Kronik

’Så længe dyrene har haft et godt liv’ er ikke et argument for at spise dyr, men for at lade være

Det er et af de mest brugte argumenter, kødspisere anvender. Men hvorfor i alverden tager man livet af et levende væsen, der lever et godt liv? Argumentet understreger i virkeligheden det modsatte: At dyrene fortjener at leve videre, skriver Rasit Ufuk Tas i dette debatindlæg
Det er et af de mest brugte argumenter, kødspisere anvender. Men hvorfor i alverden tager man livet af et levende væsen, der lever et godt liv? Argumentet understreger i virkeligheden det modsatte: At dyrene fortjener at leve videre, skriver Rasit Ufuk Tas i dette debatindlæg

Sara Houmann Mortensen

11. februar 2020

Som det første land i verden har Danmark den 6. februar vedtaget en ny dyrevelfærdslov, der anerkender, at alle dyr ikke kun er ’levende’, men også ’sansende’ væsener. 

Danskerne er i forandring. Verden er i forandring. Flere og flere træffer det aktive og bevidste valg om at tilvælge en mere plantebaseret kost. De fleste træffer valget, fordi de er blevet mere klimabevidste. Andre gør det for at leve sundere. Mange kan heller ikke længere acceptere den måde, vi producerer kød fra dyr på, og fravælger det af dyreetiske årsager – særligt når kød ikke er en nødvendighed for menneskets overlevelse.

Jeg har rødder i Tyrkiet, og hvis man her argumenterede for, at der ikke er noget galt i at spise kød, så længe dyret har haft levet et godt liv, ville argumentet kandidere til at være årets joke til prisuddelingen for ’Bedste joke’ i landet.

Men sådan er det ikke i Danmark. Tværtimod. Hvis man bare følger en lille smule med i den dyreetiske debat herhjemme, men også i andre lande, så er argumentet ’så længe dyret har levet et godt, er det i orden at spise det’ ikke til at undgå. Det bliver tværtimod anvendt flittigt.

Jeg oplever det, når jeg taler med venner og bekendte, jeg ser det på de sociale medier, og selv butikkerne reklamerer med, hvor godt dyrene har levet.

Er det virkelig et af de bedste argumenter, vi kan finde, for at retfærdiggøre vores handlinger og fortsætte med at spise kød fra levende dyr? For hvis det er, er der et helt konkret, relevant filosofisk spørgsmål, vi bør stille os selv:

Hvorfor i alverden tage livet af en, som lever et godt liv?

Dyr har en bevidsthed

Den 7. juli 2012 nedskrev en lang række anerkendte forskere, neurologer og psykologer den banebrydende Cambridge-erklæring. En af underskriverne var nu afdøde Stephen Hawkings, en af vor tids største videnskabsmænd.

Erklæringen bekræfter blandt andet, at dyr, helt ned til de hvirvelløse, er opmærksomme på deres egen lidelse og har det, vi kalder bevidsthed. Dyrene er bevidste om deres egne oplevelser. Der er enighed om, at det, der gør et væsen bevidst, er evnen til at erkende positive og negative følelser og oplevelser.

Konklusionen er altså, at dyr har nervesystemer, som gør, at de kan lide, og med vedtagelsen af dyrevelfærdsloven har Danmark endelig anerkendt dette som et videnskabeligt faktum.

Men hvor stor betydning vil det egentlig have for vores landbrugsdyr, som uden tvivl er de mest udsatte og ufrie? Ordet ’sansende’ må vel gælde for alle dyr.

En ko kan normalt leve op til 25 år. Alligevel bliver køer i det industrielle landbrug slagtet efter fem til seks år, fordi de er for udpinte til at være produktive nok som mælkeleverandører. Når køerne har født mellem tre og fire kalve, bliver de derfor omdannet til hakkebøffer.

Kalvene, som bliver født ind i den massive mælkeproduktion, bliver fjernet fra deres mødre efter blot 24 timer, fordi vi som forbrugere skal bruge deres mælk.

