Min generation er vokset op med fortællingen om, at kapitalisme og demokrati var hinandens forudsætninger. Medier og meningsdannere satte lighedstegn mellem frihed og demokrati på den ene side og markedsøkonomi og kapitalejerskab på den anden. Opfattelsen blev forstærket af de stalinistiske rædselsregimers forvrængede sammenkobling af socialistiske ideer med diktatur og politisk ufrihed.
Men kapitalisme og demokrati hænger ikke naturligt sammen. Vi har både historisk og aktuelt utallige eksempler på kapitalistiske økonomier uden demokrati og politiske friheder. Og i disse år bliver det stadig mere tydeligt, at relationen mellem kapitalisme og demokrati er præget af uløselige modsætninger.
Tænk over dette paradoks: I store dele af den vestlige verden går det i disse årtier tilbage for almindelige menneskers sociale rettigheder. I Danmark er dagpengeperioden kortere, pensionsalderen højere, og hvis vi bliver syge, er den sociale deroute tættere på. Det skyldes ikke, at samfundet er blevet fattigere, for i samme periode er velstanden vokset.
Udviklingen er altså ikke nødtvungen, og den er til ugunst for det store flertal af befolkningen. Men hvorfor sker det så? I et velfungerende folkestyre ville flertallets interesser vel blive varetaget?
Forklaringen på dette paradoks skal findes i det, jeg kalder kapitalismens iboende oligarkiske tendens.
Den kapitalistiske økonomi er en ulighedsmaskine. Som Karl Marx beskrev for mere end 100 år siden, tilegner den klasse, der ejer virksomhederne, sig en del af værdien af deres medarbejderes arbejde. Det fører til en koncentration af rigdom hos en lille gruppe af kapitalejere.
Men ulighed i velstand fører uvægerligt til ulighed i politisk magt og indflydelse. Det ser vi åbenlyst, når milliardærklassen bekoster politiske partier, kandidater, tænketanke og forskningsinstitutioner, der varetager deres interesser. Men det er en mere strukturel magt, der for alvor undergraver folkestyret.
Den oligarkiske tendens
Ethvert samfund er dybt afhængig af, at virksomhederne opretholder og udvikler deres produktion. I en kapitalistisk økonomi, hvor virksomheder og banker er ejet og styret af en begrænset elite, giver denne afhængighed kapitalejerne stærke pressionsmidler over for de folkevalgte.
De kan sænke investeringerne, stoppe for kreditgivning, udflytte arbejdspladser eller kapital eller på anden vis skade landets økonomi. Denne økonomiske elites magt er vokset i takt med globaliseringen, der sætter folkevalgte politikere op imod hinanden i en konkurrence om kapitalejernes gunst.
Lande, der gennemfører ’erhvervsvenlige’ reformer, belønnes, mens der er hurtig og kontant afstraffelse til regeringer, der handler i strid mod den økonomiske elites interesser. Da Spanien for et par uger siden fik en ny progressiv venstrefløjsregering, dykkede aktiekursen på den spanske børs lodret ned. ’Markedet reagerer negativt’, som det så fint kaldes, når kapitalejerne straffer regeringer, der afviger fra den sædvanlige servile betjening af virksomheder og investorer.
Dette ulige magtforhold begrænser i stigende grad det demokratiske råderum og flytter magt fra folkevalgte politikere til en økonomisk elite, som ingen nogensinde har stemt på. Og det er i dette magtforhold, vi skal finde forklaringen på det føromtalte paradoks: At vi på trods af et formelt flertalsdemokrati ser en udvikling til ugunst for flertallet.
Aristoteles skrev i sit klassiske værk om statsformer, at oligarkiet adskilte sig fra demokratiet ved, at det her var rigdom, der gav adgang til magt. »Wherever men rule by reason of their wealth, whether they be few or many, that is an oligarchy.« Det, vi er vidne til i disse årtier, er et samfund, der bliver stadig mere oligarkisk og stadig mindre demokratisk.
Spørgsmålet er, hvordan der kan dæmmes op for denne oligarkiske undergravning af folkestyret. I de såkaldte Trente Glorieuses, de tre årtier efter Anden Verdenskrig, lykkedes det de socialdemokratiske partier i Vesteuropa at forrykke de politiske styrkeforhold på ryggen af et historisk opsving. I en periode så det ud til, at den oligarkiske tendens i kapitalismen kunne holdes nede gennem stærk politisk regulering.
Da oliekrisen ramte, slog kapitalejerne tilbage – og i den efterfølgende nyliberalistiske epoke har vi set en stadig stærkere oligarkisk forurening af demokratiet. Erfaringerne viser os, at kapitalismens iboende oligarkiske tendens momentvis kan holdes nede. Men den viser også, at så længe ejerskabet fortsat er koncentreret hos en lille økonomisk elite, vil demokratiets forrang være sårbart og flygtigt.
Meget kunne tyde på, at vi er nødt til at vælge, om vi vil have kapitalisme eller demokrati. For vi kan ikke få begge dele på én gang.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
Vi skal selvfølgelig have statskapitalisme og i Danmark´s tilfælde ville dét automatisk være økonomisk demokrati. Og som altid har Pelle Dragsted ret så den eneste mulighed er at få den sidste søjle med i ægte demokrakrati - økonomisk demokrati hvor befolkningen bestemmer hvad og hvor der skal investeres.
We can have democracy in this country, or we can have great wealth concentrated in the hands of a few. But we can't have both.
( Louis D. Brandeis. Supreme Court Justice, 1856-1941)
Mørkelygten lyser ikke kun over den såkaldte 'Offentlighedslov', der begrænser aktindsigt.
Den spreder i tilgift sit ulys over hvor tæt knyttet mange politiske partier efterhånden er blevet med alskens lobbyister og erhvervsliv.
Danmark har lige igen, igen fået kritik af Transparency International for dette.
Politikerne prioriterer at der skal være fattige i vores rige land.
Og grunden er magt og egeninteresse.
