Kommentar

Det er ikke jobcentrenes ansatte, der er problemet. Det er lovgivningen, Peter Hummelgaard

Sagsbehandlere og socialrådgivere gør, hvad de kan for udsatte borgere som mig. Den egentlige barriere for en værdig behandling af arbejdsløse er, at selve lovgivningen bygger på mistillid og kontrol, skriver hjemløse Troels Chr. Jakobsen i dette debatindlæg
5. februar 2020

Kære Peter Hummelgaard

Vi bliver nødt til at tale lidt om, hvad dit sprog afslører om din forståelse af virkeligheden for syge, arbejdsløse og udsatte medborgere.

Under den sympatiske overskrift »Jobcentre skal behandle de arbejdsløse bedre« får du i Information den 3. februar sagt, at »Vi er nødt til at have en fælles erklæret målsætning om, at enhver borger, uanset om han eller hun er arbejdsløs eller syg, føler, at vedkommende bliver behandlet på en ordentlig måde og allerhelst også får det skub, som en aktiv arbejdsmarkedspolitik bør give.«

Umiddelbart mister jeg ved dine ord enhver tro på, at du kommer til at udvirke en reel forbedring af behandlingen af arbejdsløse, hvis dette er et retvisende citat.

Skub os ikke

Den gruppe af borgere, som især oplever problemer i kontakten med jobcentret, vi kendetegnes alle – billedligt talt – ved, at vi ikke står særligt stærkt på vores ben. Måske vakler vi endda. I den situation er de skub, vi får af jobcentret, ofte med til helt at vælte os. Med ordet »allerhelst« betoner du endda skubbets vigtighed i din forståelse. Det er en alvorlig misforståelse.

I mit eget tilfælde blev jeg ramt af en alvorlig depression tilbage i 2013, og da jeg på et tidspunkt ikke evnede at svare på jobcentrets breve i e-boks, blev jeg først automatisk sanktioneret og derefter helt afmeldt kontanthjælp. Det betød, at jeg ikke betalte husleje. Hvilket betød, jeg blev opsagt i mit lejemål.

De mange andre sanktioner og ’skub’ gjorde mig for alvor udsat og har gjort min vej tilbage til arbejdsmarkedet meget længere. Både menneskeligt og i skattekroner ville det have været langt billigere reelt at hjælpe mig i stedet for at sanktionere mig. Det samme gælder for nærmest alle udsatte.

Du taler også om, at vi skal »føle«, vi bliver behandlet ordentligt. Her må jeg med glæde indrømme, at jeg ofte har haft gode møder med sagsbehandlere, hvor jeg i høj grad føler, at de har behandlet mig ordentligt. Begavede, ordentlige, empatiske personer, som har lyttet og gjort den forskel, som de har mulighed for inden for reglerne. Desværre forsvinder den følelse meget hurtigt igen, når systemets regler kort efter fastholder mig i fattigdomsfælden og afmagten.

Senest har jeg haft den oplevelse, at min gode sagsbehandler fik sat mig i kontakt med Socialforvaltningen, da jeg også er hjemløs. Her havde jeg en god samtale og fik at vide, jeg levede op til kravene for at få anvist en bolig af kommunen. Desværre stod én ting i vejen: min selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse er for lav til at betale en husleje, og derfor kan de ikke anvise mig en bolig. Den dag havde jeg meget lyst til helt at opgive.

Loven er i vejen

Med andre ord hjælper gode samtaler med mere eller mindre magtesløse sagsbehandlere ikke meget, når de ikke følges op af systemets handlinger. Tværtimod kan det opleves endnu mere fortvivlende at føle håb efter en god samtale og så blive svigtet af systemet. Vi har ikke brug for at føle os ordentligt behandlet, vi har behov for at blive ordentligt behandlet.

