Kronik

Retsfølelsen er en moralsk smerte, der advarer samfundskroppen om sygdom

Retsfølelsen er ikke bare en rå og blind kraft i befolkningen, der må tæmmes af fornuften for at retfærdigheden kan ske fyldest. Den er samtidig helt nødvendig for et sundt retssamfund, for uden følelser bliver retfærdigheden os ligegyldig, skriver dagens kronikør
Retsfølelsen er ikke bare en rå og blind kraft i befolkningen, der må tæmmes af fornuften for at retfærdigheden kan ske fyldest. Den er samtidig helt nødvendig for et sundt retssamfund, for uden følelser bliver retfærdigheden os ligegyldig, skriver dagens kronikør

Illustration: Sara Houmann Mortensen

10. februar 2020

To argumenter støder rutinemæssigt sammen i den retspolitiske debat. På den ene side appellerer politikere nærmest uanset observans til befolkningens retsfølelse som en legitimation for at foretage (straffe-)retspolitiske stramninger.

Mens kriminologer og retsvidenskabelige eksperter på den anden side påpeger, at retspolitik bør være baseret på informerede betragtninger om, hvilken retspolitik der rent faktisk virker – og ikke på politikernes fornemmelser for befolkningens flygtige følelser. Politikerne tager sjældent kritikken til sig, da der ofte er flere stemmer i at gøre det, der føles rigtigt, frem for det, der efter moden overvejelse kunne være gode grunde til at gøre.

Jeg vil gerne her slå til lyd for, at skønt retsfølelsesromantik og straffepopulisme naturligvis kalder på fagligt funderet kritik, bør vi i retsvidenskaben ikke glemme eller negligere den helt nødvendige og positive rolle, retsfølelsen spiller for et sundt retssamfund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Nielsen
Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der findes inden for området en række ord med uklar betydning, man kan slå dem op, nogle af dem som synonymer. Jeg mener at det er problematisk at vælge et af dem ud og anvende det i en mere eksakt betydning end det har belæg for, sprogligt og logisk.
Fra forskellige ordlister:
retspleje, retspraksis, retssikkerhed.
retsbegreb, retsbevidsthed, retsfilosofi, retsfølelse, retslære, retsopfattelse, retstilstand, retsvirkning.
De tre første forekommer i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog fra 1986, de resterende ikke, må altså have indfundet sig i normalsproget siden.
Hvorfor f.eks. vælge 'retsfølelse' frem for synonymerne 'retsbevidsthed' og 'retsopfattelse'? Er det for at tillægge de argumentresistente følelser større betydning end det at være bevidst om noget og have en opfattelse af det?
Det kan sagtens, som antydet, have en politisk hensigt.
Flydende og uklare gummibegreber må omgås varsomt, som støtte for beslutninger der gerne skulle kunne begrundes, forstås og accepteres af andre. Men der hvor intet behøver begrundes, er de selvfølgelig velegnede, som et andet udbredt eksempel: mavefornemmelse.

Frank Borchorst og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar