Kronik

’Så længe dyrene har haft et godt liv’ er ikke et argument for at spise dyr, men for at lade være

Det er et af de mest brugte argumenter, kødspisere anvender. Men hvorfor i alverden tager man livet af et levende væsen, der lever et godt liv? Argumentet understreger i virkeligheden det modsatte: At dyrene fortjener at leve videre, skriver Rasit Ufuk Tas i dette debatindlæg
Det er et af de mest brugte argumenter, kødspisere anvender. Men hvorfor i alverden tager man livet af et levende væsen, der lever et godt liv? Argumentet understreger i virkeligheden det modsatte: At dyrene fortjener at leve videre, skriver Rasit Ufuk Tas i dette debatindlæg

Sara Houmann Mortensen

11. februar 2020

Som det første land i verden har Danmark den 6. februar vedtaget en ny dyrevelfærdslov, der anerkender, at alle dyr ikke kun er ’levende’, men også ’sansende’ væsener. 

Danskerne er i forandring. Verden er i forandring. Flere og flere træffer det aktive og bevidste valg om at tilvælge en mere plantebaseret kost. De fleste træffer valget, fordi de er blevet mere klimabevidste. Andre gør det for at leve sundere. Mange kan heller ikke længere acceptere den måde, vi producerer kød fra dyr på, og fravælger det af dyreetiske årsager – særligt når kød ikke er en nødvendighed for menneskets overlevelse.

Jeg har rødder i Tyrkiet, og hvis man her argumenterede for, at der ikke er noget galt i at spise kød, så længe dyret har haft levet et godt liv, ville argumentet kandidere til at være årets joke til prisuddelingen for ’Bedste joke’ i landet.

Men sådan er det ikke i Danmark. Tværtimod. Hvis man bare følger en lille smule med i den dyreetiske debat herhjemme, men også i andre lande, så er argumentet ’så længe dyret har levet et godt, er det i orden at spise det’ ikke til at undgå. Det bliver tværtimod anvendt flittigt.

Jeg oplever det, når jeg taler med venner og bekendte, jeg ser det på de sociale medier, og selv butikkerne reklamerer med, hvor godt dyrene har levet.

Er det virkelig et af de bedste argumenter, vi kan finde, for at retfærdiggøre vores handlinger og fortsætte med at spise kød fra levende dyr? For hvis det er, er der et helt konkret, relevant filosofisk spørgsmål, vi bør stille os selv:

Hvorfor i alverden tage livet af en, som lever et godt liv?

Dyr har en bevidsthed

Den 7. juli 2012 nedskrev en lang række anerkendte forskere, neurologer og psykologer den banebrydende Cambridge-erklæring. En af underskriverne var nu afdøde Stephen Hawkings, en af vor tids største videnskabsmænd.

Erklæringen bekræfter blandt andet, at dyr, helt ned til de hvirvelløse, er opmærksomme på deres egen lidelse og har det, vi kalder bevidsthed. Dyrene er bevidste om deres egne oplevelser. Der er enighed om, at det, der gør et væsen bevidst, er evnen til at erkende positive og negative følelser og oplevelser.

Konklusionen er altså, at dyr har nervesystemer, som gør, at de kan lide, og med vedtagelsen af dyrevelfærdsloven har Danmark endelig anerkendt dette som et videnskabeligt faktum.

Men hvor stor betydning vil det egentlig have for vores landbrugsdyr, som uden tvivl er de mest udsatte og ufrie? Ordet ’sansende’ må vel gælde for alle dyr.

En ko kan normalt leve op til 25 år. Alligevel bliver køer i det industrielle landbrug slagtet efter fem til seks år, fordi de er for udpinte til at være produktive nok som mælkeleverandører. Når køerne har født mellem tre og fire kalve, bliver de derfor omdannet til hakkebøffer.

Kalvene, som bliver født ind i den massive mælkeproduktion, bliver fjernet fra deres mødre efter blot 24 timer, fordi vi som forbrugere skal bruge deres mælk.

Helt frem til udgangen 2018 var det lovligt at kastrere grise uden bedøvelse. Og selv om det er ulovligt, bliver 98,5 procent af grisene i Danmark stadig halekuperet. Over 9.000.000 smågrise dør hvert år.

En gris på cirka 100 kg har ikke krav på mere end 0,65 kvm og ender sine dage med at blive gasset i et gaskammer efter seks måneder.

Det gode liv

Mange af de store, gamle filosoffer som Pythagoras, Arthur Schopenhauer og Jeremy Bentham tog allerede dengang afstand fra, at vi udnytter dyrene til vores egen fordel.

Hvad er det gode liv? Hvordan kan vi som mennesker skabe et samfund, hvor alle kan leve et godt liv? Det er nogle af de store filosofiske spørgsmål, vi søger svar på.

Men kan denne universelle søgen efter svar ikke også indføres og udvides til et frigørelsesprojekt for dyr? Og kan man overhovedet sammenligne mennesker og dyr i denne situation?

Lad os bare antage, at begge spørgsmål er uholdbare og useriøse. Hvorfor anvender majoriteten af kødædere så overhovedet påstanden om, og forsøger at argumenter med, at så længe dyr har levet et godt liv, så er det i orden at spise dem? Hvorfor fratage dyrene det gode liv, når de nu lever så godt?

Når man som forbruger vælger at støtte op om en aktiv påført død, modsiger man da så ikke de allermest grundlæggende, fundamentale og universelle rettigheder her på jorden? Modsiger vi ikke os selv? Denne selvmodsigelse i argumentet er godt camoufleret i menneskets selvcentrering i verden.

Så længe vi mennesker har et antropocentrisk verdenssyn, hvor vi ser os selv som skabelsens formål og verdens herskere, vil vi finde på modstridende argumenter for at blive ved med at behandle levende væsener på denne måde. Det gør det svært at tale om et reelt og egentligt frigørelsesprojekt for dyrene inden for den nærmeste fremtid.

En dyrevelfærdslov er ikke nok. Langt større ændringer er en absolut nødvendighed i det politiske landskab. Vi skal stoppe udnyttelsen af dyr i landbruget. Ikke kun for egen vindings skyld, ikke kun for klodens skyld, men fordi vores medskabninger i sig selv har en iboende værdi.

Fortjener frihedsrettigheder

Der har alt for længe været for mange relativitetsteorier om dette dybt alvorlige emne, og selv om nogle vil påstå, at der findes mange sandheder, eller at sandheden ikke findes, så må moralske handlinger være afgørende for, hvordan vi behandler andre. Man kan ikke tildele nogle væsener retfærdighed uden at tildele den til alle. Heller ikke når det kommer til menneskedyr og ikkemenneskedyr.