Derfor nytter det heller ikke, at du taler om en fælles målsætning for politikere, kommuner og a-kasser. Det er nemlig Folketingets ansvar. Lovgivningen forhindrer en ordentlig behandling af arbejdsløse, udsatte borgere. Ja, kommunerne og a-kasserne kan lave bedre forvaltningspraksis, men den bestræbelse er voldsomt op ad bakke med den nuværende lovgivning.

Din statsminister har talt en del om tillid. Måske er det på tide, at I lytter til både Kommunernes Landsforening, Næstehjælperne og Jobcentrets Ofres kritik af lovgivningen. KL er endda gået så langt og sagt, at alle lovgivningens 30.000 sider bør futtes af. Og derefter at I påtager jer ansvaret for at udvikle en ny lovgivning, som helt grundlæggende bygger på tillid og virkelyst i stedet for kontrol og skubberi.

Nu ved jeg godt, at jeg og andre udsatte i manges øjne er sociale tabere, og at vores stemmer ikke betyder meget – heller ikke på valgdagen. Men det ville virkelig glæde mig, hvis du og andre privilegerede i samfundet lyttede til vores erfaringer. Så kunne vi spare en del skattekroner og en hel del lidelse.

Jeg er forhåbentlig snart igen til rådighed som jobparat og tilbyder mig gerne som rådgiver for dig i dit vigtige arbejde.

Troels Chr. Jakobsen er arbejds- og hjemløs, og suppleant for Alternativet til Københavns Borgerrepræsentation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Britta Hansen
  • Katrine Damm
  • Flemming Berger
  • Per Hansen
  • Kim Folke Knudsen
  • Hans Larsen
  • Kim Øverup
  • Bjørn Pedersen
  • Christian Mondrup
  • Steffen Gliese
  • Carsten Munk
  • Anne Svendsen
  • David Zennaro
  • Lasse Glavind
  • Anders Vang Nielsen
  • Anne Schøtt
  • Werner Gass
  • Carsten Mortensen
  • Agnete La Cour
  • lars søgaard-jensen
  • Tommy Clausen
  • Herdis Weins
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Hans Ditlev Nissen
  • Brian W. Andersen
  • Lillian Larsen
  • Marianne Stockmarr
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Susan Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Svendsen
  • Ebbe Overbye
  • Uffe Gammelby
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Juul
ingemaje lange, Britta Hansen, Katrine Damm, Flemming Berger, Per Hansen, Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Kim Øverup, Bjørn Pedersen, Christian Mondrup, Steffen Gliese, Carsten Munk, Anne Svendsen, David Zennaro, Lasse Glavind, Anders Vang Nielsen, Anne Schøtt, Werner Gass, Carsten Mortensen, Agnete La Cour, lars søgaard-jensen, Tommy Clausen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Hans Ditlev Nissen, Brian W. Andersen, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr, Morten Hjerl-Hansen, Susan Hansen, Dorte Sørensen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Uffe Gammelby, Lise Lotte Rahbek og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er vel talt.

Britta Hansen, Søren Haastrup, Katrine Damm, Flemming Berger, Per Hansen, Kim Folke Knudsen, Rikke Nielsen, Kim Øverup, Steffen Gliese, Anne Svendsen, Lasse Glavind, Carsten Mortensen, Agnete La Cour, Egon Stich, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr, Søren Dahl, Susan Hansen, Dorte Sørensen og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar

Alt dette ved Hr Hummelgaard og de andre skiderikker da udmærket. Der er ikke tale om misforståelser og uvidenhed, men om ond vilje!

Katrine Damm, Flemming Berger, Hans Larsen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Egon Stich, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

Det samlede antal love som specifikt er rettet imod bunden af samfundet vokser konstant, love som skader de socialt udsattes muligheder, gør dem fattigere og forkorter livet. Fattiglovene skal fjernes. Det er et spørgsmål om vilje. Alle borgere her i landet har ret til en fair levestandard der skaber et rimeligt liv.