Helt frem til udgangen 2018 var det lovligt at kastrere grise uden bedøvelse. Og selv om det er ulovligt, bliver 98,5 procent af grisene i Danmark stadig halekuperet. Over 9.000.000 smågrise dør hvert år.

En gris på cirka 100 kg har ikke krav på mere end 0,65 kvm og ender sine dage med at blive gasset i et gaskammer efter seks måneder.

Det gode liv

Mange af de store, gamle filosoffer som Pythagoras, Arthur Schopenhauer og Jeremy Bentham tog allerede dengang afstand fra, at vi udnytter dyrene til vores egen fordel.

Hvad er det gode liv? Hvordan kan vi som mennesker skabe et samfund, hvor alle kan leve et godt liv? Det er nogle af de store filosofiske spørgsmål, vi søger svar på.

Men kan denne universelle søgen efter svar ikke også indføres og udvides til et frigørelsesprojekt for dyr? Og kan man overhovedet sammenligne mennesker og dyr i denne situation?

Lad os bare antage, at begge spørgsmål er uholdbare og useriøse. Hvorfor anvender majoriteten af kødædere så overhovedet påstanden om, og forsøger at argumenter med, at så længe dyr har levet et godt liv, så er det i orden at spise dem? Hvorfor fratage dyrene det gode liv, når de nu lever så godt?

Når man som forbruger vælger at støtte op om en aktiv påført død, modsiger man da så ikke de allermest grundlæggende, fundamentale og universelle rettigheder her på jorden? Modsiger vi ikke os selv? Denne selvmodsigelse i argumentet er godt camoufleret i menneskets selvcentrering i verden.

Så længe vi mennesker har et antropocentrisk verdenssyn, hvor vi ser os selv som skabelsens formål og verdens herskere, vil vi finde på modstridende argumenter for at blive ved med at behandle levende væsener på denne måde. Det gør det svært at tale om et reelt og egentligt frigørelsesprojekt for dyrene inden for den nærmeste fremtid.

En dyrevelfærdslov er ikke nok. Langt større ændringer er en absolut nødvendighed i det politiske landskab. Vi skal stoppe udnyttelsen af dyr i landbruget. Ikke kun for egen vindings skyld, ikke kun for klodens skyld, men fordi vores medskabninger i sig selv har en iboende værdi.

Fortjener frihedsrettigheder

Der har alt for længe været for mange relativitetsteorier om dette dybt alvorlige emne, og selv om nogle vil påstå, at der findes mange sandheder, eller at sandheden ikke findes, så må moralske handlinger være afgørende for, hvordan vi behandler andre. Man kan ikke tildele nogle væsener retfærdighed uden at tildele den til alle. Heller ikke når det kommer til menneskedyr og ikkemenneskedyr.

Efter nedskrivningen af Cambridge-erklæringen og den nyligt vedtagne dyrevelfærdslov i Danmark bør spørgsmålet ikke længere være, om dyr er sansende, men om man til stadighed kan tillade sig at ignorere deres lidelser, når vi nu ikke behøver at diskutere videnskaben. Vi bør rykke vores fokus over på kampen om det, vi til enhver tid vil tage i forsvar: frihedsrettigheder.

Frihedsrettigheder for dyrene betyder dyrefrigørelse. Vi har skabt dem ind i ufriheden.

Mennesker må ikke slå andre mennesker ihjel. Vi må heller ikke slå på hinanden rent fysisk. Hvorfor må vi så behandle landbrugsdyrene, som vi gør, når vi ved, at størstedelen af deres fysiologi er som menneskets?

Fordi mennesket er beskyttet fra lovgivningens side, ville nogle hurtigt indskyde. Til det dukker der endnu et relevant filosofisk spørgsmål op: 

Hvorfor er det tilladt at dræbe dyr?

