Kronik

Islamisk ret fastholder mange kvinder i ødelæggende forhold. Men den kan også hjælpe dem ud

En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
En muslimsk ægteskabskontrakt, som specificerer forhold, der giver kvinden ret til skilsmisse, kan redde kvinder fra social kontrol. Samtidig bør vi fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker, skriver Elvir Abaz i dette debatindlæg
29. februar 2020

TV2’s dokumentarprogram Min livsfarlige familie har igen sat negativ social kontrol på dagsordenen. Dokumentaren fortæller historien om en dansk-irakisk kvinde fra Vollsmose, der sidste år blev stukket ni gange af sin tyranniserende og socialt kontrollerende far.

Manglende ligestilling mellem kønnene i forbindelse med negativ social kontrol og skilsmisser findes utvivlsomt i nogle muslimske miljøer med patriarkalske kulturnormer, der i praksis behandler kvinden som andenrangsborger.

Som politibetjent i Vollsmose skal jeg ofte håndtere den negative sociale kontrol, som unge mænd i området udøver over deres søstre. Det er tit vennerne, som prikker til kvindernes brødre for at fortælle, at søstrene skal sættes på plads, fordi de risikerer at bringe skam over familien.

Jeg har dyb sympati med de muslimske kvinder, som udsættes for negativ social kontrol, og som for fleres vedkommende mod deres vilje fastholdes i voldelige og nedbrydende ægteskaber af deres ægtemænd.

Forstokkede mænd kan ikke prædike moral og samtidig forvente, at kvinder alene skal bære familiens ’ære’. Mænd og kvinder er ligeværdige, de skal have frihed og lige muligheder til at udfolde sig. Det gælder retten til deres krop, seksualitet, valg af partner og adgang til skilsmisse.

I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at de inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som af deres familie bliver presset til ikke at taget et job.

Men kvinderne, der løber fra mændene på uddannelsesinstitutionerne, vil ikke nøjes længere. De kræver ligestilling og selvbestemmelse. Disse forandringstider er farlige og kommer desværre til at koste liv, for flere af de unge kvinder søger frihed og går kompromisløst deres egne veje, uafhængigt af familiens forventninger.

Som samfund må vi støtte op om deres kamp og aldrig acceptere den form for kvindeundertrykkelse, der retfærdiggøres med henvisning til religion eller kultur.

Men kvinderne skal også være bedre til at kende deres islamiske rettigheder. En enkelt tilføjelse til ægteskabskontrakten kan give dem en hurtig exit fra en kontrollerende ægtemand. 

Lige ret til skilsmisse

Social kontrol i de muslimske miljøer er primært familiebåren og kulturelt betinget og i mindre grad religiøs. Når den undertrykkende ægtemands religiøse argumenter for at fastholde en kvinde i et ægteskab hører op, søger han ofte støtte i hjemlandets patriarkalske kultur.

Hvis kvinden ikke har en ressourcestærk familie, der kan støtte hende i skilsmisseprocessen, er det vanskeligt at tage det første skridt og stå alene uden netværk. Endnu sværere er det, når kvindens egen familie modsætter sig skilsmissen og presser hende tilbage i armene på en ødelæggende mand.

Når kvinden eksempelvis klager over ægtemandens uacceptable adfærd over for hende, så er kvindens familie desværre tit tilbøjelig til at forklejne det, under henvisning til at andre mænd er værre, slår deres koner eller er dem utro.

Kvinden gøres tit ene og alene ansvarlig for, om ægteskabet fungerer. Hun skal være evigt taknemmelig for det, hun har. Hvis manden er alkoholiker eller slår hende, anser man til tider kvinden som hans redning, uden at tage nok hensyn til, at kvinden lider og vil have det bedst med at blive skilt.

Selv om de muslimske ægteskaber ikke er juridisk gyldige i dansk lovgivning, er det i praksis svært for nogle kvinder at bryde ud af deres ulykkelige ægteskab uden familiens velsignelse.

Det er en del nemmere for mænd at blive skilt i henhold til den islamiske ret. En kvinde kan kun bede om skilsmisse, hvis manden er voldelig, ikke opfylder sin forsørgelsespligt eller sine ægteskabelige forpligtelser. En af disse forpligtelser er hustruens ret til seksuelt samkvem med manden. Hvis han nægter hende det i en længere periode – typisk i fire-seks måneder – kan hun lade sig skille.

