Kronik

Når børn fra ghettoen tvinges i vuggestue, kan det skade hele familiens integration

Etårige børn, der bor i områder på regeringens ghettoliste, tvinges i vuggestue mod forældrenes vilje. Det er diskriminerende, at politikerne alene ud fra etnicitet og bopæl tvangsinstitutionaliserer nogle børn, mens andre forældre får penge for at passe deres børn derhjemme, skriver Sidsel Juul Carlsen i dette debatindlæg
Som samfund skal vi værdsætte forskellene i stedet for at tvinge forskellige børn ned i samme, homogene form, skriver dagens kronikør.

Som samfund skal vi værdsætte forskellene i stedet for at tvinge forskellige børn ned i samme, homogene form, skriver dagens kronikør.

Hans Christian Jacobsen/Ritzau scanpix

25. februar 2020

Dansk Folkepartis Martin Henriksen foreslog i 2019 at give 19.000 kroner i tilskud til forældre, der hjemmepasser deres børn. Pengene skal følge barnet i stedet for at gå til institutionen.

Men tilbuddet gælder selvfølgelig ikke indvandrere eller beboere i ghettoområder, hvor loven om obligatorisk læringstilbud, der trådte i kraft sidste år, stadig skal gælde.

Loven betyder, at børn, der bor i områder på regeringens ghettoliste og som ikke er skrevet op i daginstitution og påbegyndt, inden de fylder ét år, skal møde op i et læringstilbud, hvor de skal være 25 timer om ugen.

Forældrene har også pligt til at møde op til målrettede forløb, som skal styrke deres evner til at lære barnet »dansksproglige kompetencer, demokrati og danske normer«.

Gennem mit studie på pædagogisk antropologi har jeg haft mulighed for at tale med flere forældre, der har valgt at hjemmepasse deres børn, i blandt dem også forældre i udsatte boligområder.

»Havde mit barn været et andet barn med andre behov, hvis jeg havde boet 400 meter længere nede ad vejen, hvor skillelinjen til ghettoen går,« spurgte en af forældrene.

At kalde denne diskriminerende lov et ’obligatorisk læringstilbud’ er i sig selv modsætningsfyldt. ’Obligatorisk’ og ’tilbud’ er ord, der peger i hver deres retning. I virkeligheden tvangsinstitutionaliserer man etårige børn fra ghettoområder i vuggestuer.

Barndomsdeterminisme

Børnene skal indgå i institutionens øvrige børnefællesskab, hvor de lærer om demokratiets værdier: at vente på, at det bliver deres tur til at vaske hænder og synge i rundkreds. De 25 timer, børnene tilbringer i institutionen, skal helst være ’vågne timer’– de skal altså helst møde ind, lige efter de er vågnet, så de har mest mulig tid til at blive ’læringsparate’ i læringstilbuddet.

Samtidig med, at politikerne har implementeret denne lov, er hjemmepasning blevet et voksende fænomen, som flere og flere forældre benytter sig af.

Flere netværk arbejder for bedre betingelser for familien, større mulighed for at have mere tid med børnene og mulighed for, at pengene følger med, når man passer barnet hjemme – ikke langt fra det, Martin Henriksen og Dansk Folkeparti foreslår.

At hjemmepasning de seneste år er i markant vækst, passer godt ind i samfundets barnesyn lige nu, hvor teorier om tilknytningen mellem barn og forældre, barndomsdeterminisme og forældredeterminisme fylder godt op i det akademiske landskab. Barndoms- og forældredeterminisme er ideen om, at barndommen er altafgørende for, hvilket liv individet får videre frem i sit liv, og at forældrenes tilknytning, valg og fravalg har enorm betydning for individets karakter.

I takt med, at psykologisering er blevet allemandseje, hvor vi optimerer selvet, er familien også blevet ramt af optimering.

’Hvordan skruer vi på de rigtige knapper, så vi får livsduelige og robuste børn? For det er jo ene og alene vores ansvar, og de valg, vi træffer, kommer til at påvirke børnene resten af livet’, synes at være en udbredt tilgang til børneopdragelse blandt forældre i dag.