I dyreværnslovens paragraf 1 fra 1916, forgængeren til dyrevelfærdsloven, står der allerede: »Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.«

Majoriteten af samfundet accepterer heller ikke vold mod landbrugsdyr. Er årsagen til det ikke, at de fleste allerede i forvejen betragter dyr som sansende?

Ville det ikke være mere rigtigt at sige, at det er et stort selvbedrag, når vi argumenterer for, at vi gerne må spise dyr, så længe ’dyrene har haft et godt liv’? Et bedrag over for hinanden, men måske mest over for os selv.

Der er nogle, der siger, at revolutionen aldrig kommer, når vi taler om en egentlig dyrefrigørelse. Det er utopisk at tro på. Der er også nogle, der siger, at den en skønne dag vil komme. Begge antagelser er dog forkerte. Nu er ordet ’sansende’ skrevet ind i lovgivningen og med udviklingen i den grønne plantebevægelse og dens fremdrift, som allerede er i gang i Danmark, er én ting helt sikker:

Revolutionen er allerede i gang.

Rasit Ufuk Tas har en bachelor i filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birte Lambjerggaard
  • Estermarie Mandelquist
  • Anker Nielsen
  • Jens Wolff
  • Tor Brandt
  • Ole Frank
  • Viggo Okholm
  • Alvin Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Britta Hansen
  • Erik Karlsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ervin Lazar
  • Andreas Lykke Jensen
  • Dina Hald
  • erik pedersen
  • Palle Yndal-Olsen
Birte Lambjerggaard, Estermarie Mandelquist, Anker Nielsen, Jens Wolff, Tor Brandt, Ole Frank, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Britta Hansen, Erik Karlsen, Maj-Britt Kent Hansen, Ervin Lazar, Andreas Lykke Jensen, Dina Hald, erik pedersen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Birte Lambjerggaard

Jeg går ud fra, med det livssyn du har, at du hverken spiser slik, lys chokolade, drikker kaffe eller alkohol samt undlader at tænde stearinlys og aldrig færdes ude i trafikken uden ansigtsmaske.
Alt ovenstående + meget mere er videnskabeligt bevist usundt.

De fleste mennesker ved at kød i større mængder også tærer på helbredet , Men dertil at forsage alt hvad der kan skade vil betyde et yderst kedeligt liv.

Alt man som veganer at finde erstatning for det mennesket eller får gennem kød er en mulighed . Du skal være velkommen til at vælge denne mulighed.

jeg vælger anderledes.

Carsten Hansen

Vi ved jo alle at al den snak om klima og sundhed udenlukkende er en pseudo-debat.
Alle ved at kødproduktion belaster klimaet. Men der er 100 måder at gøre godt for klimaet; Vi behøver ikke alle vælge at blive veganere.
Vi ved alle at kød i større mængder er usundt. Men vi ved også alle at 1000 andre ting er usunde for vores krop. Vi burde alle vælge noget af det fra.

De fleste er vel enige om at det er OK at bekæmpe rotter, mus, malariamyg og andre skadedyr.

Tilbage står punktets kerne. Det der reelt er til debat : "Er det moralsk OK at slå dyr ihjel med konsum for øje".

For mit vedkommende så har jeg ingen problemer med at slå dyr ihjel og spise dem. Som lystfisker har jeg taget livet af mange mange fisk. Jeg finder det helt naturligt at også mennesker spiser dyr; Præcis som dyr spiser dyr.

Med ovenstående in ménte så har jeg endnu ikke læst et argument der kan få mig til at ændre mening.

Birte Lambjerggaard

Erik Fleischer
Jeg ved ikke, hvad muslinger kan og ikke kan. Forskningen er vist ikke helt enslydende her. Men hvofor ikke lade tvivlen komme dem til gode og lade dem i fred.

Birte Lambjerggaard

Erik Fleischer
Jeg ved ikke, hvad muslinger kan og ikke kan. Forskningen er vist ikke helt enslydende her. Men hvofor ikke lade tvivlen komme dem til gode og lade dem i fred.