Men får kvinderne et større kendskab til deres islamiske rettigheder, når de indgår et ægteskab, kan den islamiske ret også være deres vej ud af ægteskabet. 

Jeg kender flere muslimske kvinder, der har sikret sig at notere en række specifikke krav og vilkår ind i ægteskabskontrakten, som giver kvinden ret til at blive skilt.

Det kan være psykisk vold, alkoholisme, ludomani, forbud mod, at manden kan gifte sig med hustru nummer to, eller at kvinden ikke kan lide ham længere. Med sådan en ægteskabskontrakt i hånden kan hun finde en progressiv imam, som vil hjælpe hende med en islamisk ophævelse af ægteskabet.

Fokusér på hele familien

Lokalsamfundet kan også være afgørende for, om kvinderne kan komme videre i deres liv. I Vollsmose har man for eksempel kvindenetværket Bydelssøstre, hvor de frivillige er uddannede i at støtte og vejlede andre kvinder, som er udsat for negativ social kontrol. De bryder tabuer og fortæller åbent om deres egne personlige oplevelser med social kontrol, fysisk og/eller psykisk vold.

Det er med til at give kvinder i samme situation mod på at tage kampen op og skabe en positiv forandring.

Hvis vi skal bekæmpe negativt social kontrol effektivt, bør vi også fokusere på familien som helhed og hjælpe dem ud af sladdersamfundets lænker. Sommetider udøver familierne nemlig negativ social kontrol, fordi de føler sig presset til det af det lokale samfund.

Her er arbejdsløshed roden til en del af miseren. For når mænd mister deres forsørgerrolle og status i familien, begynder de tit at tillægge det lokale rygtesamfund større vægt og betydning.

Vi skal være bedre til at hjælpe og vejlede fædre, brødre og ægtemænd til at indse de skadelige følger af negativ social kontrol og fortælle dem om fordelene ved ligestilling – ikke kun for kvinden, men for hele familien. Det vil gøre dem mere modstandsdygtige til at modstå det pres, der måtte komme mod familien fra lokalsamfundet og/eller den øvrige familie.

Myndigheder og vi andre må gøre vores bedste for at hjælpe de muslimske kvinder, som mod deres vilje sidder fast i deres ægteskab. Samfundet bør være bedre til at vejlede dem i forhold til deres rettigheder, når de ønsker at komme ud af deres ægteskab, og styrke kompetencerne hos krisecentrene, i skolerne og kommunerne i forhold til forebyggelsen af negativ social kontrol.

Ikke en værdipolitisk kampplads

Autoriteterne og de patriarkalske normer i minoritetsmiljøerne i de socialt udsatte boligområder er for tiden under et voldsomt internt og eksternt pres fra kvinder, mænd, imamer og enhver form for autoritet.

Men indsatsen mod social kontrol skal ikke være endnu en værdipolitisk kampplads, hvor politikerne yderligere stigmatiserer og udskammer de muslimske minoriteter og de socialt udsatte områder som helhed.

Jeg håber derfor, at politikernes initiativer og indsatser mod negativ social kontrol vil være kirurgisk præcise og adressere problemerne der, hvor de er: i de afgrænsede dele af minoritetsmiljøerne.

Hvis vi formår at tackle problematikken fordomsfrit og udelukkende med henblik på at hjælpe ofrene for social kontrol, vil indsatsen i højere grad lykkes. Vi skal ikke mistænkeliggøre og stemple de muslimske miljøer som helhed.

En fordomsfri tilgang vil motivere det lokale civilsamfund og give større manøvrerum og legitimitet til de lokale kvindenetværksgrupper som for eksempel Bydelssøstre til yderligere at tage aktivt medansvar for løsningen af problemet.

Det vil også gøre det nemmere for ofrene at komme ud af deres misforståede skam, dårlige samvittighed og loyalitet over for familien, når de endelig skal tage et vigtigt skridt og søge hjælp hos myndighederne.

Elvir Abaz er politiassistent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Steffen Gliese
  • Erik Karlsen
  • Lisbeth Glud
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Freddie Vindberg
  • David Zennaro
  • Emil Davidsen
  • Thomas Tanghus
Flemming Berger, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Lisbeth Glud, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Freddie Vindberg, David Zennaro, Emil Davidsen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er det her for noget?

En politiassistent der mener at der er noget der hedder islamisk ret, og det i Danmark?

Citat: “ Men får kvinderne et større kendskab til deres islamiske rettigheder, når de indgår et ægteskab, kan den islamiske ret også være deres vej ud af ægteskabet.“

Hvad er det for nogle islamiske rettigheder EA taler om?

I Danmark har vi rettigheder og pligter i henhold til dansk lovgivning. Netop det burde EA vide og som politiassistent udøve i henhold til. Intet andet.

June Pedersen, jens christian jacobsen, Henrik Brøndum, Jan Kauffmann, Henrik Andersen, Rikke Nielsen, Bent Nørgaard, Andreas Lykke Jensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Dette afsnit er alfa og omega i artiklen:

"Jeg håber derfor, at politikernes initiativer og indsatser mod negativ social kontrol vil være kirurgisk præcise og adressere problemerne der, hvor de er: i de afgrænsede dele af minoritetsmiljøerne.
Hvis vi formår at tackle problematikken fordomsfrit og udelukkende med henblik på at hjælpe ofrene for social kontrol, vil indsatsen i højere grad lykkes. Vi skal ikke mistænkeliggøre og stemple de muslimske miljøer som helhed." Citat slut.

En arkendelse af at problemerne er reelle og skal adresseres, men at de skal målrettes der hvor de specielt findes.
En opfordring til at imødegå generaliseringer såvel som relativeringer.

Lisbeth Glud, Alvin Jensen, Jan Damskier, Lene Pedersen, Freddie Vindberg og Jens Flø anbefalede denne kommentar

"I Danmark har vi rettigheder og pligter i henhold til dansk lovgivning"

Problemet er bare at mange familieoverhoveder ikke respekterer dette og aldrig kommer til det. Det er Elvir helt sikkert klar over, ikke mindst i kraft af sit daglige arbejde, og hun prioriterer måske derfor at få så mange søstre fri uden efterfølgende overgreb og sanktioner. I det lys er det da svært ikke at bifalde kronikken ?

Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Freddie Vindberg og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Lad os konstatere at alle juridisk kun står til ansvar overfor gældende dansk lov; Dette uanset om man hedder Peter. Mohammed, Josefine eller Amira.
Når det så er erkendt, så hjælper vi ingen blot ved en sådan konstatering. Der skal handling til for at løse de reelle problemer.

Lisbeth Glud, Alvin Jensen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Rikke Nielsen, Kurt Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Det er en kæmpe glidebane overhovedet at acceptere, at der er noget som hedder Islamisk ret.

Danmark er et sekulært samfund og religion må under ingen omstændigheder blandes ind i jura, økonomi eller politik.

June Pedersen, Henrik Brøndum, Nike Forsander Lorentsen, Jan Kauffmann, Henrik Andersen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Jacob Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

I Danmark har vi i den´grad social kontrol. Udsatte borgere er underlagt en social kontrol som matcher selv de mest islamiske miljøer. Der er strenge regler for hvad de må lave og ikke må.
Jeg har selv , det man kalder et liberalt erhverv. Men er en udsat god til at slå søm eller andet som er forbudt Ville straks medføre repressalier, hvis man ikke indordner sig. . Og man vil blive kaldt usolidarisk og utaknemmelig.
Jeg forstår godt hvorfor , murere, stilladsarbejdere, tømre pædagoger ol. Reagerer som de gør. De er bange for selv at ende som udsatte. Men man kalder mennesker, som prøver at bryde ud af et liv, som som kan være helvede, for usolidariske.
Men hvad tilbyder man. Du kan ta´en uddannelse. Vi går ind for flere pædagoger og sengepladser og bedre uddannet personale.
Men mennesker som bliver skubbet ud på kanten føler et dybt hul . Der hjælper intet højt uddannet personale, man falder hurtigt ud af uddannelsen. Det hjælper heller ikke at sige " Du kan tage dig sammen" Eller motiverer ved at skære i ydelser.
Det helt basale i mennesker er at vi , som stimefisk, er drevet af at søge tryghed i stimen, for at lindre vores angst og usikkerhed for at stå alene.
Man kunne spørge politikere og andre i toppen af kransekagen. " Hvis den danske velfærdsmodel og og den danske model er så fortræffelig. Hvorfor er et af jeres værste mareridt at ende som klienter i det danske velfærdssystem.
Den danske velfærdsmodel og den danske arbejdsmarked model er noget lort.
Det burde ikke være så forfærdelig en ting for murere, pædagoger, stilladsarbejdere og andre at havne et trin lavere i hierakiet.

