Læserbrev

Vi skal ikke pålægge skoleledere at straffe familier økonomisk på grund af elevfravær

Det vil sætte tilliden mellem udsatte familier og skolen under stort pres, hvis forældre bliver straffet økonomisk for deres børns skolefravær. Det er blot en af mange grunde til, at ordningen er en fiasko, skriver Thomas Medom (SF) i dette debatindlæg
Ordningen, hvor forældre bliver straffet økonomisk for deres børns fravær, er en ommer, skriver Thomas Medom.

Ordningen, hvor forældre bliver straffet økonomisk for deres børns fravær, er en ommer, skriver Thomas Medom.

Martin Lehmann

Debat
7. februar 2020

Reglerne om, at familier trækkes i børne- og ungeydelse, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt skolefravær, er et udtryk for centralisme af værste skuffe, de skader relationen mellem udsatte familier og skolen, og de gør økonomisk ondt i familier, hvor der er brug for pengene.

En ting er, at beslutningsprocessen har lignet det kaotiske: Regler og fraværsstraf er vedtaget på baggrund af misvisende tal, it-systemerne var ikke klar, der fulgte ingen vejledning med, og folketingsflertallet nægtede at lytte til lærere og skoleledere, som foreslog i det mindste at udsætte starten. Pinligt og pinefuldt.

Noget andet er, at der er lagt op til en håbløs registrering af fravær, som fratager elever enhver tilskyndelse til at komme i skole, hvis de eksempelvis har sovet over sig eller punkterer på vejen.

Men værst er, at de nye regler om skolefravær kan lægge alvorlige sten i vejen for samarbejdet om støtten til udsatte børn. Samtidig er jeg dybt nervøs for, at de skærpede krav rammer vilkårligt og medfører et overflødigt bureaukrati.

Ambitionen om at begrænse ulovligt fravær i skolerne er vigtig, men metoderne her kan være ødelæggende og skabe mere fravær. Når målet er at få eleverne i skole og skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene, nytter det ganske enkelt ikke, at en skoleleder bliver pålagt at træffe afgørelser, som rammer familierne økonomisk.

Det skader tilliden, og det flytter skolen i retning af at have en myndighedsrolle og i retning af socialforvaltningen.

Og det kan øge afstanden mellem skolen og de forældre, der ikke har ressourcerne til at søge om lovligt fravær.

Og sådan kunne man blive ved. For hertil kommer det kæmpeproblem, at antallet af skoledage varierer mellem kvartalerne. I tredje kvartal risikerer forældre at miste børneydelsen efter blot fire eller fem dages ulovligt fravær på grund af sommerferien. Og reglerne risikerer at ramme vilkårligt og ramme mange familier hårdt. Og ordningen stjæler tid fra både lærere, skoleledere og socialrådgivere. Og … det er en ommer.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, medlem af Aarhus Byråd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Selvfølgelig er det en ommer.

Udover de nævnte fataliteter ved loven som nævnt i artiklen, er i tilgift forældre til børn med skolevægring på grund af fx autisme i risikozonen.

Her om en dreng, der især på baggrund af problemer i skolen blev - fejlagtigt - tvangsfjernet :

"Det er som om, kommunen ikke rigtig har forstand på, hvordan autisme og angst kommer til udtryk i en familie, og hvordan det påvirker en hel familie, hvis ikke der er en bestemt form for hjælp, siger Mette Lykke Kofoed.

Forinden anbringelsen var det særligt Leos skole, som ifølge Mette og Kasper, pressede sønnen ud i mistrivsel og angst.

- Hver dag kom han hjem ked af det, bange og var blevet drillet. Så han søgte rigtig meget tryghed hos mig, hvilket sled meget på familien, og det var meget at stå alene med, siger Mette Lykke Kofoed.

Derfor opsøgte Mette og Kasper kommunen for at bede om hjælp til at løse sønnens problemer."

Men kommunen mente, at det var moren der var årsagen til drengens vanskeligheder, og tvangsfjernede ham fra hjemmet.

Afgørelsen er siden blevet omgjort af Ankestyrelsen, men skaden er sket.

