Læserbrev

Mere demokrati af Pelle Dragsteds slags betyder ikke mere frihed

Pelle Dragsteds kamp for at udbrede demokratiet til alle sfærer af livet, for eksempel arbejdspladsen, er dybt skadelig, skriver landsformand for Liberal Alliances Ungdom, Signe Bøgevald, i dette debatindlæg
Hvis vi ønsker frihed, så må vi altså også have kapitalisme, skriver Signe Bøgevald fra Liberal Alliances Ungdom.

Hvis vi ønsker frihed, så må vi altså også have kapitalisme, skriver Signe Bøgevald fra Liberal Alliances Ungdom.

Thomas Lekfeldt

19. februar 2020

Den 6. februar i Information skrev Enhedslistens Pelle Dragsted, at vi er nødt til at vælge mellem demokrati og kapitalisme, for vi kan ikke have begge dele på en gang. Men kapitalismen og beskyttelsen af det enkelte menneskes frihed skaber et langt bedre samfund end dem, hvor friheden ofres for den demokratiske kontrol med samtlige aspekter i vores liv.

Man skulle næsten tro, at venstrefløjen havde købt ind på den kapitalistiske præmis i anerkendelsen af, at velstanden naturligvis skal skabes, før den kan omfordeles. Dermed skulle man også tro, at man havde efterladt ideen om økonomisk demokrati i 1980’erne sammen med forkærligheden for de kommunistiske regimer.

Men nej, det er desværre ikke tilfældet.

Enhedslisten har gennem længere tid prøvet at redefinere begrebets dårlige, men retfærdige ry.

Selve kampen for at udbrede demokratiet til alle sfærer af livet, for eksempel arbejdspladsen, er dybt skadelig. Mere demokrati er ikke altid bedre. Det er et sundt princip, at ikke alting kan besluttes af et flertal, i liberale demokratier med stærke forfatninger. At vi har visse grundlæggende individuelle rettigheder, eksempelvis ejendomsretten, der ikke kan krænkes af et givent flertal. Mere demokrati af Dragsteds slags betyder altså ikke mere frihed.

Frihed er på mange måder sammenhængende med det liberale demokrati, der gennem stærke forfatninger beskytter befolkningens frihed mod flertal, der ønsker at afskaffe den. Kigger man i den anerkendte organisation Freedom Houses årlige opgørelse over friheden i verden, kan man se, at det i høj grad er de kapitalistiske lande, der scorer højest, når man måler frihed.

Det er der en ret klar årsag til. Nemlig at de samfund, hvor man beskytter grundlæggende frihedsrettigheder, også er de samfund, hvor kreativiteten og virkelysten gennem markedet har mulighed for at udfolde sig.

Ja, Pelle Dragsted har ret, når han siger, at vi bliver nødt til at vælge mellem kapitalisme og demokrati. Men det er kun, hvis man abonnerer på Dragsteds opfattelse af demokratiet, hvor flertalsafgørelser er vigtigere end friheden. Og hvis vi ønsker frihed, så må vi altså også have kapitalisme.

Signe Bøgevald er landsformand for Liberal Alliances Ungdom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Løgne bliver ikke sandere af at blive gentaget. Suk

Marianne Schlichter, Colin Bradley, søren ploug, Søren Andersen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Søren Bro, Christian Skoubye, Anders Lund, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Egon Stich, Mogens Holme og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til fx. - "grundlæggende individuelle rettigheder, eksempelvis ejendomsretten, der ikke kan krænkes af et givent flertal" -
Den beskytter ikke lejerne - fx har LA stemt for Ghetto-planen - hvor lejerne kan smides ud af deres lejlighed fordi et politisk flertal har bestemt, at deres boligområde hører under en ghetto. Selv om lejerne har indbetalt til Landsbyggefonden og har et vist demokrati i beboerforeningerne - så vil et flertal i Folketinget alligevel have "hånd og halsret" over beboerne. - ER DET FRIHEDEN i et kapitalistisk samfund som her hyldes?