Jeg syntes det er relevant i forhold til debatten om muslimsk sociale kontrol. Jeg forsvarer ikke den kontrol som finder sted der´.
Men i Danmark er der også omfattende social kontrol. Man skal ikke kaste med sten hvis man bor i et glashus.

John Andersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Lene Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jens Ole Mortensen.

jeg synes ikke dit indlæg er relevant; Blot endnu et forsøg på relativering via andet skidt.

Lad os i stedet i fællesskab tage klar afstand til social kontrol i patriarkalske kulturer/religioner.
Og , i tråde hvor f.eks. ledige bliver behandlet dårligt, i fællesskab tage afstand herfra , os der er enige i dette.

Steffen Gliese

Det er meget sjovt, at folk har så afsporet en idé om, hvad lovgivning på det civilretlige område tilsiger.
Her kan stort set alting aftales, medmindre det er positivt i strid med den herskende lovgiving - det betyder ret beset, at man ikke kan lave en aftale om tilladt vold, der vil blive accepteret af en dansk domstol; men ellers er der ret fri bane for private aftaleforhold.
Og alt andet ville da også være fuldkommen forfærdeligt og afsporende for den frihed, vi alle nyder.

Carsten Hansen

Mener Steffen Gliese mon, at folk der mener at love vedtaget af folketinget naturligvis er de love der gælde for aller, er folk der mener at alle love bare er fantastiske ?.

Det håber jeg da så sandelig ikke han mener!

Jens Ole Mortensen

Carsten Hansen.
Hvis vi taler om social kontrol er det fuldstændigt relevant at nævne vores egen social kontrol.
Og jeg fortsætter gerne.
Er det ikke social kontrol at kræve håndtryk ved tildeling af statsborgerskab. (Jeg syntes , de som søger statsborgerskab skal give borgmesteren en varmt kram og et vådt kindkys).
Er det ikke social kontrol at bestemme hvordan folk vil gå klædt. Er det ikke social kontrol at forbyde halalkød og moskeer. Er det ikke social kontrol at rive folks boliger ned, fordi man syntes de ikke indordner sig, nok, efter samfundet.
Jeg kunne blive ved.
Nå man siger negativ social kontrol. Mener man så så at vores egen socialle kontrol er positiv?
Jeg har svært ved at se at der findes positiv social kontrol. Er vi sammen socialt skal man ikke være kontrolerende.

Carsten Hansen

Jens Ole Mortensen

Det er et faktum at man er igang med at relativere i samme øjeblik man hiver noget andet ind i debatten end det artiklen handler om; Dette uanset hvad man skriver efterfølgende. På engelsk hedder det "Whataboutism".

Jeg mener det er en forfladigelse af debatten.
Som det er en forfladigelse af debatten hvis man ikke kan debattere højrenationalistisk vold uden absolut at skulle have at vide at også den autonome venstrefløj også udøver vold.
Som det er en forfladigelse af debatten ikke at kunne debattere katolske præsters misbrug af messedrenge uden at skulle have at vide at også visse muslimer og hinduer har et mærkeligt forhold til sex.
Eller at man ikke kan debattere demokratisk underskud i rusland uden at skulle have at vide at det også står skidt til i USA.

Der er ingen muslimske kvinder der vil få noget som helst ud af din relativering/Whataboutism"
Det eneste der sker er at debatten bliver drejet væk fra det oprindelige indhold.

Jens Ole Mortensen

Carsten Hansen.
Jeg ser noget andet. Jeg nævner ikke dette for at forsvare social kontrol blandt den muslimske del af befolkningen.
Jeg bringer det på bane fordi den aktuelle debat kredser meget om det muslimske problem med social kontrol. ( Og det er der)
Og det tager jeg afstand fra det. Men det bør relativeres.
Og er det et forsøg på social kontrol når du relativere mig og sætter mit indlæg i forbindelse højrenational og venstreradikal vold og pædofile præster.
Rigtigt mange elsker at debattere dette emne fordi de ønsker at påpege problemet med muslimer. og så syntes jeg at det bør relativires. og at jeg bør påpege hykleriet.
Den nationale højrefløjs politik handler hovedsageligt om social kontrol.
og er det et forsøg på social kontrol når du sætter lighedstegn ved mit indlæg med voldelige højre og venstreradikale og pædofile præster.
Jeg ved godt at det er træls for nogen at debatten bliver drejet væk fra muslimproblemet. Men ja, jeg fortsætter med at relativisere debatten.
Sådan er Jens Ole Mortensen

Carsten Hansen

Jens Ole Mortensen

Fint at du erkender at du relativerer.

