Læserbrev

Det nye uddannelsesloft betyder, at jeg aldrig kommer ind på min drømmeuddannelse

For os, der har en kandidatgrad, er afskaffelsen af uddannelsesloftet en dårlig nyhed. Før kunne vi søge ind på en ny uddannelse efter seks år, nu kan vi kun gøre det, hvis uddannelsen har frie pladser – og det ødelægger min drøm om at læse medicin, skriver Mia Nielsen i dette debatindlæg
Debat
13. februar 2020

I starten af december sad jeg og så nyhederne med tårer i øjnene. Den nye regering offentliggjorde, at den ville fjerne uddannelsesloftet. For mig betød det, at jeg kunne tage en anden uddannelse, end den jeg har nu, og dermed kunne min drøm om at læse medicin gå i opfyldelse.

Jeg skrev til tre forskellige studievejledere og forklarede dem min situation for at høre, om det virkelig kunne passe – og alle svarede ja.

Straks begyndte planlægningen: Jeg fik hurtigt et job for at kunne spare op til fem års uddannelse uden SU, fordi jeg havde brugt mine klip på den første uddannelse, jeg tilmeldte mig to fag for at kunne imødekomme medicinstudiets krav, og jeg satte min nuværende karriere på pause og gik all inpå drømmen.

To måneder går, før jeg hører, at der for nylig er vedtaget en lov, som gør, at jeg ikke kan søge ind på medicinuddannelsen.

Hvorfor? Fordi der med afskaffelsen af uddannelsesloftet bliver indført en såkaldt kandidatregel. Reglen betyder, at fordi jeg allerede har en kandidat, må jeg aldrig – i hele mit liv – tage en ny bachelor, medmindre jeg tager en bacheloruddannelse, der har frie pladser. Altså vil medicin aldrig blive en realitet.

Med uddannelsesloftet kunne jeg i det mindste gøre det efter seks år. Afskaffelsen af uddannelsesloftet betyder, at jeg aldrig kommer til at tage den uddannelse, jeg drømmer om.

Mia Nielsen, jobsøgende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan er vi mange, der i tidens løb har måttet indrette vores udannelse efter vore egne evner og formåen.

Tak for at gøre opmærksom på, at uddannelsesloftet ikke blev fjernet, men bare fik en spindoktorbehandling. Politikerne er fyldt med løgn og lort.