direktør i DeltagerDanmark Rune Baastrup i dette debatindlæg
I den svenske kommune Umeå besluttede den lokale gruppe af klimastrejkere fra Fridays For Future sig for, at kommunen skulle have et CO2-budget. Det er den slags borgerinitiativer, som dagens kronikør efterlyser flere af.

I den svenske kommune Umeå besluttede den lokale gruppe af klimastrejkere fra Fridays For Future sig for, at kommunen skulle have et CO2-budget. Det er den slags borgerinitiativer, som dagens kronikør efterlyser flere af.

Erik Abel

26. februar 2020

I den svenske kommune Umeå besluttede den lokale gruppe af klimastrejkere fra Fridays For Future sig for, at kommunen skulle have et CO2-budget.

Sådan et budget kan give et velunderbygget fingerpeg om, hvad borgernes fair andel af det globale CO2 budget er, hvis man skal overholde Parisaftalen.

Det kostede 30.000 svenske kroner at få de dygtige klimaforskere på Uppsala Universitet til at lave beregningerne for kommunen. Dem indsamlede de unge fra deres forældre og de små erhvervsdrivende håndværksmestre og butikker i lokalsamfundet. Og vupti, så havde en stor del af kommunens borgere en direkte aktie i, at kommunen nu har et klart mål for den grønne omstilling.

Historien fik jeg på et videokald med to af klimaforskerne, og den viser, hvor konkret klimavidenskab kan bruges til at katalysere ny fælles vilje til forandring, hvis nogen går forrest.

Klimalovens målsætning om at nå 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne inden 2030 indebærer, at omstillingen skal gå fire gange så hurtigt som hidtil, som professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet har påpeget. Kan vi lykkes med det, uden at den folkelige deltagelse ikke også firdobles? Næppe.

Som der står i aftalen om klimaloven, skal klimahandlingsplanen »indeholde tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund«.

Det er imidlertid ikke nok, at borgerne høres i lovgivningsprocesser eller i et borgerting. De skal på linje med virksomhederne involveres i at drive forandringerne frem. Præcis som de unges samarbejde med forskerne i Umeå viser os. Uden den folkelige motor går omstillingen i stå.

Logikken er enkel: Borgerne driver mandatet, politikerne følger efter. Tilsvarende med virksomhederne. Og derfor vil jeg gå så langt som til at påstå, at en succesfuld grøn omstilling står og falder med, at der fremelskes en tilstrækkelig dyb og effektfuld deltagelse på alle planer. Og at politikerne finder den rette måde at skabe dynamiske rammer for den på. På tinge og i byråd.

Så hvordan kunne en firdobling af den folkelige deltagelse se ud? Hvad kræver det af tiltag? Hvilken rolle skal kommuner, civilsamfund og organisationer spille?

IPCC pegede i efteråret 2018 på, at vi står foran en ressourcemobilisering på niveau med Anden Verdenskrig, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at lykkes. En høring er ikke mobiliserende, lige så lidt er et borgerting.

Den folkelige deltagelse i omstillingen er først og fremmest afgørende, fordi den kan katalysere det pres på systemet, der gør det for dyrt at lade være for beslutningstagere på alle niveauer.

Deltagereffekten

Imidlertid er der to andre systemkritiske grunde til, at folkelig og katalyserende deltagelse er afgørende.

For det første det faktum at ingen kan lykkes alene. Hverken stat, kommuner eller virksomheder har fuld kontrol over udledninger eller kan redde klimaet alene, fordi langt størstedelen af udledningerne er bundet til adfærd og beslutninger hos forbrugere eller virksomheder. Albertslund Kommune anslår i deres klimastrategi, at det er cirka 15 procent af udledningerne inden for kommunegrænsen, de har kontrol over – resten kun indirekte.

Ingen aktør kan lykkes alene, men må skabe resultater i fællesskab med andre – og især gennem involvering af borgere og forbrugere. Det gælder fra klimaministeren til den ambitiøse borgmester eller direktøren for Coop.

Den anden grund handler om det, man kan kalde for deltagereffekten: Der skal handlekraft til i massivt mål, både hvad innovation, spredning og implementering angår. Lovgivning som klimalov og den kommende handleplan er fuldstændig afgørende. Men hvis ikke den implementeres i handling på virksomheder og i kommuner, så er vi lige vidt.

Lovgivningsprocesser er notorisk træge og langsomme. Et simpelt eksempel viser den pointe: Den 10. december kunne DR afsløre, at under halvdelen af alle landets daginstitutioner har de lovpligtige ventilationsanlæg, hvilket har alvorlige konsekvenser for sygdom og indlæring.

De blev lovpligtige for nye institutioner for 25 år siden. Det viser, at det kræver vedholdende ildsjæle blandt embedsmænd, politikere, græsrødder og virksomheder for at holde det opskruede tempo, videnskaben byder os at omstille os i.