Birte Lambjerggaard

Carsten Hansen
Du skriver, at jeg skal være velkommen til at vælge den mulighed - at være veganer - og ja, selvfølgelig kan du kun godtage denne mulighed, idet veganismen er en ideologi, der skader på mindst mulige måde med hensyn til miljø/ klima og tager mest hensyn til både mennesker og dyr.
Kødspisning derimod burde ikke være et personligt valg, da dette er en ideologi, der skader ikke kun en selv men også andre - faktisk både mnnesker og dyr. Dyrene er de direkte ofre og idet kødproduktion er en af de største årsager til den globale opvarmning, der igen medfører hungersnød og fattigdom for en stor del af verdensbefolkningen, skader det på den måde også mennesker.
Nu er jeg veganer, og veganismen handler på ingen måde om hverken sundhed eller miljø/ klima men kun om dyreetik - skader ikke dyr, hvis dette på nogen måde er muligt - noget andet er, at veganismen gavner både sundheden og miljø/ klima.

Carsten Svendsen

Agerbrug fjerner dyrenes habitat.
Den eneste måde at tage hensyn til dyrene og biodiversiteten i det hele taget er,
at gå tilbage til jæger/samler-samfundet.

Carsten Hansen

OK Birte.

Du vil altså indføre forbud mod kødspisning hvis du fik magt som du har agt !

Ja ; Det undrer mig ikke .

Men sådan bliver det heldigvis ikke i de næste mange mange år.

Carsten Hansen

Dette indlæg er ikke specielt til Birte lambjerggaard, men til alle der gider læse det.

Vil man gøre noget for klimaet, så kan vi hver især yde på flere forskellige parametre.
Man kan undlade at flyve, m,an kan undlade at køre bil, man kan udskifte sit gamle oliefyr og man kan sågar spise mindre eller intet kød.

Den største opgave ligger i min optik hos politikerne.. Bæredygtig energi er den absolutte vej frem. Dette forud for alt andet.
Derefter vil det være formålstjenstligt hvis vi alle modererede vores forbrug af mange ting.

At blive veganer er en mulighed; men den virker fanatisk i samme øjeblik den antager religiøse dimensioner." Alle skal stoppe" "Alle skal gøre som mig" .

PS: jeg betragter ikke dyr som ofre. Jeg betragter dyr som en fødekilde (Som vi selvfølgelig bør behandle ordentligt mens de lever).
Og vil man leve sundt så er der meget ud over kød der skal forsages. Det lyder ret kedeligt.

Birte Lambjerggaard

Rune Mariboe
Det er godt nok en disneyficeret opfattelse, du har af, hvordan køer ender deres liv på slagteriet - men måske bliver man nødt til at tro på den slags for sin samvittigheds skyld.
Du skriver nemlig: "Et eksempel på “påført død” uden afledt lidelse er koen, der under omsorg nedlægges med en boltpistol. Dens bevidsthed mærker til hjernens sidst neurale aktivitet intet andet end ro og tilfredshed, og den har ingen efterladte, der sørger over den."
Får nærmest kvalme over den beskrivelse, fordi den er så helt ved siden af virkeligheden.

Jeg kan oplyse dig om, at medarbejder ved Danish Crown fortæller, at der bruges strømpistoler mod alle køerne på det slagteri, hvor hun er ansat, det er for, at det kan gå hurtigere, og fordi køerne ikke er interesseret i at gå ind på dødsgangen af egen fri vilje.

Her ser du, hvordan danske malkekøer behandles, når de er så udslidte, at de kollapser på vej til slagteriet - Århus Slagteri. https://www.facebook.com/FremtidenErVegansk/videos/1551999744897834/?fre...

Her står danske køer i kø til at få boltpistolen - læg mærke til, hvordan de forreste køer prøver på at komme væk ved at bakke. https://www.facebook.com/FremtidenErVegansk/videos/1248211968609948/?fre...

