Rune Lykkeberg: Man skal ikke være bange for Bernie Sanders

Bernie Sanders vil give amerikanere muligheder, som er indlysende rettigheder i andre vestlige lande, og han vil føre en politik, som gør, at USA kan leve op til landets egne idealer. Problemet for Sanders er ikke, at han er for radikal eller revolutionær, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Det, man skal være bange for, hvis man ønsker et socialt retfærdigt USA, er ikke, at han er for radikal eller revolutionær, skriver Rune Lykkeberg.

Det, man skal være bange for, hvis man ønsker et socialt retfærdigt USA, er ikke, at han er for radikal eller revolutionær, skriver Rune Lykkeberg.

Jim Watson

Debat
29. februar 2020

Det lyder farligt, når Bernie Sanders taler om sig selv. »Demokratisk socialisme« kalder han sin politiske position, og »revolution« er det ord, han bruger om sit politiske mål.

Disse ord inspirerer en bevægelse af hverdagsidealister, og de demonstrerer, at han ikke vil lade sig begrænse af, hvad hans modstandere kunne finde på at sige om ham. Det er frigørende.

Men ikke alle er så frigjorte fra Den Kolde Krigs fjendebilleder som Bernie Sanders. Det bliver let for Trump & co. at føre skræmmekampagne mod en mand, der kalder sig selv socialist, og det er svært for autoriteterne i det demokratiske parti at acceptere Sanders.

Og så er mange bange for, at han faktisk er en revolutionær, som vil importere en ny ideologisk samfundsmodel til USA. Selv i Danmark har borgerlige advaret mod de rædsler, som vil ramme det amerikanske samfund, hvis denne socialist skulle blive præsident.

Spørgsmålet er, om der i Bernie Sanders' politiske program er noget at være bange for. Det er der, hvis man er milliardær, virksomhedsejer og storaktionær, fordi han vil indføre nye formueskatter, skatter på aktiegevinster og hæve selskabsskatterne. Men disse skatter er ikke revolutionære; de vil snarere restaurere omfordelingen i det amerikanske skattesystem.

USA havde i store dele af det tyvende århundrede nogle af de mest progressive skatter i verden – de rige betalte en større del af deres indtægter til fællesskabet i USA, end de gjorde i Europa. Men efter årtiers massive skattelettelser er progressiviteten nærmest forsvundet ud af det amerikanske skattesystem.

Sanders vil ikke engang bringe beskatningen af de rigeste indtægter og formuer tilbage til det niveau, som det var på i midten af det tyvende århundrede. Han vil rette op på det.

Ikke for radikal

En anden kamp for Sanders er at hæve mindstelønnen til 15 dollars i timen. USA havde i 1960’erne en af de højeste mindstelønninger i verden, men den er siden reelt blevet sænket så meget, at mange i dag ikke kan leve af et fuldtidsarbejde.

Igen vil Sanders reparere noget, som er gået i stykker i det amerikanske samfund. Og det er ikke farligere, end at syv amerikanske stater allerede har hævet mindstelønnen til 15 dollars.

Et tredje punkt er sundhed, hvor Sanders lover, at alle skal være omfattet af en offentlig sundhedsforsikring. Det har i årtier været en skandale, at millioner af borgere i verdens mest velstående land ofte er tvunget til at sælge deres huse eller erklære sig personligt konkurs, hvis de bliver så syge, at de skal indlægges. Op mod 30 millioner amerikanere står i dag uden sundhedsforsikring – og det tal steg i 2019. 

Et fjerde punkt er, at Sanders vil sikre alle adgang til videregående uddannelser, som vi har det i Europa, og et femte er, at han ligesom i Tyskland og Skandinavien vil have medarbejderrepræsentanter i de store virksomheders bestyrelser.

Generelt kan man sige, at Sanders’ politiske program er en videreførelse af Franklin D. Roosevelts og Lyndon B. Johnsons store reformer i en ny tid: »Vi må erkende, at i den rigeste nation i verden er økonomiske rettigheder i det 21. århundrede også menneskerettigheder,« som han ifølge The Atlantic sagde i juni 2019:

»Det er det, jeg mener med demokratisk socialisme.«

Han vil tilbyde amerikanerne noget, som er indlysende rettigheder for borgere i mange andre vestlige lande, og han vil gennemføre reformer, som gør, at USA kan leve op til landets egne idealer. Og så har han den mest ambitiøse plan for, hvordan USA kan leve op til Parisaftalen.

Han er ikke min personlige favorit, det er Elizabeth Warren, men ud over hans alder og helbred er det for mig bekymrende, om Sanders’ politiske planer kan realiseres i det politiske system og vedtages i den amerikanske kongres.

Om hans konkrete plan for sundhedsforsikring er for dårlig, om lovgiverne vil modarbejde ham og domstolene blokere ham. Det, man skal være bange for, hvis man ønsker et socialt retfærdigt USA, er ikke, at han er for radikal eller revolutionær.

Det er, om Bernie Sanders’ politik kan blive til virkelighed. 