Se på det enkelte barn

I loven om obligatorisk læringstilbud, som rammer børn i udsatte områder, har politikerne opstillet 15 kompetencer, de ønsker, at etårige børn skal tilegne sig: ’læringsparathed’, ’demokratiske værdier’ og ’dansk sprog’ er nogle af dem, der nævnes flest gange.

I loven om tilskud til pasning af egne børn er det et krav, at ansøgeren har »tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer«. Det kan fraviges, hvis forældrene kommer fra et EU-land. For etårige børn er nogle sprog åbenbart mere relevante at kunne end andre.

På den måde deles børnene op i to kategorier: dem, der har brug for anden og ekstra stimuli i daginstitutionen, og dem, der godt må være hjemme.

Ud fra bopæl og etnicitet regner man altså med, at nogle børn fra naturens side har behov for andre stimuli, end hjemmet kan tilbyde.

Jeg er helt med på, at nogle børn ikke trives hjemme og derfor kan have brug for hjælp fra fagprofessionelle. Det har pædagogernes landsforbund også påpeget.

BUPL’s børneudspil, ’Børnenes årti – En ny retning for børnepolitikken starter i 2020’, sætter fokus på, at fagprofessionelle i form af sundhedsplejersker og familiepædagoger skal kunne opskrive børn til institution fra seksmånedersalderen. Forskellen fra det obligatoriske læringstilbud er her, at man kigger på det enkelte barns trivsel, familiens formåen og ikke, at man ud fra geografi alene vurderer, hvilke børn der har behov for statens opdragelse.

Det eneste fortrøstningsfulde ved den diskriminerende lov om obligatoriske læringstilbud er, at dem, som gerne vil hjemmepasse deres børn i ghettoområderne, selvfølgelig har intellekt og kapacitet til at mønstre et modsvar til den forskelsbehandling, de oplever.

En anden forælder, jeg i forbindelse med mit studie fik mulighed for at tale med, beskrev det tilsyn på to timer, hun havde haft for at få lov til at have sin datter hjemme i længere tid:

»Så har der været en her på besøg for at kigge på, om jeg kunne videregive danske traditioner og værdier, snakke om demokrati og sprog.«

Heldigvis var hendes søn til stede, og moren gav den socialfaglige medarbejder fra kommunen lov til at spørge sønnen om det, hun ville. Heldigvis er sønnen blevet »en rigtig bogorm«, og forklarer alt fra demokrati til krigen i 1864, hvor »Danmark var i krig med Tyskland«.

»Han ser sådan noget Sigurds Danmarkshistorie,« griner moren.

Børn i ghettoområder ser også DR Ramasjang.

Diskrimination skader integration

En del forskning viser efterhånden, at det oftest ikke er etniske minoritetsbørns baggrund, der gør, at de klarer sig dårligere i daginstitution og skole, men derimod det fokus, der er på deres sproglige kompetencer. Det store fokus på deres tosprogethed gør, at de tosprogede børn hurtigt finder sammen med andre tosprogede børn, og dermed får man ikke skabt den integration, man ønsker at opnå gennem institutionaliseringen.

Den forskelsbehandling, beboere med anden etnisk baggrund i de udsatte boligområder oplever, skader målsætningen om en bedre integration. Diskrimination eliminerer ikke parallelsamfund, den skaber en endnu større afstand.

Jeg ser en socialdemokratisk regering, som i høj grad tager nogle aktive familiepolitiske valg. Det gamle spørgsmål om ’statens eller forældrenes børn’ er i høj grad på den politiske dagsorden igen.

Det er i den kontekst, jeg ser det obligatoriske læringstilbud spille ind: At staten går ind og tager et ansvar for, at børnene i landet opdrages på én bestemt måde.

Ud fra et lighedsprincip om, at alle børn skal have lige muligheder, tvangsinstitutionaliserer politikerne børn og siger, at det er for børnenes egen skyld.

Bør man ikke hellere acceptere og spille med på børnenes forskelle? Åbne op for, at forskellene skal kunne ses, accepteres og anerkendes i institutionerne, så børnene ikke bruger al deres tid og energi på at blive ligesom alle de andre? Og så man hjælper dem der, hvor det er hensigtsmæssigt, at de lærer samme, gængse spilleregler?

Alle institutioner bør give plads til at tale om eid, når det er eid, og om jul, når det er jul. At man må fortælle om sin religion, vise sin bededragt frem og dele sine julegaveønsker.