Virksomhedernes politiske magt er vokset eksponentielt med salg af statens institutioner, samt pga. privatiseringerne af alt lige fra ældrepleje til kontrol med de ledige. Staten svækkes og de private formuer investeres i politisk magt. Man taler nu om den samlede Erhvervs-Politiker-magt også kaldet Christiansborg A/S. Erhvervslivets magt herhjemme er så omfattende, at næsten hele folketinget ligger på knæ for dem, og hele det sociale område blev i 2002 underlagt beskæftigelsesministeriet. Det er et vidnesbyrd om et forfejlet demokrati og en fundamental forråelse af kapitalismen, som viser at Danmark er på vej mod ødelæggende ulighed og uhyggelig social uretfærdighed. Danmark er et af verdens rigeste lande, og derfor et af de lande hvor milliardærerne bruger flest penge på at fordreje demokratiet, medierne og folketingsvalg. De fleste ved ikke hvilke ekstreme formuer de rige poster i lobbyfirmaer, og hvor meget propaganda vi alle bliver udsat for i medierne.
De kriminelle i Danmark befinder sig i toppen af samfundet. Derfor skal hele den kriminalpræventive indsats flyttes der op. Stop med at jagte de fattige socialt udsatte, som ikke kan få pengene til at strække til mad på bordet. Den indsats er ikke pengene værd. Det er politisk bestemt perverteret konservativ gammeldags symbolpolitik. De fleste sociale problemer kunne løses for de milliarder som bankerne svindler for. En rettidigt indsats i Skat, Bagmandspolitiet og i lovgivningen, ville have givet resultater, som kunne løse de kriminelle problemer i toppen af samfundet, samt de sociale problemer i bunden af samfundet. Den kriminalpræventive indsats må derfor rettes hen imod toppen, og fjernes fra bunden. Og samtlige statistikker skal rettes; hvis man måler kriminaliteten i Danmark fører de rige med mange milliarder.
Selskaber svindler EU for 522 milliarder kr. i tabte skatteindtægter hvert år. Skatteunddragelse, skattely og hvidvask stortrives i EU, og de rige bruger alle krumspring for at undgå at betale skat. Pepsi og Ikea overfører pengene direkte til Luxembourg udenom de lande hvor de tjener pengene.
Erhvervslivet har svindlet for 95 mia. kr. over en årerække af 2009 til 2015. Der er tale om momssvindel med momsrefusionerne. Det er overraskende at staten ikke kan redegøre for stigningen på 95 mia. kr. i momsrefusion i den periode. Det handler om en ideologisk kamp om pengene, det handler om grådighed, finansvæsenet har overtaget Christiansborg og skriver selv lovene. Korruption og råddenskab, skattely og hvidvaskning, interessekonflikter og lobbyorganisationer, på alle måder skovler finansvæsenet penge ind, de er velpolstrede, og bolig-gebyrerne er på himmelflugt.
Danske Bank er simpelt hen danmarkshistoriens uden sammenligning største kriminelle gruppe. Langt de fleste af de 1.500 milliarder kroner, som har gået gennem banken gennem 2007-2015 er mistænkelige, og forbundet med hvidvask, men bestyrelsen aner ikke hvor mange suspekte penge fra blandt andet Moldova, Rusland og Aserbajdsjan er blevet kanaliseret til vesten. Den ukontrollerbare magt regerer landet. Et demokratisk magtopgør med bankerne er umuligt, da de ejer landbruget, virksomhederne, kreditforeningerne, ja Danmark, de styrer politikerne og bestemmer reelt hvilke love som vedtages. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit, Sydbank, Spar Nord. Deregulering af bankerne har givet overklassen frie tøjler.
Det vi har oplevet er et lang plyndringstogt imod velfærdssystemet. Konsulentvirksomheder får 11 milliarder hvert år, det er en af de mest lukrative erhvervsordninger vi har. Underskudsgivende virksomheder og store dele af landbruget eksisterer nu kun gennem statstilskud eller EU-ordninger. Statens og borgernes udgifterne til erhvervslivet, finansvæsenet og landbruget overstiger nu udgifterne til sociale tiltag. Diverse erhvervsordninger dræner kommunerne. 98 kommuner konkurrerer for at byde virksomhederne de bedste vilkår, hvilket medfører at penge, som skulle gå til sociale formål, føres over til erhvervslivet. I lyset af at erhvervslivet har 1482 milliarder kr. stående i bankerne som de ikke ved hvad de skal bruge til, samt alle de penge som ejerne af virksomhederne har ført ud i skattely, endvidere deres store aktieportefolio m.m. er det en syg ideologi.
Næsten al velstand der blev skabt sidste år, gik til de 1% af de rigeste, samtidigt fik den nederste halvdel ingen stigning. Der findes hverken frihed eller liberalisme for de socialt udsatte. Mere vækst er ikke en fordel for alle, tværtimod. Mens de rige bliver rigere, har regeringers reformer bevirket nedskæringer i selskabsskatten, og nedskæringer i offentlige sociale institutioner, samt skabt den største fattigdom i nyere tid. Vi er nu i en situation hvor centrale dele af velfærdssystemet, efter to årtiers årlige besparelser, er underbemandede, det gælder ikke mindst hospitalerne, skolerne, vuggestuerne og børnehaverne. Flere institutioner er gået ned, eller er tæt på nedbrydning, under det neoliberalt nedskæringsregime, mens andre kører på pumperne. Vi har oplevet en planlagt nedbrydning af statens institutioner, som f.eks. Skat, socialvæsenet og postvæsenet. Den stigende mængde af unge og kvindelige hjemløse, samt alle nye sofasurfere, der er ramt af de neoliberale nedskæringer, viser entydigt at der er sket en systematisk nedbrydning af velfærdssystemet, som før satte borgernes rettigheder og helbred over virksomhedernes hensynsløse profitjagt. Det er en regulær katastrofe for den enkelte borger når sociale rettigheder ignoreres. Dette fører til en situation, hvor det daglige liv for borgerne bliver stadig vanskeligere, hvilket fører til sundheds- og psykiske problemer, kortere livslængde stress m.m.
Godt brølt, Pelle. Så kort og klart kan det siges.
@Mikael Jensen, en sørgelige beretning, du afleverer over vores kapitalistisk-oligarkiske samfund, der ligner mere om en fortælling om et kleptokrati end et demokrati, som vi ellers bliver bildt ind. Hvis alle dine eksempler er evident og ville klare en faktatjek (du kunne jo nævne kilderne, så havde vi fået klarhed over det), så er der ikke meget håb fremover, hvad angår økonomisk demokrati, heller ikke med den nuværende S-regering, der synes at fortsætte en politik, der ikke ændrer ved de fornødne grundlæggende forhold, alt under forudsætning, det passer hvad du skriver.