Marianne Schlichter, Lise Lotte Rahbek, Morten Lind, søren ploug, Mikkel Zess, Søren Andersen, Nike Forsander Lorentsen, Fam. Tejsner, Henrik Hesselholdt, ingemaje lange, Kim Houmøller, Gunner Olesen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, lone hansen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Holger Madsen, P.G. Olsen, Randi Christiansen, Anna Regine Irgens Bromann, Elise Berg, Flemming Berger, Dan D. Jensen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Søren Dahl, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Søren Bro, Bent Gregersen, John Liebach, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Gert Romme, Jan Nielsen, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Poul Anker Sørensen, Ebbe Overbye, Poul Erik Pedersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Sikken gang brøvl, at skrive...

søren ploug, Søren Andersen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Torben Burkal, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Mogens Holme og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Det er altid godt at se/høre den slags kompromisløse erklæringer, for de afslører krystalklart tankegangens bløde punkter. Her f.eks. hvor ejendomsretten nævnes som en del af de grundlæggende individuelle rettigheder, altså rettigheder for dem der ejer noget, ikke for dem der ikke ejer noget. Og her troede vi lige, at de grundlæggende frihedsrettigheder skulle gælde for alle, som betingelse for et velfungerende samfund.

Marianne Schlichter, Lise Lotte Rahbek, Colin Bradley, Morten Lind, søren ploug, Mikkel Zess, Jakob Trägårdh, Søren Andersen, Fam. Tejsner, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Anna Regine Irgens Bromann, Elise Berg, Flemming Berger, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Søren Bro, Bent Gregersen, John Liebach, Jan Nielsen, Kim Øverup, Flemming Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Per Klüver, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Det mest interessante ved dagens indlæg er, at vi bliver præsenteret for en række begreber: demokrati, frihed, marked, kreativitet og virkelyst - men vi får bare ikke en analyse af, hvilke samfundsmæssige implikationer udbredelsen af disse begreber har.
Blot for at nævne et meget aktuelt og uhyggeligt eksempel: en bivirkning af udbredelsen af markedsøkonomien har jo været, at vi har fået etableret en produktionsform der hidtil har været baseret på fossil energi. Brugen af den fossile energi er med til direkte at true al liv på kloden, så hvis ikke der sker en radikal omlægning af produktion og livsform er vores fælles liv i fare. Dette faktum vil jeg da mene stiller spørgsmål ved, om den i indlægget så højt besungne frihed nu også er så efterstræbelsesværdig som skribenten giver udtryk for. I forlængelse heraf kunne det have gavnet, hvis skribenten havde en lidt mere reflekteret og diskuterende tilgang til den politiske debat.
Noget andet er så, at den kobling skribenten foretager mellem demokrati og liberal markedsøkonomi indskrænker forståelsen af begge begreber. Det er nok værd at minde om, at ideen om demokratiet er af langt ældre dato. Den går helt tilbage til det græske bystyre i Athen, lang tid før der overhovedet var nogen der havde formet ordet kapitalisme og markedsøkonomi.
Et andet aspekt er at realiseringen af den demokratiske styreform jo ikke var et resultat af markedsøkonomien, men netop et resultat af sociale kampe hvor bla. arbejderbevægelsen må siges at have været en af frontløberne. I disse kampe har der også været udfoldet en nuanceret diskussion af hvad man forstod ved demokrati og hvorledes disse ideer kunne realiseres, i den herskende sociale og økonomiske virkelighed.
Så konklusionen er i og for sig, også, at vi med dagens indlæg har fået et partsindlæg, i den ovennævnte diskussion - omend et indlæg der lader noget tilbage at ønske mht. argumentation og nuancering.
mvh. poul.

Lise Lotte Rahbek, Morten Lind, søren ploug, Søren Andersen, Fam. Tejsner, Henrik Hesselholdt, Estermarie Mandelquist, Halfdan Illum, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Elise Berg, Flemming Berger, Dan D. Jensen, Steffen Gliese, Lars Koch, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Søren Dahl, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bent Gregersen, John Liebach, Christian Skoubye, Jan Nielsen, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Signe Bøgevald
Det er en gang gedigent ævl du der disker op med.
Min FRI bevægelighed stopper ved hegnet, med et skilt med skriften: PRIVAT. Adgang forbudt.
Ejendomsrettens ukrænkelighed slutter der, hvor ejendommen eksproprieres i almenvellets interesse eller ryger på tvangsauktion.

Lise Lotte Rahbek, Morten Lind, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Henrik Peter Bentzen, John Liebach, Ole Schwander, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Plutokrati er ikke demokrati.

Lise Lotte Rahbek, Morten Lind, søren ploug, Mikkel Zess, Jakob Trägårdh, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Lars Koch, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Henrik Peter Bentzen, Anders Lund og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Carsten Svendsen: “ Ejendomsrettens ukrænkelighed slutter der, hvor ejendommen eksproprieres i almenvellets interesse eller ryger på tvangsauktion.” - Ja, morsomt at alle de offentligt ansatte og vellønnede akademikere, der stemmer på EL, er dem, de vil tage ejerboliger og formuer fra ..! De må være enten masochister eller fantaster. Forsøgte Information sig i øvrigt ikke også med medarbejderdemokrati for år tilbage?

Hvordan er det lige at respekt for ejendomsretten er i modstrid med demokrati på arbejdspladsen? Eller økonomisk demokrati? Bortset fra at privat ejendomsret til produktionsmidlerne skaber ulighed, hvilket er ødelæggende for demokratiet? ;)

Morten Lind, søren ploug, Mikkel Zess, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og John Liebach anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Signe Bøgevald, det eneste, som skaber frihed til alle er velfærdsstaten.

Mikkel Zess, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Bruger 433244, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at se en samfundsmodel anderledes end den danske, der skaber mere frihed end vi har i Danmark. Det er jo netop kombination af friheden i kapitalismen i samspil med en tryghedsskabende velfærdsmodel, hvor mindst 1.000.000.000.000 kr omfordeles, der gør os så stærke.

Ole Schwander, arne tørsleff, Rolf Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Et rigtigt demokrati indbefatter økonomisk demokrati hvor borgerne bestemmer hvad den fælles kapital skal bruges til - som feks. at overtage al den stjålne,vigtige infrastruktur der er blevet brugt penge på over generationer.

Poul Erik Pedersen, søren ploug, Birte Pedersen, Alvin Jensen, P.G. Olsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Lars Koch, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Selv i en konsensus kultur er der nogle, der vil blive skuffede... og i Danmark har alle borgere mulighed for at gå ind i politik og påvirke den fælles kapital ad den vej.

Steffen Gliese

Jo, hvis vi vil have personlig frihed og indflydelse på eget liv, må vi begrænse den økonomiske frihed, hvis vi omvendt vil have økonomisk frihed, kan vi godt sige farvel til ægte frihed.

Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen, søren ploug, Søren Andersen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg synes, at denne evigt tilbagevendende diskussion skæmmes af begrebsforvirring.

Vi må være enige om, hvad kapitalisme er. Og i min meget konkrete forståelse, kan det ikke betyde andet, end at man kapitaliserer på en ressource. Som det f.eks. er tilfældet, når man omdanner naturressourcer til overlevelsesressourcer. Genereres et overskud, som er større, end man har brug for og sælger det videre med fortjeneste, har man privatkapitaliseret på fællesejet.

Dermed har fællesskabet afgivet beslutningen, om hvordan fællesejet bør forvaltes, til privatpersoners individuelle præferencer. Det burde efterhånden være tydeligt for enhver - også for den unge dame, signe bøgevald, at det fungerer ikke.

