Information har igennem de seneste par måneder udgivet en serie af artikler om ældres boligforhold ud fra perspektivet om, at boligen er central for det gode seniorliv.
Vi har med interesse læst artiklerne og vil gerne supplere med en yderligere væsentlig grund til at se på, hvordan de ældre bor.
Energi til opvarmning af boliger står for knap 30 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og en reduktion af dette er et helt centralt element i den grønne omstilling. Samtidig bor mange ældre i dag i huse, som er større end deres egentlige boligbehov.
Parcelhusene udgør mere end halvdelen af vores boligmasse og er dermed den mest udbredte boligtype. Det er også her, mange ældre stadig bor i dag. Dog er børnene flyttet hjemmefra, og det betyder, de ældre parcelhusejere er blevet empty-nesters, altså ældre, der bor i ’tomme reder’.
Af dem, der bor i de danske parcelhuse i dag, er 20 procent enlige, og 36 procent er par uden hjemmeboende børn. Under halvdelen af husene bebos således af de børnefamilier, som de oprindeligt var tiltænkt.
Det medfører et stort forbrug af kvadratmeter, der skal varmes op. For de enlige i parcelhuse er det 122 kvadratmeter i gennemsnit, og for par er det 80 kvadratmeter pr. person. Til sammenligning bruger en kernefamilie i et parcelhus 38 kvadratmeter pr. person.
Flere kvadratmeter
Størstedelen af parcelhusene blev opført over en relativt kort tidsperiode fra 1960-1980, hvilket betyder, at de er bygget før, energikravene fandt vej til bygningsreglementet, og at husene energimæssigt er væsentligt ringere end de nye boliger, der opføres i dag. Som konsekvens har mange ældre husejere et højt varmeforbrug og dermed en høj varmeregning.
Vores tal viser, at enlige i parcelhuse i gennemsnit bruger syv megawatt-timer årligt pr. person, og kernefamilier bruger to megawatt-timer pr. person. Samtidig ligger mange parcelhuse i udkanten af byerne. Det betyder, at mange ikke er tilsluttet fjernvarme, men må klare sig med andre og dyrere former for opvarmning, for eksempel oliefyr.
Forbruget af boligkvadratmeter er et meget overset parameter i hele diskussionen om vores energiforbrug. Vores forskning viser, at boligforbruget – antallet af kvadratmeter, vi gennemsnitligt har til rådighed i boligen – er en helt afgørende faktor.
Selv om vi siden energikrisen i 1970’erne gradvist har fået bedre isolerede og dermed mere energieffektive boliger, så er det faktiske energiforbrug til danske boliger ikke faldet i de seneste 30 år. En af de væsentligste forklaringer på dette er, at vi i samme periode har opvarmet flere og flere kvadratmeter bolig. Gennem de seneste 30 år er vores boligforbrug ifølge Danmarks Statistik vokset med omkring en procent om året. I 1986 boede vi på 50 kvadratmeter pr. person, og i dag er det 58 kvadratmeter.
For det tyske boligmarked viser udregninger, at en reduktion på to kvadratmeter boligareal pr. indbygger ville føre til besparelser på 4,5 procent i energiforbruget til opvarmning. Hvis vi antog, at noget tilsvarende gjaldt i Danmark, ville vi ved at gå tilbage til 1986’s boligforbrug, altså en reduktion på otte kvadratmeter pr. person, kunne spare 14 procent af vores nuværende energiforbrug til boligopvarmning.
Det kræver dog, at de ældre parcelhusejere har lyst til at flytte.
Incitament til flytning
Som Informations artikelserie viser, er der flere ældre, der vælger at forlade deres hjem gennem mange år og flytte ind i et seniorboligfællesskab, en lejebolig eller et mindre rækkehus. Med boligflytningen reduceres deres boligforbrug og med stor sandsynlighed også deres energiforbrug.
De seniorbofællesskaber, der opføres i dag, er både mindre og har en væsentligt bedre energistandard end parcelhuse, så flytningen medfører en stor reduktion i energiforbruget.
Hvis de ældre flytter ud af parcelhusene, frigives deres boliger til nye beboere, som – måske – kommer med lyst til energirenovering og familieforøgelse. Sådanne flytninger kan altså bidrage til både dynamik på boligmarkedet og et bedre energiregnskab.