Naturligvis kan konstateres, at økonomiske polarisering i samfundet vokser, at centrifugerings-kræfter tager til. Dog synes den initiale energi i samfundet endnu ikke været nået, hvor tingende flyver rundt om ørene af os. Nok synes de tre store V-er at holde, vovse, vogn, velvær, men det sidste er ved at nå et farligt niveau for en progressiv voksende del i samfundet.
Og det ser ikke ud til at vores samfund og nuværende regering har de passende handlinger parate for at ændre det.
Tak Pelle! Holda kæft hvad jeg er trøtt af den centralistiske neo- liberalisme, der har ødelagt det danske samfund, genom de siste 20 år.
At der ikke er demokratisk kontrol med private erhvervsinteresser bunder i at vi ikke har demokrati her i landet. Vi har partistyret parlamentarisme, som vi fejlagtigt kalder repræsentativt demokrati. Rigtigt demokrati er borgerting, valgt ved lodtrækning for en tidsbegrænset periode uden mulighed for genvalg. Her vil almindelige borgere kun rådslå sig frem til et fælles bedste, hvilket ikke vil være til elitens fordel.
Allerede i dag er det sådan at over halvdelen af befolkningen har fundet ud af at politikerne simpelthen smadrer sammenholdet - de stresser borgerne ihjel og forkorter livet i bunden af samfundet. Politikernes umenneskelige behandling af borgerne i socialvæsenet fremkalder en bølge af demokratiseringsforsøg, der over de næste ti år vil sende landet i en helt anden retning. Alle samfund forandrer sig, og dette kommer også til at ske i Danmark, spørgsmålet er blot hvornår det sker.
Den første begivenhed på listen som starter omdannelsen til et mere humant samfund er det sociale oprør - Omfordeling 2020 er en uundgåelig bevægelse. 2020 er det åbne terræn hvor slaget om socialvæsenet og en rimelig levestandard kommer til at stå. Vi vil ikke længere finde os i den massive undertrykkelse. Vi står sammen skulder ved skulder arbejderklassen og underklassen, og en stor del af fagforeningerne bakker nu op om rimelige levestandarder og bedre social sikkerhed. Vi er ikke længere splittede. Den strategi vil ikke igen lykkes for de rige. Vores motto er: Fattigdom - ikke i Danmark, ikke i vores land.
Vi stiller os solidariske med arbejderne på det private arbejdsmarked, og dette sammenhold kickstarter det sociale samfund 2.0. OK20 kommer til at tydeliggøre, at toppen af fagforeningerne ikke længere kan holde medlemmerne tilbage. Ledige på dagpenge mister 1.700 kroner i år på grund af den lavere regulering af dagpengene. I 2023 vil tabet være på hele 7.000 kroner.
De neoliberale har bredt sig til alle de sociale institutioner, og vi får ikke den skandinaviske model tilbage, medmindre de neoliberale fjernes igen. De neoliberale blev ansat i alle grene af staten, med det ene formål at minimere velfærden. Cheferne blev udskiftet med nedskærings eksperter. Formålet med at brede sig til alle institutionerne var at minimere dem, og at føre alle pengene over til private aktører. Hele fundamentet for neoliberalismen skal skrives ud af samfundet. Det kommer til at tage tid, men neoliberalismens sidste bølgeskvulp kan allerede høres i det fjerne.
Tag en tur ned til stranden og kig ud over horisonten. Der kan du se det land som vi gerne vil bo i, og de mennesker som vi gerne vil blive. Hvis vi ser tilbage, ser vi de ideer som skabte fundamentet for det sociale samfund der tegnede sig for 30 år siden. Men hvis vi ser det sted som vi står, er der ikke mange som er stolte over hvad vi er havnet i - lige med undtagelse af dem med formuer. Og det er paradoksalt nok vores politikeres problem; der er simpelt hen så mange der har formuer, som de er rædselsslagne for at miste det nuværende system. Derfor er det op til de fattige at lave samfundet om, ingen andre kan gøre det, ingen andre vil. Vi kan ikke forhandle ændringer igennem ved Folketinget.
De mennesker som før var ansat i socialvæsenet for at hjælpe mennesker, der har fået en social nedtur, har givet op og har fundet sig et andet arbejde, pga. de umenneskelige forhold der blev skabt, efterhånden som NPM blev indført. De mennesker som før beskyttede de mest sårbare er væk i mange kommuner. I stedet for er der ansat andre med rovdyrsmentalitet. Disse medarbejdere kaster sig over de mest udsatte sårbare, de handicappede m.m. Alle klicherne om at hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet, dækker over en ulighedsskabelse og fattigdomsskabelse. Systemet er konstrueret til at overføre rigdom opad. Politikernes neoliberale nedskæringsideologi har tvunget Danmark ind i fattigdom.
I de sidste tyve år har neoliberalisterne, lobbyisterne og spindoktorerne gjort alt hvad de kan for at nedbryde sammenholdet. En ændring som skabes fra bunden af er fundamental anderledes end en ændring fra toppen af. Så store ændringer kan vi ikke skabe ved at tale pænt til hinanden. Derfor bliver Alternativet ikke et samfundsændrende politisk parti på det sociale område. Der skal en helt andre værktøjer til, som vi så i forrige århundrede. Det kræver hårdt arbejde hver dag.
Vi kan ikke overlade klimakampen til nogen der har de modsatte interesser - ud med kapitalismen og overlad serveretten till folket.
Noget, som nemt glemmes, er, at private data er både en økonomisk ressource og magt. Alle de data, som "nogen" (både private og offentlige) samler om os - typisk uden vores viden og samtykke - er penge og magt, der flyttes fra borgerne til datagribbene.
Glem det ikke - alle data der samles om borgerne, er magt og midler, der flyttes fra borgerne til toppen (overvågningskapitalisterne, erhvervslivet og deres lakajer i det offentlige og politiske system).
Se her et af de skumle projekter, som samler magt over borgerne:
https://www.version2.dk/artikel/gladsaxe-modellen-spoeger-nyt-ai-projekt...
https://www.version2.dk/artikel/advokat-saetter-spoergsmaalstegn-ved-lov...
Et andet projekt, hvor det offentlige skraber magt til sig fra databacongrisene (sig nej, hvis du bliver bedt om at deltage):
https://www.version2.dk/artikel/forsker-data-profilering-arbejdsloese-ka...
Og mere af samme slags:
https://www.version2.dk/artikel/stor-ai-satsning-paa-danske-sygehuse-fin...
Jeg ved ikke, om Dragsted direkte omtaler overvågningskapitalismen, for jeg kan ikke læse artiklen (bruger EL selv målrettet annoncering på basis af brugerdata?). Men jeg vil opfordre alle til at stritte imod dataindsamling uden grundig information og samtykke, og mod projekter som ovenstående. De undergraver demokrati og menneskerettigheder - for data er penge og data magt! Og magten vil på længere sigt blive brugt imod dig.
Det er ikke statskapitalisme der er brug, men en stat hvis opgave det er - bakket op og accepteret af borgerne, producenterne - at overvåge at der produceres og forbruges på en måde, som får mennesker og samfund til at blomstre. I et sådant samfund vil man f.eks. blandt de første opgaver have at tage sig godt af børn, syge og ældre. Samt sikre alle en tilstrækkelig forsyning med basale livsfornødenheder. Når de mål er nået, så ser man på, hvad der iøvrigt kunne være mulighed for at producere og konsumere.
I kapitalismen er denne prioritering vendt på hovedet.
Før i tiden, dvs. tiden før Ronald Reagan, havde man i det mindste på fornemmelsen, at demokratiet stod over kapitalismen. Den fornemmelse er i dag udraderet, hvor pengemidler udefra demokratiets vægge har fået alt for står magt og indflydelse.
Umiddelbart kan jeg da slet ikke se et lighedstegn mellem socialisme og demokrati, da der er et element af undertrykkelse i ren socialisme, da vi alle skal være ens, hvilket vi sjældent er. Den danske velfærdsmodel giver til gengæld en meget fornuftig modvægt til kapitalismen i form af meget stor omfordeling, som vi alle nyder godt af.
Pelle Dragsteds fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom med flere halv-ekstremistiske organisationer fornægter sig ikke.
Ja, det er da korrekt, at "vi har både historisk og aktuelt .. eksempler på kapitalistiske økonomier uden demokrati og politiske friheder". Dragsted påstår, at eksemplerne er "utallige" - det er så at stramme den. Men ja, der findes eksempler.
Pelle Dragsted overser imidlertid behændigt, er, at der ikke hverken historisk eller aktuelt findes eksempler på ikke-kapitalistiske økonomier (for alle praktiske formål socialistiske økonomier), hvor der herser demokrati og politiske friheder. INGEN eksempler!
Den forklædte gammelkommunist har slået til igen.
@Ib Jørgensen, tag lige og nævn bare ét sted på Jorden, hvor man er bedre en i Danmark til "blandt de første opgaver have at tage sig godt af børn, syge og ældre. Samt sikre alle en tilstrækkelig forsyning med basale livsfornødenheder". Og hvad er Danmark? Danmark er en demokratisk nation med reguleret, kapitalistisk markedsøkonomi.
Ingen - INGEN - andre politisk/økonomiske systemer har som demokratisk/parlamentaristisk reguleret, kapitalistisk markedsøkonomi evnet at skabe velstand og velfærd, anstændig lighed og personlig frihed.
I socialistiske lande, finder man rekordhøj ulighed, fattigdom og elendighed, politisk og personlig ufrihed - uden undtagelse!
Demokrati og kapitalisme er hinandens modsætninger.
@Steffen Gliese, alle de steder demokrati forekommer, er der kapitalisme.
Well, samvarians er ikke et bevis for kausalitet. Men at påstå, at demokrati og kapitalisme er hinandens modsætninger er faktuelt vås!
Forhindrer kapitalisme demokrati? NEJ, tydeligvis ikke! Forhindrer demokrati kapitalisme? NEJ, tydeligvis ikke!
Nej, Jens Winther, alle de steder, hvor der er kapitalisme, er der oligarki.
Selvfølgelig har Pelle ret,. Men alt er faktisk muligt at ændre men det er måske ikke realistisk.
Som borger i et samfund har man 2 meget vigtige opgaver:
1. Arbejde for for at skabe produkter (værdier for kapitalen).
2. At forbruge disse produkter.
Og hvor man blot undlader en af disse 2 opgaver, falder det privatkapitalistiske system sammen. Og forbrugeren er altså lige så vigtig som arbejdsindsatsen, uden forbrug, vil ingen producere.
Det samme gælder samfundet. hvis man har en bytteøkonomi med et bredt spekter af produkter og ydelser, og altså derfor ikke betaler skat, vil samfundet også gå i stå.
Så selvfølgelig kan en stor gruppe af borgere ændre samfundet. Start med at skabe et net af kooperative virksomheder, der indgår i et tæt samarbejde. Og afsæt de producerede produkter og ydelser til medlemmerne af disse arbejds-kooperationer. Så har man faktisk slået hul på både privatkapitalismen og styringen af samfundet.
Det som Jens Winther naturligvis er ude af stand til at forstå er, at Dragsted - ganske udmærket suppleret af Mikael Jenden - beskriver forfaldssymptomer. Winther tror, at det kapitalistiske system er en evighedsmaskine. Ingen politisk, økonomisk orden, ingen kendt civilisation har varet i mere end 500 år. Det kapitalistiske system opstod i Italien omkring 1630. Mange af de civilisationer vi kender, brød sammen fordi overklassen ubehersket ragede til sig, og mistede forbindelsen med almindelige menneskers vilkår. Romerriget er et udmærket eksempel.
Dragsted nævner Les Trente Glorieuses. Det var kapitalismens længste krisefri periode og muligvis det kapitalistiske systems højdepunkt i den vestlige verden. Velfærdssamfundet blev opfundet i den periode, men uanset hvor meget venstrefløjen drømmer om velfærdssamfundets genkomst, kommer det næppe til at ske. Det kapitalistiske system er i frit fald i den vestlige verden - ude af stand til at opfylde de brede massers behov for det man anser for et godt liv. Når først dette forfald for alvor rammer middelklassen, bliver der ballade.
