Læserbrev

For ressourcesvage elever er studieturen til Kina den billigste vej til lighed i klasselokalet

Når regeringen ønsker et loft over studieture på 3.000 kroner, er det et forfejlet forsøg på at hjælpe elever, der ikke har råd til at rejse. For dem er studieturen til Kina et billigere alternativ til rejser, hvor hele familien skal af sted, skriver gymnasielærer Margrethe Ellegaard Hansen i dette debatindlæg
13. februar 2020

Regeringen vil med det planlagte studietursloft på 3.000 kroner sætte en definitiv stopper for sprogrejser til destinationer, der ligger længere væk end Hamborg. Som gymnasielærer mener jeg, at det er et forfejlet forsøg på at hjælpe elever, der ikke har råd til at rejse.

Alle er enige om, at vores unge skal kunne begå sig i en global verden. Elever fra ressourcesvage hjem er fra starten bagud på point, når det gælder om at få en længere videregående uddannelse.

Nu vil regeringen fratage netop denne gruppe elever en mulighed for at opleve andre kulturer og for at få andre fremmedsprog end dansk og engelsk helt ind under huden. Er det virkelig det, regeringen ønsker?

Den kreative klasses børn skal nok klare sig. Familierejser og sprogskoleophold kan kompensere for det tabte. Studietursloftet rammer de elever, for hvem den slags rejser ikke er en fast del af familiens ferieplaner.

For dem er studieturene et billigere alternativ, frem for at hele familien skal afsted. Men det vil loftet sætte en stopper for.

Under deres sprogrejse til Kina bor mine elever hos en kinesisk familie, de går i kinesisk skole og besøger danske virksomheder. Oplevelser som disse er svære at få uden for skolen, og de skaber unge med troen på, at også de kan begå sig i en global verden.

Hvis regeringen oprigtigt er optaget af lighed i uddannelsessystemet, hvorfor så skabe et system hvor ressourcesvage elever bliver mindre globale end deres klassekammerater? De fleste gymnasier tilbyder i forvejen hjælp til de få elever, der reelt ikke har råd til at rejse.

Lad nu gymnasierne varetage denne vigtige del af elevernes dannelse uden ministerdiktat.

Margrethe Ellegaard Hansen, gymnasielærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når penge ikke er et problem, og dem der skriver ikke har været en dem der var tvunget til at udstille deres dårlige økonomi for alle de andre.