Problemet er dog, at størstedelen af de ældre bliver boende. Det skyldes flere ting: Med årene er man blevet glad for sit lokalområde og naborelationerne, og man synes ikke, der er gode boligalternativer i nærområdet. Samtidig er huset scenen for familiens mange gode minder, og hvor skal børnebørnene ellers være, når de kommer på besøg?
Desuden er velfærdssamfundet indrettet sådan, at vi skal ’blive længst muligt i eget hjem’, hvilket understøtter fortællingen om, at familieboligen er permanent.
Endelig er der de økonomiske årsager: Mange bor i et enfamiliehus, som er betalt ud, og derfor er udgifterne meget små. Og boligen har måske tabt værdi de senere år på grund af urbaniseringen og kan være svær at sælge.
Derfor er der i dag mange ældre, som frivilligt eller ufrivilligt bliver boende i deres alt for store bolig, som bruger for meget energi og er dyr at varme op.
Det er ikke altid, at de ældre i parcelhusene kommer til orde i medierne, og boligforholdene for det tavse flertal er ikke altid noget, der interesserer politikerne. Men det har afgørende betydning for de ældres velfærd og livskvalitet og for vores energiforbrug, at de bliver hørt.
Grøn boligpolitik
BUILD-instituttet på Aalborg Universitet har udviklet et interaktivt parcelhusatlas, som kan hjælpe kommuner, udviklere og ejendomsmæglere med en dialog med deres mange emtpy-nesters ude i parcelhuskvarterne.
Parcelhusatlasset giver indsigt i de regionale og lokale forskelle på boligforbrug, energiforbrug og på husstandenes muligheder for at renovere eller sælge deres bolig. Det kan således også bruges til at undersøge behovet for nye ældrevenlige boligformer helt ned på landsbyniveau.
Indtil nu har vi dog kun set spæde tiltag fra kommuner med overvejelser om, hvordan vi kan hjælpe de ældre over i mere tidssvarende boliger og dermed samtidig skabe bedre livsvilkår for de ældre og reducere energiforbruget i boligsektoren.
Alt for ofte fokuserer kommunernes boligpolitik på at bygge nye parcelhuse for at tiltrække børnefamilier med gode indtægter til kommunen. En mere klimavenlig boligpolitik vil fokusere på en mere sammenhængende boligsektor og på, hvor de forskellige tiltag vil give bedst mening.
I flere lande omkring os er de allerede godt i gang. Programmer som Rehabitat i Østrig, MetamorpHouse i Schweiz og Living Space i Tyskland arbejder alle med forskellige muligheder for fortætning i deres parcelhusforstæder, herunder at hjælpe de ældre til at flytte til et andet sted med større fællesskab eller leje noget af pladsen ud i den nuværende bolig.
Vores forskning peger derved på, at boligpolitik er en meget væsentlig, men overset, faktor i den bæredygtige omstilling.
Som boligmarkedet ser ud i dag, er det ofte ikke muligt for de ældre at flytte, eller det er dyrt og uoverkommeligt, og de mangler incitamentet. Om ældre flytter eller ej er således ikke kun noget, de ældre selv skal løse, men et politisk spørgsmål og et samfundsanliggende. Derfor er det på høje tid, vi tager fat på den problemstilling, vi har fået skabt gennem de seneste 50 års boligpolitik.
Den almindeligste ældrebolig skal ikke længere være parcelhusene, for de er ikke nødvendigvis de foretrukne, og de står unødigt i vejen for den grønne omstilling.
Jesper Ole Jensen er seniorforsker, Kirsten Gram-Hanssen er professor, og Mette Mechlenborg er seniorforsker. Alle ved BUILD-instituttet på Aalborg Universitet.
Så længe det er billigere at bo i mit parcelhus end selv en lille lejlighed, så bliver jeg da boende. Største enkeltudgift er ejendomsskat.
Og så skal Information lige tage et ekstra check på energiforbruget.
"Vores tal viser, at enlige i parcelhuse i gennemsnit bruger syv megawatt-timer årligt pr. person, og kernefamilier bruger to megawatt-timer pr. person"
Så en familie på 3 i gns. bruger mindre energi end en single
Her var forbruget 8 MWh/person da vi var familie og nu er forbruget 8MWh/person hvor jeg er single. Og der er ingen ændringer på parcelhuset.
Så, nu bruges klimaet som tiltag før at tvinge aldre væk fra hus og have ind i små lejligheter. Lukter af en totalitær tankegang.