Efter nedskrivningen af Cambridge-erklæringen og den nyligt vedtagne dyrevelfærdslov i Danmark bør spørgsmålet ikke længere være, om dyr er sansende, men om man til stadighed kan tillade sig at ignorere deres lidelser, når vi nu ikke behøver at diskutere videnskaben. Vi bør rykke vores fokus over på kampen om det, vi til enhver tid vil tage i forsvar: frihedsrettigheder.

Frihedsrettigheder for dyrene betyder dyrefrigørelse. Vi har skabt dem ind i ufriheden.

Mennesker må ikke slå andre mennesker ihjel. Vi må heller ikke slå på hinanden rent fysisk. Hvorfor må vi så behandle landbrugsdyrene, som vi gør, når vi ved, at størstedelen af deres fysiologi er som menneskets?

Fordi mennesket er beskyttet fra lovgivningens side, ville nogle hurtigt indskyde. Til det dukker der endnu et relevant filosofisk spørgsmål op: 

Hvorfor er det tilladt at dræbe dyr?

I dyreværnslovens paragraf 1 fra 1916, forgængeren til dyrevelfærdsloven, står der allerede: »Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.«

Majoriteten af samfundet accepterer heller ikke vold mod landbrugsdyr. Er årsagen til det ikke, at de fleste allerede i forvejen betragter dyr som sansende?

Ville det ikke være mere rigtigt at sige, at det er et stort selvbedrag, når vi argumenterer for, at vi gerne må spise dyr, så længe ’dyrene har haft et godt liv’? Et bedrag over for hinanden, men måske mest over for os selv.

Der er nogle, der siger, at revolutionen aldrig kommer, når vi taler om en egentlig dyrefrigørelse. Det er utopisk at tro på. Der er også nogle, der siger, at den en skønne dag vil komme. Begge antagelser er dog forkerte. Nu er ordet ’sansende’ skrevet ind i lovgivningen og med udviklingen i den grønne plantebevægelse og dens fremdrift, som allerede er i gang i Danmark, er én ting helt sikker:

Revolutionen er allerede i gang.

Rasit Ufuk Tas har en bachelor i filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birte Lambjerggaard
  • Estermarie Mandelquist
  • Anker Nielsen
  • Jens Wolff
  • Tor Brandt
  • Ole Frank
  • Viggo Okholm
  • Alvin Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Britta Hansen
  • Erik Karlsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ervin Lazar
  • Andreas Lykke Jensen
  • Dina Hald
  • erik pedersen
  • Palle Yndal-Olsen
Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, Anker Nielsen, Jens Wolff, Tor Brandt, Ole Frank, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Britta Hansen, Erik Karlsen, Maj-Britt Kent Hansen, Ervin Lazar, Andreas Lykke Jensen, Dina Hald, erik pedersen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan forestiller du dig landbrugsdyrenes levevilkår efter befrielsen, Rasit? Skal de forsvinde fra Danmark på sigt?

Anna Regine Irgens Bromann, Signe Lyng, Søren Ferling, Karsten Lundsby og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Hvis jeg var fx kristen, ville jeg skrive, at kronikkens forfatter ikke accepterer Guds skaberværk. Nonkonfessionelt vil jeg nøjes med at hævde, at han ikke accepterer et af universets grundlæggende principper: Energien er konstant og 2. termodynamiske lov - samt at energien hele tiden udveksles mellem astrofysiske enheder på det kosmiske plan.

Den biologiske del af dette altomfattende system er fødekæden, og alt, fra den ydmygeste coronabakterie til planter og fisk, øgler, fugle og varmblodede hvirveldyr indgår i denne.

Naturligvis kan man - og skal man - diskutere og protestere mod grusomme driftsmetoder i fx svinestaldene. Men der er ikke nogen moralsk forskel på at spise gulerødder eller lammekød.

Søren Dahl, Søren Knudsen, Anna Regine Irgens Bromann, Eric Høyrup, Per Torbensen, Marie Raes, Søren Ferling, Claus E. Petersen, Birgitte Gøtzsche, Stig Larsen, Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Dan D. Jensen, Søren Bro, Flemming Olsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, arne tørsleff, Christian Skoubye, Morten S. Andersen, René Arestrup, Rune Mariboe og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar

Endnu en idealist, som søger at forhøje sin ideologi til lov og sit (personlige) moralkodeks til (universel) etik.

Havde det dog så bare været faktuelt korrekt, og havde man ikke diametralt modsagt egne kilder (nej, de øverst nævnte kilder behandler ikke dyrenes kapacitet til lidelse men deres bevidsthed, som ikke kan kobles, nej, mejeri.dk skriver direkte, at det er en skrøne, at køer slagtes, fordi de er “udpinte”, ...) samt malanvendt fagtermer (hvirveldyr er en gruppering, der henviser til vor rygrad - ikke et lille, undseeligt væsen, som i indlægget antages), havde indlægget været lettere at stave sig igennem...

Søren Dahl, Kristian Jensen, Anna Regine Irgens Bromann, Eric Høyrup, Claus E. Petersen, Birgitte Gøtzsche, Flemming Olsen og Erik Fleischer anbefalede denne kommentar

Vores Jord er den store ædegilden's planet. Det er vores karmisk arv at æde hinanden. Men dem som ville gerne befrie sig fra den skæbne, gør godt at tænke på de andres lidelse. OM

Så vigtig en artikel! Jeg er helt enig. Tusind tak for den Rasit.

Birte Lambjerggaard, Dan Ysnæs, Estermarie Mandelquist, charlotte keck, Ole Frank, Gitte Loeyche, Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Andreas Lykke Jensen, Johnny Højfeldt, Britta Hansen og Hans Hüttel anbefalede denne kommentar

Engang imellem tror jeg, at mennesket overser, at vi bare er dyr ligesom alle andre dyr, der bebor denne klode. Det er nok forbandelsen ved at have en bevidsthed, at vi tror, at vi er noget andet og bedre. Noget mere sofistikeret. Vi æder hinanden allesammen, det er faktum. Desværre har vores bestand haft så stor succes, at vi er begyndt at få problemer, og først nu begynder plantebaseret føde overhovedet at give mening, men det er ren overlevelse, vi taler om.

