Kommentar

Pårørende bør tage mere ansvar for pleje og omsorg, når deres nærmeste er på hospitalet

Det er godt, at sundhedsvæsenet griber dem, der ingen andre har. Men det har passiveret os. Vi gør så lidt for hinanden, fordi vi forventer, at systemet tager sig af det. Men personalet kan aldrig erstatte den pleje, en datter giver sin syge mor, skriver lægestuderende Zainab Nasrati i dette debatindlæg
»Vi bør hente inspiration i østlig medicin, der har en mere holistisk tilgang til vores tilværelse som mennesker. Forbindelsen mellem krop og sind, mellem dem, vi omgiver os med, og de fysiske reaktioner, vi mærker i kroppen, er til at tage og føle på,« skriver lægestuderende Zainab Nasrati.

»Vi bør hente inspiration i østlig medicin, der har en mere holistisk tilgang til vores tilværelse som mennesker. Forbindelsen mellem krop og sind, mellem dem, vi omgiver os med, og de fysiske reaktioner, vi mærker i kroppen, er til at tage og føle på,« skriver lægestuderende Zainab Nasrati.

Anders Rye Skjoldjensen

27. februar 2020

Ansigterne på alle de udadreagerende patienter, jeg har mødt gennem fire års vagter på hospitalet, står prentet i mit sind. Særligt de patienter, der på ingen tid gik fra at råbe og slå om sig til at trække vejret dybt, bare fordi de fik et håndklem og nogle forstående ord med på vejen.

Det er hjerteskærende at vide, at den ’besværlige’ patient, der ikke vil åbne munden og tage sin natpille, formentlig havde været mindre besværlig, hvis det havde været vedkommendes datter, der kom med pillerne i hånden frem for mig. En fremmed. Og uanset hvor meget ikkeeksisterende tid, man som lægefagligt personale må bruge på at stå der, kan jeg ikke være andet end trist på patientens vegne.

Pleje skal være båret af omsorg, og omsorg mærkes bedst, når den er båret af en dybere relation.

Der er forskel på pleje og behandling. Selvfølgelig er personlige relationer underordnede, når de medicinske behandlinger skal foretages og i situationer, hvor faglig ekspertise er nødvendig, men det går altså nemmere, når patienten er høj på omsorg og kærlig pleje fra sine nærmeste.

Krop og sind hænger sammen

I det danske sundhedsvæsen adskiller vi krop og sind, ligesom vi adskiller pleje fra kærlighed.

Men i virkeligheden er krop og sind lige så forbundet, som fingerneglen er forbundet med fingeren. Det samme gælder kærlighed og pleje. Der er i videnskaben ingen tvivl om, hvad omsorg eller omsorgssvigt gør for psyken, vi har bare brug for også at erkende, at den mentale tilstand også er altafgørende for vores fysiske helbred.

Vi bør hente inspiration i østlig medicin, der har en mere holistisk tilgang til vores tilværelse som mennesker. Forbindelsen mellem krop og sind, mellem dem, vi omgiver os med, og de fysiske reaktioner, vi mærker i kroppen, er til at tage og føle på.

I den vestlige lægevidenskab er sygdom en direkte reaktion på fysiske mén. I østlig videnskab har man for længst omfavnet troen på, at helbredet også er et produkt af dit sind. At viljestyrke betyder noget for dine evner til at blive rask. At psykisk smerte volder dig fysisk smerte. Og at gløden i din hud kan være et resultat af din åndelighed.

Det er en idé, som langsomt, men sikkert vinder indpas i vores sundhedsvæsen gennem den nye epigenetiske videnskab. Epigenetik er en videnskab, der ikke har eksisteret i mere end få årtier og som beskriver, hvordan vores helbred, adfærd og psyke er stærkt påvirket af alt det, vi omgiver os med – fra det, vi spiser, til den omsorg, vi modtager.

Stribevis af programmer som for eksempel TV 2’s Kan man spise sig rask?, der kører i øjeblikket, forsøger netop at vise, hvordan livsstil, vilje og mentale kræfter er en nødvendig medicin, der fås helt uden recept.

Pleje sat i system

Selv om vi praktiserer mange beundringsværdige værdier i vores sundhedsvæsen, herunder i vid udstrækning alles lige adgang til medicinsk hjælp, så har vi virkelig fejlet i måden, vi behandler vores syge.

I sundhedsvæsenet er plejen systematiseret. Fordelt i minutter, lagt i skemaer og fordelt på vagter. Som barn af forældre opvokset i en varmere kultur, der er opdraget med et muslimsk værdisæt, kunne jeg aldrig drømme om at sende mine forældre på plejehjem. Eller overlade dem til en hospitalsseng i flere måneder uden at træde til.

Det er så vigtigt, at vi har et sikkerhedsnet til at gribe dem, der ingen andre har. Et velfærdssystem, der kan hjælpe de svageste, dem, der vitterligt ikke kan gå til nogen for at bede om hjælp. Men vores sikkerhedsnet har passiveret os. Vi gør så lidt for hinanden, fordi vi forventer, at systemet tager sig af opgaven.