Hvis der var nogle gode og attraktive alternativer til en rimelig pris ville det nok være interessant. Men det er der ikke.
Korrekt. Det koster mig 5.500 om året i grundskyld og under 8.000 i ejendomsværdiskat at være husejer. I en lejlighed ville det koste mig tæt på 100.000 om året at have en treværelseslejlighed - og det endda uden for storbyen. Jeg kan sagtens se ideen i at jeg burde dele med nogle flere i teorien (er natarbejder, så nej tak), men man bruger altså ikke ret meget energi med et træpillefyr og en rumtemperatur på 16-17 grader, når jeg er mest nærig med varmen. Jeg har lige købt for 7000 kr træ, og jeg regner med at mit 3 tons lager holder i hvert fald i halvandet år, hvis ikke to. Og regner med mit årsforbrug ligger på et sted mellem 4- og 5000 kr. For 175 m2.
Det er sandt at der går mere varme til spilde til at varme tomme værelser og mure op, men problemet løses ikke ved at opgive ejendommen, for huset skal stadig varmes minimalt op for ikke at gå i råd over tid, selv om ingen bor der. Til gengæld skal folk lære, at man ikke dør af at rumtemperaturen er under 20 grader, og at man sparer en masse ved at skrue ned inden man tager på arbejde. Ens varmeforbrug stiger eksponentielt, jo højere det ligger over udetemperaturen. Det er folks dårlige vaner og ikke deres boformer, der er problemet.
"Hvis de ældre flytter ud af parcelhusene, frigives deres boliger til nye beboere, som – måske – kommer med lyst til energirenovering og familieforøgelse. Sådanne flytninger kan altså bidrage til både dynamik på boligmarkedet og et bedre energiregnskab."
Jaså. Hvem i alverden skal overtage mit landhus, den dag jeg måtte flytte ned på de 58 gennemsnitlige kvadratmeter, jeg ifølge forskerne bør disponere over, udover rotterne? Og hvilken person vil dog acceptere en liggetid på 2-3 år, før et middelmådigt landsbyhus bliver omsat til salg, udover den landbo, der må leve med usikkerheden ved at være stavnsbundet? Børnefamilier flytter sgu da ikke uden for landsbyerne eller fjernvarmenettet, hvis de ikke bor der i forvejen eller holder hest. Magen til virkelighedsfjern analyse.
Jeg har forsøgt at leje værelser ud til en studerende/lærling, det ville jo direkte betale for ejendomsskat og værdi af egen bolig (er jo skattefrit op til 28000 kr). Men der end ikke kommer nogen og kigger. Det at det er indenfor arbejdsafstand i København K for lønmodtagere, betyder jo ikke det er indenfor universitetsafstand i København K for studerende :). Men så er der plads til børnebørn og oldebørn. Forventer at skulle bæres ud i 2078. Og så er der godt nok røget meget naturgas igennem kedlen og mon ikke den også er blevet udskiftet med en varmepumpe når det kan betale sig økonomisk. Solceller bliver det også til den dag det kan betale sig.
Jeg kan godt følge jer - Ib, Nike og Erik - men vil gerne udfordre jer lidt. Håber ikke I tager det for ilde op.
Hvorfor skal det være kun billigere for jer - I lyder alle 3 som om i umiddelbart har råd til at sidde i det nuværende.
Derfor - hvis SAMFUNDET vinder samlet set ved at flytte jer i noget mindre, og give plads til fx. en børnefamilie ville det jo batte.
Naturligvis skal I i gode og attraktive alternativer - fx bofællesskaber, seniorfællesskaber eller tilsvarende (og nej, jeg kender ikke jeres alder men prøv lige at se ud over det et øjeblik længere).
Hvis I så fx ikke for hvad I forventer for det nuværende da priserne jo (lad os også acceptere det) er høje nok, ja så taber I lidt penge på handlen, det er vel ok da:
Den nye bolig måske kunne være leje, og ikke eje, så I skal ikke bruge den opsparing, der vel egentlig også binder sig mere til det fysiske hus end til de (set over lang tid) midlertidige ejere ?
Håbe vi kan tage en snak om dette her - jeg ved godt jeg udfordrer, men går selv med tanken om at flytte med fruen - muligvis til et seniorfællesskab, så prøv at læs (og svar) med åbent sind.
