Kommentar

Ville jeg blive indberettet, hvis det var i dag, jeg var blevet mor?

Regeringens ønske om flere tvangsfjernelser og indberetninger kan skabe utryghed blandt nybagte forældre. Spørgsmålet er, om forældrene kan forvente at blive kvalitetskontrolleret af sundhedsplejersken, når denne besøger familierne den første tid, skriver Helle Lykkeberg Laursen i dette debatindlæg
Debat
2. marts 2020

Med regeringens fokus på tvangsfjernelser, tidligere indberetninger og bortadoptioner stilles de sundhedsprofessionelle, som er i berøring med familierne i de første år af børnenes liv, i en ændret position.

Spørgsmålet er, om vi skal forvente en forskydning i relationen mellem borgere og sundhedsprofessionelle, hvor for eksempel nybagte forældre reelt bliver kvalitetskontrolleret af sundhedsplejersken, der som den eneste sundhedsprofessionelle besøger familierne i deres hjem den første tid.

Nybagte førstegangsforældre, også dem, der bliver kaldt ressourcestærke (og hvilke ord man ellers finder på i flæng for at forskelsbehandle lige fra begyndelsen), er i en udsat position efter ankomsten af deres barn. De bevæger sig uforberedte ind i et komplet nyt terræn som forældre til et lille barn, for uforberedt det er man, uanset hvor godt forberedt man troede, man var.

Kunne jeg være blevet mistænkt for at være en dårlig forælder i min første tid som mor? Det spørgsmål tror jeg, mange har stillet sig selv de seneste måneder.

Jeg kan huske, at vores sundhedsplejerske læste sine observationer højt for os efter hvert besøg. Så sad vi skoleret i køkkenet og hørte, hvad hun havde hæftet sin opmærksomhed ved. Det kunne typisk handle om, hvordan vi reagerede på vores søns gråd.

Ved et besøg havde jeg således siddet og spist kage, mens min mand trøstede vores barn, og det havde hun skrevet ned. At min mand trøstede vores barn, mens jeg spiste kage, er der ikke noget odiøst i, men i min hormonhvirvel tænkte jeg alligevel: ’Åh, hvad skal det nu betyde? Hvorfor noterer hun det?’ Og jeg følte, at hun havde noget på mig. Noget, som var lidt uldent.

Det lyder som en ubetydelighed, men den erfaring klinger med, når jeg hører Mette Frederiksen tale om tidlig tvangsfjernelse. Min sundhedsplejerskes dobbeltrolle gjorde mig nemlig usikker. Jeg var glad for hendes besøg, fordi hun kunne tilse min søn og hjælpe mig, når der var noget, jeg var i tvivl om. Men det føltes mærkeligt, at hun noterede vores adfærd, når vi inviterede hende ind i vores hjem og skænkede kaffe for hende. Ja, jeg syntes egentlig, det var ubehøvlet og alt andet end tillidsvækkende.

Hvad hjalp det, at livet indtil videre havde flasket sig med hensyn til studier, arbejde og livet som par, når vi begge var ængstelige og ikke anede noget som helst om at være forældre?

Der er så vanvittigt mange ting, man kan gøre forkert, når man forsøger sig som førstegangsforældre. Man kan let snuble. Her skal og bør sundhedsplejersken fortsat kunne udvise solidaritet og tillid i relationen til forældrene.

Tillid til forældre

Kunne jeg være blevet indberettet til systemet, da min søn var lille? Jeg tror det ikke. Men jeg er da ikke sikker.

Vi var lige flyttet ind i vores lejlighed, og jeg havde kun lige sluppet stileretningen, da jeg fødte. Min freelancemand havde ingen barsel overhovedet. Ikke engang de første 14 dage. Vi havde ikke styr på specielt meget, og jeg var gået til opgaven som mor med en forvisning om, at less is more, hvad udstyr angik. Jeg havde romantiseret ideen om, at barnet ikke har brug for andet end sine forældres kærlighed, kropsvarme og så en masse modermælk, og at man – worst case – jo bare kunne indrette en kommodeskuffe som barneseng.

Jeg ville nok kalde det boheme dengang. Men i dag? Med Mette Frederiksens udmeldinger i baghovedet? Det er jeg ikke sikker på, jeg ville turde.

Det ville måske ligne en lemfældig, uansvarlig måde at håndtere et nytilkomment barn på? Måske ville jeg føle mig presset til at købe en masse udstyr, der kunne udgøre et fysisk bevis for, at jeg havde tænkt over tingene?

Ingen af os er gode forældre fra begyndelsen. Vi skal lære det, og til det har vi blandt meget andet brug for enorme mængder tillid. Tillid til, at vi magter opgaven, ikke mindst, når vi selv tvivler. For tillid opbygger det, den tror.

Til sundhedsplejerskerne vil jeg derfor sige: Som sundhedsprofessionel er jeres job så vigtigt og højt værdsat. I hjælper nybagte forældre til at føle sig mere sikre, føle sig velegnede (for ja, rigtig mange føler sig voldsomt usikre som nybagte forældre) og i det store hele støtte forældrene midt i en tid, hvor de er skrøbelige. Jeres hjælp betyder alverden, og jeres tillid og opmuntring er uvurderlig. Det ved I selvfølgelig allerede.

Bliv ved med at udvise tillid til forældrene. Hjælp dem, styrk dem. Vær solidariske med dem. Jeres indstilling til dem betyder måske mere, end I tror.

Det sidste, de har brug for, er at blive betragtet og vurderet som potentielt dysfunktionelle.

Helle Lykkeberg Laursen er lærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Sundhedsplejerskerne skal være solidariske med børnene. Myndighedernne har for længe været forældrenes ambassadører.

Eva Schwanenflügel

Det kan ikke nytte noget, at forældrene bliver usikre og utrygge ved sundhedsplejerskens besøg.
Så ryger samarbejdet nemlig, og hvis der er problemer, kommer de muligvis ikke for en dag.

For et lille barn er det af yderste vigtighed, at atmosfæren i hjemmet er trygt og åbent, og at besøgene vækker glæde og ej angst, for det vil barnet også mærke med det samme.

Frank Borchorst, Dorte Sørensen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en utrolig ubehagelig udvikling, at vi har fået en offentlig sektor, der ser det som sin fornemste opgave at mistænke borgere og gå ud fra, at de på den ene og anden måde hele tiden bryder loven.
Det kan befolkningen i det lange løb ikke blive ved med at acceptere for egne penge.

P.G. Olsen, Ete Forchhammer , Carsten Mortensen, Ib Christensen, lars søgaard-jensen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Sundhedsplejersker har altid været samfundets kontrol af et lille nyankommet barns velfærd. Heldigvis. Så kan usikre forældre som Helle Lykkeberg Laursen få den hjælp de har haft behov for.
Jeg synes efterhånden at debatten her i avisen omkring Mette F.'s udmeldinger om tvangsanbringelser minder om de borgerlige partiers skræmmekampagner mod jordlovene i 60' erne: En kæmperød klo der kommer og tager den lille mands hus og hjem.

Freddie Vindberg

Hvis jeg var sundhedsplejerske, kunne jeg blive indigneret over denne opsang.
Sundhedsplejerskerne ændrer vel ikke i substansen, på deres uundværlige-
og professionelle arbejde, bare fordi Mette Frederiksen har en inhuman agenda.