@ Ivan Breinholt Leth,
Jeg er meget enig med dig i dine synspunkter - men måske ikke helt i, hvornår en organisation forsvinder.
Efter min opfattelse forsvandt Romerriget, det osmanske imperium og andre "kulturer", når den herskende klasse ikke føler at have behov for dem.
Nu til dags kan man i nogen grad udskifte den herskende klasse med befolkningen. Og både EU, FN og alle andre etablerede strukture vil også forsvinde, når den herskende klasse ikke anvender dem. - Præcis som med materiale og visse håndværk. Hvor ingen vil producere, hvis der ikke er efterspørgsel.
@Steffen Gliese, enten er der noget galt med din forståelse af begreberne oligarki hhv. kapitalisme eller også svigter din virkelighedsopfattelse.
Er Danmark et oligarki? Er Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Finland..?
@Ivan Breinholt Leth, der findes utallige forskellige årsager til historiske civilisationers sammenbrud. Les Trente Glorieuses var en periode begunstiget af unormalt høj økonomisk vækst (ca. det dobbelte af den vækst, som på lang sigt er trenden i udviklede økonomier). Reelt var der tale om en periode, hvor Europa indhentede den unormalt lave vækst i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig (i denne periode var væksten rundt regnet den halve af den langsigtede norm). Det er rigtigt, at velfærdssystemet blev grundlagt i midten af de 3 gyldne årtier. Men du overser to væsentlige forhold (formodentlig fordi de ikke passer i dit forvrængede verdensbillede): 1) Det var kapitalismen, der tilvejebragte de værdier, som muliggjorde velfærdssamfundet (intet andet økonomisk system har kunnet levere en værdiskabelse, som muliggør et velfærdssamfund!) og 2) Velfærdssamfundet er fortsat blevet forbedret og udbygget siden slutningen af den "gyldne periode" - ingen danskere ville være tilfredse med '70-ernes velfærd (vi har det alle uden undtagelse langt bedre end for 40-50 år siden).
Der findes ikke noget andet politisk/økonomisk system, der i højere grad end reguleret, kapitalistisk markedsøkonomi, har vist sig i stand til at "opfylde de brede massers behov for det man anser for et godt liv". Det er et faktum, Hr Breinholt Leth! Uanset at du muligvis er ude af stand til at forstå det.
"Så selvfølgelig kan en stor gruppe af borgere ændre samfundet. Start med at skabe et net af kooperative virksomheder, der indgår i et tæt samarbejde. Og afsæt de producerede produkter og ydelser til medlemmerne af disse arbejds-kooperationer. Så har man faktisk slået hul på både privatkapitalismen og styringen af samfundet."
... og stoppe 1.000.000.000 kr i omfordeling samt skabe en ny elite...
Gert Romme
Der er forskellige grunde til, at et system bryder sammen. Det nazistiske 'tusindårsrige' brød sammen pga. Sovjetunionens og de vestlige landes militære overmagt. En af de væsentlige grunde til at de prækapitalistiske systemer brød sammen var mangel på legitimitet hos det fremvoksende borgerskab og de brede masser af fortrinsvis bønder og småhåndværkere.
Perioden Les Trente Glorieuses var især karakteriseret ved, at middelklassen voksede til at blive en majoritet i de vestlige lande. Middelklassen blev den bærende økonomiske og politiske faktor. Systemets legitimitet er derfor i høj grad baseret på, at middelklassen bakker op om systemet. Den traditionelle industriarbejderklasse er på retur i det post-fordistiske kapitalistiske system. I de fleste vestlige lande udgør denne klasse mellem 10 og 15 procent af arbejdsstyrken.
Det er man især i USA særdeles opmærksom på. Siden det begyndte at gå tilbage for den amerikanske middelklasse fra en gang i slutningen af 70erne har næsten samtlige amerikanske præsidenter siden Reagan (undtagen Trump) udtrykt bekymring for og støtte til middelklassen. Man er fuldt ud opmærksom på, at systemets stabilitet afhænger af middelklassens opbakning. Ordene er ikke blevet fulgt op af handling. Bortset fra at den øverste lille del af middelklassen, har fundet ledende stillinger især indenfor high tech og finans, har den amerikanske middelklasse oplevet en periode med over 40 års lønstagnation. Samtidig med, at deres gæld er steget. Den amerikanske sociolog, Andrew Ross, har beregnet, at 30 procent af de med en højere uddannelse i USA reelt er insolvente. Jeg har netop læst et interview med en amerikansk pensioneret læge, som beretter, at begge hans børn har høje uddannelser og gode jobs, men de er nødt til, at arbejde nogle aftener og week ends på fast food restauranter for at få det til at løbe rundt. Deltidsjob og løse ansættelser bliver mere og mere udbredt for den højt uddannede middelklasse både i USA og i Europa. I USA er Bernie Sander's bagland primært amerikansk middelklasse – især frustrerede unge med uddannelse. Den slags unge som også stod bag Occupy-bevægelsen og gældsnægter bevægelsen You Are Not a Loan. Den traditionelle arbejderklasse stemmer på Trump – hvis de overhovedet stemmer. Nogenlunde det samme gør sig gældende i Danmark. Hvor mange medlemmer af Enhedslisten er arbejderklasse? Så vidt jeg kan vurdere kan kun et medlem af Enhedslistens folketingsgruppe betegnes som egentlig arbejderklasse.
Finanskrisen ramte ikke den danske middelklasse så hårdt som den amerikanske, hvoraf mange mistede både deres job, deres hus og deres pensionsopsparing. Spørgsmålet er, hvad der sker, når den næste krise bryder løs. En reel deklassering af en stor del af den vestlige middelklasse kan true systemets legitimitet ganske alvorligt. Selv hvis man udelader problemet med den truede middelklasse, vil systemet i dette århundrede løbe ind i voldsomme problemer med klima og ressourcer, som også har potentiale til at svække systemets legitimitet selv ind i den herskende klasses rækker. De, som tror, at det kapitalistiske system er et tusindårsrige er fantaster og dagdrømmere.
Korrektion: Den amerikanske gældsnægterbevægerlse hedder Strike Debt. Deres slogan er det dobbelttydige "You Are Not a Loan". Andrew Ross har beregnet, at 30 procent af alle højt uddannede amerikanere med en studiegæld på over $100.000 (flertallet) reelt er insolvente.