Som samfund skal vi værdsætte forskellene i stedet for at tvinge forskellige børn ned i samme, homogene form.

Lad børn være lige for loven, uanset om de bor i det ene område eller det andet.

Sidsel Juul Carlsen studerer pædagogisk antropologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Erik Karlsen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Christel Gruner-Olesen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Per Klüver
  • Alvin Jensen
  • Christian Mondrup
  • Dorte Sørensen
  • Hanne Utoft
  • Ebbe Overbye
  • Viggo Okholm
  • Hans Larsen
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Klaus Lundahl Engelholt, Erik Karlsen, Maria Francisca Torrezão, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Alvin Jensen, Christian Mondrup, Dorte Sørensen, Hanne Utoft, Ebbe Overbye, Viggo Okholm, Hans Larsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan i alverden kan systemet i fuld alvor at børn i 1 års alderen skal lære demokrati og gode danske traditioner?
Nu tror jeg så langt de fleste forældre med ikke EU baggrund bruger daginstitutionerne ud fra det de har brug for og generelt ses de ikke som et problem-
Der e ri alle samfund undtagelser og i et gennemkontrolleret samfund som vores burde det vel ikke være et problem at tage fat om de få på en konstruktiv og legeværdig facon?
Jeg er gammel pædagog og arbejder frivilligt i en institution i et område som politikerne mener bør "renses" lidt.
Spillede guitar til fastelavn i går og stort set alle børn var ud klædte og der var vel "kun" en enkelt såkaldt ren dansker og der var forældre til stede og ja både fædre og mødre og ja tørklæder, og nej fastelavn er ikke kendt i Mellemøsten, Men der var en dejlig stemning og hjælp fra både fædre og mødre så tønden kunne få lidt mere tæsk så det endelig lykkedes at få den ned.Jeg må tilstå stedet der er tryg og varm og absolut den institution jeg sætter højst efter en pædagog-og leder liv gennem 36 år

Eva Bertram, Susanne Kaspersen, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Gert Romme, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for det indlæg.

Men når daginstitutionerne har været gennem en stadig besparelse (kaldt effektivisering) så der nu ikke er personale nok til at tale med de enkelte børn - ville et 1 års barn mon så ikke kunne lærer mere hjemme - hvis forældrene havde mulighed for at være hjemme.

Se dog i det mindske at få de minimumsnormeringer indført - før I fare ud med bål og brand over for forældre i et politisk flertal udpegede boligområder.

Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen, Nanna Andersen, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tvang er ALTID en dårlig løsning.
Det ved politikerne udmærket godt.
Derfor drejer også dette tiltag sig om chikane og diskrimination, egnet til at få folk til at længes efter at forlade Danmark.

Klaus Lundahl Engelholt, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Jan Bisp Zarghami, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvad med de etnisk danske børn, som holdes hjemme af deres forældre for ikke at blive påvirket af miljøet i vuggestuer og børnehaver?

Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Jens Flø og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Den diskriminerende praksis er ikke at ghettobørn af anden etnisk baggrund tvinges i vuggestue, men at man hidtil ikke har sikret at børnene var uddannelsesparate, da de ikke havde sproget. Faktum er, at børn af anden etnisk baggrund ved afgangseksamen i gennemsnit ligger en hel karakter efter de danske børn og for manges vedkommende ikke får en uddannelse, bliver arbejdsløse eller kommer ud i kriminalitet. I øvrigt skal ghettoerne opløses og børnene fra ghettoinstitutioner og skoler spredes.

@ Jesper Oersted,

Hvis det er et fakta, at nogen børn - uanset herkomst, ikke kan følge med i skolen, er det i hvert fald temmelig uacceptabelt af skolerne og skolernes ejere.

Det må absolut være et krav, at alle børn kan klare sig igennem, så de kan få en fornuftig uddannelse. Og hvis skolerne ikke klarer dette, må der findes løsninger - f.eks. med ekstra undervisere i klasserne, og hjemmearbejde på skolerne hvis hjemmearbejde er nødvendigt.

Faktisk mener jeg, at alle børn burde slutte af ed en gymnasial baggrund, som man har i en del sammenlignelige lande. Og videre mener jeg, at erhvervsfaglig uddannelse kun er en fase, der skal kunne bygges videre på, så man kan ende med en akademisk grad, hvis der er behov for dette.

Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I sidste ende er det en øvelse om at øge "arbejdsudbudet" med alle de kvinder der går hjemme for at passe deres børn og i socialdemokratisk optik er det særlig indvandrerkvinder der skal ud at lære den danske model at kende - først arbejde for at gøre sig fortjent til at være en del af velfærdsstaten,forresten ligesom uigurer i Kina der skal lære at være en del af Kina efter devisen i Kina arbejder man for føden. Hvad er forskellen ?

Eva Bertram, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Torben K L Jensen,

Det er helt grundlæggende, at i et samfund, hvor alle er lige, og hvor alle har lige rettigheder, skal alle også yde til fællesskabet. - Men er det danske samfund virkelig sådan?

- Er der egentlig ikke mangel på reelle og usubsidiere arbejdspladser? Dette er i øvrigt udelukkende de lovgivne politikeres ansvar.

- Og kan alle egentlig yde lige meget? - Selvfølgelig ikke, og derfor er talemåden; "de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs". og stadig rigtigt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Jens Flø, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Du har misforstået udtrykket "de bredeste skuldre" kære Gliese I et pengegjort samfund som vores heddet den tungeste pengepung der skal lettes for ejerens byrde.

Jesper Oersted:
Børn med flersproget baggrund ligger en karakter under såkaldt danske børn- Jeg er tilbøjelig til at sige:og hvad så?
Tror du reelt ikke de kan nå lige så "langt" alligevel med mindre vores system ser sig blind på karakterer frem for det hele menneske? Er det at have en mangfoldighed baggrund ikke en ekstra ressource? Så lige en udsendelse i med Niels Hausgård i aften-han blev smidt ud af skolen og var på et hjem for adfærdsvanskelige og se hvad det blev til!
Selvfølgelig er det ikke ligegyldig hvilken uddannelse børn får og hvordan de klarer sig sprogligt, men der er virkelig også brug for at se nuanceret og menneskelig på måden vi som "herskere" reagerer på.

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Nu står der jo faktisk i lov om obligatorisk læringstilbud at:
§ 44 f
Forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i et obligatorisk læringstilbud, kan forestå indsatsen selv.
Så tvangsinstitutionaliseringen er ikke helt så overgrebsagtig som Sidsel Juul-Carsens indlæg giver det indtryk af.

Uanset mener jeg at vi skal gøre en så stor en indsats som muligt for at vore ghettoer ikke udvikler sig hen mod de store enklaver vi ser i England, Frankrig og Sverige. Hele bydele uden for lands lov og ret uden udsigt til bedring. Det er ikke udfordringer vi bare skal sende videre til de næste generationer på basis af påkaldt barmhjertighed og ligegyldighed over for de faktiske forhold.

Ole Lund Petersen

Tvang nytter ikke? Jeg opfatter det kke som tvang at et samfund vil tage varer om en befolkningsgruppe med en anden kulturbaggrund, at vi sørger for, at deres børn får en god start her i livet, så de ikke, når de bliver unge finder sig i social kontrol eller tørre tæsk. Har familie i Mellemøsten og oplever ofte forskellen, mht. hvad drengene får lov til og hvad pigerne må, den forskelsbehandling ønsker jeg ikke her i Danmark.

Ole Lund Petersen.
Som pensioneret pædagog og med og en del muslimske forældre kender jeg skam godt din opfattelse her,som jeg ikke afviser er kulturen der. En kultur som jo faktisk først ændrede sig her for små 60 år siden.Set i uendelighedens spejl er det jo ingenting. Ændringer i psyke-moral-tro og adfærd skal erkendes over tid og tvang/pres letter så ikke erkendelsen vel?
Desværre er din opfattelse stadig en opfattelse hos nogle magtmennesker,som mener de er sociale og hjælpende, hvilket kan medvirke til en fastholdelse af en fordom Jeg er ret sikker på at masser af muslimske forældre ændrer deres holdninger her gennem de "gode" eksempler og adfærd vi så "gode" danskere udviser eller? Vi er tilbage i en sætning som jeg tror der kan være noget om:Det er ikke det vi siger,der giver pote,men det vi gør!