Ansvaret ligger hos Folketinget, der styrer hvor mange penge, der må bruges på velfærd. Selv om kommunen rent faktisk har pengene, må kommunerne ikke bruge flere penge på det sociale område. Budgetloven tvinger kommunerne til at skabe fattigdom. Styringen centraliseres direkte under Folketingspolitikerne.

Kommunerne har leveret de sociale nedskæringer som Folketingspolitikerne har bedt om. Nedskæringerne i kommunerne rammer de socialt udsatte som er mest forsvarsløse, dem som har allermindst. Danmark har nu et historisk niveau af ulighed i indkomst og levevilkår. Politikerne gennemtvinger fattigdom. Det er hvad det hele handler om.

Det repræsentative demokrati har slået fejl på det sociale område. Hvis vi skal fjerne fattigdommen i Danmark skal vi have et nyt styresystem som forhindrer nedskæringer i bunden af samfundet. Så enkelt er det. Men politikerne tjener selv på at skabe mere fattigdom, så det kommer ikke til at ske. Regeringen er desperat for at beskytte skattelettelserne.

Den førte politik handler om at bevare uligheden, fattigdommen og formuerne. Der er ikke økonomisk frihed i kommunerne til noget som helst. Socialdemokraterne undlader at rulle de 62 nedskæringerne/reformer på det sociale område tilbage. Man efterfølger milliard-nedskæringer med million-gaver, det er social-fup. Politikerne kræver stram økonomisk politik for underklassen og den almindelige befolkning, men et liv i sus og dus for de rigeste.

Vi tolererer ikke længere fattigdom i Danmark. Vi vil ikke længere finde os i den massive undertrykkelse. Uligheden bliver ikke formindsket og fattigdommen bliver ikke fjernet før vi samlet går ud i gågaderne for at synliggøre fattigdommen. Vi skal handle nu. Vi skal have den Skandinaviske Model tilbage som er mere omsorgsfuld, progressiv social og retfærdig. Vi ved hvad der virker mod fattigdom og ulighed. Vi kender den politik og de handlinger, der ikke kun vil reducere fattigdommen, men reducere den dramatisk; vi har de tidligere generationers erfaringer. Øget indkomst for fattige familier fører til forbedringer i sundhed og børns trivsel.

Vi skal kræve en ende på de mange menneskerettigheds- og minoritetsmishandlinger. I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer og fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny bølge af civile strejker, demonstrationer og blokader til for at fjerne fattigdommen. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være? Organiser din egen by og udbred denne oplysningskampagne til de mest effektive sociale grupper.

Vi kæmper for en fair levestandard, fri ret til at bo alle vegne ligesom alle andre borgere, samt menneskerettigheder som f.eks. en bolig der er til at betale. Vi kæmper for et samfund uden social undertrykkelse, stressende kontrol og overvågning. Vi accepterer ikke stigende ulighed og konstant færre midler at leve for, alt imens landet bliver rigere hvert år.

Det sociale oprør ulmer nu i bunden af samfundet. Vores suveræne ret til at bestemme over egne forhold skal generobres og fastlægges ved lov. Vi skal skabe muligheden for at deltage og bestemme i de politiske spørgsmål som vedrører vores liv. Med andre ord skal vi genvinde vores frihed. Det sociale område tilhører underklassen, det er vores liv det drejer sig om, derfor er det os som skal bestemme. Vi tager kontrollen over vores liv tilbage.