At så mange nægter at anerkende, at heri befinder sig den djævelske detalje, truer nu med at vælte læsset. Jeg modtager enhver udfordring af min argumentation. Og signe, hvis ikke du kan eller vil, må jeg forstå, at du giver mig ret.

Det ville være en befrielse, om vi endelig kunne få orden i begreberne istedet for denne evige forvirring af dem. Som er til hvis fordel? Ja, det kan da ikke være mere tydeligt, at det er i pengemagtens interesse. Følg pengene - find de ansvarlige for verdens tilstand. Og de skulle skamme sig. Big time. I stedet for at være skinhellige over en i det lys sølle småkriminel som britta nielsen.

Poul Erik Pedersen, Colin Bradley, søren ploug, Mikkel Zess, Mogens Holme, Anina Weber, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

> Men det er kun, hvis man abonnerer på Dragsteds opfattelse af demokratiet, hvor flertalsafgørelser er vigtigere end friheden.

Count me in! Fordi LA-segmentets definition af frihed, betyder friheden til at berige sig selv på bekostning af andre.

Marianne Schlichter, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Mogens Holme, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

For tiden er det klareste eksempel på at frihed ikke er en bønne bevendt, det hedder Trump. Frihed er et middel til at opbygge et godt samfund med stor venlighed og høj moral. Ikke et mål. LA's mål og moral har ingen plads hos medlemmerne - og LA's sponsorer!

Steffen Gliese

Jeg er bestemt ikke enig, Gunner Olesen, målet er at sikre alle frihed, hvilket kræver en opløsning af markedets påståede 'logik' til fordel for ægte omtanke og forståelse af tings værdi og sammenhæng.

Lise Lotte Rahbek, Mikkel Zess, Colin Bradley, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

"there is, to boot, a gathering stormof opposition to the deepening of accumulation by dispossession. But the formsof class struggle which this provokes are of a radically different nature from theclassic proletarian struggles within expanded reproduction (which continuethough in somewhat more muted forms) upon which the future of socialism wastraditionally supposed to rest. The unities beginning to emerge around thesedifferent vectors of struggle are vital to nurture, for within them we can discernthe lineaments of an entirely different, non-imperialistic, form of globalizationthat emphasizes social well-being and humanitarian goals coupled with creativeforms of uneven geographical development, rather than the glorification ofmoney power, stock market values and the incessant accumulation of capitalacross the variegated spaces of the global economy by whatever means, butalways ending up heavily concentrated in a few spaces of extraordinary wealth." (David Harvey, https://socialistregister.com/index.php/srv/article/view/5811/2707)

"Frihed er på mange måder sammenhængende med det liberale demokrati, der gennem stærke forfatninger beskytter befolkningens frihed mod flertal, der ønsker at afskaffe den."

Problemet med artiklen er utidig blanding af konkrete og abstrakt. Det absurd med ovenstående sætning er at hvis man spørger hvem det er "de stærke forfatninger" beskytter "befolkningen" imod så er svaret tilsyneladende "flertallet" men hvem er så dette mystiske "flertal" hvis ikke det lige netop er "befolkningen" selv? Med andre ord lægger udsagnet op til den klassiske diktatoriske selvretfærdiggørelsen - befolkning skal beskyttes mod sig selv, (og det er selvfølgelig diktatoren der skal have retten og myndighed til at udøve denne "beskyttelse.").

