Georg Metz: Man behøver ikke kampvogne i gaderne for at begå statskup

En politisk kultur under akut afvikling
Debat
21. februar 2020

Statskup er den klassiske samfundsomvæltning i destabile eller destabliserede samfund. I militærkuppets maskering er det gerne en håndfuld højere officerer med kontrol over mobile magtmidler, der besætter regeringsbygninger og massemedier. For at lamme modstanden myrder kupmagerne ledende politikere, organisationsfolk, embedsmænd og kulturpersonligheder, samt farer frem i demonstrativ brutalitet med fængslinger og tortur.

Kupmagerne sætter håndlangere ind på alle samfundets nøgleposter og kvæler enhver dissens i befolkningen.

Uanset den tilsyneladende robusthed i det nye regime sidder kupmagerne, af samme årsag som illegitimiteten i deres handling, ikke alt for sikkert. Før eller siden udløses et opgør, subsidiært et nyt kup.

I den forstand er det væbnede statskup eller militærkup en relativ dårlig investering.

Et mere raffineret og over tid holdbart statskup kan sagtens ske under et legitimt regime ved konsekvent undergravning af samfundets uafhængige og/eller selvstyrende funktioner.

Eksempelvis af universiteter, ekspertråd og nævn, hvor faglig opposition til regimets ideologi og dispositioner afskaffes ved at underkue eller nedlægge de uønskede organer og indsætte tilhængere i stedet.

På overfladen opretholdes illusionen om upartisk faglighed. Men den uønskede kritik er effektivt bortskaffet til fordel for kæft, trit og retning.

Danmark anno 2001 falder i øjnene, da VK-regeringen med støtte af DF udrensede faglig ekspertise og kritik.

Det er først og fremmest i retsvæsen, i de offentlige medier og i centrale forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der sker den store udskiftning eller intimidering af centrale personer og grupper. Regimets vilje ske i mindste detalje.

Det kan foregå som for tiden i USA.

Præsident og statsoverhoved i én og samme person med støtte i et følgagtigt parti og et behjælpeligt senatsflertal nedbryder dag for dag præsidentembedets ideale karakter af ophøjet afbalanceret, fornuftsstyret myndighed og gør regeringsmagten til et mafiøst personligt anliggende uden begrænsninger, som netop hævdet af Trump selv, ophøjet over lov og ret. Præsidenten er loven.

Det Hvide Hus forbliver hvidt og forfatningen hellig, men nøgternt set foregår der ét langt snigende, ikke mere skjult statskup efter salamimetoden, hvor demokratiske kontrolfunktioner uden skrupler sættes ud af spillet.

Samtidig erobres retsvæsenet ved dommerudnævnelser udelukkende af medløbere.

Politi- og sikkerhedsmyndigheder, i det omfang disse stadig forsøger at opretholde juridisk rimelighed, mistænkeliggøres og modarbejdes ivrigt.

Legitimiteten i disse kuplignende handlinger forsvares som et opgør med elitens sammensværgelse mod folket i ’den dybe stat’, der hverken sandsynliggøres endsige dokumenteres.

Hele historien ligner en fjendtlig overtagelse, hvor statens struktur, som fastslået i forfatning og statsskik, tømmes for historie og moralsk indhold og erstattes med despotens egne kompleksbestemte vrangforestillinger og snævre egoistiske interesser.

Bliver Trump genvalgt, og man skal ikke være blind for, at dette kan ske ved det valgsvindel og de tvivlsomme numre, han hidtil og uden antydning af bevis har beskyldt sine modstandere for at udøve, er der i betragtning af tre års erfaringer intet, der udelukker, at Trump siden fører kuppet mod det amerikanske system fuldt ud igennem.

Noget sådant skulle synes utænkeligt i verdens reelt set ældste demokratiske samfund. Men Trumps hidtidige adfærd, samt de personer han omgiver sig med, dementerer umuligheden af, at det kan ske. Grunden er lagt til et amerikansk autokrati eller det, der er værre.

Populismens grønspættebog

Snigende statskup er ikke noget nyt.

I Japan fra 1200-tallet blev kejseren lidt efter lidt blot en kransekagefigur, skubbet til side af en magtfuld shogun. Merovingerne i 700-tallets Frankerrige måtte se sig udhulet indefra af hushovmesterkasten karolingerne. Andre regimer havde deres grå eminencer, bedst kendt er Richelieu i 1600-tallets Frankrig, hvor kardinalen skabte en dominerende stat i staten.

Efter 1849 oplevede Danmark det snigende statskup i 1800-tallets sidste del, da konseilspræsident Estrup udhulede Grundloven.

I provisorietiden regerede Estrup imod et folketingsflertal. Reelt som ét langt statskup, der medførte mærkbare begrænsninger i presse- og ytringsfrihed og andre overgreb mod (noget af) ånden i den frie forfatning.

Undergravning ovenfra af institutionerne er det farligste, der kan ske i et demokratisk system.