Problemet er bare, at sundhedsvæsenet aldrig vil kunne erstatte den pleje, en datter giver sin syge mor. Alle patienter kæmper for at opretholde værdighed og integritet. De forsøger at finde ting i tilværelsen, de kan få lov at kontrollere, men den sidste rest af kontrol, de måtte have over deres situation, mister de, når de placeres i en offentlig sygehusseng og ikke længere passes af et omsorgsfuldt, velkendt ansigt.

Den adskillelse af sygepleje og kærlighed, der foregår i Danmark, er sygelig og til skade for patienternes helbred.

For at forbedre sundheden i vores samfund må vi tage os bedre af vores nærmeste. Vi skal tage ansvar for vores nærmeste frem for at lægge det hele i hænderne på et velfærdssystem, der ikke har et pulserende hjerte.

Zainab Nasrati, lægestuderende

Hele 1.300.000 danskere benytter årligt alternativ behandling. Men det er et marked, som ikke er reguleret, og der er ingen krav om viden, uddannelse om – eller sågar erfaring med – kroppen, eller de sygdomme, behandlerne påstår at kunne behandle, skriver dagens kronikører.
Læs også
En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at fem procent af voksne danskere med nulevende forældre meget ofte får dårlig samvittighed over, at de ikke besøger deres forældre nok, mens 13 procent får det ofte, og 37 procent har samvittighedskvaler nogle gange.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Freddie Vindberg
Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Freddie Vindberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fint skrevet, og du har stort set ret. Man skal behandle hele kroppen , ikke kun det syge sted. Sindet skal også være med. Jeg har selv prøvet at få give min syge kone medicin, men det var fuldstændigt ulovligt, ikke på tale. Jeg skulde holde mig langt væk, og lade disse specialister komme til, det var takken.

Lise Lotte Rahbek

I så fald skal samfundet jo laves om, så borgerne kan få sygeorlov til at tage sig af sine familiemedlemmer - og i en vis grad skal vi også holde op med at flytte rundt i landet efter jobs og kærester og al det der.
For min skyld ingen alarm. Samfundets borgere trænger i den grad til pleje og omsorg. Om familien er den bedste i den henseende - det er jeg ikke sikker på. Man BEHØVER ikke elske hinanden fordi man deler blod.
Men næsten enhver samfundsændring vil kunne hjælpe den skrantende patient, så sæt endelig igang.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Marianne Stockmarr, Freddie Vindberg, Werner Gass, Mogens Holme og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var det ikke bedre at få uddannet og ansat noget mere plejepersonale. Så de ikke alle går ned med stres til stor skade for patienterne.
Familie og venner har da fået lov at være på hospitalerne næsten i døgndrift - så de har da mulighed at holde en hånd osv... Problemet er mere, at SAMFUNDET mener at de SKAL være på arbejde osv. så det kan være vanskeligt for mange at levere denne pleje fra familie og venner.

Ete Forchhammer , Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Gunilla Funder Brockdorff, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Med al respekt for skribentens henvisning til "en varmere kultur" deler jeg ikke det grundsyn, at en borger med plejebehov kun kan bevare sin værdighed, såfremt personlig pleje ydes af nære pårørende. Jeg frygter snarere, at værdigheden kommer i fare ved en sådan afhængighed. Vi må som borgere have berettigede forventninger til, at der er afsat offentlige ressourcer til personlig pleje, sådan at pårørende kan hellige sig nærvær.

Lise Lotte Rahbek, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Tja... den gode lægestuderende kommer jo nok ikke ud for at føle sig i vejen som pårørende på en medicinsk afdeling, for selvfølgelig kan man ikke ha' pårørende til at rode rundt efter fx et bækken eller en ren natskjorte i afdelingens skabe. Pladsen på en stue kan også være trang, så med mindre slægtningen ligger ved vinduet, og den pårørende kan sidde i vindueskarmen, kan det være lidt besværligt med en ekstra person på stuen. Det kan også være en udfordring for medpatienterne med en fremmed så tæt på sig hele dagen. Ja undskyld, jeg taler af en vis erfaring som pårørende... Må iøvrigt sige at hospitalspersonalet stort set altid behandlede mig godt og opmuntrende. Næsten altid.
Mht. min mors 14 år på plejehjem... de var trælse for os begge, ingen tvivl om det - som sygdom, fx hjerneblødning, ER træls! faktisk skal der jo en træls sygdom og svækkelse til, for at komme på plejehjem... Men alternativet i den situation havde været værre - for os begge, plus for familien!
Om så samtlige pårørende dukkede op på hospitalerne hver dag og aften, ville det ikke ændre på at professionelt personale p.t. er for få.
Endelig: er skribentens drømmescenarie egentlig i plejepersonalets interesse, for hvad bli'r der tilbage til det hvis pårørende har overtaget omsorgen? Anrette mad, dosere medicin, toiletbesøg og dokumentation? Vældig tilfredsstillende, sådan rent menneskeligt!