Jeg betragter dog dette forum som så oplyst at vi ikke behøver at få at vide at også andre udsættes for en form for kontrol.
Det er langt mere vigtigt at tage problemerne alvorligt og at arbejde på at løse dem, fremfor at oplyse oplyste mennesker om at der også er problemer andre steder.
Lad os tage artiklens forfatter alvorlig og adressere hans indlæg relevant pro et contra.

lad os debattere kontrol, som vi alle ved foregår andre steder, i tråde der handler om dette.
(genlæs mine eksempler ovenfor)

Jens Ole Mortensen

Carsten Hansen

Fint du erkender at der foregår social kontrol af socialt udsatte og muslimer.
Måske du skulle erkende at du relativerer mit indlæg.

Men nej. Jeg fortsætter med at påpege hykleri. Kun Informations moderator kan stoppe det.

Carsten Hansen

Jens Ole Mortensen

Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg er stik imod den kontrol udsatte mennesker udsættes for; Jeg går imod dette i tråde der handler om samme.
Jeg er ikke, som dig, tilhænger af Whataboutismen, men jeg betragter dette som relativering uden formål.

Så lad os vende tilbage til det artiklen drejer sig om: Social kontrol i visse muslimske miljøer.

Carsten Hansen

Selvfølgelig ændrer vi ikke meget i den virkelige verden ved, her på dette forum, at debattere og tage afstand fra social kontrol i visse muslimske miljøer.
Men hvis vi derimod på arbejdspladsen, blandt venner og bekendte samt i andre sociale sammenhæng giver udtryk for afstand til social kontrol i visse muslimske miljøer, altså uden at slå alle over én kam, så kan det på sigt påvirke den generelle opinion.

Relativeringer derimod bringer sjældent noget som helst. Relativister bliver sjældent taget særligt alvorligt.
Dette gælder både når det er højreorienterede eller venstreorienterede der relativerer.

Jens Ole Mortensen

Mine indlæg er ikke Whataboutisme. Jeg forsvarer ikke social kontrol i de muslimske miljøer med at andre er lige så slemme.
Men vi bør også se indad. Jeg forsvarer ikke social kontrol i muslimske miljøer, men påpeger at , vi, etniske danskere udøver også social kontrol i stor stil.

Carsten Hansen

Jens Ole Mortensen

Relativering som du erkender = Whataboutisme.

Jeg tror ikke vi kommer videre.
Jeg vil afslutningsvis gentage mit fra mit første indlæg:

"Dette afsnit er alfa og omega i artiklen:

"Jeg håber derfor, at politikernes initiativer og indsatser mod negativ social kontrol vil være kirurgisk præcise og adressere problemerne der, hvor de er: i de afgrænsede dele af minoritetsmiljøerne.
Hvis vi formår at tackle problematikken fordomsfrit og udelukkende med henblik på at hjælpe ofrene for social kontrol, vil indsatsen i højere grad lykkes. Vi skal ikke mistænkeliggøre og stemple de muslimske miljøer som helhed." Citat slut..

Hvilket jeg tolker som:
En arkendelse af at problemerne er reelle og skal adresseres, men at de skal målrettes der hvor de specielt findes.
En opfordring til at imødegå generaliseringer såvel som relativeringer.

At vi ikke kunne undgå relativeringer (via eksempler alle herinde udmærket kender til), undrer mig ikke.

Hvis vi kan forbedre muslimske pigers chancer for integration og frigørelse ind i vores samfund ved at påpege og fremhæve dele af muslimers egen kultur og moralkodeks i frontarbejdernes kommunikation med familieoverhovederne uden på nogen måde at kompromittere dansk lov og ret, var det måske ikke så en dårlig ide. Er det ikke det, Elvir foreslår i denne kronik ?

Carsten Hansen

OK; Så lige en bemærkning til:

Jens Ole Mortensen skriver:
"Mine indlæg er ikke Whataboutisme. Jeg forsvarer ikke social kontrol i de muslimske miljøer med at andre er lige så slemme." citat sut.