Johnny Højfeldt, Ervin Lazar, charlotte keck, Karsten Lundsby, Gitte Loeyche, Rune Mariboe, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Søren Bro, Emil Davidsen, arne tørsleff, Christian Skoubye, Erik Fleischer, Morten S. Andersen og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg er selv en af dem, der er tilhænger af det argument, du anfægter. Jeg synes, at du blander tingene lidt sammen. At dyr ikke skal udsættes for (unødvendig) lidelse, kan vi til hver en tid blive enige om. Jeg mener så bare, at det at tage livet af et dyr med henblik på at spise det og måske bruge det til andre formål, ikke nødvendigvis er at udsætte udyret for lidelse og er måske heller ikke nødvendigvis forkert. En af forskellene mellem dyr og mennesker er, at vi har evnen til at tænke abstrakt. Vi kan have drømme om, hvad vi gerne vil - enten på sigt eller bare i morgen. Det kan dyr ikke på samme måde, så derfor er det ikke på samme måde etisk forkert at tage livet af et dyr, der ellers lever et godt liv. Dette er ikke ment som nogen fyldestgørende retfærdiggørelse for mit ståsted - blot et lille indspark til debatten.

Anna Regine Irgens Bromann, Eric Høyrup, Aaron Saunders, Claus E. Petersen, Birgitte Gøtzsche, Flemming Olsen, Erik Fleischer og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

For nu at føre argumentationen om det hellige ukrænkelige liv helt ud i det absurde: Der er etableret videnskabelig evidens for at planter 'føler' og 'kommunikerer'.

Hvor efterlader det så os mennesker?

Søren Knudsen, Thomas Steensen, Søren Ferling, Birgitte Gøtzsche, Frank Hansen, Rune Mariboe, Søren Bro, Flemming Olsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, arne tørsleff og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Skal det forstås sådan, at alle rovdyr skal udryddes og byttedyrene overlades til at dø af sult, når deres tænder og krop i det hele taget er slidt op?
PS
Det er de færreste mennesker, der tager bidder(spiser kød) af levende dyr - nogle rovdyr gør, med henblik på at byttedyret forbløder og dør af chock.

Søren Dahl, Eric Høyrup, Søren Ferling, Karsten Lundsby, Rune Mariboe, Flemming Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Reaktionerne på debatindlæg om at spise plantebaseret er utroligt forudsigelige; jeg vil snart lave et lille script, der kan generere en strøm som den, man kan se ovenfor. Alle udsagnene om hvor naturligt og derfor uproblematisk det er at spise dyr, bliver serveret én gang til – uagtet at der slet intet "naturligt" er over det industrialiserede landbrug, hvor store dyr lever deres korte, elendige liv på under én kvadratmeter hver. Vi får også lige den med "planters følelser", den med "hvad skal der så ske med alle dyrene i landbruget? hvis ikke vi avlede dem, ville de ikke leve" og den med "dyr kan ikke tænke" igen.

Jacob Hasselbalch, Birte Lambjerggaard, Dan Ysnæs, Estermarie Mandelquist, Tor Brandt, charlotte keck, Ole Frank, Gitte Loeyche, Palle Yndal-Olsen, Lars Bækgaard, Andreas Lykke Jensen, Johnny Højfeldt og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

René Arestrup:

Mennesket skal jo spise et eller andet, vi indgår i fødekæden som alle andre dyr. Og vi er jo tydeligvis ikke udviklet til at spise dyr (en helt anden diskussion). Men er det ikke vores pligt at reducere vores output af lidelse som denne planets selvudnævnte forvaltere? Vi kan vel blive enige om du ikke får samme emotionelle respons ved at stikke en gaffel i både en gris og gulerod?

Selv et barn ved instinktivt, at man leger med kaninen og spiser med bananen, ikke omvendt. :)

Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, charlotte keck, Ole Frank, Johnny Højfeldt og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Kære RUT. Der er stor forskel på at sanse og være selvbevidst. Kun få dyrearter består testen. Den hedder Proof of Mind. Du sætter et dyr foran et spejl, hvis det kan genkende det det kigger på i spejlet som sig, er det selvbevidst. Måden du tester det er, at du i et kort øjeblik, "holder dyret for øjnene" og sætter en rød prik i panden på dyret ( uden at det mærker du har gjort det). Afblænder dyret og observerer hvad det gør. Hvis det opdager prikken i spejlet (fx prøver at fjerne den). Så ved dyret at det sig selv det kigger på.
En ko sanser, har følelser, kan savne sin kalv, blive aggressiv, sulten, bange etc.. Men det er alt sammen reaktivt. Lige som hvis du trykker på en knap på en computer og der sker noget. Koen har ingen viden om sin egen eksistens. Lige så lidt, som en stol ved at den findes.
Det er nemt at se forskel på en stol og en ko, og det er nemt at lade sig narre og tro at en ko er selvbevidst, fordi den ser sød ud og kan en masse reaktionsmønstre, men den aner dybest set ikke at den findes. Hvis du ikke har en ko, kan du teste det derhjemme på din hund, kat eller kanariefugl. Men du skal være meget omhyggelig med forsøget. Det går ikke hvis dyret kan mærk dit klistermærke, eller skimte det "ud af øjenkrogen". Det skal sidde så dyret kun kan se det i spejlet og ikke mærke at du har sat det på. Ellers snyder du dig selv til at tillægge dyret en masse egenskaber de ikke har, sfx at tro at dyret er selvbevidst. Nogle dyr kigger ikke andre dyr i øjnene, så på dem skal man sætte prikke et andet sted fx hagen. God fornøjelse ... det er ganske tankevækkende.

Birgitte Gøtzsche, Carsten Svendsen, Karsten Aaen, Flemming Olsen og Evald Mehlsen anbefalede denne kommentar
Erik Fleischer

@Simon Kofoed: "Vi er tydeligvis ikke udviklet til at spise kød"
Nå?! Det må du da underbygge lidt...

Jeg kan ikke komme på nogen befolkningsgrupper nogen steder som fra naturens hånd ikke spiser kød, eller grønt for den sags skyld.
Når nogen befolkningsgrupper ikke spiser kød, så er det mig bekendt KUN ud fra "menneskelige/moralske" årsager.

@Hans Hüttel: at reaktionerne er forudsigelige, gør dem ikke forkerte. Hvis du mener at de er forkerte må du argumentere for det.

Søren Dahl, Anna Regine Irgens Bromann, Marie Raes, Birgitte Gøtzsche, Carsten Svendsen, Karsten Aaen, Rune Mariboe, Rikke Nielsen, Flemming Olsen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg håber, vi kan stoppe den myte, Dyrenes Beskyttelses direktør har sat i verden, her og nu!

Jf. min kommentar under Informations artikel 'Ny lov anerkender alle dyr som sansende væsener' https://www.information.dk/telegram/2020/02/ny-lov-anerkender-dyr-sansen...

"At direktøren for Dyrenes Beskyttelse ikke er klar over, at en sådan lov allerede blev vedtaget i New Zealand i 2015, er naturligvis beklageligt. Artiklen her blev udgivet 17.5.2015:

https://www.independent.co.uk/news/world/australasia/animals-are-now-leg...

...
"The European Union first recognised animal sentience in 1997 in the Treaty of Amsterdam. And it was recognised by New Zealand in 2015 in its Animal Welfare Act 1999, and by Quebec in a 2015 amendment to its Civil Code."

http://theconversation.com/acts-new-animal-sentience-law-recognises-an-a...

https://www.information.dk/telegram/2020/02/ny-lov-anerkender-dyr-sansen...

Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, charlotte keck og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Dyr kan ikke tænke, hm, men svinene begynder at hvine, når stalddøren går op. De ved, hvad der venter om lidt.

Højerestående dyr har følelser som reaktion på sanseindtryk, følelser, som de kommunkerer, ikke i et artikuleret sprog som Homo sapiens, men i et væld af nuancer, som de indbyrdes forstår.
Hvis evolutionstanken føres til dørs, er mennesker ikke 'kun' dyr, men dyrene er forstadier til mennesker under gradvis udvikling. Og vi må huske på, at vi selv kun er forstadier til noget større. Og jo bedre, vi behandler andre væsener, jo mere beriges vores egen indsigt og udvikling, ifølge den gyldne regel.

Lad os anerkende, at der foregår en udvikling i vores forhold til dyrene. Om end Danmark er verdens største svinestald, er det ikke naturgivent, at vi fortsætter på den måde. Lige nu betales bacon godt, staldene udvides, og regningen for øget gylleudledning tørres af på skatteborgere og kommende generationer.

Det er opløftende, at flere tænker dybere og ændrer kurs. Det er tiltrængt på en klode, som døjer under menneskehedens hærgende adfærd.

Birte Lambjerggaard, Claus Poulsen, Estermarie Mandelquist, Jens Wolff, Hanne Utoft, Flemming Berger, Ole Frank, Gitte Loeyche, Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Britta Hansen, Johnny Højfeldt og Evald Mehlsen anbefalede denne kommentar

Kære kødædere
Hvis I stadig vil fastholde denne livsstil i troen på at dyreprotein gavner helbredet og giver styrke,må jeg anbefale dokumentaren 'GAMECHANGER' på Netflix. Her fortæller mange topatleter, at de er gået over til plantebaseret føde og er efterfølgende blevet stærkere og mere udholdende.
Dét er da tankevækkende!

Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, charlotte keck, Ole Frank, Gitte Loeyche, Lars Bækgaard og Johnny Højfeldt anbefalede denne kommentar

Hej Erik Fleischer

Se på enhver del af vores anatomi og sammenlign den med kødædende arter. Vi har hverken spidse eller skarpe tænder/kløer. Vores tarme er lange så maven kan suge næring ud af føden, hvorimod hos kødædere er de korte (vådt, varmt kød rådner hurtigt). Vi kan hverken løbe byttedyr op ELLER slå dem ihjel uden værktøj. Og så vidt jeg ved er mennesket den eneste art på planeten der skal tilberede kødet for at kunne spise det uden fare for sygdomme og parasitter (som vi sjovt nok ikke har tarmflora til at bekæmpe ligesom f.eks rovdyr).

Det er også meget få arter der drikker andre arters mælk. Desuden nedstammer vi fra primater som langt, langt henad vejen lever af frugt og grønt. Ja, vores hjerner udviklede sig meget da vi introducerede kød til vores kost, men det er ikke pga. et magisk vitamin eller protein i kød, men fordi vi måtte kommunikere og planlægge og samarbejde i et omfang ikke tidligere set da vi i grupper begav os på jagt efter dyr.

Der er mange kilder til ovennævnte på nettet, men her er en (lang) video med en læge der direkte sammenligner vores fysik med andre dyr. Erik Fleischer

Se på enhver del af vores anatomi og sammenlign den med kødædende arter. Vi har hverken spidse eller skarpe tænder/kløer. Vores tarme er lange så maven kan suge næring ud af føden, hvorimod hos kødædere er de korte (vådt, varmt kød rådner hurtigt). Vi kan hverken løbe byttedyr op ELLER slå dem ihjel uden værktøj. Og så vidt jeg ved er mennesket den eneste art på planeten der skal tilberede kødet for at kunne spise det uden fare for sygdomme og parasitter (som vi sjovt nok ikke har tarmflora til at bekæmpe ligesom f.eks rovdyr).

Det er også meget få arter der drikker andre arters mælk. Desuden nedstammer vi fra primater som langt, langt henad vejen lever af frugt og grønt. Ja, vores hjerner udviklede sig meget da vi introducerede kød til vores kost, men det er ikke pga. et magisk vitamin eller protein i kød, men fordi vi måtte kommunikere og planlægge og samarbejde i et omfang ikke tidligere set da vi i grupper begav os på jagt efter dyr.

Der er mange kilder til ovennævnte på nettet, men her er en (lang) video med en læge der direkte sammenligner vores fysik med andre dyr. https://www.youtube.com/watch?v=kGDYydkvg3E

Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, charlotte keck og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg spiser dyr med glæde. De smager godt, og jeg har lyst og er vant.

Jeg knepper ikke dyr. Det føles unaturligt. Fordi de skal spises, ikke kneppes. Det er naturligt.

Hvis vi begynder at behandle grise, køer, heste, får som skabninger på linje med mennesket, må den naturlige konsekvens være, at vi kan kneppe dem.

Ikke at gøre det er tegn på ringeagt. Men man skal selvfølgelig have lyst - som jeg har lyst til at spise dem.

Eric Høyrup, Kristian Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Johnny Højfeldt

Kære Rasit. Du er så meget on point her - og modstanden dit fine indlæg får her, er igen-igen refleksioner af folks forsøg på at retfærdiggøre deres dårlige vaner og dårlige samvittighed.

Mange af “undskyldningerne” er hørt og set leveret i det snart uendelige. Spis dog for pokker noget andet altså - og alle vinder ved det. Naturen, miljøet, klimaet, helbredet og frem for alt de 58 milliarder uskyldige dyr der dræbes årligt her på kloden.

Kh. en der var dansk indendørsmester i kødspisning for mange år siden nu. Ja - jeg lever godt og får masser af god mad hver dag - det er nemmere end nogensinde at lave sine gamle favoritter i veganske udgaver. :)

Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, charlotte keck og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Min indledende sætning var ikke helt komplet - her den korrekte version:

Jeg håber, vi kan stoppe den myte, Dyrenes Beskyttelses direktør har sat i verden om, at Danmark er det første land i verden, der har vedtaget en "ny dyrevelfærdslov, der anerkender, at alle dyr ikke kun er ’levende’, men også ’sansende’ væsener" her og nu.

Det ville være skønt, hvis både avisen og skibenter ville undersøge disse former for påstande, inden de er med til at forvrænge historien.

Birte Lambjerggaard, Johnny Højfeldt, charlotte keck og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Johnny Højfeldt, dyr dræber dyr og spiser dem.

Det gør dem skyldige i drab. Ergo er de ikke uskyldige. Hvorfor bruge frasen "uskyldige dyr", når dyr - hvorunder mennesket hører - ikke er det?

Allan Petersen

Simon, dine argumenter er konstruerede. Et menneske og en ulv eller bjørns tarmlængde er nogenlunde den samme. Det er en veganerkonstruktion at sammenligne en kos tarmlængde med menneskets, og derefter drage en konklusion. En delfins tarmlængde er så vidt jeg husker sammenlignelig med en ko.
“Gamechanger” på Netflix er ikke en uvildig dokumentar. Det står allerede i indledningen. Det er et program hvis formål er at formidle veganisme.

Søren Dahl, Anna Regine Irgens Bromann, Erik Fleischer, Marie Raes, Kristian Jensen, Flemming Olsen, Birgitte Gøtzsche, Karsten Aaen, Lasse Schmidt og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Simon Kofoed
Der er masser af gode argumenter for ikke at spise kød. Eller i det mindste reducere sit kødindtag.

Men der er ét argument, der ikke holder, nemlig det semi-religiøse dogme om livets hellige ukrænkelighed.

Det er en filosofisk konstruktion, der hviler på forkerte antagelser om hvem vi er, hvad vi kommer af og, ultimativt, hvordan hele vores erkendte verden er skruet sammen.

Og det er her kæden for alvor hopper af for veganere og andet godtfolk.

Søren Knudsen, Eric Høyrup, Thomas Steensen, Poul Bundgaard, Kristian Jensen, Henrik Okkels, Henning Kjær, Flemming Olsen, Birgitte Gøtzsche, Torsten Jacobsen, Rune Mariboe, Mikael Aktor, Rikke Nielsen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar

For mig hopper kæden af et andet sted, René Arestrup. Den hopper af der, hvor mennesker beslutter bevidst at pådrage dyr lidelse og slå dem ihjel, uden at der er en nødvendighed for det!

For mig handler det ikke om, at være teoretisk og 'hellig', men mere om de helt nærtliggende overvejelser som nødvendighed og overflod.

Som nogen, der til dagligt ernærer sig plantebaseret af overvejende etiske grunde, kan jeg ikke engang lægge hånden i ilden for mig selv, at jeg ikke nogensinde kommer til at spise animalsk protein igen, hvis dette skulle kunne redde mit liv. Måske, hvem ved, ville jeg selv kunne slå et dyr ihjel, hvis det gjalt min eller andres overlevelse (i en hungersnød, krig eller lignende katastrofale begivenheder, der gør, at vi dør af sult).

Men det er jo slet ikke der, vi er i dag! Vi har et overflod af fødevarer, der kan garantere vores bekvemme overlevelse uden at skulle pine (og udpine) sansende væsener. Og ved at benytte os af de næringskilder ville vi desuden kunne redde mange, mange menneskeliv (både hvad angår klimaet og dyrkningsarealer for fødevarer i stedet for for dyrefoder).

Estermarie Mandelquist, charlotte keck, Ole Frank og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Hej Allan Petersen

Jeg linkede ikke til "Gamechangers" - har ikke set den. Men linkede dog til en ganske credible kilde med en masse argumenter hvis du er interesseret i andre aspekter af vores anatomi end lige tarmene.

Men dit modargument er altså direkte forkert. Det er almen viden at en kødæders tarme ER længere end planteædere. Hvorfor diskutere fakta..? Desuden forholder du dig kun til et punkt i en længere post, så den stopper ligesom der.

https://www.stevepavlina.com/blog/2005/09/are-humans-carnivores-or-herbi...

René Arestrup

Livet er ikke ukrænkeligt. Men som empatiske, logiske væsener der har total dominans over denne verden siger jeg bare at det er underligt at bevidst påføre 70 mia. dyr (om året) lidelse og død når vi har et valg der a) er sundere for os, og b) kan brødføde 10-12 mia. mennesker i stedet for nuværende facon hvor alle økosystemer er ved at kollapse.

Jeg ser det som en logisk og etisk nødvendighed, og det har intet med religion at gøre.

Claus Bødtcher-Hansen

11/feb/2020

Således ser og forstår jeg det:

1 Alt liv lever af liv (andres liv) ...

2 Menneskers/mine tænder er
skabt/udviklet til også at spise kød ...

Venlig hilsen
Claus

René Arestrup

@Simon Kofoed
@Britta Hansen
Vi diskuterer ikke den industrialiserede kødproduktion, som på mange måder er udtryk for en etisk nedsmeltning. Lidelse i stor skala. Så langt er vi helt enige.

Men dogmet om, at vi ikke må tage liv, er i sin essens en religiøs betragtning - som intet har at gøre med den virkelighed, vi alle er en del af.

Eric Høyrup, Erik Fleischer, Marie Raes, Poul Bundgaard, Kristian Jensen, Mogens Holme, Henrik Okkels, Flemming Olsen, Hanne Utoft, Birgitte Gøtzsche, Carsten Svendsen, Torsten Jacobsen, Rune Mariboe, Rikke Nielsen, Mikael Aktor og Simon Kofoed anbefalede denne kommentar

Claus Bødtcher-Hansen

Vis mig en video hvor du fanger, dræber og æder en hare uden riffel, kniv og bål og jeg bøjer mig i støvet. Dine tænder (hvis de ligner mine, altså) er skabt til at knuse, ikke flænse. Det er også derfor din kæbe både har horisontal og vertikal bevægelse - præcis som andre planteædere og præcis som de fleste rovdyr IKKE kan.

Birte Lambjerggaard, Ole Frank og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

René Arestrup

En interessant snak som jeg ikke ved om jeg er enig i. Jeg synes da stadig det placeres fint i min etiske kasse, ikke den religiøse (jeg er antiteist). Enhver ved at det er forkert at slå ihjel, derfor betaler vi andre for at gøre det for os.