Katrine Damm, Per Hansen, Søren Dahl, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup, Steffen Gliese, Lasse Glavind, Carsten Mortensen, Agnete La Cour, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Forfatter og cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen skriver om målstyringen for tilkendendelser af førtidspension :

"Den politiske aftales budgetforudsætninger var at give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032. Kun mindretallet af medier har medvirket til oplysning af denne virkelige intention og dagsorden fra Mette Frederiksen og forligskredspartierne og de beslutninger, som Mette Frederiksen lod eksekvere for at opnå sit budgetmål."
https://www.a4nu.dk/artikel/vi-traenger-til-en-demokratiets-kyndelmisse

"Kirsten Ketcher, professor og dr.jur på Københavns Universitet, mener også, at den politiske retorik er smittet af på kommunerne. De vil alle gerne være klassens duks og stræber efter at kunne sige, at antallet af tildelte førtidspensioner er faldet. Problemet er dog bare, at det ikke siger noget om, hvor syge folk reelt er. For i stedet for at få tildelt førtidspension placeres de blot i såkaldte ressourceforløb, hvor de reelt ikke hører hjemme, påpeger hun.

”Det er nærmest ikke tilladt at være syg. Det regnes ganske enkelt ikke som noget faktum. Men det nytter altså ikke at jamre over, at nogle mennesker skal på førtidspension. Der vil altid være folk, der er for syge til at arbejde. Og der er desuden intet belæg for at sige, at der nogensinde har været en stor åben ladeport til bevillinger af førtidspension,” siger hun."

https://www.etik.dk/etik.dk/er-de-syge-samfundets-nye-syndebukke

Katrine Damm, Per Hansen, Kim Folke Knudsen, Kim Øverup, Steffen Gliese, Lasse Glavind, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Werner Gass, Carsten Mortensen, Agnete La Cour, Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lektor Magnus Paulsen Hansen sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan tale om at blive værdigt behandlet, når relationen mellem borgere og system er så ulige, som den er:

"Der er et udpræget dominansforhold, som siger, at hvis borgeren træder et skridt i den forkerte retning, så falder hammeren. Kan det overhovedet blive værdigt på den præmis?"

"Ekspert tvivler på værdighed i jobcentre: Idag minder det om forhør"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ekspert-tvivler-paa-vaerdighed-i-job...

Britta Hansen, Katrine Damm, Søren Dahl, Kim Folke Knudsen, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Lasse Glavind, Ebbe Overbye, Werner Gass, Agnete La Cour og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Artiklens forfatter Troels Chr. Jacobsen skriver: "Nu ved jeg godt, at jeg og andre udsatte i manges øjne er sociale tabere, og at vores stemmer ikke betyder meget – heller ikke på valgdagen - - -". Heldigvis har rigtigt mange medborgere opdaget, at noget er grueligt galt med støtten til de socialt udsatte, ikke mindst fordi en masse mennesker efterhånden er blevet involveret som pårørende - og DE stemmer betyder noget, også på valgdagen. Så lad os i fællesskab opfordre regeringen til grundlæggende at ændre og forbedre lovgivningen for de socialt udsatte. Og hvis det ikke hjælper - støtte kæmpere som Bitten Vivi Jensen med demonstrationer og indsamlinger af midler til hendes og kommende retssager. Det ville nok være naivt at tro, at civil lydighedsnægtelse er en god forretning!

Britta Hansen, Katrine Damm, Mikkel Zess, Kim Øverup, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, lad os støtte Bitten Vivi Jensen.

"Det ser dog ud til, at Bitten Vivi Jensen bliver en katalysator for at få mørkets gerninger på social- og beskæftigelsesområdet blotlagt. Nu er lyset også nået til Berlingske, som i to artikler 28. januar og 30. januar har givet meget sandfærdige og adækvate artikler om retssagen."

Det skriver Lisbeth Riisager Henriksen i artiklen
"Der er brug for mere lys på de politiske magthavere"
https://www.a4nu.dk/artikel/vi-traenger-til-en-demokratiets-kyndelmisse

Katrine Damm, Mikkel Zess, Agnete La Cour og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jo vist, enig men så er der altså også ansatte på jobcentrene, der giver de uhyrlige love et ekstra tvist af personlig ondskab og uvidenhed/dumhed.