Dykker man lidt ned i tekstens indhold så forstår man at det er Pelle Dragsteds vilje til at blande regeringsmagten i måden forretninger må drive deres forretning (i Signe Bøgevalds opfattelse af Dragsteds udtalelser) der bekymrer hende. Lad os være konkret første. Er det et privat foretagendes ret - eksempelvis et tobaksfirmas ret - til at definere sandheden omkring om det er eller ikke er farlig at ryge tobak, eller er det flertallets ret? Svaret er selvfølgelig at det er ingen af delene. Hvor det er relevant skal videnskaben sætter kursen for et entreprenøriel foretagende. Men masse af spørgsmål omkring dette viden kan og skal demokratisk diskuteres og besluttes. Skal det overholdet være lovlig at drive et firma der lever af at sælge sundhedsskadelig produkter, og hvis ja hvilke kontrol instanser skal regulerer det, hvorvidt må firma reklamere i offentligheden for sin produkt, hvorvidt skal det være tilladt at firmaet er med til at sponsorere forskning om tobak osv osv. Og må enkelte firmaer selv bestemme en rygepolitik efter forgodtbefindende eller skal landets lov definere et ramme indenfor hvor alles politik skal defineres?

Der er bare masse eksempler hvor en demokratiske indblanding i det hellige "privat ejendomsret" ikke blot kunne være ønskværdigt men også bydende nødvendigt. For er det ikke en bare en foregøglende myth den med at friheden er lige med forherligelsen af "den private ejendomsret"? Hvordan ellers kan Signe Bøgevalds dogma 'square the circle' af eksemplet Kina et land "kommunistisk" alene i navnet, men hvor i alle praktiske henseende vi er vidne til en rå dyrket kapitalismen der overgår selve USAs, men hvor frihed alligevel intet steds er at spejde? Til trods for over tredive års vestlig propaganda om at vi skal åbne op for handel med Kina for ad den vej åbner for en friheds revolutionen i landet, er intet sket.

Det er demokrati tempereret af videnskab der er værne om og garant for frihed i et samfund og ikke den private ejendomsret.

@Randi Christiansen
Jeg er for så vidt enig i din konkrete forståelse af begrebet kapitalismen, men synes ikke det rækker helt til det væsentlige, hvilket jo er at kapitalismen tager det for legitimt at betragte og udnytte også mennesker som "ressourcer", og satser derved igennem udnyttelsen af netop denne "ressource" at skabe "surplus value" dvs muliggør en skumning af fløden ved at aflønne disproportionalt ift den reelle konkrete værdi den enkeltes arbejdsindsats bidrager med til firmaets produktion.

. . . og netop det med at blive betragtet og udnyttet som en "ressource" er den kerne definition af ufrihed.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I forhold til velfærdssamfundet er ordet "ressource" et interessant begreb.

Helt centralt i velfærdssamfundet er den sociale kontrakt mellem dem, der kan bidrage og dem, der ikke kan. Det er en social kontrakt, der er skrøbelig overfor snyd. For hvis der er mange i fællesskabet, der ikke gider bidrage, selvom de kan, falder den sociale kontrakt fra hinanden. Fordi, dem, der bidrager, mener at have en god ret til kun at bidrage til dem, der ikke selv kan (og ikke til dem, der ikke gider), og fordi andelen af dem, der bidrager i så fald kan blive for lille og presset på dem for stort (så hæver vi "bare" skatten).

Derfor vil sådan en model kræve kontrol, og her bliver vi pludselig alle ressourcer, der skal vurderes i forhold til vores andel af bidrag til fællesskabet.

Fordi staten står som mellemmand i denne sikring af den sociale kontrakt, glemmer mange ofte, at det i virkeligheden er den sociale kontrakt mellem alle andre borgere, der forsøges opretholdt.

Og så havner vi pludselig alle i det paradoks, at vi drømmer om den frihed, hvor vi ikke er "ressourcer", men vi stadig gerne vil have velfærdssamfundet til at tage vare på os, når vi ikke selv kan, og vi vil jo også alle gerne på hospitalet, hvis vi bliver syge.

Men man kan som bekendt ikke blæse og have mel i munden samtidig. Velfærden skal som bekendt komme et sted fra. Og nogle skal betale gildet for de andre.