Dan Ysnæs, Hanne Utoft, Ole Frank, Palle Yndal-Olsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Der er ikke ret meget vi mennesker kan uden af bruge kryptdyrhjernen som stammer fra - ja, du gættet rigtigt, kryptdyrene uden de store ændringer. Man kan heller ikke lære uden en bevisthed eller beviste tanker. Dette skyldes af indsnitder er stolpestive og ikke kan tage ved lære.

Jeg kan se argumenterne,men jeg læse også frelsheden bag. Dyr er en del af fødekæden og hvis vi ændrer på vores egen kan det så ikke betyde at andre dyr kommer til at lide i den store sammenhæng?
Jeg ved det ikke, men kan vel frygte det. Mennesker slår ikke hinanden ihjel? Skriver en- det er da vist en voldsom fornægtelse af virkeligheden ikke?
problematikken er helt klart at dyr ,som ikke lever op til vores begær og fortjeneste bare udryddes når de ikke tjener nok.
Men hvem vil anerkende at en ko som har gjort hvad den kunne skal have lov til at gå på pension?
Sjov tanke,men vel egentlig rimelig?

René Arestrup (da du har tagget mig i din sidste kommentar)

Jeg mener, at jeg i min sidste kommentar har differencieret mine overvejelser omkirng kødkonsum meget klart, og jeg modsiger lige så klart begrebet 'religiøs' i den sammenhæng.

Der findes sikkert mennesker, der ikke spiser kød ifølge religiøse påbud. Men at betegne (eller hellere: affeje) etiske overvejelser som værende 'religiøse' er et meget brugt knock-out argument (hvorefter ethvert modsvar næsten bliver umuliggjort).

Og hvis ikke vi diskuterer den industrialiserede kødproduktion - hvad så? Uden den, dens omfang og generelle vilkår tror jeg ikke, at denne diskussion og det stigende antal platespisere var en realitet i dag.

Realiteten, vi skal forholde os til, er at 88 % af alt det kød, der ligger i supermarkedernes køddiske, stammer fra billigproduktion (i hvert fald i Tyskland, hvor det lige blev undersøgt - og mon ikke, tallene er på nogenlunde samme niveau her)?

Hanne Utoft, Flemming Berger, charlotte keck, Ole Frank og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm

"Jeg kan se argumenterne,men jeg læse også frelsheden bag. Dyr er en del af fødekæden og hvis vi ændrer på vores egen kan det så ikke betyde at andre dyr kommer til at lide i den store sammenhæng?"

Vi har ændret hele kloden totalt. Masseproduktion af 'produktionsdyr' er én af de mere fatale ændringer, der har store konsekvenser i forhold til bl.a. klimaet. Tid til at vende skuden!

Angående 'pension for dyr', så findes det i form af såkaldte 'sanctuaries' hvor nogle få af de mange millioner dyr kan tilbringe deres otium i fred.

Claus Poulsen, Ole Frank og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Rasit Ufuk Tas
Hvis du tror, at dyrevelfærd er naturens orden, bør du tage en tur ud i den afrikanske bush. Bushen er et 'show' i survival of the fittest, dyremishandling og grusomhed. Der gælder meget enkle regler der: Dræb eller bliv dræbt. Hvis du ikke kan dræbe så løb. I denne natur dør dyr på den mest grusomme måde og 'retfærdighed' for dyr, er en dårlig joke. Naturen er ikke retfærdig. Den er natur.

Løver spiser ikke jordbær, og i naturen græsser lammet ikke ved siden af løven, ligesom de gør i tegninger fra Jehovas Vidners blad Vågn op. Og i bushen kommer gamle dyr ikke på plejehjem og dør mætte af dage. De dør alene under frygtelige lidelser.

I vores del af verden er det unødvendigt at pine dyr, for at få adgang til animalske proteiner. Det sker kun fordi profitmotivet har taget overhånd. Men de fleste dyr i dansk dyreproduktion har et bedre liv end dyrene i den afrikanske bush.

Vores alt for store kødforbrug – som i øvrigt er usundt – er en del af et forbrugsmønster, som truer menneskehedens eksistensgrundlag. Det drejer sig altså egentlig om menneskevelfærd, ligeså meget som det drejer sig om dyrevelfærd. Når du har været ude i bushen, så tag en tur til et slumkvarter i en afrikansk storby. Der er 'retfærdighed' over for dyr et ukendt begreb. Fattige mennesker har ikke overskud til at tænke på dyrevelfærd. Det er et luksusproblem for mennesker med overskud. Mennesker som ikke behøver at tænke på, hvorfra det næste måltid skal komme. Forudsætningen for dyrevelfærd er menneskevelfærd.

Uden menneskevelfærd er dyrevelfærd ligegyldigt. Hvis vi reducerer vores kødforbrug forsvinder presset på produktionen af kød og dermed også på husdyrene. Men den primære grund til, at landbruget er presset til at øge produktionen år for år er en alt for stor gæld. Ialt 312 mia kroner. En gæld som næppe kan betales, uden statslig indgriben. Hvis vi allesammen bliver vegetarer inden påske, vil denne gæld eksplodere og et helt erhverv plus en række banker vil gå bankerot. I værste fald vil interbank markedet fryse til, og det er opskriften på arbejdsløshed - og reduceret menneskevelfærd. Hvis gælden ikke kommer under kontrol, kan vi glemme alt om både dyrevelfærd, bæredygtig produktion og reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser.

Anna Regine Irgens Bromann, Henriette Bøhne, Marie Raes, Poul Bundgaard, Vivi Rindom, Kristian Jensen, René Arestrup, Hanne Utoft, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Karsten Aaen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Jeg tror, det gamle udsagn bør ændres lidt: "Tilgiv dem, thi de ved, hvad de gør."

I forhold til menneskers handlinger er intet givet på forhånd.

Det er vores selvbevidsthed og evne til empati og reflektion, der har fået mange af os til at indse, at vi ikke må dræbe og spise hinanden.

Det bliver iøvrigt spændende at observere, om debatten om, hvad vi spiser, bliver ved med at udløse voldsomme diskussioner i den nære og fjerne fremtid.

Det er en noget konstrueret diskussion om vi er kødspisere eller ej.

Majoriteten af mennesker spiser (blandt andet) kød, og derfor er vi (blandt andet) kødspisere. Punktum. Det har nok gjort os gunstigt stillet i evolutionen, at vi evner at indtage flere forskellige typer af føde, da vi hermed har været mere robuste overfor forandringer. Som nu, hvor vi måske kommer til at leve mere plantebaseret.