Børn med autisme har tre gange så høj risiko for at blive tvangsfjernet end andre børn.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/psykologer-i-opraab-til-kommuner-i-er-...

Anders Skot-Hansen, Hanne Utoft, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Søren Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Schøtt, Dorte Sørensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Folketinget holder sommerferie fra juni til oktober med fuld løn på 70.000 kr. pr. måned. De kan søge orlov med fuld løn og melde sig syg i månedsvis med fuld løn uden dokumentation eller konsekvenser.

Og så skal børnefamilier straffes hård pga. en smule skole fraværd??? Det er ved at være lidt sygt det her.

Anders Skot-Hansen, Hans Larsen, Hanne Utoft, Kasper Kjær, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Christel Gruner-Olesen, Birte Pedersen, Søren Nielsen, Anne Schøtt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det ser ud til at udsatte familier, der har mest brug for børnepenge også er i størst fare for at miste dem. Igen den der strafpolitik, der pisker på dem, der kæmper med flere problemer i forvejen, som f.eks sygdom. Og hvad med de familier, hvor forældrene er skilt og den, der har bopæl sørger for at rapportere fravær på aula og den anden forælder ikke gør? - har lige gentaget min mening fra en tidligere artikel i information. Ja det må være hårdt at være lærer og socialrådgiver i disse tider med disse uhyrlige love

Anders Skot-Hansen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Christel Gruner-Olesen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Vi skal ikke pålægge skoleledere at straffe familier økonomisk på grund af elevfravær "

Selvfølgelig ikke. Der er ikke skolepligt i Danmark.

"Det ser ud til at udsatte familier, der har mest brug for børnepenge også er i størst fare for at miste dem."

Så burde incitamentet for dem være så meget større for at holde børnene i skolen.

N:B: det er ikke alle der er i stand til at reagere på andres/magthaveres afsenderorienterede incitamenter.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

"det er ikke alle der er i stand til at reagere på andres/magthaveres afsenderorienterede incitamenter."

Sådan er det. Men det er demokratiets vilkår,

jamen så tag du Margrethe Vesterager i hånden og gå rundt og sig: sådan er det. Det er bare ærgerligt Sonnyboy

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, det har da intet med demokrati at gøre.

Eva Schwanenflügel

Med "incitamenter" skal forstås:
"An offer you can't refuse".

Som de siger i "The Godfather"...

Steffen Gliese

Socialdemokratiet arbejder dag og nat på at opfinde 'pligter', fordi de ikke formår at forstå, at kampen selvfølgelig er at bringe antallet af 'pligter' ned og antallet af 'rettigheder' op.
Desværre er det med 'rettighederne' i det danske samfund, at de reelt betegner 'forringelser', fordi man med rettigheder begrænser rækkevidden af det offentliges pligter overfor borgere med hjælp behov. Tidligere skulle der sættes ind med det, der var fornødent.

Ebbe Overbye, Anne Schøtt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Ja det må være hårdt at være lærer og socialrådgiver i disse tider med disse uhyrlige love"

Det må være udfordrende, ja - men intet i sammenligning med de børnefamilier, som udsættes for disse lovgivningers kafka'ske virkninger. Lærere og socialrådgivere, og med dem øvrige faggrupper som skal være djævelens advokater på området, burde være de første til at organisere generalstrejker/civil ulydighed og eksponere denne helt uacceptable og inhumane udvikling ... men alle os andre, som bliver vidende herom, har også en forpligtelse til at markere stærk modstand og kritisk foragt.

jamen enig. Been there. Det er blot læserbrevet her, der lægger op til at en gruppe; lærerne skal være håndelangere for regeringen med det her tåbelige tiltag/lov. Der er vist også skoleledere, der har været ude og markere at tiltaget ikke giver mening og ikke følger det.

"Nej, Nils Bøjden, det har da intet med demokrati at gøre."

Jo. Demokratiet pålægger grupper ekstra byrder i hovetal.

F.eks er husejere blevet pålagt enorme ekstra skatter via kommunernes grundskyld. Det har demokratiet besluttet,.