Britta Hansen, Katrine Damm, Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det offentlige i vores velfærdsdemokrati har ikke andet en forbandet pligt til at sikre, at ingen er fattige. Der skal ikke sanktioneres, der skal allerhøjst findes forklaringer, hvis man eksempelvis står overfor en borger, hvis lyst til at arbejde ikke er stor. Der er altid et hvorfor at finde svar på, til gensidig gavn for samfund og borger.

Katrine Damm, Agnete La Cour, Per Hansen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Ifølge Smith blev den riges synder takket være markedsøkonomien forvandlet til dyd, for "trods sin medfødte egoisme, grådighed og stræben efter egen vinding", delte den rige frugterne med de fattige: "En usynlig hånd leder dem til at fordele livsfornødenhederne omtrent, som de ville være blevet fordelt, hvis Jorden havde været opdelt helt ens mellem alle sine beboere, og uden at have ment det eller vidst det, varetager de samfundets interesser, og afstår således det, der behøves, for at arten skal forøges." Smith omforklarede de rige som helte, der fik æren for at understøtte alle samfundsklasser under sig: I et samfund, hvor de rige gives tilstrækkeligt rum til at handle, "produceres der så store mængder af alt, at det dækker både de mægtiges...udskejelser, og håndværkerens og bondens behov".[3] Citat slut

Adam Smith Den liberale økonomis tænker (1723-1790)

Og her er vi så ved kernen i, hvad som er gået skævt i Danmark og mere bredt i nyere tids neoliberalistiske periode. Det forudsættes at de rige føler medansvar og et ansvar for, at de fattige ikke synker helt til bunds i armod, elendighed og udnyttelse fra arbejdsgiverne.

Er dette moralske standpunkt blandt mennesker gældende i dagens Danmark ?

Er dette moralske standpunkt blandt mennesker gældende ude i Verden ?

NEJ desværre.

Derfor er liberalismens oprindelige budskab nu totalt udhulet af en klike af politikere, erhvervsfolk og en magtfuld samfundstop, som ikke interesserer sig for udviklingen hos mennesker med de få ressourcer og som er afhængige af hjælp enten fra medmennesker, frivillige organisationer eller Staten.

Det kaldes med et andet ord forblændet egoisme, at tro at egen personlig rigdom er drivkraften for at skabe et bedre og lykkeligere samfund. Nej de riges adgang til muligheder skal ske ved at der herved skabes nye job og nye investeringer som er til gavn for alle i samfundet også de fattige.

Vil partiet Venstre, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre være venlige at forholde sig til dette.

De partier har blindt støttet opbygningen af den formynderiske kontrolstat her Jobcentrenes klapjagt på ledige borgere samtidig med at de samme borgere er overbeskattet og har medfinansieret det system, som gør deres tilværelse som arbejdsløs til et helvede.

Vi skal have vendt systemet på hovedet. Jobcentrene skal hjælpe borgerne med at få afklaret deres situation - kan de vende tilbage til arbejdsmarkedet eller skal de tilbydes en Førtidspension, Fleksjob ?

Jobcentrenes eneste formål er at hjælpe de borgerne tilbage i ordinær beskæftigelse gennem vejledning, støtte, uddannelse og lignende. I mellemtiden modtager borgerne dagpenge som forsørgelse.

Tillid mellem Jobcentrer og borger kan kun genskabes i det øjeblik at hele kontrolvanviddet og mistænkeliggørelsen af de ledige borgere ophører. Det er en kultur styret ideologisk af et stort flertal af partier fra DF til og med A på Christiansborg der skal gøres op med. En ondskabsfuld kultur, der formentligt er formet af en generation af velstående borgere arbejdsgiverorganisationer, som er ligeglade med hvad der sker for byens og landets fattige.

Peter Hummelgaards erkendelse er et første lille skridt i den rigtige retning, men stærke interesser ønsker det her oprør standset, bremset og saboteret, fordi de har en økonomisk fordel i at presse de fattige ud i endnu mere armod.