Men jeg kan da godt blive bekymret for de religiøse tendenser, vi ser udfolde sig lige nu, selvom det ikke overrasker mig. Jeg tror nu mere på politiske (forhåbentlig faktuelt baserede) tiltag end på religiøse grupperingers pression.

Søren Dahl, Steffen Gliese, Anna Regine Irgens Bromann, Flemming Olsen, Birgitte Gøtzsche, Karsten Aaen, Viggo Okholm og Rune Mariboe anbefalede denne kommentar

@Britta « Det er et “knockout-argument”, fordi det er endegyldigt. At basere argumentation på ens personlige moralkodeks (som her: “man må ikke slå ihjel”) gør diskussion umulig, idet moralkodeks er en strengt personlig ting; det er blot ét menneskes fortolkning af verden. For at føre en diskussion, må du først etablere et fælles kodeks og et fælles sprog med din meddebattant.
Påføring af uvelkommen, unødig lidelse strider imod mit moralkodeks (jeg er sågar modvillig overfor at beskadige træer uden årsag - kald det forsigtighedsprincippet). Påføring af død uden afledt lidelse strider ikke imod mit moralkodeks. Derfor kan du aldrig argumentere overfor mig udefra grundlaget, at “påføring af død er universelt forkert”.

@Ivan « Spændende og ny tilgang, den med gæld i fødevareindustrien osv - vil du ikke poste en masse kilder, man kan læse op på?

Det du kalder for 'religiøse grupperinger', Rikke Nielsen, er ikke religiøse, men baserer deres holdninger på fakta. Fakta, i øvrigt, der er tilgængelige overalt, om som efterhånden er svært at forbigå eller ignorere.

Selv om begrebet religion og religiøs historisk set har undergået ændringer, som jeg kan se af denne artikel: https://www.religion.dk/viden/2005-10-05/hvad-er-religion , så skal der dog nogle kriterier til, før noget kan betegnes som religion.

Fra artiklen: "Selv om religion kan ses som et kulturelt domæne, der overlapper med andre kulturelle domæner, må man alligevel for at bruge begrebet til noget have en fællesnævner for det, vi kalder religion. Denne fællesnævner kunne være et fokus på relationer med en anden verden, der ikke er umiddelbart begribelig eller fysisk. Man kunne tale om en metafysisk eller trans-empirisk virkelighed, der både dækker guder, ånder, mystiske tilstande, kosmiske principper og lignende, som mennesket kommunikerer med og forstår sig selv ud fra."

Denne beskrivelse er ikke dækkende for de fleste mennesker, der spiser eller lever plantebaseret!

Jeg føler mig faktisk personlig ramt, når jeg støder på det inflationære brug af betegnelsen 'religiøs' over for folk, som står inde for en faktuelt underbygget holdning. Det gør jeg, fordi betegnelsen er, som nævnt ovenfor, et knock-out-argument. Efter at have brugt det er der nemlig ikke mere grund til hverken at diskutere eller overveje påstandene eller holdningerne. De er jo bare 'religiøse'!

Birte Lambjerggaard, Ole Frank og charlotte keck anbefalede denne kommentar

Rune Mariboe, jeg er lidt usikker på, om jeg er blevet misforstået omkring 'knock-out-argumentet', som for mig finder sted, når mennesker, der står inde for en plantebaseret ernæring (næsten à priori) betegnes som 'religiøse' (og ikke omvendt).

Men for at tage din påstand op, at "Påføring af død uden afledt lidelse strider ikke imod mit moralkodeks. Derfor kan du aldrig argumentere overfor mig udefra grundlaget, at “påføring af død er universelt forkert”.

For det første kan man meget vel diskutere de underliggende tanker og værdier. For det andet kunne jeg meget godt tænke mig en god argumentation for, hvordan du forestiller dig, at en sådan "død uden afledt lidelse" kan finde sted!

Her. I dag. I Danmark. Med fx 32 millioner svin/år.

Britta Hansen:
Når nogle bruger ordet religiøs tænkes der vist på det faktum at nogle mener de har fundet vejen til et bedre liv og de der ikke forstår det bør virkelig tænke på at omvende sig-
Jeg tror ikke der findes nemme løsninger og det her kan blive en omstilling,der kan gøre ondt,for Ivan Breinholt beskriver nogle ret store konsekvenser såfremt den omstilling vi skal igennem sker hurtigt.
Vi skal igennem en lang proces der dikterer en ny erkendelse og at vi bestemt kommer til at se i øjnene at forskellige forhandlede rettigheder ikke nødvendigvis kan fortsætte.

Ivan Breinholt Leth og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Måske debatindlæggets forfatter skulle tage sin kandidat med, inden han sådan for alvor udstiller sine 'filosofiske meditationer' for alverden?

Det er bestemt fint og rigtigt at forsøge at forholde sig 'filosofisk' til tidens spørgsmål, og man bør da heller ikke forvente mindre af en bachelor i filosofi. Men hvad stiller man så op, når man som læser på denne vis svigtes? Når en bachelor i filosofi viser sig ude af stand til at formulere sine tanker på sammenhængende vis, roder rundt i et smatte af uklare begreber og kategorier?

Andre har allerede bemærket den mildest talt pinlige lapsus, som udfoldes i misforståelsen af hvad kategorien 'hvirveldyr' beskriver. Hvem kan dog efterfølgende tage noget som helst alvorligt, som vælder ud af et så begrebsforvirret sind?

Og det bliver såmænd værre endnu:

"Når man som forbruger vælger at støtte op om en aktiv påført død, modsiger man da så ikke de allermest grundlæggende, fundamentale og universelle rettigheder her på jorden?"

Spørgsmålet er tilnærmelsesvis absurd: Det rummer så mange ubekendte, at ethvert svar i og for sig er gyldigt. Hvad betyder 'en aktiv påført død'? Hvilke 'allermest grundlæggende, fundamentale og universelle rettigheder på jorden' sigtes der til? Hvilken betydning skal vi lægge i påstanden om et (frit?) valg?

Kronen på værket er følgende argument:

"Der har alt for længe været for mange relativitetsteorier om dette dybt alvorlige emne, og selv om nogle vil påstå, at der findes mange sandheder, eller at sandheden ikke findes, så må moralske handlinger være afgørende for, hvordan vi behandler andre. Man kan ikke tildele nogle væsener retfærdighed uden at tildele den til alle. Heller ikke når det kommer til menneskedyr og ikkemenneskedyr."