Det moderne Danmark blev bygget af folkelige fællesskaber i andelsbevægelse og fagbevægelse. Løsningsorienterede og systembyggende handlefællesskaber. Alle kommunale tilbud af betydning startede som folkelige initiativer og fællesskaber, som tidligere direktør i socialstyrelsen Knud Aarup har påpeget i sin bog Frivillighedens Velfærdssamfund. Lige fra fritidshjem til plejehjem. Ja, man kan endda udvide det til erhvervsskolerne og et par af landets universiteter. Skabt af folk, der tænkte: Vi mangler det her – vi bygger det! Vi kan drive hvad som helst som borgere, hvis vi synes, det er vigtigt, og formår at bygge strukturer op om vores engagement.

Få ting vil være mere kritisk afgørende at kunne bygge stort end de handlefællesskaber, der skal til for at lykkes med den klimaombygning, vi står midt i. Men det kræver, at vi redder omstillingen fra et alt for snævert teknisk-videnskabeligt mindset, der i dag holder den som gidsel.

Et fællesskab nær dig

Vindmøllerne er et godt eksempel på, hvor det går galt. Som Kristian Borch fra Aalborg Universitet sammen med to kolleger har vist i en kortlægning, skal der blot nogle få vrede borgere og en facebookgruppe til for at stoppe en vindmølle fra at blive rejst i en kommune.

Men ikke ret mange flere skal engageres rigtigt fra start, for at nye møller og skove kan rejses i kilometermål. Imidlertid synes det ikke at have været en prioritet fra de nationale myndigheders side at sikre det ejerskab til omstillingen lokalt i en årrække.

Derfor ender omstillingen lokalt igen og igen med blot at være en diskussion af gener: Skal vi glo og høre på møllerne hos os – eller skal de stå ovre hos jer? Og kan vi ikke bare få dem stoppet?! Væk fra billedet ryger den afgørende større vision for en omstilling sammen med de borgere, som ellers er den afgørende motor for ikke kun accept, men aktiv mobilisering. Som de 8.000 københavnere, der har aktier i de fine møller, vi kan kigge ud på, når vi bader.

Så jo, det er fint og godt med høringer og borgerting. Men skal det for alvor batte, skal vi mindst firdoble det folkelige engagement de kommende år. Ord skal følges af handling, før folk kan se mening med det i større antal end os, der holder af at læse denne avis.

Derfor har vi brug for grønne handlefællesskaber, hvor borgere, virksomheder, kommuner, folkevalgte og eksperter inspirerer hinanden til at gøre den grønne omstilling, og ikke blot tale om den. Det kunne oplagt være på tre felter:

  1. I vores lokalsamfund, hvor vi bor, køber ind og transporterer os.
  2. På arbejdspladsen, hvor vi bruger de fleste af vores vågne timer.
  3. I kommunen, hvor det afgøres, hvor nye skove skal plantes, hvor vindmøller rejses, og hvor møder på tværs af roller skal skabes.

Vi må lade os inspirere af ungerne i Umeå. Det er præcis den historie, vi har brug for at få frem på arbejdspladser og i lokalsamfund landet over. Og det er helt oplagt at bruge ideen om CO2-budgetter som værktøj, fordi de har vist sig som en meget pædagogisk og oplysende måde at tage kollektive dialoger om, hvad vores fair andel af de samlede CO2 reduktioner er.

70-procent-målsætningen var netop udregnet med det værktøj som inspiration. Den forandring realiseres ikke med en afstemning i Folketinget. Den skal bringes ud til et fællesskab nær dig.

Rune Baastrup er direktør i DeltagerDanmark.

»Det har været rigtig vigtigt for os at bekræfte, at vi lytter til borgerforslaget og anerkender, at det har spillet en vigtig rolle for, at vi nu får en god klimalov. Jeg er glad for, at vi med et bredt flertal kan vise borgerne den respekt,« siger De Radikales Ida Auken, formand for klimaudvalget.
Læs også
Middelfart Kommune har tidligere arrangeret et lokalt klimafolkemøde. Planen er at det fra 2020 skal være en national begivenhed. Sidste år deltog middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S) (i midten). »Vi vil prøve at skabe et stort handlingsrum, der kan transformere alle de gode hensigter, viden og erfaringer til konkrete handlinger,« siger han i dag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Niels Møller Jensen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Werner Gass
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Tommy Clausen
Flemming Berger, Niels Møller Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Ejvind Larsen, Werner Gass, Niels Johan Juhl-Nielsen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Så sandt så sandt. Omstillingen skal helt ned i bunden af samfundet. Ny livsform skal gøres mulig. Bare sådan noget som at finde et egnet mødelokale har tit været umuligt for mig. Jeg kan også nævne, at fx for københavns fødevarefællesskab har det tit været svært at finde et sted for udlevering af varer, og sådan skal det nok også være ud over landet.
I over et år har der været afholdt Klimacafé i nogle baglokaler i Kbh. Der kører et ventilationsanlæg, og der er så koldt, at vi sidder med overtøjet på.
Når man så tænker på, hvor mange milliarder fossilindustrien subsidieres med, så har man forklaringen på, hvorfor det er svært at få demokratiet til at fungere.