Agnete La Cour, Per Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Hej Troels

Utroligt godt indlæg fra dig.

Sociale tabere eksisterer kun i hovedet på dem, der vil hovere over deres medmennesker.

Ethvert menneske ethvert individ enhver skæbne har sin egen lange eller korte livshistorie og hvller i sin egen personlige værdighed. Tages denne værdighed fra borgeren, så ødelægges selvværdet og troen på, at livet har en mening og kan bringe godt med sig.

Derfor burde det selvfølgelig være A-B-C for myndigheders omgang med alle borgere, at myndigheden tjener borgerne og er til for borgerne ikke omvendt at borgeren er til for myndigheden.

Det bliver en lang kamp det her, men den første spæde selverkendelse anes hos politikere, som ikke er hjemhørende i Enhedslisten og Alternativet.

Tak for endnu en fin beskrivelse af systemets fallit.

VH
KFK

Britta Hansen, Katrine Damm, Anne Schøtt, Agnete La Cour, Per Hansen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, tak for linket.

Det var som forventet, at Bitten Vivi Jensen blev kendt skyldig.
Men dommen var ret mild i forhold til hvad hun selv havde frygtet, og nu har hun jo så anket for at holde debatten ved lige, igen meget modigt, idet Landsretten kunne tænkes at skærpe straffen.
Men så ender sagen nok i Højesteret, den er vel pricipiel nok, må man formode..

Det undrer mig såre at Information ikke har fulgt retssagen..? Det var jo her det hele begyndte med Ulrik Dahlins artikel.

Berlingske, som før nærmest har kørt hetz mod Kim Madsen fra Jobcentrets Ofre efter et verbalt overfald fra Laura Lindahl (LA) på DR Debatten, har nu foretaget en total kovending, og har foreløbigt skrevet 5 artikler om Bitten Vivi Jensens retssag med klar kritik af Frederiksberg kommune.

Agnete La Cour, Anders Lund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Ja, Eva, det var jo det, jeg håbede på: at Information ville dække sagen mod Bitten Vivi Jensen. Men nej, det har avisen overladt til Berlingske. Jeg spekulerer på hvorfor? Men der er tid endnu - tid til at skrive gode baggrundsartikler inden sagen kommer for i Landsretten. Og for os andre: tid til at lave en indsamling for at støtte Bitten Vivi Jensen økonomisk. Det bliver dyrt det her! Findes der allerede en indsamling, som jeg og min omgangskreds ikke er orienteret om? Hvis ja, så giv os et link. For ord er vigtige og nødvendige - men i virkeligheden kun noget værd, hvis de følges op af handling.

Jeppe Lindholm

Algoritme overvågning af borgere på overførelsesindkomster er i Holland dømt til at være i strid med menneskerettighederne. De danske lovgivere og kommuner er således i færd med at bryde de menneskeligrettigheder som Danmark siden WW2 har været en af de stærkeste fortalere for.

Danmark er på vej mod bananrepublik status med sin digitale overiver.

Britta Hansen, Agnete La Cour og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Her er et uddrag fra A4nu.dk: Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger Dom knægter syges retssikkerhed og offentligt ansattes ytringsfrihed

Anklagemyndigheden havde fundet de tungeste drenge fra SØIK frem. Der er tale om strafferetsadvokater fra den anklagemyndighed, som for eksempel tager sig af hvidvasksager. Men derudover er det som at skyde gråspurve med kanoner, når anklagemyndigheden havde hentet sine anklagere fra SØIK, og det fremstår som helt ude af proportioner i forhold til sagens substans.

I øvrigt har vi igennem de seneste år set utallige tilfælde af myndighedsbrud på tavshedspligten, uden at det har fået nogen som helst retlige efterspil for de pågældende myndigheder. Lækkede cpr.-numre eller personfølsomme dokumenter fra Statens Seruminstitut, Middelfart Sygehus, Gladsaxe Kommune - utallige er de sager, hvor tusindvis, hundredvis eller ligefrem flere millioner borgeres personfølsomme data er blevet lemfældigt registreret, opbevaret eller sendt på en måde, så de havnede i uvedkommendes hænder.