Udsagnet "moralske handlinger [må] være afgørende for, hvordan vi behandler andre." er meningsløst, grænsende til det selvmodsigende. Der er vitterligt intet forståeligt indhold. Og som et endeligt søm i den alt for utilstrækkelige kiste, slår bacheloren fast, at: "Man kan ikke tildele nogle væsener retfærdighed uden at tildele den til alle. Heller ikke når det kommer til menneskedyr og ikkemenneskedyr."

Hvordan 'tildeler man retfærdighed'? Hvad er retfærdigt? Og er det vitterligt sandt, at man ikke kan lade retfærdigheden råde i én sfære, mens man samtidig underkender den i en anden? Har debatindlæggets forfatter monstro set 'ferie-billederne' af det fritidsliv, som vagter og torturbødler og andet godtfolk fra Auschwitz-Birkenaus administration hengav sig til, i pauserne mellem udslettelsen? Er det ikke i direkte modstrid med en dokumenteret virkelighed at hævde, at 'retfærdigheden' er universelt gældende? Er 'retfærdighed' i sig selv ikke et subjektivt begreb, snarere end et objektivt, og hvis ikke - hvorfor?

Nej, heldige har vi ikke just været med denne meningsudgydelse. Endnu en pind til den store ligkiste, ligegyldighedernes parade..

Ak ja..

Jens Mårbjerg, Erik Fleischer, Anna Regine Irgens Bromann, Emil Davidsen, Mogens Holme, Henrik Okkels, Flemming Olsen, René Arestrup, Birgitte Gøtzsche, Karsten Aaen og Rune Mariboe anbefalede denne kommentar

Arla er totalt ligeglade med dyrevelfærd. Her er et eksempel fra svensk TV , "Arlagården".
Der er gentagne gange klaget over denne mælkeproducent men intet sker og Arla ønsker ikke at udtale sig.
Køerne ligger i deres egen lort og er udmagrede men mælk skal de give til sidste blodsdråbe.
Det er en ren koncentrationslejr. Velbekomme. Har du lyst til et glas mælk efter den forestilling.
https://www.svtplay.se/video/25369271/uppdrag-granskning/uppdrag-granskn...

Torsten Jacobsen

Pia Nielsen,

Det er på grænsen til det afstumpede, når du beskriver en kostald som en koncentrationslejr.
Mennesket er ikke en ko. Nazisterne mente, at visse klasser af (under)mennesker var at ligne med køer, rotter, dyr..

Derfor havde de ingen kvaler med at transportere dem i kreaturvogne, inddele dem i ydende og ikke-ydende klasser. Ej heller havde de noget problem med at udslette de ikke-ydende, udpine de ydende.

Ja, Arla er ikke videre optaget af dyrevelfærd. Arla er optaget af profit. Og hvis det maksimerer profitten at præsentere sig selv som svært optaget af dyrevelfærd, så gør Arla det: Maksimerer sin udtrykte interesse for 'dyrevelfærd'.

Hvad har det med køer at gøre?

Køer er dumme dyr. I det omfang de drømmer, drømmer de om at æde græs og gå vild på vidderne.
De ville ikke genkende en koncentrationslejr, om du så holdt forelæsninger for dem i æoner..

Koncentrationslejren er en menneskelig opfindelse..For mennesker - af mennesker..Hverken mere eller mindre..

Ivan Breinholt Leth, Viggo Okholm, Flemming Olsen, René Arestrup, Birgitte Gøtzsche og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Britta << Et eksempel på “påført død” uden afledt lidelse er koen, der under omsorg nedlægges med en boltpistol. Dens bevidsthed mærker til hjernens sidst neurale aktivitet intet andet end ro og tilfredshed, og den har ingen efterladte, der sørger over den.

At fremholde bestemte former for dyrehold som generelt argument imod indtagelse af kød er lige så omsonst som at fremholde Daesh’ indstilling til kvinder som generelt argument imod ægteskabet. Jeg har en moralsk modstand imod ægteskabet (at juridisk binde mennekser to og to strider imod min filosofi om det oplyste væsens ukrænkelige frihed), men jeg poster ikke billeder af mishandlede, tvangsgifte Daesh-brude under påstanden, at “alle kan da forstå, at ægteskabet er modbydeligt; se selv”.

Erik Fleischer, Flemming Olsen og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Rikke Nielsen
11. februar, 2020 - 15:31
Det punktum sætter du for tidligt. Hvis du tror, at det kun et spørgsmål om kød eller ikke kød, så har du en del tilfælles med Rasit Ufuk Tas. Det er et spørgsmål om, under hvilke forhold kød produceres, og hvor store mængder vi indtager. Hvor meget regnskov skal der fældes i Latinamerika for at vi kan forbruge kød. Om kødproduktionens økonomiske og økologiske bæredygtighed - eller mangel på samme - som jeg har gjort opmærksom på ovenfor.

@Simon Kofoed << Jeg bemærker, at du ikke ved meget om børn :) Intet dyr skelner instinktivt imellem mad og ikke-mad men propper som udgangspunkt hvad som helst i munden og følger derefter dets omgivelser.
Din antagelse, at “enhver ved, at det er forkert at slå ihjel”, er også udelukkende udtryk for dit personlige moralkodeks, og når René kalder dig religiøs, er det med henvisning til den adfærd, du deler med missionerende religiøse (som ligeledes fortvivles, når andre ikke deler deres religiøse anskuelser). Bemærk i øvrigt, at religionsprincippet breder sig ud over teismen. Teisme gude-bunden religion, og fx buddhismen er ateistisk.

@Simon Kofoed

Du har helt ret, mennesket er ikke en kødspiser men omnivore, altså altædende. Mennesket er tilpasset til en varieret kost, hvor animalske elementer er en vigtig del af kosten. Disse animalske fødekilder behøver dog ikke at være rødt kød fra andre pattedyr, de kan f.eks. være insekter, orme muslinger, skaldyr, ål og fisk.

Du tager tilgengæld fejl når du påstår at mennesker ikke har spidse tænder, mennesket har fire spidse hjørnetænder. Ligeledes tager du fejl når du påstår at mennesker ikke kan løbe byttedyr op, det kan vi sagtens. Du har måske hørt om folk der løber marathon. Mennesker kan ligeledes slå dyr ihjel uden avancerede værktøjer, f.eks. med sten og kæppe.

Kristian Jensen, Anne-Stine Rossander, Anna Regine Irgens Bromann, Marie Raes, Flemming Olsen, René Arestrup, Carsten Svendsen, Birgitte Gøtzsche, Jens Christensen, Rune Mariboe og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sider