Kronik

Indfør seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, så unge lærer at respektere grænser

Sexchikane og seksuelle overgreb er udbredt blandt danske unge. Det kalder på ordentlig seksualundervisning. Regeringen bør indføre det som et obligatorisk fag, så vi bliver et foregangsland for retten til ikke at blive diskrimineret og voldtaget, skriver rådgiver på Sexlinien Anne-Mette Glud Hjerrild i dette debatindlæg
Anne Mette Glud Hjerrild, som ses på billedet, er lægestuderende og rådgiver på Sexlinien. Hun mener, at der er alvorligt brug for obligatorisk undervisning i sex, krop, seksualitet, køn, identitet, grænser og respekt på alle ungdomsuddannelser i Danmark.

Anne Mette Glud Hjerrild, som ses på billedet, er lægestuderende og rådgiver på Sexlinien. Hun mener, at der er alvorligt brug for obligatorisk undervisning i sex, krop, seksualitet, køn, identitet, grænser og respekt på alle ungdomsuddannelser i Danmark.

Anders Rye Skjoldjensen

18. februar 2020

I starten af 10’erne gik jeg på et gymnasium i Jylland. Med mig derfra tog jeg nogle venskaber, der skulle vise sig at overleve et årti, en tvivlsom evne til at løse ligninger og en utvivlsom evne til at drikke mange øl. Altsammen nyttige ting, som jeg har taget med videre i livet.

Med videre tager jeg også en lang række oplevelser med sexchikane, grænseoverskridende adfærd og seksuel vold.

På mit gymnasium gik en gruppe drenge, der var velklædte, veltrænede og populære.

De var også verbalt sexchikanerende. Der var for eksempel et helt år, hvor flere af dem nægtede at kalde mig andet end »Bryster«, fordi jeg har store bryster.

De var diskriminerende. Al anden seksuel orientering end den heteroseksuelle blev italesat som forkert og endda brugt som skældsord. Alt, der var lavstatus, klamt eller uncool, var enten »bøsset«, »homo« eller »gay«.

De havde en fysisk grænseoverskridende adfærd. I et frikvarter blev jeg holdt fast med armene på ryggen af en fyr, mens en anden stak begge hænder ind under min trøje og ned i min bh. En anden gang bevidnede jeg, desværre passivt, hvordan en af dem satte sig oven på min veninde og holdt hende, mens en anden plantede sine testikler i hendes ansigt. En nat, hvor en gruppe fra klassen havde holdt hyggeaften hos min veninde, vågnede jeg ved, at en af drengene ganske uinviteret proppede hånden ned i mine trusser, mens jeg sov.

Med skam må jeg indrømme, at jeg selv bidrog til slutshaming og bodyshaming og ikke formåede at forsvare mine venner eller skabe sammenhold mod grænseoverskridelserne. Vi blev raget på røven til festerne, gaslighting var hverdagskost, der blev kommenteret på alt ved vores kroppe og alle, vi kyssede med.

Det hele kulminerede, da jeg som 18-årig blev udsat for en voldtægt.

Mange unge blandt ofre

Man kunne håbe, at der her var tale om en forældet historie, som ingen relevans har i dag. Man kunne tro, at min gymnasietid var et særligt groft tilfælde. Og selv om det uden tvivl var enormt groft, det, der udspillede sig på mit gymnasium i det mørke Jylland, så er det desværre langt fra et enestående tilfælde.

I en undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet anslås det, at 24.000 kvinder årligt bliver tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex i Danmark (i undersøgelsen figurerer der desværre ingen tal for andre køns udsættelse for tvungen sex).

I op mod 80 procent af alle voldtægtssager kender offeret gerningspersonen i forvejen.

13-19-årige udgør 40 procent af dem, der er blevet udsat for tvungen sex eller forsøg herpå.

Det er i de år, mange begynder at feste, drikke og skabe deres første seksuelle erfaringer. Og så er det i den alder, at langt de fleste begynder på en ungdomsuddannelse.

Jeg er klar over, at der er seksualundervisning på landets folkeskoler, men en evaluering foretaget af Undervisningsministeriet sidste år viste, at den er særdeles mangelfuld.