Inger Støjbergs og Anders Fogh Rasmussens tilsidesættelse af ombudsmandsinstitutionen hældte ikke alene den pågældende ombudsmand ned ad brættet, men svækkede embedet, formentlig varigt.

»Det er ombudsmandens mening, jeg har min«, sagde minister Støjberg.

Fogh Rasmussen ignorerede en ombudsmandshenstilling: at pressen skal gives lige acces.

Disse magtfulde ministre saboterede ombudsmandens eneste magtmiddel: at regeringen som en selvfølge og til hver en tid retter ind efter dennes afgørelser.

Giften er indgivet, lammelsen viser sig hen ad vejen.

De op mod 15 brud på retsstatsprincipperne, som den nuværende regering viderefører og udbygger i nye initiativer, hører under kategorien af det snigende kup. Her vendt mod retsstaten. Begrundelsen for denne politik er fra populismens grønspættebog: Har du ikke noget at skjule, har du intet at frygte. Vælgerne indgives vildledningen, at overgrebene kun rammer andre.

De undergravende retsbrud føres igennem med flertal. Ikke desto mindre er denne praksis, denne retspolitiske depravering et snigende debatløst kup mod lovens ånd.

Hvad der sker af fordæktheder, kommenterer ministrene kun via særlige rådgivere. Det samme som propagandister.

Propagandaapparatet opererer under dække. Offentligheden unddrages i stigende grad oplysninger direkte fra magtapparatet.

Den propagandist, der manipulerer mest effektivt, stiger i graderne uden ministeransvar. Hensigten helliger midlerne.

Man behøver ikke tanks i gaderne.

Men det snigende kendes på travet.

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Det er efterhånden svært af finde ord til hvad den gulhårede klovn i det hvide hus gør med det ældste demokrati i nyere tid nu hvor republikanerne har åbnet Pandora´s æske helt uden at få koldsved på panden - så det er godt vi har dig kære Metz - at finde dækkende ord - det kan du bare.

Hallberg Borg, Bent Gregersen, Bjarne Tingkær, Kim Øverup, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard, Bjarne Andersen, Tino Rozzo, Ete Forchhammer , P.G. Olsen, Thure Hastrup, Gitte Loeyche, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr, Lars Koch, Lillian Larsen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Rigtig godt beskrevet, Georg Metz,

Bent Gregersen, Kim Øverup, Søren Dahl, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Tino Rozzo, Gitte Loeyche, Tommy Clausen, Lars Koch og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Nøgtern beskrivelse af Mette Frederiksen's projekt!

Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Ete Forchhammer , Gitte Loeyche, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr og Lars Koch anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Ikke et ord om socialdemokratiet, men... ?

Erik Karlsen, Bjarne Andersen, Susan Hansen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Du kan bare det der.....Metz! Men gud ved om Mette Fredriksen tør læse det.

Bjarne Andersen, Gitte Loeyche og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Metz har åbenbart også underkastet sig selvcensurens snærende bånd.
https://www.information.dk/debat/2020/02/socialdemokratiets-boellemetode...

Ete Forchhammer

Fogh - Frederiksen - farvel tillid...! Kan hænde at demokratiet, i hvert fald teoretisk, er den bedste styreform at leve under, men når dets vogtere sælger ud af ideerne og kun holder talmagien og "guldkalven" i hævd?

Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Fritsbøger, Tommy Clausen, Lars Koch, Eva Schwanenflügel og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det, der egentlig kan undre mest er, at de letkøbte forklaringer og maskeringer af undertrykkelsen ikke forlængst er blevet afsløret med megafoner og harmdirrende overskrifter.

Samt hvorfor en tilsyneladende veluddannet befolkning ikke for længst har gjort oprør mod mørkelygten og undermineringen af retssikkerheden og Grundloven.

Men nej, istedet accepteres det stiltiende, at vi overvåges og kontrolleres i hoved og hale, og vi straffer ikke politikerne ved valget, når de gennemfører asociale og umenneskelige love.

Måske er ræsonnementet, at så længe man blot har sit på det tørre, kan andre sejle i deres egen sø?
Så vidt er det altså kommet i det fordums, solidariske velfærdssamfund.

Og snart kan vi alle sejle op ad åen i samme båd, når Danmark oversvømmes som følge af klimaforandringerne, og vi må bede Sverige og Norge om asyl..

Velbekomme, vi egoister.

Mathias Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Jan Fritsbøger, Kim Øverup, Tommy Clausen, Mikkel Zess, John Damm Sørensen, Lars Koch, Susan Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

@Eva Schwanenflügel
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
Citat
Martin Niemöller (1892-1984)

Jan Fritsbøger, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - "bede svenskerne eller nordmændende om klima-asyl" Tror du ikke grønlænderne vil have os ?

Eva Schwanenflügel

Torben, jeg tror hellere grønlænderne ville sælge sig til USA end at give alle danskere asyl ;-)