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Covid-19 virusset er netop den katastrofe i USA der ikke kan klares med det nuværende system hvor en hospitalseng koster det tidobbelte af hvad det koster i et skattebetalt system og netop denne krise er hvad der driver Bernie Sanders´ forslag gennem begge kamre på rekordtid.

Søs Dalgaard Jensen, Alvin Jensen, mette alkjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I Weekend Avisen bliver vi formanet om at Sanders ikke bare er en almindelig Socialdemokrat fordi han også mener sygesikringen skal dække briller og tandlæge.
https://www.weekendavisen.dk/2020-9/samfund/hvor-roed-er-han
Det er noget tyndt sjask den borgerlige presse kører frem her, og det virker søgt.

Ift skatteniveauet i USA. Det hører med at den økonomiske vækst faktisk var højest i USA på de tidspunkter hvor beskatningen af de rigeste var højest. Ikke at der nødvendigvis er en kausalitet, men evidensen for at der skulle være en kausalitet om det modsatte er det største fupnummer de sidste hundrede år.
Sanders vil bare ændre det der indlysende ikke fungerer i USA. Det der gør USA great, vil stadig eksistere og være det samme. Det der gør USA great er jo ikke at 17% af BNP går til et sundhedsvæsent som er dårligt selv for dem der er forsikret. Det findes i stedet i en kulturel vildskab og variation, innovation og generel forskellighed.
At gøre det til et issue at folk kan få dækket deres tandlæge regning nærmer sig det komiske.
Tak til Rune for at sige det indlysende.

Steen Meyer, Ejvind Larsen, René Arestrup, Anders Reinholdt, Jan Fritsbøger, Mogens Holme, Erik Karlsen, Søs Dalgaard Jensen, Alvin Jensen, Pia Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Rune Lykkeberg; jeg forstår ikke hvordan nogen kan støtte Elizabeth Warren efter at hun sammen med de 5 andre kandidater, pånær Sanders, åbentlyst ikke tror på demokratiet? DNC ønsker at gennemføre en "brokered convention", så den normale valgproces, den hvor flertallet af vælgernes stemmer respekteres, kan tilsidesættes.
DNC's superdelegerede system består af 712 mennesker (tidligere præsidenter, senatorer, rigmænd mm.), som hver har en stemme svarende til cirka 10.000 almindelige stemmer. Hvis ikke at mindst 50% af de delegerede tilfalder en enkelt kandidat, går de superdelegerede ind og og stemmer på deres kandidat, som så bliver valgt. Det kunne f.eks være Sanders har 49% af stemmerne, men at Bloomberg med 15% af stemmerne vælges af de superdelegerede, fordi han allerede nu har bestukket en stor del af de SD til at støtte ham.

Steen Meyer, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Kim Øverup, Claus Nielsen, René Arestrup, Mogens Holme, Alvin Jensen, Anders Graae, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, P.G. Olsen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Da Det Demokratiske Parti's leder Nancy Pelosi i et interview om Trump's samtale med den ukrainske præsident, retorisk spurgte sig selv, hvordan man skulle forklare Trump's handlinger til "The kids i the hood", forstod man at etablishmentet var ude af trit med både "the kids in the hood", der selvfølgelig har andet på deres radar end Washington-politik og resten af den almindelige amerikanske befolkning.

Så hvorfor løber danske amerika analytikere og hvad har vi efter dette establishment og gasligther os med dumme påstande som: Bernie vil tage amerikanernes gode private sundhedsforsikringer. Hvor lang tid siden er det at danskerne har tænkt på de gode private sundhedsforsikringer de er blevet taget fra os? Aldrig!..som i aldrig!

Så Warren er selvfølgelig ramt forbi, men når hun ikke vinder sin egen stat Massachusetts og forlader kampen, så forventer vi at have Rune er på Bernie-holdet!

Ejvind Larsen, Lars Løfgren, Lene Krathmann Pedersen, Alvin Jensen, Anders Graae, Jan Damskier, Pia Nielsen, Steffen Gliese, Jens Kofoed, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen, Dan Jensen, Alvin Jensen, Gitte Loeyche og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er “No Hope or Change.”

For det kan snart gå op for meget større dele af den amerikanske befolkning at de ikke lever i et demokrati. Et system der ikke er meget bedre end Putins Rusland eller Kinesernes et-parti system. Som kineserne udtrykker det, vi har kun et parti men flere forskellige politikker, I har 2 partier men kun den samme politik.
Vælgerne har i realiteten ingen indflydelse. Pengene bestemmer.

Som en 29 år gammel Biden udtrykker det her, 9:47 inde (Young Joe Biden on Campaign Finance Reform (1974):
"The question is how long is the American public going to put up with a small group of men and organizations determining the political process by deciding who can run and who can't run?"
https://www.youtube.com/watch?v=VIZmZe7fe3E

Måske ti-øren er ved at falde. Alle med undtagelse af Sanders er betalt af Wall Street eller andre pengeinteresser.