Den del af seksualundervisningen, der handler om sex og grænser, bliver formentlig også først for alvor aktuel for majoriteten efter folkeskolealderen, da den gennemsnitlige alder for seksuel debut ligger stabilt på 16 år.

Derfor er der efter min mening alvorligt brug for obligatorisk undervisning i sex, krop, seksualitet, køn, identitet, grænser og respekt på alle ungdomsuddannelser i Danmark.

Det støtter Socialdemokratiet ikke op om. I sommer svarede de nej i en rundspørge, hvori Sex & Samfund spurgte partierne om følgende: »Skal alle unge på ungdomsuddannelserne fremover modtage undervisning i seksualitet, køn, krop og grænser?« Siden har partiet ikke forholdt sig til emnet.

’Victim blaming’

Jeg arbejder selv som rådgiver på Sex & Samfunds Sexlinien. Det betyder, at jeg bruger eftermiddagen et par gange om ugen på at rådgive unge i netop de emner, som jeg mener, der bør være obligatorisk undervisning i.

Når unge, som har været udsat for et seksuelt overgreb, ringer ind til mig på Sexlinien, forsøger jeg at give dem forskellige ressourcer til at behandle deres traume. Jeg henviser til politiet. Til at de skal bruge deres nærmeste som støtte. Og så anbefaler jeg dem at tage kontakt til Center for Seksuelle Overgreb – et tilbud, jeg selv har benyttet mig af i min proces med at bearbejde de oplevelser, jeg havde i gymnasiet.

Alle voldtægtsofre, jeg har rådgivet, har spurgt mig, om det var deres egen skyld, at de blev voldtaget.

Et spørgsmål jeg også husker, at jeg stillede mig selv som 18-årig.

Jeg finder det enormt skræmmende, at der ti år senere stadig eksisterer unge, som tror, det kan være deres egen skyld, at et menneske (eller flere) tvang dem til sex.

Lige meget, hvad offeret havde på, hvor fuld vedkommende var, eller hvor meget personen lå og sov, så er det ikke offerets skyld.

Når der stadig er unge mennesker, som er i tvivl om, hvorvidt deres grænser skal respekteres, når der er unge mennesker, som ikke respekterer andres grænser, så længe der på ungdomsuddannelser findes puttemiddage og babekalendere, så længe der sker krænkende og ulovlig billeddeling, så længe ord, der beskriver medlemmer af LGBTQIA+-minoriteter, bliver brugt som skældsord, og så længe piger er 'sluts', hvis de har mange sexpartnere, mens drenge er seje –ja, så har samfundet fejlet.

Vi har svigtet vores unge generation.

Behov for dannelse

For at lære at tale tysk bliver vi i skolen introduceret til et ordforråd, vi bliver sat ind i akkusativ- og genitivregler, og vi får tid til at øve os.

På samme måde er der behov for at give unge en viden og ordene til at skabe et sprog, hvormed de kan forstå og snakke om sex, krop, seksualitet, køn, identitet, grænser og respekt.

For hvordan skal unge mennesker kunne italesætte egne grænser eller forstå andres, hvis de knap nok er bekendt med begrebet? Hvordan kan de undgå at være diskriminerende over for en person med en anden kønsidentitet end cismand/kvinde, hvis de aldrig har hørt om det før?

Det er min overbevisning, at hvis undervisningen prioriteres politisk, så vil det kunne forebygge meget af det, den danske ungdom udsætter hinanden for. Forudsat at det bliver et reelt fag, der bliver formidlet af kvalificerede undervisere og får lov at fylde på skemaet, for eksempel i form af en fast emneuge om året eller som en dobbelttime hver måned på linje med klassens time.

Hvor vi lige nu hælder mod det diskriminerende, misogyne og bagstræberiske, tror jeg, at vi med en oplysende indsats kunne gå hen og blive et foregangsland. Et foregangsland for retten til ikke at blive diskrimineret og voldtaget.

Hvorvidt vi skal lære ungdommen ikke at diskriminere på baggrund af køn og seksualitet, og hvorvidt vi skal arbejde for at hindre chikane og seksuel vold, burde slet ikke være til diskussion. Her er tale om basale menneskerettigheder.

Når unge er sexchikanerende eller seksuelt krænkende, bevæger de sig på den forkerte side af loven. Det handler altså ikke kun om opdragelse i at være respektfuld, men også om at blive dannet til at være en lovlydig borger.

Bare fordi ingen af de ældre generationer hidtil har formået faktisk at respektere lovgivningen og menneskerettighederne, behøver det jo ikke være ensbetydende med, at vi som samfund ikke skal være ambitiøse på de kommende generationers vegne.

Undervisning i sex, krop, seksualitet, køn, identitet, grænser og respekt er en investering i en bedre fremtid.

Anne-Mette Glud Hjerrild er Lægestuderende og rådgiver på Sexlinien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Viggo Okholm
  • Jens Flø
  • ingemaje lange
  • David Breuer
  • June Beltoft
  • Kristian Nielsen
  • Ann Thomsen
  • Thessa Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Jens Flø, ingemaje lange, David Breuer, June Beltoft, Kristian Nielsen, Ann Thomsen, Thessa Jensen, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Det kan undre at man ikke på ungdomsuddannelserne ikke har undervisning i sexuallære. Langt de fleste debuterer jo netop i den alder. Jo der er nogle der allerede debuterer i folkeskolen men det er i gymnasiet det virkelig går løs. I øvrigt har jeg haft elever der var på besøg hos sex og samfund. Den undervisning måtte jeg ikke overvære. De 15 årige gav ikke meget for den undervisning de fik der, mens besøg af unge medicinstuderende var en succes. Gymnasierne lægger jo selv op til øl, hornfisk, fest og ballade og har været enormt træge til at begrænse lede optagelsesritualer og lumre arrangementer.

Hvor er det dog symptomatisk at vi skal bede institutioner og autoriteter om at lære børn/unge at respektere andre mennesker, fordi deres forældre og sociale omverdenen ikke ikke har lært dem det via eksemplets kunst og relationers autenticitet.

Flemming Berger, B Larsen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Mogens Holme, Jens Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den gode debat
At der er forskellige måder at anskue grænser/krænkelser på. Det som blive set som en krænkelse, behøves ikke at være ment som en. Eller bare hvordan man sætter man grænser, når de kan være så forskellige mellem mennesker.

Desværre, selv os voksne kan ikke finde ud af denne debat

En debat hvor man kan snakke åben og ærligt ude at blive kaldt, At man Victim blaming hvis man snakke om effekt og årsag. Eller at debatter er meget fra den ene side, vinklet af, og at debatten bygger meget på stereotyper og fordomme.

For vil man virkelig forstå og gøre noget ved dette problem, så skal man være villig til at se dette fra flere sider af

Så Som
”så længe piger er ’sluts’, hvis de har mange sexpartnere, mens drenge er seje ”
Vi har ikke samme udgangspunkt.
En kvinde kan nemt få mange sexpartnere, det kan en mand ikke,
Derved kan de ikke blive dømt ens.

Analogi: Manden er nøglen, og kvinden er låsen
Det er sejt er være en nøgle, der kan låse mange låse op.
Men ikke sejt hvis en lås kan blive låst op af mange nøgler.

Desuden skal der gøres opmærksom på en ting i debatten.
Der er stor forskel mellem de mere konkrete ting (som voldtægt og befamling), og så de mere subjektive ting som krænkelse. En del krænkelser er præget af ideologi (for hvornår krænker man? bare ved at kigge for længe? Ved at spørge en ud? Ved at komplimentere?)

Lucca Ingemann Chortsen, Claus Nielsen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Det starter med undervisning i at føle sig krænket ikke er det samme som at blive krænket, at føle at ens grænser er overskredet ikke er det samme som at den anden part har gjort noget forkert og at ytringsfriheden ikke er underlagt ens egen politiske holdning eller ens egne subjektive holdninger til hvad der er acceptabelt eller uacceptabelt at sige.

Dernæst kan man hoppe til stykke to og undervise i at man skal omgående kontakte politiet hvis man mener man er udsat for noget ulovligt. Hvis ikke for ens egen skyld så af pligt overfor andre der kunbe blive udsat for det samme.