Jo ; Du benytter dig lige præcis af Whataboutism
Folk der mener at social kontrol i visse indvandrermiljøer er OK, vil aldrig gribe til Whataboutism; De vil skrive at social kontrol er deres ret fordi deres kultur og religion foreskriver det. det tilkommer ikke os at blande os i dette.".
Folk der ønsker at relativere social kontrol i visse indvandrermiljøer derimod, benytter sig af Whataboutism ved at skrive , "Jamen danskerne gør jo også........."

Relativering og whataboutism hænger sammen.

Carsten Hansen

Jens Ole Mortensen.

Whataboutism, also known as whataboutery, is a variant of the tu quoque logical fallacy that attempts to discredit an opponent's position by charging them with hypocrisy without directly refuting or disproving their argument.

Du beskylder andre for hykleri via relativering.
Du har erkendt at du er relativist og relativister benytter sig af at metoden "Hvad med andre..." altså What about....."-

Jeg har ikke i noget indlæg antydet endsige mistænkt dig for at forsvare social kontrol; Men udelukkende for at relativere via "hvad med andre...."; Hvilket du har erkendt du gør.
Hvilket er totalt ubrugeligt for de kvinder/piger der udsættes for social kontrol.

Prøv nu at skille tingene ad og hold dig til emnet i denne artikel.

Carsten Hansen

Jeg kan godt lide denne sekvens.

"Retorikeksperten Barbro Fällman ser whataboutism som et "beskidt trick", som nogle bruger, når de ikke har noget modargument til det problem, der diskuteres. [ 3 ] På samme tid kalder hun det "[e] n slags barnlig sandkasse-retorik, der er meget enkel, men vanskelig at få adgang til". [ 1 ] Ifølge Fällman kan man imødegå whataboutism ved at holde sig til emnet, og ved at forklare, at man er klar over, at den modsatte part afsætter sig til whataboutism-

Jens Ole Mortensen

Forøvrigt en god artikel af Elvir Abaz. Jeg bor selv i almentnyttigt byggeri, hvor beboer sammensætningen består af omtrent ligeligt etnisk danskere og danskere med muslimsk baggrund.
Hvad mange etnisk danskere ikke er klar over er at muslimer ikke en homogen gruppe. Men etnisk danskeres grundlæggende livssyn er markant anderledes fra mange muslimers. F.eks. er koranen kun en bog for de fleste etnisk danskere. Og det er uanset hvor tolerante vi er.
Og det helt forvrængede billede, mange, etnisk danskere har af muslimer og de boligområder hvor der bor mange muslimer.

Vi læser statistikker og den ene clickbait artikel efter den anden. Men virkeligheden er ikke sådan at et kvarter bliver mere utrygt fordi der er mange med muslimsk baggrund. Er der stigning af kriminalitet er det pga. mange socialt udsatte. Der var samme debat som var om den lavere arbejderklasse før der var muslimer i Danmark.
Ifbm. at flere børn skulle fjernes fra deres forældre nævnte Mette Frederiksen underkuede muslimske børn. Men de virker da ikke mere underkuede end andre børn. De er lige så forkælede og tillidsfulde som andre børn. Det var en fordom.
Men først og fremmest må vi etnisk danskere sluge den kamel. At de fleste ,fra Mellemøsten, Afrika, Asien,. Har lige så megen ret til at være her som vi har. Mange har levet her gennem flere generationer.
Men vi kan være meget forskellige. jeg har mødt mennesker som kommer fra meget traditionelle muslimske familier. de flytter ind i kvarteret. De kommer ikke med den´ holdning at de vil holde sig for sig selv i deres muslimske omgangskreds. Naboer har noget med hinanden at gøre. og jeg stivnede fuldstændigt da jeg blev kaldt onkel. Så tæt går vi etnisk danskere ikke på hinanden.

Når man lever et sted som jeg, med en omtrent ligelig muslimsk og etnisk danske. Så holder vi os lidt for os selv os selv. Og kiggen hinanden an. Hvordan er han ? er det en DFer, eller er det en radikal muslim ?

Elvir Abaz er inde på det. Islamfobiske politikkere prøver at overtage agendaen. Til dem vil jeg bare sige -back off - Før eller siden ender vi som et folk. og det er op til jer selv om i vil være en del af det.