Og så kan jeg tilføje, at selvom den danske private gæld i forhold til disponibel indkomst per person er højere end den amerikanske, er danskerne bedre til at håndtere deres gæld end amerikanerne. Der er næppe mange danske akademikere, som har et skodjob som bijob. Den amerikanske studiegæld udgør nu ca. 1$ billion. Amerikanske universiteter fungerer som private forretninger, der kan hæve gebyrer for uddannelser vilkårligt. Derudover har mange amerikanere sundhedsgæld. Det er to væsentlige gældsposter, som dansk middelklasse ikke har.
Vi skal kende dem på deres handlinger. Vi lever i et potentielt paradis. Hvorfor er der så krig, nød og elendighed i verden? Og hvorfor er miljø-og socioøkonomien i frit fald i de såkaldte velfærdsøkonomier?
Stadig større formuer samles på stadig færre hænder. Stadig mere af fællesejet - natur og infrastruktur - privatiseres og misrøgtes i ekstrem grad.
Landbruget er en parodi på sig selv med økonomien i laser, rovdrift på dyr og natur med uoverskuelige konsekvenser for den biologiske balance og menneskers helbred. Det fysiske og psykiske forfald breder sig blandt mennesker.
At nogen formår at fastholde forestillingen om, at privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet er en god forvaltningsmodel, må skyldes dumhed og/eller korruption.
Følg pengene - find de ansvarlige.
Randi Christiansen
Ikke nødvendigvis dumhed, men en ejendommelig form for blindhed overfor åbenlyse former for forfald og opløsning af fællesskaber.
Ja, Jens Winther, de er egentlig oligarkier, fordi de opererer med en herskerklasse, der kun i beskedent omfang giver demos, folket, anledning til at deltage direkte i statens førelse og beslutningsprocesser. Man kan ikke repræsentere borgeren, slet ikke på baggrund af valg, for man kan ikke kvalificere sig mere end andre til at være borger - medmindre man lader hånt om demokratiet og bliver idiot, hvilket vil sige én, der holder sig for sig selv.
@Steffen Gliese, i de nævnte lande er styreformen repræsentativt demokrati med parlamentarisme.
De fleste voksne mennesker vil - evt. med en smule hjælp - kunne kende forskel på repræsentativt demokrati og oligarki. Du synes at være en af de uendeligt få undtagelser.
Næ, den er faktisk indskrænket monarki i mange - og forskellen er, at det er opad i hierarkiet, man henter sin legitimitet. Det er i realiteten en detalje, men repræsentativt demokrati er altså noget, man har, for ikke at få den ægte vare.
@jens winther - Vi er altså ikke født igår og tørret på kakkelovnen i nat.
De fleste voksne mennesker vil - evt. med en smule hjælp - kunne kende forskel på demokrati og på skindemokrati. I sidstnævnte hersker pengemagten. Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå. Og hvem står for uddelingen? Det gør pengemagten. Enten er du meget naiv jens eller også ...
Og det tror jeg ikke
@ivan - Ordnet om 'dum'
"med lav eller nedsat intelligens om levende væsen, især en person
SYNONYMER ubegavet imbecil ANTONYM klog
ORD I NÆRHEDEN uintelligent småt begavet svagt begavet underbegavet dårligt begavet indskrænket
1.a
som ikke gennemtænker eller overvejer sine handlinger, beslutninger eller udtalelser
SE OGSÅ blåøjet naiv
ORD I NÆRHEDEN fejlbarlig ubehjælpsom dum til ubegavet småtbegavet svagtbegavet
1.b
som er udtryk for manglende viden eller intelligens; uigennemtænkt om handling, udtalelse el.lign."
Og man kunne tilføje : "en ejendommelig form for blindhed overfor åbenlyse former for forfald og opløsning af fællesskaber"
Altså dum - efter min mening
@ Ivan og Randi
På en måde har I begge ret.
Ihvertfald viser forskningen, at der i mange tilfælde sker noget i hjernen på folk, der på ambitiøs vis opnår magt og penge.
Der er simpelthen centre i hjernen der indsnævres, med det resultat, at evnen til empati og det at kunne forholde sig etisk skrumper ind eller forsvinder.
Så på den måde bliver man både blind og dum.
"Magt ændrer din hjerne; vi bliver dårligere mennesker af at få magt, viser forskningen"
https://www.zetland.dk/historie/s8DPyrMy-ae2KvJdE-288b1
"Det er desto meget mere bekymrende, da forskningen også er med til at forklare og problematisere den stigende ulighed i verden, hvor en mindre og mindre del af befolkningen ejer en større og større del, og får mere og mere magt. Hvis superrige får mere og mere magt og opfører sig mere amoralsk og uden empati, er det selvsagt bekymrende for udviklingen i verden generelt."
https://nyhedscentrum.dk/forskning-magt-og-penge-kan-aendre-din-hjerne/
Hvis man virkelig vil ændre det herskende system, så må man stoppe med at sende sine børn i systemets institutioner.
Hvordan kan man forvente, at et barn som er indoktrineret i statens institutioner siden sin 1-års fødselsdag, kan forestille sig et andet liv, end de opdrager til?
Og udover at børnene ville få en mulighed for at blive selvstændige, kristiske borgere ved ikke at blive tvangsindskrevet i vuggestue, børnehave og skole, så ville temmelig mange psykologer også blive arbejdsløse, når færre mennesker skulle have bearbejdet traumer som følge af for tidlig adskillelse fra deres primære omsorgspersoner.
Jeg går helhjertet ind for både kapitalisme og demokrati - og ser ikke nogen modsætning her. Det kan meget fint gå hånd i hånd.
@erik - fra ordnet : "kapitalisme : økonomisk system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne og markedskræfternes styring af økonomien."
Hvilket betyder, at private aktører og markedskræfterne - som kontrolleres af de mest formuende private aktører - derfor bestemmer udviklingen i vores samfund. Behøver jeg at give eksempler?
Det er mig egentlig ubegribeligt, at nogen med mere end een brik at flytte med, stadig tillader sig at kalde det for demokrati, altså folkestyre.
Og hvis du hiver det gamle øg af stalden at 'så må folket jo bare stemme på nogen andre', må jeg bare sige til dig, at det forudsætter en opvågning af revolutionerende art, som - når vi ser det forsøgt : f.eks. det arabiske forår, de gule veste, hongkong, næsten hele sydamerika - bekæmpes med alle midler og endnu ikke er lykkedes.
Hvis du dykker en smule under overfladen, vil du finde økonomisk og militært magtmisbrug af uhyggelig karakter. Her i danmark bliver stadig flere marginaliserede, offentlige institutioner udsultes, hvorefter de privatiseres. De enorme summer, som fællesskabet mister på grund af ineffektiv skat, ville yderst tiltrængt kunne højne kvaliteten af vor uddannelses - omsorgs - miljø og transportsektor.
Men sandt nok, der findes stadig priviligerede på fængselsgangene, som lulles ind i falsk tryghed. Klassikeren del og hersk vha fodbold, fjernsyn og frygt fungerer stadig. Men tør man tage en tur i helikopterperspektivet, vil man se, at folket er til grin for deres egne penge. Som svend auken formulerede det 'først pisser de på os, og så siger de, vi lugter'.
Privatprofitørerne æder sig stille og roligt ind på stadig større dele af fællesejet, som ligger ubeskyttet hen. Følg pengene - find de ansvarlige. Som kontrollerer medie - og finansverdenen.
Systemet er ændret oppefra. I New Public Management starter man med at ansætte en nedskæringsekspert, i toppen af institutionen. Vedkommende ansætter derefter flere med lignende holdninger. Derfor er det nødvendigt at gøre det modsatte; fjern topcheferne fra alle sociale institutioner og genindfør empatien, solidariteten og medmenneskeligheden. Nedskæringerne kommer fra Folketinget over Kommunernes Landsforbund ud til kommunerne, til socialkontorernes chefer, som sender dem uhæmmet videre ud til socialrådgiverne. De fleste nedskærings lovforslag er bliver vedtaget med brede flertal af neoliberale politikere. På samme måde indsætter man ledere i toppen af de sociale systemer, kyniske magtmennesker, som ideologisk ønsker nedregulering, besparelser og nedskæringer, denne teknik ender med en overtagelse af institutionerne, og måske privatiseringer. Forhøj lønnen til kommunernes topfigurer, så skriver de under på aftaler om nedskæringer.
Det stærkt reducerede demokratiske system som vi lever i, skyldes i høj grad politikernes overgivelse af den reelle magt til virksomhederne. Den samlede politik- og pengemagten i Danmark er i hænderne på de rige. Lovgivningen og retssystemet viser dette tydeligt. En magtfuld forsamling af anti-sociale kræfter har overtaget kontrollen med folketinget, de søger permanent økonomisk domination til fordel af deres samfundsklasse, velstand og magt. Dette er gjort muligt ved en stadig stigende grad af anti-demokratisk embedsmænd i finansministeriet. Vi skal have renset ud i dennes administrative ledelse, som har fået en uhyggelig magt til at bestemme over samfundsøkonomien. Det ligger i menneskenes natur at bryde med den tilstand som er uholdbar.
Hertil og ikke længere går demokratiet - der tegnes en tydelig streg mellem dem som kan betale og alle andre. Hvis magten skal forblive hos de rige og mellemrige, er betalingsmure vejen frem. Demokrati forudsætter oplysning, mørkelægning af viden omkring sammenhængene i samfundet er en sikker vej til at nodge politisk aktive tilbage til passivitet og at de-politisere dem, betalingsmure er således anti-demokratiserende. Man kan enten reducere ulighed eller reducere demokratiet. Alt og alle er underordnede finansverdenen og virksomhederne, som lider af grådighedsstress. De danske politikere har formået at monopolisere den politiske dagsorden til fordel for virksomhederne, landbruget, og en privilegeret klasse. Vi skal ikke bevise over for politikerne, at det kan betale sig for samfundet, eller at nogle mennesker er en samfundsøkonomisk god investering mens andre ikke er, den slags menneskesyn leder over i en opdeling af borgerne efter nytteværdi for virksomhederne, og et virkeligt horribelt land
Løsningen på underklassens problemer kommer ved at start forfra, fra bunden af, ved omfattende strejker, demonstrationer, der er ingen vej udenom, vi ved fra det forrige århundrede hvad der kræves, vi befinder os i en velfærdskrig. Vi er alle nødt til at bekymre sig om fremtiden for vores børn, vores ældre og nære pårørende. Demokrati betyder at du bruger vreden til at gøre en indsats, demokratiet forudsætter at du protesterer mod nedskæringerne, imod uligheden og at du organiserer og demonstrationer. Demokratiet begynder lokalt i foreningerne og ude på de sociale medier.
Den nye demokratibølge som fremkommer i disse år, protesterer imod ydmygende social kontrol og registrering, imod samfundets aggressive fremfærd over for de syge og ikke arbejdsduelige, imod øget ulighed og imod 30 års ulighedsskabelse. Denne demokratiserende tendens som kommer nedefra, hvor dele af befolkningen - som normalt forholder sig passivt, Max stemmer en gang hver fjerde år - pludseligt bliver politisk aktive og organiserer sig på sociale medier, for at fremlægge deres krav, denne nye bølge af miljøbevidste demokrati-aktive bør ses som et aktiv, de står for en demokratisk genfødsel.
Den nye folkebevægelse må formulere et overbevisende alternativ til nuværende forvaltning af fællesejet og må udvise indsigt i biotopens lovmæssigheder, således at fremtidig misbrug minimeres og undgås.
Derfor må vi samarbejde om ressourceadministrationen efter en fordelingsnøgle, som tilgodeser miljø-og socioøkonomien, og hvor det økologiske aftryk minimeres til det nødvendige i den givne habitat.
Dette forudsætter transparens i forvaltningen og at ingen tilgodeses udover de fundamentale behov for føde, klæder og bolig.
Dette er en meget radikal omstilling, som forudsætter et opgør med nuværende legaliserede ran af fællesejet. Et ran der tilmed via minstreammediernes hjernevask lykkes med at blive fremstillet som værende legitimt.
Bemærk a 5g ikke installeres i bruxcelles. Hvorfor mon ikke? :
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1746975445437680&id=10000375...