Videre til stykke tre. Mener man at man har gjort noget der har givet anledning til ubehag eller sørgelige følelser hos andre er det ordenlige at tage kontakt og spørge om denne opfattelse er korrekt.

jan sørensen, Jens Jensen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis det da bare var så nemt med et quickfix, så fandtes der nok heller ikke mobning i skolegården. Men med den grænseoverskridende adfærd som drenge socialiseres med i tidlig alder, kan du vist godt regne ud, hvor mange drenge der lider under neden af pigernes ubehagelige oplevelser. Det er en rendyrket voldsspiral, og den stikker langt dybere end uopdragne drengebørn. Jeres forældre har et ansvar, som skolen ikke kan løfte alene.

Der er for lidt konsekvens i skolen generelt over for fysisk mobning og vold. Kun ved at kalde det sexkrænkelser kan det måske opnå momentum og danne baggrund for en udsmidning. Lærerne er alt for pædagogiske over for uopdragne børn. Forældrene skal stilles mere til ansvar. Elever der ikke er dydige skal gå om. Hvis man ikke kan presse dem på moralismen, kan man presse dem på fagligheden. Og med en fremtid i ruiner og en skammekrog, der varer et helt år, kan det måske motivere forældrene til at holde mere snor i deres børn eller modsat acceptere, at disse børn aldrig får en boglig uddannelse før langt oppe i voksenlivet

Lucca Ingemann Chortsen, jan sørensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Selvfølgelig skal der gøres noget andet og mere, end det er tilfældet nu, og måske kan forslag fra kronikken bruges, men jeg studsede noget over disse ord: “ Bare fordi ingen af de ældre generationer hidtil har formået faktisk at respektere lovgivningen og menneskerettighederne, ...”, hvis ønsket er dialog.

Det er en god artikel, der sætter spot på. Anne Mette peger på den her gruppe drenge, der udøver chikane, eller nærmere terroriserer. Jeg tror ikke undervisning på ungdomsuddannelserne, kan stoppe eller forebygge, måske i et vist omfang begrænse. Jeg tror der skal sættes ind over deres adfærd, som nok er udviklet i skolen før de kom i gymnasiet, måske endda startet i børnehaven. Jeg tror der skal en tidlig indsats til med tilstrækkelig voksne i børnehaverne, skolerne og også på ungdomsuddannelserne. Men det er godt jo flere der står frem og kræver politisk handling.

Hanne Ribens, Ulrik Goos Iversen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Man bør skelne skarpt mellem personrettet adfærd og almen adfærd.

Personrettet adfærd vil sige, at nogen bliver udsat for overgreb eller fysisk intimidering, men også hvis de personligt bliver tiltalt på en chikanerende måde. Den slags er der absolut ingen der skal finde sig i. Alle har et klart krav på overholdelse af deres personlige integritet og intimsfære.

Det er noget andet med almen adfærd hos andre, og hvordan de taler med hinanden, uden at man selv, på nogen måde, er personligt involveret. Ikke at der skal være frit slag for selv de mest chauvinistiske former for opførsel, men man kan heller ikke forlange, at det offentlige rum skal være et stort safespace, i forhold til sine egne personlige grænser. Det ville medføre et sprogtyranni, som er svært at afgrænse principielt. Det er et alment vilkår i et frit samfund, at man må høre på udsagn fra andre, som man ikke bryder sig om, eller anser som usympatisk. Desuden udføres en sådan form for sprogrøgt næsten altid på en inkonsekvent og dobbeltmoralsk måde. Der er således en ekstrem stor opmærksomhed på om kvinder, seksuelle minoriteter eller indvandrere omtales diskriminerende, mens der i praksis er helt frit slag, når det gælder hvide heteroseksuelle mænd.

Kent Nørregaard

"Med skam må jeg indrømme, at jeg selv bidrog til slutshaming og bodyshaming."

Nu spørger jeg måske lidt naivt men er du så ikke selv en del af problemet? Eller er det helt i orden fordi du senere fortryder? Måske nogle af de "veltrænede" drenge som du kalder dem også har fortrudt siden?

Du beskriver også kriminel adfærd. Blev ordensmagten kontaktet?

Jens Christian Jensen

Fordi man oplyser folk om hvordan de bør opføre sig, er det jo slet ikke sikkert at de er modtagelige.
Jeg tror at Britta Nielsen havde stjålet pengene alligevel, selv om hun helt sikkert viste at det burde hun nok ikke gøre.