Birte Lambjerggaard

Carsten Hansen
Du har nok ret i, at kødspisning ikke vil stoppe de næste mange år, men som forfatteren her også nævner - vi er på vej, veganismen er den hurtigst voksende bevægelse i tiden, og i US er antallet af veganere steget med 600 % i de sidste 3 år, og noget lignende gør sig gældende for mange andre lande - antallet af veganere er også stigende i Danmark, men halter dog lidt efter de andre lande.
I nær fremtid vil vi få stamcellekød - kød dyrket på stamceller fra dyr , FN´s klimapanel IPCC har udmeldt, at det er nødvendigt med en markant kostændring, hvis vi ellers skal nå Parisaftalens mål, folk bliver mere og mere oplyste om, hvor sundhedsskadeligt kødet er - at det giver en forhøjet risiko for alvorlige livsstilssygdomme som cancer, hjertesygdomme, diabetes m. fl. - altsammen noget, der vil være medvirkende til, at veganismen bliver mere udbredt.

Birte Lambjerggaard

Carsten Svendsen
Nej - den eneste måde at tage hensyn til dyrenes habitat på er at overgå til en plantebaseret kost - forskning viser, at vi så kun vil bruge 24 % af det uværende landbrugsareal - hvis alle blev veganere. Det kræver jo store arealer at opbevare dyr og dyrke foder til dem - faktisk så meget at ca. 80 % af Danmarks landbrugsareal nu anvendes til dyrkning af dyrefoder + at der importeres store mængder soja til foder fra Sydamerika, som så også er medvirkende til fældning af regnskoven.

Birte Lambjerggaard

Carsten Hansen
Nu er sensationshistorier nok ikke lige den bedste kilde til viden omkring veganisme. De to historier handler nærmest om vanrøgt, det ene barn havde kun fået rå frugter, og det andet en mangelfuld kost. Vanrøgt forekommer jo i alle kostretninger - tænk blot på de mange overfede børn og børn, der får en kost, der giver større risiko for alvorlige livsstilssygdomme som cancer, hjertesygdomme, diabetes m. fl. (kødspiseres børn).
Se hellere på forskningen på området - verdens største diætistorganisation (Academy of Nutrition and Dietetics) har foretaget forskning, der viser, at en vegansk kost er sund, næringsrig og kan forebygge/ behandle sygdomme på alle alderstrin + giver mindre risiko for cancer, hjertesygdomme, diabetes, overvægt m. fl.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27886704

Og her stor lægeforening, der direkte anbefaler en vagansk kost til børn - uddrag:
"Children who are raised on healthful vegan diets have a reduced risk for heart disease, cancer, obesity, diabetes, and other conditions. Adolescents raised on a plant-based diet often find they have an easy time maintaining a healthy weight. They also have fewer problems with acne, allergies, and gastrointestinal problems than their peers who eat animal products.

American children often have fatty streaks in their arteries before they finish high school. Children who eat a plant-based diet limit foods high in saturated fat and cholesterol, which can contribute to heart disease."
https://www.pcrm.org/good-nutrition/nutrition-for-kids

Birte Lambjerggaard

Anders Sørensen
Du skriver, at dyr dræber andre dyr og derfor må være skyldige i drab, hvorfor man ikke kan kalde dem uskyldige.
Du vil dermed sikkert gerne henvise til, at mennesket også er et dyr og derfor må dømmes på samme måde som andre dyr.
Men dyr der lever i naturen har ikke andre muligheder for at overleve end at dræbe andre dyr og rovdyr skal have kød for at overleve, hvorimod mennesket overlever bedre uden kød. I øvrigt - hvis vi skulle have de samme betingelser som dyrene i vores civilisation, så ville drab på andre, voldtægt m. m. jo være lovligt, for det er det i naturen.
Dyrene har nok heller ikke evnen til at reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert ligesom mennesket har.

Sider