Ingen skal nu være i tvivl om, at man aldrig kan få ret over en myndighed, selvom man har ret, og at magthavere fra for eksempel en kommune bare kan alliere sig med den mest hårdtslående anklagemyndighed og vinde en sag.

Hvem skal så tale de mest udsatte, syge eller svagestes sag, når de bliver behandlet uretfærdigt og systemet i nogle tilfælde begår egentlige overgreb på borgerne? Eller hvem skal kritisere uværdige arbejdsforhold? Det krænker altså min retsfølelse! SELVE DOMMEN ER OGSÅ en demonstration af et magtfuldkomment retssystem, som holder hånden over kommunemyndigheden og lukker sig om sig selv.

Omvendt er det stadig en dom og dermed en kriminalisering af hendes whistleblowing. Og retten legaliserer dermed den ulovlige sagsbehandling, som Frederiksberg Kommune har udført, og søger ligesom kommunens egen forvaltning at lukke munden på hende for den kritik, som var hele baggrunden for, at hun overhovedet valgte at vise Informations journalist en række sagsakter

"Retssagen blev som forventet en skueproces. Den skærpede ytringspligt blev nedtonet. Det blev erkendt, at sagen er af samfundsmæssig interesse - men ikke mere end at jeg forsøges forhindret i at anke til Landsretten pga. den lave bøde. Havde den været 1000 kr. højere, kunne jeg gå videre med sagen.

At der er sket umenneskelig, lovstridig sagsbehandling, ser systemet stort på og mener ikke, dette kan bevises. Det er skammeligt, at dommen implicit tillader fortsat sagsmishandling og dokumenterer, at offentligt ansattes ytringsfrihed og pligt kan ligge på et meget lille sted. SAGEN HAR SÅLEDES IKKE ALENE stor principiel betydning for syge, uarbejdsdygtige borgeres retssikkerhed i den kommunale forvaltning. Den handler også om offentligt ansattes ytringsfrihed eller mangel på samme.

https://www.a4nu.dk/artikel/forfatter-whistleblower-dom-knaegter-fortsat...

Agnete La Cour, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Mikael Jensen

Mange tak for linket, jeg havde ikke set denne artikel.

Her var der også et link til arbejderen.dk, hvor Bittens advokat Mads Krøger Pramming udtaler :

"Vi har ikke eksempler på retssager, hvor den vurdering er faldet ud til den offentligt ansattes fordel, selvom man ifølge både straffeloven og menneskerettighedskonventionen har ret til at stå frem, når man oplever noget, der er helt galt. Det er ret problematisk, konstaterer Mads Pramming.

Han understreger, at som systemet er skruet sammen i dag, er det den enkelte offentligt ansatte, der står med vurderingen af, om de fejl og kritisable forhold, hun eller han oplever, er tilstrækkeligt graverende til, at det kan holde i en retssag.

– Den enkelte skal selv foretage en vurdering af vildt svær jura med risiko for at komme i fængsel, hvis vurderingen ikke holder. Jeg forstår godt, hvis det får nogle til at tie stille med kritisable forhold, siger Mads Pramming.

Han ville ønske, at domstolene var mere large i forhold til deres skøn til fordel for de offentligt ansattes ytringsfrihed.

– Man kunne også sikre sig en ordentlig whistleblower-ordning, hvor oplysninger, som for eksempel dem Bitten har lagt frem, blev behandlet seriøst, siger Mads Pramming."

Det eneste der er at gøre, er at presse på for at få en Forvaltningsdomstol, som er uafhængig af andre myndigheder.

Idag lever vi de facto i en bananrepublik.