Niels Møller Jensen, Anja Liedig, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Tak for en velskrevet indlæg, der sætter fingeren på det egentlige problem i omstillingen. Jeg har som forbruger beskæftiget mig med affaldssortering i min kommune. Når jeg ser på kommunikationen mellem kommune og borgere på dette område, er det oplagt, at det ikke er kommunen, der mobiliserer sine borgere. Masser af inf om placering af beholdere, afstand til kantsten og sanktioner, hvis du ikke lever op til kommune og vognmands krav, etc. Men intet om udviklingen videre frem, eller information om økonomien bag hele genbrugsomstillingen, intet om affaldets videre færden, eller f.eks. om forventninger til det første oparbejdningsanlæg af plastik i DK.
Der skal vælges en anden type politikere end de bogholdere, der besætter de fleste sæder i mit byråd, før der kan forventes entusiastiske initiativer fra den side. I mellemtiden skal vi ikke forvente, at andet end græsrodsinitiativer og folkeligt pres kan vise vejen.

Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Tillad mig at gøre opmærksom på min artikel fra februar 2011, hvor jeg foreslår at inddrage fokeskolen i kampen for klimaet. Jeg siger bl.a.:
Hvad der er behov for, er en større frihed for folkeskolen, kommunalpolitikere, skoleledere, lærere, elever og ikke mindst forældre, til at opstille andre mål for samfundsudviklingen end fortsat vækst og øget konkurrenceevne. Dette kan naturligvis ikke gøres i et tomrum. Og det er ikke kun en opgave for folkeskolen, men for hele uddannelsessektoren, gymnasier, erhvervs- og videregående uddannelser m.fl. Og det vil i stigende omfang gå op for borgerne, at det også er en opgave for samfundet som sådant.
https://bloggeroeven.blogspot.com/2011/02/fra-vkst-og-konkurrence-til-ma...

Thorkel Hyllested, Estermarie Mandelquist, Niels-Simon Larsen, Hanne Utoft og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

" Vi skal fordoble indsatsen for at nå i mål". Så istedet for én kødfri dag om ugen, må vi op på fire! Er det mon ikke til at overkomme? '-)

Søren Kristensen

Apropos direktøren for Coop. I går var jeg i SuperBrugesen på Christianshavns Torv, for at købe en frossen vegetar-pizza til mig selv. Tror I det kunne lade sig gøre? Nej, som så ofte før var ingen af de måske 100 - 150 frosne pizzaer der lå i disken, bortset fra nogle giga-pitzer beregnet på en familie, vegetariske. SuperBrugsen, jeg har svært ved at hvor Super kommer ind i billedet - eller den grønne omstilling for den sags skyld.

Blot lige i forbindelse med klimadebatten :
D. 27/2 - 2020 : Thomas Larsen i Berlingske efter Morten Østergaards trussel om at vælte regeringen :
"Men det er lige så klart, at han også spiller meget højt spil.
Sandheden er, at det rent politisk går hurtigt: Kort før jul lykkedes det at vedtage den overordnede klimalov. For tiden arbejder de 13 klimapartnerskaber – anført af landets dygtigste erhvervsledere – på højtryk med at komme med konkrete forslag til, hvordan det ambitiøse 70 procentsmål kan nås."
Hidtil har alle på Christiansborg været enige om, at det er uhyre vigtigt, at netop erhvervslivet arbejder konstruktivt med, og at man gennemfører den grønne omstilling på en måde, så det ikke kommer til at ramme vækst og beskæftigelse. Klimapartnerskaberne afleverer deres forslag allerede midt i marts."

Jamen, så vises der også lige "muskler" fra Enhedslisten ! POLITIKEN 27/2 - 2020

"Enhedslisten truede tidligere på ugen med at vælte Dan Jørgensen. Det holder de fast i ifølge partiets klimaordfører, Mai Villadsen:

»Vi har sagt klart og tydeligt til klimaministeren, at der skal ske noget nu. Vi har givet klimaministeren to uger til at fremlægge en køreplan for forhandlingerne. Magter han ikke opgaven, må Mette Frederiksen overtage eller finde en anden, der gør. Ellers må vi tage affære. For os er det allervigtigste, at vi kommer i gang med forhandlingerne med det samme, og at vi får en ambitiøs klimaplan på plads, som lever op til 70 procent-målsætningen, ikke om der lander en samlet plan 5., 6. eller 7. juni«."

Ønsker i at overtage den vanskelige opgave og overtage "Roret" ; )