Eva Schwanenflügel
Det er lidt kompliceret. Bliver man kynisk af at få magt, eller får man magt fordi man har anlæg for kynisme? https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...
Randi Christiansen
09. februar, 2020 - 12:16
Privat ejendomsret til produktionsmidlerne kan ikke forenes med demokrati. De som producerer har ingen indflydelse på, hvad der produceres og hvordan. De har ringe indflydelse på, hvordan værdien af det producerede fordeles. Til trods herfor har det faktisk virket i en periode, og millioner af mennesker har fået en bedre levestandard. Men vi står ved en skillevej, hvor andre faktorer end profit og vækst er nødt til at være afgørende for, både hvordan vi producerer, og hvad vi producerer. Disse alternative kriterier for vores produktion bliver ikke implementeret via markedet og det private initiativ. Omstillingen er i gang, men vi kan allerede nu konstatere, at det går for langsomt. Vi er nødt til at indse, at markeder ikke er perfekte. Tværtimod. Og selve kriteriene for disse påståede perfekte markeder er falske. Vi er nødt til at indføre nogle andre beslutningsmekanismer for vores produktion, og vi er nødt til at have befolkningerne med. De gule veste o.a. har vist, at det går ikke uden den brede befolkning.
Fra min synsvinkel må det første skridt være, at vi får styr på finanskapitalen. Finanskapitalen magt over økonomien har været voksende siden man en gang i 80erne begyndte at deregulere denne sektor. Finanssektoren udøver sin magt ved at skabe penge som kredit. Gæld er magt og gæld driver væksten frem, fordi gælden vokser år for år.
Vi har ikke taget ved lære af historien, og det er vi nødt til. De sidste 150 år af kapitalismens historie har vi haft tre store finansielle kriser – 1870erne, 1930erne og 2007-2008. Det er næsten det samme, der sker hver gang. Staten lemper restriktioner på finans. Der opstår bobler som brister og det koster samfundet enorme summer af penge plus masser af menneskelige lidelser. I den proces frem mod en boble som brister, tiltager finanskapitalen sig så stor en magt over økonomien, at staten bliver reduceret til et appendix til finanskapitalen.
Der var en gang den vestlige verden havde en leder, som forstod disse mekanisner og som havde modet til at handle derefter. Han hed Franklin Roosevelt, og han er iøvrigt Bernie Sanders store politiske forbillede. I sin Madison Square Garden tale i 1936 sagde Roosevelt:
“We had to struggle with the old enemies of peace--business and financial monopoly, speculation, reckless banking, class antagonism, sectionalism, war profiteering. They had begun to consider the Government of the United States as a mere appendage to their own affairs. We know now that Government by organized money is just as dangerous as Government by organized mob.
Never before in all our history have these forces been so united against one candidate as they stand today. They are unanimous in their hate for me--and I welcome their hatred.”
Sådan taler en politisk leder med rygrad, men den slags politikere har vi ikke i dag. Eller også kan jeg bare ikke få øje på ham eller hende. Det var den finansielle sektor som hadede Roosevelt, og det han faktisk sagde i denne tale var, at demokratiet var gået fløjten (staten er blevet et appendix), og “organized money” (finanskapitalen) har taget over. Og så går han oven i købet så vidt, at han sidestiller finanskapital med “organized mob”. Og hvad var organiseret pøbel i 30erne? Det var naturligvis nazisterne, som et par år forinden Roosevelt's tale havde taget magten i Tyskland. Mere klart kan det vel ikke siges, at finanskapital og demokrati er hinandens diametrale modsætninger.
@ivan, ja det burde være indlysende, og alligevel er pengemagten lykkedes med fortællingen om privatkapitalismens lyksaligheder og dynamiske effekter i et frit, selvregulerende marked. Det er så mafiøst, at det er svært at forstå, at ordentlige mennesker hopper på den limpind.
Her er en pastor, som giver den bibelske forklaring. Som jeg stadig mere hælder til, selvom jeg udmærket ved, at det - på trods af at vi ved, vi lever i en matrice, hvis lovmæssigheder ikke er almindeligt kendte - er lykkedes pengemagten at miskreditere den så meget, at mainstream mennesket hellere køber den djævelske fortælling om en frihed, der er løsrevet fra enhver anstændighed. Men pastoren har uafviselige pointer. Se den hvis I tør.
https://m.youtube.com/watch?v=8o_TBQ_gIIU
@ Ivan Breinholt Leth
Faktisk er det simpelt; det er selve det at få magten, der korrumperer hjernen, med mindre en person er opmærksom på dette fænomen, og gør sig anstrengelser for at det ikke skal ske :
"Konklusionen er, at følelsen af at have magt blokerer for spejlneuronernes aktivitet. Der er intet i undersøgelsen, som antyder, at magtfulde mennesker pr. definition ikke er empatiske. Det er følelsen af magt og identifikationen med den, som sænker empatien."
"Følelsen af magt gør os mindre empatiske"
https://www.djoefbladet.dk/artikler/2013/10/f-oe-lelsen-af-magt-g-oe-r-o...
Eva Schwanenflügel
I så fald er der noget, der tyder på, at Shakespeare havde en væsentlig indsigt til trods for at han intet kendskab havde til spejlneuroner. Macbeth's identifikation med magten og hans stræben efter magt, sænkede hans empati i så høj grad, at mord ikke var et problem.
Randi Christiansen
Beklager - den forstår jeg ikke.
Ivan, 'den'?
@ivan - hvis du havde set videoen med dine religionshistoriske briller istedet for dine fordomsbriller - hvis du da overhovedet har set den - ville du forstå, at her er tale om en historisk gennemgang af satanisme, dens ritualer og monumenter, som korresponderer på meget påfaldende vis med visse moderne fænomener.
Randi
Kan man have fordomme mod noget, som man ikke forstår? Jeg afviser aldrig noget på forhånd - bortset fra ekstremt højreorienteret propaganda.
@ivan - skal jeg forstå, at du har set videoen?
Der kort sagt handler om satanisme, dens ritualer og særlig eet bestemt monument, før og i moderne tid.
Der er ikke så meget at forstå, man kan blot tage historien til efterretning og så selv lægge i den, hvad man synes. Jeg finder satanisme og dertil hørende gerninger afskyelige.
Sider