I Danmark er der permanent over 60.000 huse til salg, hvoraf halvdelen eller en tredjedel aldrig bliver omsat. Samtidig findes der ikke i nærheden af så mange hjemløse, som hver især kunne få et hus kvit og frit til istandsættelse. Det er ikke muligt at plædere for grøn omstilling uden at fortælle tusindvis af fattige landboer, at deres økonomiske skæbne ligger i ruiner, og at de skal opgive deres livsførsel og lade deres huse rive ned. Jeg savner inputs fra storbyforskerne om, hvad der skal ske med alle de tusindvis af usælgelige huse rundt omkring i landet, og bud på hvem der skal overtage jordskatten, når beboerne er blevet genhuset i kommunale socialinstitutioner og betonbyggerier i landets fattigghettoer. Det er fuldstændig urealistisk at omfordele indbyggere fra tyndt befolkede egne, når alle husene i første omgang ikke kan afsættes uden økonomisk overtagelse fra staten, hvilket koster alle skatteborgerne penge - særligt i storbyerne og nord for København. Ville de mon finde sig i dét, når man blot ser på, hvor meget ballade der har været over udligningsreformen for nylig?
Jørgen Wassmann. Jeg har indrettet min økonomi til 60 år på pension. Men det fordrer at boligudgiften ikke stiger. Bare tage 2000 kr. om måneden og gang op med 60 år. Og når jeg samtidig er godt tilfreds med huset. Det er placeret så jeg nu nemt kommer rundt i bil og på cykel. Og når jeg ikke har kørekort mere, tog og cykel. Alternativt, dele bilen med en i nærheden som så mod jeg betaler bilen er taxi. Iøvrigt står huset tomt når jeg er på ferie, hvilket er 25% af tiden.
Jørgen Wassmann, men lige i det øjeblik det er privatøkonomisk attraktivt at skifte mit 20 år gamle gasfur ud til en varmepumpe, så sker det. Og lige i det øjeblik det er privatøkonomisk attraktivt at installere solceller, så gør jeg det. Solceller bliver dog nok langt ude i fremtiden da batterier ikke ser økonomisk ud foreløbig og salg til elselskabet jo nærmest er at holde sælgeren for nar. Og elbil bliver relevant om 12 år. Næste bil bliver en benzin, helt enkelt fordi det er privatøkonomisk billigere. Og når den er slidt op, 2032, så er elbiler nok løsningen.
Tak Ib - jeg hører hvad du siger.
Flyt dog alle pensionister til Spaniens sydkyst for klimaets skyld, hvis det nu endelig skal være - Der er der slet ikke behov for boligopvarmning.
Jørgen Wassmann. Bor selv i en lejlighed på 64m2 i Kbh, men derfor kan jeg vel synes at man ikke skal tvinge folk/pensionister væk fra hus og have. Ja, måske om de har begået en frygtelig forbrydelse og har barrikaderet sig med maskingeværer, bomber og granater i sit hus med have. Udfordret, nja!
Vi løser ikke klimaproblemet med lappe løsninger - selvom både politikere og presse tror det. Klimadebatten er totalt ukvalificeret, alle har en mening, ingen aner hvad de snakker om.
Det bliver slemt. Stakkels vore børn og børnebørn.
Bor i et hus i Nakskov 60 m2, er betalt, kan ikke sælges, hvem vil bo så småt, vi er to personer på folkepension. Skal vi flytte til en dyr ældrebolig, så er det slut med bare en smule sødme i hverdagen, kun glo ud af vinduet. Vi har haft varmepumpe i huset siden 1986. Forskerne bør finde andre at tæske løs på, Hvad med de rige i kæmpe villaer, der forbruger løs og når de flyver fylder for tre, jeg ikke misundelig, kun vred over forfejlet forskning, brug mine(vores) penge til noget fornuftigt.
Kai Birk Nielsen
Løsningen er teknisk lige til højrebenet. CO2 afgift på alt der producerer CO2, afgiften skal være for hvert kg. udledt.
Og så ændre afgifterne på el, så de følger elprisen på nordpool. Jo billigere el, des mere af el er grøn. Jo billigere el, des flere bruger vaskemaskine, opvaskemaskine, varmepumpe, fryser, køleskab........
Begge forslag er for enkle til at det politisk kan lade sig gøre. Og så vil de iøvrigt også betyde at beskæftigelsesprojektet overadministration ville mangle berettigelse.
Men staten ville kunne indkassere formuer i ekstra afgifter, helt uden forbrugerne ville kunne mærke det.