Så et velfærdssamfund som vores er ufrit, da vi alle har pligter i forhold til fællesskabet. Hvis al ejendom og produktion var ejet af fællesskabet, kunne der være en stor risiko for, at ufriheden ville blive endnu større, da det så ville være fællesskabet - og ikke den enkelte borgers lyster og evner og markedets behov - der ville bestemme, hvor den enkelte borger giver mening.

Jeg har aldrig mødt raske mennesker som ikke gad. Jeg har mødt mennesker som påstod, at de ikke gad, men givet de rette muligheder, gad de skam i allerhøjeste grad og med stort engagement.
Så jeg er ganske overbevist om, at myten om folk der ikke gider er skabt af folk, som ønsker at nedbryde fællesskabet og "den sociale kontrakt", om den overhovedet findes i den postulerede form. Hvorfor skal man knokle for at gøre de få rige. Hvor er "fællesskabet" i det?

Colin Bradley, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ville der ikke skabes mere fællesskab og medansvar, hvis alle fik del i ejerskabet. Så kunne det fx. ikke betale sig at snyde fællesskabet for skatteindbetaling ved at flytte pengene i skattely osv.
Alle ville få glæde af,at der blev gode arbejdsmiljøer så nedslidning og stres blev nedbragt.
Osv.... osv......

Randi Christiansen

@colin - "Vi må være enige om, hvad kapitalisme er. Og i min meget konkrete forståelse, kan det ikke betyde andet, end at man kapitaliserer på en ressource. Som det f.eks. er tilfældet, når man omdanner naturressourcer til overlevelsesressourcer. Genereres et overskud, som er større, end man har brug for og sælger det videre med fortjeneste, har man privatkapitaliseret på fællesejet."

Det er klart at under naturressourcer hører også menneskelige ressourcer.

@Rikke Nielsen
Det er jo desværre den klassiske borgerlige argument som bunder i den misantropiske selvfølgelighed at mennesket er et selvsøgende væsen der ikke løfter en lille finger hvis ikke det er tvunget til af nød, samfundsmoral og sågar lovgivne fysiske tvang.
Hvis nu selvfølgeligheden egentlig ikke er en selvfølge og mennesket ikke nødvendigvis fra naturens hånd automatisk undviger arbejde hvis muligt, hvor kommer vi så henne? Det er måske ikke arbejde og forpligtigelse i sig selv der skaber ufrihed, men derimod måden vi har arvet i et kapitalistisk samfund til at organisere og rationalisere anskaffelsen af livets nødvendigheder. Disse måder at bygge og skabe er samtidig iøjnefaldende destruktiv, og medfører en tvungne livsstil med sig som skaber dilemmaer og indre konflikter for deltagerne. Det er det der er det essentielle i ufriheden; at den givne livstil binder en uden at løse for konflikterne men tværtimod forstærker dem.

I et land, hvor der omfordeles 1.000.000.000.000 kr er det svært at finde argumenter for egoisme. Tværtimod er det da helt ufatteligt fantastisk, at borgerne går med til at betale halvdelen af deres indkomst til fællesskabet.

At så nogle bruger deres resterende penge på en stor bil vidner måske ikke om den store miljø-intelligens, men det er jogså et mindretal, der gør det. Og det er noget politikerne kan regulere os ud af - engang de gider.

Randi Christiansen

@rikke, jeg tror ikke, at det er fordi, du ikke kan forstå, hvorfor situationen er, som du beskriver vedr omfordelingen, det er fordi, du ikke vil.

Når "borgerne går med til at betale halvdelen af deres indkomst til fællesskabet" er det et 'tilbud', de ikke kan sige nej til.

Hele diskussionen går jo på, hvorvidt forvaltningen af fællesejet er miljø-og socioøkonomisk forsvarlig. Jeg tror nok, at de fleste - hvis de vil - kan se, at det ikke er tilfældet. Og jeg mener virkelig ikke, at det burde være nødvendigt at eksemplificere.

Alternativet? Har jeg ofte redegjort for.