"Until Nevada, all the presidential candidates except for Bernie Sanders were playing for a brokered convention. The party’s candidates seemed likely to be chosen by the Donor Class, the One Percent and its proxies, not the voting class (the 99 Percent). If, as Mayor Bloomberg has assumed, the DNC will sell the presidency to the highest bidder, this poses the great question: Can the myth that the Democrats represent the working/middle class survive? Or, will the Donor Class trump the voting class?
This could be thought of as “election interference” – not from Russia but from the DNC on behalf of its Donor Class. That scenario would make the Democrats’ slogan for 2020 “No Hope or Change.” That is, no from today’s economic trends that are sweeping wealth up to the One Percent."
https://www.nakedcapitalism.com/2020/02/michael-hudson-the-democrats-qua...

Og Sanders er ikke socialist - bare rolig. Det har vi selveste Paul Krugmans ord for.

Krugman synes måske også det er blevet lidt for åbenlyst at stillerne kun er der på basis af deres penge.
PAUL KRUGMAN: I mean, I don’t think billionaires are inherently evil, but there is something wrong when two guys who really don’t have any kind of national political base are in this debate only because of their money.
https://www.democracynow.org/2020/2/24/paul_krugman_richard_wolff_social...

The party is over - måske
https://anticap.files.wordpress.com/2020/02/the-partys-over.jpg

Sanders & Socialism: Debate Between Nobel Laureate Paul Krugman & Socialist Economist Richard Wolff:
https://www.democracynow.org/2020/2/24/paul_krugman_richard_wolff_social...

Det er derfor ganske ufarligt at stemme på Sanders - hans politiske program som vælgerne ønsker gennemført vil ganske enkelt blive afmonteret hvis han når frem som kandidat til posten som præsident. og det vil være wall street demokraterne selv der fører kniven. Problemet er så bare at det bliver ganske tydeligt for vælgerne hvad det er for en teater forestilling de er med i.

Ejvind Larsen, Mikkel Zess, Kim Øverup, Claus Nielsen, Michael Waterstradt, René Arestrup, Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Anders Graae og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

«Parisaftalen» og den udenrigspolitik Sanders har skitseret, hvor han vil søge dialog istedet for krigshandlinger rundt om i hele verden, det er det mest relevante for alle verdens folk—vi, der ikke kan stemme, som er dybt afhængige af den politiske udvikling i US of A. Det er lidt en demokratisk uskik at identificere sig for meget med valget i et andet land—fint nok, at have en favorit, men det vigtigste er, hvordan udviklingen politisk påvirker vores liv direkte her i Europa eller Danmark.

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Mikkel Zess, Lars Løfgren, Claus Nielsen, Hanne Utoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

New York Times har lavet en anonym rundspørge blandt 93 demokratiske superdelegerede og kun ni - 9 - ville føle sig forpligtet til at pege på Sanders som partiets præsidentkandidat i fald Sanders ender op med at have fået flest stemmer ved sommerens konvent. Kun et absolut flertal på +50 procent vil med sikkerhed gøre Sanders til Trumps udfordrer.

I den forstand er det en gigantisk - og på mange måder unfair - kamp Sanders er ude i. Han er simpelthen nødt til at mobilisere demokratiske vælgere i et antal, hvor selv det mindste råderum for udemokratisk manipulation bliver fuldstændig udraderet.

Det er hårde odds. Sandsynligvis også for hårde.

Ejvind Larsen, Mikkel Zess, Hanne Utoft, Dennis Tomsen, Kim Øverup, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Stort set enhver almindelig amerikaner vil, når han bliver præsenteret for den danske samfundsmodel udbryde: "Jamen det er jo socialisme!". Bernie Sanders er da også meget inspireret af Danmark. Han skal dog som præsident regere i forhold til skiftende flertal i senatet, så resultatetaf hans regeringsføring vil i bedste/værste fald for USA komme til at ligge et sted mellem det nuværende USA og den danske "socialisme". Lyder det særlig farligt?

Thomas Petersen

..kongressen, undskyld. Ikke kun senatet...

"I den forstand er det en gigantisk - og på mange måder unfair - kamp Sanders er ude i. Han er simpelthen nødt til at mobilisere demokratiske vælgere i et antal, hvor selv det mindste råderum for udemokratisk manipulation bliver fuldstændig udraderet."

Desværre leverer FN ikke længere rutinemæssige valgmonitoreringer, men hvad ville ville en sådan af Demokraternes proces mon have resulteret i?! Tanken er værd at overveje i ikke blot et nationalt, amerikansk perspektiv, men også et globalt. René Arestrups perspektiv (d.d. 00.59) understreger at valgprocessen er i disfavør for Sanders og Pia Nielsens perspektiv (g.d. 14.34) indikerer at den demokratiske proces er dekoblet/rigged, hvilket i normale, internationale sammenhænge ville medføre kritik, subsidiært underkendelse af valget.

Astrid Goplen, Ejvind Larsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

"Alle med undtagelse af Sanders er betalt af Wall Street eller andre pengeinteresser."

Der ér nu én mere, Pia Nielsen.

Right now Senator Bernie Sanders and I are the ONLY candidates not being funded by either Super PACS or enormous personal wealth. That makes me proud…

https://youtu.be/hHPyGzTbuGY

Astrid Goplen, Ejvind Larsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar